1. Påtegning

Årsrapporten omfatter regnskabet forRibe Stift, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med revisionen af regnskabet m.v.

Årsrapporten er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden.

Desuden er årsrapporten udarbejdet i henhold til Moderniseringsstyrelsens vejledning (november 2020) med mindre tilpasninger.

I henhold til bekendtgørelsen udarbejdes der endvidere en konsolideret årsrapport for fællesfondens samlede aktiviteter.

Påtegning

Det tilkendegives hermed,

1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,
2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og
3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af institutionen, der er omfattet af årsrapporten.

Ribe, den 19. marts 2021

______________________________                                                                                      ____________________________     
Elisabeth Aggerbeck                                                                                                       Elof Westergaard
Stiftskontorchef                                                                                                               Biskop                                                                                                                                                                   

2. Beretning

2.1. Præsentation af stiftet

Et stift er en geografisk forvaltningsmæssig institution under Kirkeministeriet.

Et stift er en geografisk enhed og samtidig en forvaltningsmæssig institution under Kirkeministeriet. Stiftet finansieres bevillingsmæssigt af Fællesfonden og modtager derudover tilskud fra staten til aflønning af hovedparten af stiftets sognepræster hvoraf staten betaler 40%. Herudover finansieres en lille del af præsterne som finansieres 100 % fra Fællesfonden – kaldet fællesfondspræster.

Folkekirken i Danmark er inddelt i 10 stifter. Kirken i Grønland er også et stift i folkekirken. Hvert stift forestås af en biskop og en stiftsøvrighed (biskop og stiftamtmand i forening).

Ribe Stift er et geografisk stort stift, der strækker sig fra Bur Sogn i nord (Holstebro Kommune) til Ubjerg i syd (Tønder Kommune). Stiftet består af 8 provstier, 105 pastorater og 200 sogne, 169 menighedsråd og 153,85 årsværkspræster, heraf 8 provster.

Teologisk er kirken i Ribe Stift rammen om:

• vedkommende formidling af evangeliet
• engageret og inspirerende dåbsoplæring og kristendomsoplysning
• medmenneskelig omsorg
• tilværelsestolkning i åben dialog
• god kirkelig forvaltning

Stiftsadministrationernes virke kan opsummeres i en række hovedformål:

1. Rådgivning: Stiftsadministrationerne yder juridisk og administrativ rådgivning til biskopperne i sager vedrørende præster og menighedsråd. Herudover rådgives menighedsråd og provstiudvalg i forbindelse med byggesager, herunder igangsætning af byggesagen. Stiftsadministrationerne er servicefunktion over for stifternes provstiudvalg i lejesager, ved køb og salg af præsteboliger, i sager vedrørende bortforpagtning af præstegårdsbrug, ved køb og salg af arealer til brug for kirke og kirkegård og andre ad hoc opgaver. Stiftsadministrationerne rådgiver menighedsråd og provstiudvalg i personalesager og økonomiforhold. Der ydes endvidere rådgivning vedrørende gravstedsområdet, herunder kirkegårdsvedtægter og – takster.

Folkekirkens styrelse: Stiftsadministrationerne varetager administrative opgaver for biskopperne i relation til rammerne for den kirkelige betjening af folkekirkens menigheder, herunder gives juridisk vejledning til biskopperne i sager om brug af folkekirkens kirker, fortolkning af menighedsrådsloven og menighedsrådsvalgloven og ansættelsesretlige forhold for præster. Stifterne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsøvrighederne i forbindelse med godkendelsessager vedrørende kirker og kirkegårde, tilsynet med menighedsrådene og behandling af plansager. Stiftsadministrationerne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsrådene. Stiftsadministrationerne samarbejder med Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd og andre kirkelige institutioner om folkekirkelige udviklingsopgaver m.v. Stiftsøvrighederne varetager sammen med provstiudvalgene tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning

1. efter de bestemmelser, der er fastsat herom. Stiftsadministrationerne administrerer folkekirkens forsikringsordning for anlæg og ansatte i folkekirken.
2. Folkekirkens personale: Stiftsadministrationerne udfører administrative opgaver i forbindelse med de ansatte ved kirker og kirkegårde samt på præsteområdet, f.eks. godtgørelse og lønforhold. Gennem Folkekirkens Lønservice (FLØS) varetager administrationerne i stifterne lønservice for menighedsrådenes ansatte. Endvidere administreres løn og tjenstlige ydelser for præsterne, stiftspersonale og pensionsudbetalinger til fratrådte kirkefunktionærer. Herudover ydes bistand i sager om personaleforhold ved kirker og kirkegårde i forbindelse med ansættelse, lønfastsættelse og afskedigelse.
3. Folkekirkens økonomi: Stiftsadministrationerne varetager budget- og regnskabsopgaver i forbindelse med forvaltning af bevillinger fra fællesfonden, stiftsbidraget og stiftskapitalerne.
4. En del af ovennævnte opgaver er placeret i stiftsadministrative centre, dette gælder f.eks. lønservice for menighedsrådenes ansatte, præster og administrativt ansatte i fællesfonden, regnskabsopgaver vedr. fællesfond, stiftsbidrag og stiftskapitaler, screening af plansager, samt administration af folkekirkens forsikringsordning.

Stiftskontorcheferne anbefalede i 2012 biskopperne, at der udover Folkekirkens Administrative Fællesskab skulle etableres 4 fagcentre indenfor stiftsadministrationerne, hvilket biskopperne tiltrådte. De 4 fagcentre skulle etableres indenfor områderne:

• Kapitaladministration/gravstedsregistrering (KAS/GIAS) ved Viborg og Århus stifter
• Kirkefunktionærlønninger i FLØS ved Roskilde, Ribe og Haderslev stifter
• Præstelønninger i FLØS ved Fyens stift, herunder stiftsadministrative lønninger i tilknytning til Folkekirkens Adm. Fællesskab i Lolland-Falsters stift
• Screening af plansager ved Aalborg stift

Formålet var en kvalitetsforbedring i opgaveudførelsen, og på sigt en effektivisering af driften.

Sideløbende med dannelsen af de 4 fagcentre blev der etableret en forsikringsenhed i Københavns og Helsingør stifter.

Stifternes Løncenter for Menighedsråd (SLM) blev etableret i 2016 med afdelinger i Ribe, Haderslev og Roskilde.  Centret ledes af kontorcheferne i Ribe, Haderslev og Roskilde, med en af biskopperne udpeget ansvarlig.

Mission

Det er Ribe Stifts mission på det kirkelige område at understøtte kirkens liv og vækst lokalt på menighedsrådsniveau og på provstiniveau.

Stiftsadministrationens mission er på den ene side at løse de opgaver, som er delegeret til stifterne og på den anden side at understøtte biskoppens teologiske arbejde i forhold til præster, provster, menighedsråd og stiftsråd.

Stiftsadministrationen løser følgende overordnede opgaver:

• Ansættelse og afskedigelse af præster
• Opgaver der knytter sig til præsternes ansættelse, som f.eks. fastsættelse af bolig-varmebidrag, bevilling af tjenestedragter, lønfastsættelse og -forhandling
• Sagsbehandling af byggesager
• Sagsbehandling af plansager
• Udvikling af opgavevaretagelsen
• Understøttelse af biskoppens funktion som gejstlige myndighed, arbejdsgiver for stiftets præster og samarbejdspartner for folkekirkens interessenter
• Sekretariat for stiftsrådet

Ribe Stifts overordnede mål er at yde en kvalitativt god rådgivning, sagsbehandling og korrekte afgørelser.

Vision

Ribe Stifts har gennem de seneste 12 år haft nedenstående vision. Der arbejdes i øjeblikket med en ny vision. Denne vision bliver derfor revideret i løbet af 2021.

Biskoppen har i samarbejde med stiftsrådet og provsterne fra januar 2020 igangsat en ny visionsproces med inddragelse af et bredt spekter af aktører med henblik på at opdatere visionen for Ribe Stift. Processen skulle have været afsluttet ultimo 2020, men er på grund af coronapandemien blevet sat i stå i flere omgange. Det er forventningen, at stiftsrådet sammen med provsterne beslutter en ny vision i oktober 2021. Herefter skal det nye stiftsråd, som bliver valgt i 2021, i gang med implementeringen.

Stiftsadministrationen:

Stiftsadministrationernes opgaver har ændret sig de seneste år. Der er derfor stor fokus og bevågenhed på den tværgående opgaveløsning på tværs af stiftsgrænser, men også i relation til opgaveløsningen i forhold til stiftets provstier. Det gælder både i forhold til centre og i forhold til stiftsadministrationens myndigheds-, service- og konsulentopgaver.

Det er vores vision, at vi fortsat, har en høj kvalitet i opgaveløsningen og til stadighed får udviklet redskaber, der både kan understøtte en god trivsel i stiftsadministrationen og et mere udadrettet blik på de samarbejdspartnere, der har brug for vores hjælp og ekspertise.

Kerneopgaver

Stiftets kerneopgaver omfatter:

• Præster og provster –løn og ansættelse
• Stiftsadministration

Stiftsadministrationens virke kan endvidere opsummeres i en række hovedformål:

1. Rådgivning:

Stiftsadministrationerne yder juridisk og administrativ rådgivning til biskopperne i sager vedrørende præster og menighedsråd. Herudover rådgives menighedsråd og provstiudvalg i forbindelse med byggesager, herunder igangsætning af byggesagen. Stiftsadministrationerne er servicefunktion over for stifternes provstiudvalg i lejesager, ved køb og salg af præsteboliger, i sager vedrørende bortforpagtning af præstegårdsbrug, ved køb og salg af arealer til brug for kirke og kirkegård og andre ad hoc opgaver. Stiftsadministrationerne rådgiver menighedsråd og provstiudvalg i personalesager og økonomiforhold. Der ydes endvidere rådgivning vedrørende gravstedsområdet, herunder kirkegårdsvedtægter og – takster.

1. Folkekirkens styrelse:

Stiftsadministrationerne varetager administrative opgaver for biskopperne i relation til rammerne for den kirkelige betjening af folkekirkens menigheder, herunder gives juridisk vejledning til biskopperne i sager om brug af folkekirkens kirker, fortolkning af menighedsrådsloven og menighedsrådsvalgloven og ansættelsesretlige forhold for præster. Stifterne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsøvrighederne i forbindelse med godkendelsessager vedrørende kirker og kirkegårde, tilsynet med menighedsrådene og behandling af plansager. Stiftsadministrationerne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsrådene. Stiftsadministrationerne samarbejder med Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd og andre kirkelige institutioner om folkekirkelige udviklingsopgaver m.v. Stiftsøvrighederne varetager sammen med provstiudvalgene tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning efter de bestemmelser, der er fastsat herom. Stiftsadministrationerne administrerer folkekirkens forsikringsordning for anlæg og ansatte i folkekirken.

1. Folkekirkens personale:

Stiftsadministrationerne udfører administrative opgaver i forbindelse med de ansatte ved kirker og kirkegårde samt på præsteområdet, f.eks. godtgørelse og lønforhold. Gennem Folkekirkens Lønservice (FLØS) varetager administrationerne i stifterne lønservice for menighedsrådenes ansatte. Endvidere administreres løn og tjenstlige ydelser for præsterne, stiftspersonale og pensionsudbetalinger til fratrådte kirkefunktionærer. Herudover ydes bistand i sager om personaleforhold ved kirker og kirkegårde i forbindelse med ansættelse, lønfastsættelse og afskedigelse.

1. Folkekirkens økonomi:

Stiftsadministrationerne varetager budget- og regnskabsopgaver i forbindelse med forvaltning af bevillinger fra fællesfonden, stiftsbidraget og stiftskapitalerne.

En del af ovennævnte opgaver er placeret i stiftsadministrative centre, dette gælder f.eks. lønservice for menighedsrådenes ansatte, præster og administrativt ansatte i fællesfonden, regnskabsopgaver vedr. fællesfond, stiftsbidrag og stiftskapitaler, screening af plansager, samt administration af folkekirkens forsikringsordning.

2.2. Ledelsesberetning

Ribe Stift har i 2020 lige som resten af Danmark og verden været massivt påvirket af coronapandemien. Alle ansatte har i lange perioder af 2020 været sendt helt eller delvist hjem, og samarbejdet og opgaveløsningen er foregået via de virtuelle medier. Der har heldigvis fra IT-kontorets side været leveret sikre forbindelser og god understøttelse til alle IT-systemer, og det har derfor været muligt at afvikle de almindelige sagsbehandlingsopgaver på samme niveau som tidligere. De aktiviteter, hvor nedlukningen som følge af pandemien har haft størst indflydelse, er på alle de aktiviteter, som har måttet aflyses, udskydes eller er blevet afviklet virtuelt i stedet. Det gælder både møder, samtaler, konferencer, seminarer og undervisning.

Når der alligevel har været en del ekstraarbejde forbundet med coronapandemien skyldes det, at der i perioder med både nedlukning af samfundet og genoplukning er et meget stort behov for formidling og fortolkning af de regler, der til stadighed ændrer sig som følge af smittetrykket. Derfor har primært ledelse og AC-medarbejdere været en del af den omfattende hjælp og vejledning, som præster, provster, menighedsråd og personale har haft behov for. Det har først og fremmest været orientering om og hjælp til fortolkning af regler og retningslinjer.

Bundklangen for 2020 har således været coronapandemien, som ikke bare har haft indflydelse på alle dele af stiftsadministrationens opgavevaretagelse, men også på, hvordan vi varetager vores opgaver. Stiftspræstemødet blev f.eks. afviklet virtuelt ligesom en række både større og mindre møder blev omlagt til virtuelle møder. Det har betydet intensiv oplæring i flere virtuelle platforme, så vi nu alle er blevet gode til at mødes og at afvikle møder virtuelt, og det har betydet erfaring med hjemmearbejde, som på den ene side giver mere ro, men som på den anden side kan være ensomt.

Opgaveporteføljen har på kerneopgaverne lignet de tidligere år.

2.2.1. Faglige resultater

2.2.1.1. Administration af præster og provster samt stiftsadministration

Kirke i 2020 – de teologiske resultater

I rapportering for 2020 er det nødvendigt at skelne mellem før og efter nedlukningen af Danmark i marts 2020. I årets første to måneder var samfundet åbent og kirkelivet kunne udfolde sig frit, men siden nedlukningen i marts grundet covid-19 har vi i Den danske Folkekirke, som i øvrigt i samfundet, måtte foretage krisestyring. Alt det, som vi tog som selvfølgeligt søndagenes gudstjenester og de kirkelige handlinger, præsternes arbejde med sjælesorg, undervisning og diakoni, har været underlagt restriktioner. Kirkerne blev i marts måned lukket, dog med den undtagelse, at der kunne foretages kirkelige handlinger under skarpe restriktioner. Sidenhen i maj måned skete en gradvis genåbning, men i efteråret kom nye restriktioner.

Opgaven for den kirkelige ledelse har i 2020 således ud over de gængse bestået i krisestyring. Vi har søgt at hjælpe og støtte præster og menighedsråd til at leve op til de til stadighed ændrede krav mht. mulighederne for at være kirke. Opgaverne har været legio; på den ene side sikre at kirkerne ikke bidrog til øget smittetryk og på den anden side til stadighed pege på og leve op til kirkens ansvar i en krisetid. Her er ikke kun tale om det tilsyn, som ligger i biskoppens embede, og som består i at se til at alt går ret og skikkeligt til.  Opgaven er også den, som det fremgår af bispevielsesritualet, at være en støtte for præster og menigheder i stiftet, ja for alle stiftets borgere og medlemmer af Den danske Folkekirke.

Folkekirkens organisering som på en og samme gang del af det offentlige forvaltningshierarki og en kompleks netværksorganisation har vist sin styrke i dette kriseår. Et utal af møder er holdt for at sikre den bedst mulige kommunikation, og et utal af vejledninger er skrevet og udsendt. I skrivende stund er restriktionerne stadigvæk mange, om end kirkerne fortsat er åbne. Og der forestår et stort arbejde også i 2021 med den forventelige gradvise genåbning af landet og dermed også af det kirkelige liv.

Udover de utallige møder med ministerium, provster og præster har biskoppen også deltaget og arbejdet i en af de to taskforces nedsat af biskopperne.

I Ribe stift er vi optaget af, at se Den danske Folkekirke i sammenhæng med det samfund, kirken er del af.  I 2020 inden nedlukningen lykkedes det at afholde konferencen om Danskerne og Døden.  En post doc. var ansat i en kortere periode som teologisk konsulent og medarbejder på denne vellykkede konference om danskernes syn på døden og håndtering af begravelse og kirkegårdskultur.  Sognepræst Signe von Oettingen har desuden været ansat som teologisk konsulent med henblik på et stort anlagt folkemøde i forbindelse med 100 år for Genforeningen. Et folkemøde, som desværre har måtte udsættes til oktober 2021. Endelig er der iværksat et visionsarbejde i stiftet under ledelse af stiftskontorchefen. Biskop, provster og stiftsrådet har sammen iværksat dette arbejde, hvor ambitionsniveauet er at nå i samtale bredt med folkekirkens medlemmer i stiftet.

Af øvrige arbejder, som har fyldt i 2020 kan særligt nævnes arbejdet med liturgi i folkekirken. Trods de manglende mødemuligheder har der været arbejdet med forberedelse til onlinekonferencen afholdt i januar 2021.

Som i de foregående år er en af de helt store udfordringer for Ribe stift præstemanglen. Konkret viser det sig ved, at der er meget få eller ingen ansøgere til embederne samt at vi har flere genopslag og meget arbejde med at finde vikarer og afløsere i de længerevarende vakancer.

Der er i Ribe Stift 8 provster, men med udgangen af 2019 fratrådte provsten i Ringkøbing sin stilling. Stillingen blev genbesat 1. september 2020, og har derfor været dækket af en vikarprovst.

Stiftsadministrationen

Stiftsadministrationen havde normal drift med fremmøde på arbejdspladsen ind til den 12. marts 2020, hvor samfundet blev lukket ned på grund af Covid-19 pandemien. Herefter arbejdede samtlige medarbejdere hjemmefra ind til udgangen af maj 2020, hvor der skete en gradvis tilbagevenden til fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen. Gennem efteråret 2020 kom der en gradvis nedlukning af arbejdspladsen igen, og ved årets udgang arbejdede alle atter hjemme. Pandemien har betydet, at mange møder blev aflyst eller flyttet til virtuelle møder, ligesom alle stiftsadministrationens interne møder overgik til virtuelle møder.

Som følge af de erfaringerne fra forårets nedlukning, blev det aftalt, at alle ansatte kunne have op til to hjemmearbejdsdage om ugen.

Opgaverne har, på trods af hjemsendelsen og det øgede virtuelle arbejde været varetaget på fuldt forsvarligt vis og med samme kvalitet som tidligere. Sammensætningen af opgaverne har imidlertid ændret sig i og med, at der f.eks. var markant færre byggesager i 2020 hvor der har været 47 byggesager i forhold til 101 i 2019 og i 85 sager i 2018.  Faldet skyldes formodentlig en kombination af forskellige forhold:

• Nedlukningen af samfundet på grund af coronapandemien har begrænset muligheden for at igangsætte aktiviteter.
• Valg til menighedsrådene i 2020, som kan betyde at menighedsrådene afventer, at de nye medlemmer tiltræder, inden de går i gang med nye initiativer.
• I perioden fra den 1. januar 2020 til den 1. maj 2020 var stifterne uden kgl. bygningsinspektør. Det kunne have haft den betydning, at nogle menighedsråd afventede at igangsætte initiativer.

Hovedparten af byggesagerne er kørt gennem ”byggesagsmodulet” i F2 som blev taget i brug i februar 2020 i Ribe Stift.

Antallet af lokalplaner er til gengæld steget fra 2019 hvor der var 41 sager til 100 sager i 2020. Det skyldes, at vi fra 2020 har valgt at registrere samtlige plansager i 2020 fremfor blot lokalplaner.

Coronapandemien har naturligvis fyldt rigtigt meget i opgaveløsningen i 2020. Både i form af møder, i forhold til at kommunikere regler og retningslinjer ud, samt at besvare henvendelser og hjælpe med at fortolke regler og retningslinjer i en lokal kontekst. Dertil kommer den ekstraopgave, der er forbundet med afvikling af menighedsrådsvalget, hvor stiftsadministrationen bistår menighedsrådene med fortolkning af regler i forbindelse med gennemførsel af valget. Det var desuden forbundet med meget ekstraarbejde, at der blev implementeret et nyt it-valgsystem, som dels blev indført lige op til valget og uden at stiftsadministrationerne fik undervisning i systemet – dette på trods af, at de skulle supportere menighedsrådene i systemet.

Ud over disse ekstraopgaver har opgaveporteføljen blandt andet omfattet nedenstående opgaver:

• Gennemførsel af en konsulentrunde ud af to. Konsulentrunden i april 2020 blev aflyst, men til gengæld blev der gennemført en 3-dages konsulentrunde i uge 43.
• Implementering af byggesagsmodulet i F2
• Behandling af klagesager
• Afgørelser vedr. askedelinger
• Ansættelse og afskedigelse af præster
• Betjening af stiftsrådet
• Administration af legater
• APV for stiftsadministrationen
• Sikre at Ribe Stifts hjemmeside blev gjort webtilgængelig jf. webtilgængelighedsdirektivet

På projektsiden er samtidig lykkedes os:

• At arbejdet videre med kvalitetsarbejdet, hvor vi i 2020 havde fokus på at få beskrevet arbejdsgange for alle vore kerneydelser.
• At gennemføre dele af en visionsproces for Ribe Stift, som skal ende med en ny vision for Ribe Stift
• At omlægge projektet ”Nytænkning af folkekirkens konsulentordning” til virtuelle løsninger. Der er sammen med Danmarks Kirkelige Mediecenter udarbejdet informations- og undervisningsmateriale, der skal understøtte byggesagsprocessen. Det var tanken, at materialet skulle uddeles i forbindelse med stifternes deltagelse i diverse velkomstmøder for nye menighedsrådsmedlemmer. Disse møder er nu aflyst eller udsat.

I forhold til projektet blev der sadlet om, og der er blevet udviklet et webinar ”kom godt fra Start i Byggesager for provster og provstisekretærer i Viborg, Ribe og Aarhus stifter”

Webinaret vil blive afholdt i marts 2021, hvor medarbejdere fra de 3 stifter vil undervise de øvrige stifters medarbejdere, så de kan holde webinar for deres egne provster og provstisekretærer.

Danmarks Kirkelige Mediecenter stod for den praktiske del.

Endelig arbejdes der på en afsluttende rapport for projektet, som snarest vil blive fremsendt til Kirkeministeriet med en indstilling om bl.a. evaluering af projektet samt en folder om byggesager, der i 2021 udsendes til alle de nye menighedsråd samtidig med, at den lægges tilgængeligt på Den Digitale Arbejdsplads, DAP’en.

2.2.1.2. Centeradministration

Stifternes Løncenter for Menighedsråd (SLM) løser lønopgaver for menighedsråd, kirkegårde og provstiudvalg i folkekirken, samt tværgående opgaver for Kirkeministeriet. SLM er et samarbejde mellem Haderslev, Roskilde og Ribe Stifter og finansieres ved bevilling fra fællesfonden.

Opgavevaretagelsen og ressourceforbruget i 2020 har i høj grad været påvirket af covid 19 pandemien og nedlukningen af samfundet. Personalet i løncenteret har således i to omgange i 2020 været hjemsendte og arbejdet hjemmefra. Under hjemsendelsen har vi i løncenteret haft to ugentlige lønmøder, onsdag og fredag, med faste dagsordenspunkter. Det er endvidere lykkedes at afvikle vores kvartalsvise centermøder, hvor personalet fra de tre afdelinger mødes, via Teams. Alle driftsopgaver har kunnet løses på personalets hjemmearbejdspladser. Undervisningsaktiviteterne er tillige i et vist omfang blevet omlagt til virtuelle aktiviteter. Udviklingsprojekterne med møder i diverse arbejdsgrupper er ligeledes blevet fortsat under pandemien. På trods af Pandemien er det således lykkedes at opretholde såvel løndrift, undervisningsaktiviteter, udviklingsaktiviteter, samt en rimelig sammenhængskraft i centeret og mellem medarbejderne.

I forhold til løndriften har 2020 i øvrigt været præget af implementering af den nye ferielov i lønsystemet, menighedsrådsvalget i 2020 og nye medlemmers adgang til lønsystemet, etablering af nye fælles menighedsråd og de nødvendige tilretning i lønsystemet i den forbindelse samt nye overførselsaftaler med Nets, Diverse fejlsager i KMD, herunder navnlig i forbindelse med genansættelser og afregninger af SH-godtgørelser og særlig feriedage på de timelønsansatte gravermedhjælpere og gartneriarbejdere.

I forhold til udestående implementeringsopgaver og nye udviklingsopgaver har løncenteret i 2020 arbejdet med etablering af brugergrupper samt deltaget i et udviklingsprojekt sammen med Kirkeministeriet og Landsforeningen af Menighedsråd, til forbedring af de løn- og ferie- og fraværsoplysninger som menighedsrådene via deres lønadministratorer indberetter i lønsystemet. Implementeringsopgaverne vedrørende ansættelsesbeviser og rapporter/uddata udestår fortsat.

Ressourcerne i centeret anvendes primært på centerets del af driftsopgaven og i stor udstrækning på supporten af lønadministratorerne. Der lægges i stigende grad flere ressourcer i implementerings- og udviklingsopgaver.

2.2.1.3. Ledelsesmæssig vurdering

Ribe Stift og Ribe Stiftsadministration har i 2020 været igennem et helt usædvanligt år. Det gælder både præster, provster biskop og stiftsadministration. Vi har gennem året lært at meget – ja endda rigtigt meget kan håndteres gennem diverse virtuelle medier. Vi har også lært, at det måske rækker i en periode, men at vi på den lange bane, får brug for med tættere mellemrum, at kunne mødes og se hinanden i øjnene for at understrege, at vi arbejder i et fællesskab på vej i samme retning.

På løncenterområdet betragtes resultaterne overordnet set som tilfredsstillende. Centerets samlede resultat for 2020 udgør et mindreforbrug svarende til et overskud på kr. 974.000 i forhold til den samlede bevilling jf. tabel 2.3.2.1.2. Centerets overskud overføres til næste år og anvendes til dækning af udgifterne ved gennemførelse af den elektroniske brugertilfredshedsundersøgelse i 2021, mulig dækning af lønunderskud i stiftsadministrationerne som følge af ændret M-tidsregistrering af kontorchefernes centerledelsestid, samt mulig dækning af øget lønomkostninger i tilfælde af nye opgaver til centeret.

Centerets årsværksforbrug er i 2020 faldet til 8,70 årsværk jf. tabel 4.4.3. Faldet dækker over et fald i Roskilde afdelingen og mindre stigninger i såvel Haderslev som Ribe afdelingerne.

Der er ingen tvivl om, at vi er meget tilfredse med, at vi trods store udfordringer og krav om at fokusere på løsninger for kirken i en Corona-pandemi, er nået godt i mål. Ikke blot med resultataftalerne og opgaverne generelt, men også i forhold til at fastholde og vedligeholde sammenhængskraften mellem præsterne i provstierne, i forhold til sammenhængen mellem provstier og stift og i forhold til sammenhængen internt i stiftsadministrationen. Det gøres kun ved at alle er opmærksomme på vigtigheden af, at vi hjælper hinanden.

Resultatmålene for 2020 har været med til at understøtte fokus på nye løsninger i forhold til at nå i mål med konsulentrunden som understøtter byggesagsbehandlingen og SLM-undervisning, hvor vi fandt alternative veje. Kvalitetssikringen af F2 har sat fokus på kompleksiteten af systemet og understreget nødvendigheden af kontinuer oplæring. Fokus på ”Ny præst” er med til at sætte indsatsen på dagsordenen og dermed muligheden for løbende at reflektere over, hvordan man bedst muligt tager imod de nye præster. Registreringen af plansager har betydet fokus på opgaven og overholdelse af tidsfrister for de to jurister, som blev ansat i sidste halvdel af 2019.

2.2.2.  Den samlede økonomi

Årets økonomiske resultat viser et underskud på 452 t.kr.

Oversigtstabel for hele stiftets omfang:

Da hele samfundet i marts 2020 blev påvirket og lukket ned pga Covid-19, fik det også indflydelse på stiftets handlemuligheder, dispositioner, præster og stiftsmedarbejdernes arbejdspladser samt hele økonomien og årets resultat.

Den nye bevillingsmodel for 2020 som kirkeministeriet meldte ud over for stiftsadministrationerne, og som blev i gangsat ultimo 2019, hvor der skete en justering og omfordeling af opsparede midler i stifterne. Formålet var, at videreføre de opsparede midler intern stifterne i mellem, for at der kunne ske en tilpasning af hver stifts bevilling. Der var behov for at se på en justering af stifternes og centrenes bevillinger, hvor især de fælles centre i stifterne skulle ajourføres og tilgodeses efter flere år med den samme bevilling, og hvor etablering og indkøringsfasen for langt de fleste centre er udført.

På præstesiden har stiftet i lighed med sidste år været præget af vakante præstestillinger og mangel på rekruttering af nye præster til området, det har betydet brug af vikarer og emeritus præster i sognene.
Nye fremtidige strukturændringer i sognene har ligeledes haft indflydelse på præsteansættelser som har medført længere ansættelsesprocedure en normalt. Der er i sognene fokus på energi tænkning ved renovering af præsteboliger, som i enkle tilfælde har betydet længere ventetid på indflytning i præsteboligen for en nyansat præst i sognet.

Stiftet har været udfordret af korrekt registrering af feriepengeforpligtelsen størrelse i lønsystemet og regnskabet hen over året, dels pga. af den nye ferielov, bogføring af den 6. ferieuge og selve afholdelsen af ferie i løbet af året. Derudover har økonomistyrelsen lavet en ny beregningsmodel sidst på året, som viser sig at give en stor forøgelse på den korrekte registrering af hele feriepengeforpligtelsen i regnskabet. Denne beregning og bogføring er foretaget manuelt af Folkekirkens administrative fællesskab, da implementering pga. tidsfaktor for modtagelse af den nye beregningsmodel i lønsystemet FLØS, først kan udføres i 2021 fra KMD´s side.

Ændringen i værdiansættelse af feriepengeforpligtelsen, som beskrevet i afsnit 4.8 ”Anvendt regnskabspraksis i fællesfonden” har medført, at feriepengeforpligtelsen er opreguleret med t.kr. 1.049 for præster og provster og for stiftsadministrationen drejer det sig om t. kr. 110.

I Stiftsadministrationen har udfordringen været Covid-19, hvor alle medarbejdere i store dele af 2020 har arbejdet hjemmefra og skulle omstille sig til denne arbejdsform, hvilket har været positivt for langt de fleste, der har skulle tænkes ud af boksen mht. nye arbejdsmetoder virtuelt. Den fysiske aktivitet i form af møder i huset, aktiviteter ekstern med præster, provstier og menighedsråd har været delvis aflyst, og hvor mange møder ofte er foregået virtuelt via Skype, teams mv.
Forbruget på repræsentation, aktiviteter og projekter som skulle have været holdt ekstern har været aflyst, udskudt til senere, hvilket tydeligt ses i regnskabet. Der har været et øget forbrug på elektronik, kontorartikler pga. etablering af hjemmearbejdspladser.

Stiftet ser gerne i fremtiden, at der bliver åbnet op for muligheden for særskilt kontering af fællesudgifter/indtægter til nye projekter som vedtages i løbet af året mellem stifterne, at de kunne håndteres i fællesfondens regnskab eller et stifts regnskab under et særskilt delregnskab.
Dette vil både skabe større gennemsigtighed og overblik for alle parter.

I administrationen har stiftet været påvirket af at 2 medarbejderne har haft et sygeforløb, hvor den ene medarbejder er fratrådt 31/3-2020, og den anden i længere perioder har været deltidssygemeldt hen over året. Derudover har stiftet en ansat medarbejder i en §56 stilling, og en medarbejder i en fast stilling som Flex-jobber.

De nye medarbejdere som blev ansat i 2019, har fundet fodfæste i stiftsarbejdet og fungerer godt på stiftet og i deres nye jobs.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. hvor stiftets økonomiske forhold er fordelt på de enkelte områder.

2.3. Kerneopgaver og ressourcer

Afsnittet indeholder en opfølgning på stiftets kerneopgaver med det formål af beskrive opgaverne og ressourceforbruget på disse, samt årets resultat i forhold til budgetforudsætningerne.

Det samlede opreguleringsbeløb for præster og stiftsadministration er t.kr. 1.049 for præstebevillingen og t.kr. 110 for stiftsadministrationen.

Fordeling på formål:

2.3.1 Administration af præstebevillingen samt Stiftsadministration
 

2.3.1.1. Økonomi

Præstebevillingen:

Præstebevillingen (delregnskab 2 – Kirkeligt arbejde) er en samlet bevilling til alle stifter og skal samlet overholdes for de ti stifter. Den udmeldte stiftsbevilling er et styringsredskab på linje med stillingsnormeringen og årsværksforbruget, men skal altid ses i sammenhæng med de øvrige stifters forbrug. Bevillingen er fordelt mellem stifterne ud fra forventet forbrug baseret på stifternes forventede gennemsnitsomkostning pr. præst. Der kan derfor forekomme ændringer i løbet af året, bl.a. ved højere personaleomsætning end forventet. Særlig for bevillingen til godtgørelser (formål 24) betyder en ændret personaleomsætning, at der kan være større afvigelser mellem faktisk forbrug og bevilling, da forbruget her i stor grad afhænger af antal ansættelser/afskedigelser, terminer på udskiftning af præstekjoler, samt geografiske forhold i forhold til f.eks. kørselsomkostninger.

Præstelønsbevillingen (formålene 21, 22, 23, 24 og 26):

På delregnskab 2 – præstelønsbevillingen er der et merforbrug på 1.417 t.kr., hvilket hovedsageligt skyldes en forøgelse/tilvækst af feriepengeforpligtelsen. Økonomistyrelsen har udarbejdet en ny beregningsmodel 3 til opgørelse af feriepengeforpligtelsen ultimo 2020, en ny ferielov samt et nyt årshjul for optjening af feriepenge som er tiltrådt i 2020, hvilket viser sig at have haft indflydelse på afholdelse af ferie hos præster.
Det viser sig, at der i FLØS lønsystemet har været en udfordring med registrering af korrekt pensionsbidrag ved medarbejdere under orlov uden løn. Grundet en fejl i opsætningen af lønsystemet er der i perioden 2018 til og med 2020 ikke beregnet pensionsbidrag under orlov uden løn for præster korrekt iht. overenskomsten, fejlen bliver rettet i 2021 i lønsystemet. Der er i regnskabet for 2020 optaget en periodisering på den manglende pensionsbidragsbetaling på delregnskab 2 på i alt 1,2 mio. kr. for de 10 stifter. I Ribe Stift er der periodiseret t.kr. 34 på formål 21 – 40/60 præster og t.kr. 2 på formål 22 – fællesfondspræster.

Ændringen i værdiansættelse af feriepengeforpligtelsen, som beskrevet i afsnit 4.8 ”Anvendt regnskabspraksis i fællesfonden” har medført, at feriepengeforpligtelsen er opreguleret med t.kr. 1.049 for præster og provster.

Lønmæssigt følger stiftet budgettet med et overskud på 555 t.kr. på formål 21-  40/60 præster og 31 t.kr. på formål 22 -  specialpræster. Feriepengeforpligtelsen fremkommer med et underskud på 2.997 t.kr. jævnfør en større tilvækst en beregnet inden årets start.

Godtgørelse formål 24 er der et mindreforbrug på 994 t.kr., hvilket dels skyldes overgangen fra fast befordring (ophørt i 2017) til variabel befordring for præster samt mindre kørsel i Covid-19 tiden pga. afstandskrav, forsamlingsforbud mv.
Geografiske forhold i stiftet samt antal ansættelser af nye præster har stor betydning for befordringsudgifter, flyttegodtgørelse samt tilgang af nye tjenestedragter og  termin for udskiftning af præstekjoler generelt i stiftet.

Stiftsadministration:

Den nye bevillingsmodel for stifterne, som blev igangsat og udarbejdet i 2019, hvor der skete en genopretning af stiftsadministrationernes bevillinger med en udligningsmodel, hvor nedskrivning af et videreført mindre forbrug fra tidligere år i et stift blev omfordelt til andre stifter, dette af hensyn til styrkelse af nøgleopgaver, samt genopretning af bevillinger i stifterne og centrene.

Ændringen i værdiansættelse af feriepengeforpligtelsen, som beskrevet i afsnit 4.8 ”Anvendt regnskabspraksis i fællesfonden” har medført, at feriepengeforpligtelsen er opreguleret med t.kr. 110for stiftsadministrationen.

Ved opstart af regnskabsåret 2020 blev hele landet ramt af Covid-19, mere præcis fra marts 2020. Det viste sig hurtigt, at få stor indflydelse på stifternes økonomi og måden at skulle arbejde på, med hjemmearbejdspladser og virtuelle møder mv. Året har på alle måder været et atypisk år, hvor der har skulle tænkes ud af boksen mht. afholdelse af projekter, møder og kurser i stiftet.

Stiftet økonomiske resultat for 2020 viser tydeligt, at der har været store besparelser på driften, hvor der specielt i administrationen og hos biskoppen har været en stor reduktion af udgifterne til befordring, rejse aktiviteter, møder, repræsentation både intern og ekstern i form af ordinationer, provstemøder og møder med andre kirkelige organisationer mfl. Stiftet har til gengældt haft ekstra udgifter til elektronik, kontorartikler mfl. da der skulle etableres hjemmearbejdspladser for stiftsmedarbejderne.

I stifternes løn- og driftsbevilling er der indeholdt udgifter til biskoppens teologiske konsulenter, uddannelseskonsulenten og præsternes studiefond, som alle styres med særskilte ydelses nr.
I 2020 har der pga. Covid-19 kun været ansat to teologisk konsulenter. En i en midlertidig stilling til varetagelse af det igangværende projekt Genforeningsjubilæet 2020/2021. Der har ligeledes været et mindreforbrug af præsternes deltagelse i kurser i 2020 på grund af Covid-19.

Driftsudgifter for Stifternes Løncenter for Menighedsråd, SLM-centreret i Ribe Stift er afholdt af formål 10 i stiftets delregnskab 3. Løn udgifterne konteres på formål 16 i stiftets delregnskab 3, da der er tildelt en særskilt bevilling til håndtering af SLM-centeret.

I stiftsadministrationen har stiftet været ramt af en delvis langtidssygemelding hen over 2020, som har haft indflydelse på lønbevillingen, i form af lønrefusion og kun delvis vikar dækning i 3,5 måned til et bestemt projekt.

Stiftet får i lighed med de øvrige stifter tildelt en bevilling til registrering af husleje i fællesfondens regnskab, bevillingen tildeles for hele året og går i nul ved året udgang.

Ribe Stift er sammen med Århus og Viborg stifter en del af det flerårig fællesprojekt ”Nytænkning af Folkekirkens konsulentordning”, som skal fremme og give Menighedsrådene et bedre overblik over byggesagsforløbet i et stift. I lighed med 2019 har Ribe Stift i 2020 været en del af fællesprojektet ”paraplyprojektet” sammen med Viborg, Roskilde og København stifter, som er et arbejdsmiljøprojekt rettet mod stressramte præster.
Viborg Stift står som den økonomiansvarlig for begge projekter og har fået tildelt de 2 fællesbevillinger til afholdelse i deres regnskab for fællesfonden. Ribe Stift har ingen økonomi knyttet til projektet. Fælles projektbevillinger føres på formål 99 i fællesfondens regnskab for stifterne.

Der henvises til 2.3.11 økonomi, afsnit præstebevilling.

Årsværksnormeringen fremgår af Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi, LBK nr. 331 af 29. marts 2014 §20 stk. 2, hvor der er normeret 1892,8 stillinger, hvortil kommer 102 fællesfondspræstestillinger. Samtidig er det anerkendt, at dagpengerefusioner kan årsværkfastsættes (reducere årsværksforbruget). Stillinger og årsværk er fordelt mellem landets 10 stifter efter aftale mellem Kirkeministeriet og biskopperne.

Biskopperne i Ribe, Haderslev og Fyens stifter har indgået en aftale om, at sygehusprovsten i Fyens Stift varetager funktionen som provst for de præster, der også fungerer som sygehuspræster i Ribe og Haderslev Stifter. For Ribe Stift betyder det, at stiftet har afgivet midler svarende til 0,05 årsværk. Derfor er det normerede antal præstestillinger i Ribe Stift 153,85 årsværk.

Alle stifter bidrager til Sjælesorg på nettet med 0,25 årsværk.

Stiftet har en præst ansat i Fleksjob på fuld tid.

Stiftet har på lønsiden formået at udnytte præstebevillingen næsten helt optimalt i 2020 med et mindreforbrug på t.kr. 555 på formål 21, 40/60 præster, på trods af store problemer med vakante præstestillinger i dele af stiftet har anvendelsen af vikarer været nedadgående i 2020.

Stiftsadministrationen:

På stiftet har bemanding i administrationen næsten været fuldtallig, nye medarbejdere er blevet fortrolige med deres nye jobs og blevet integreret i organisationen, hvilket også afspejler sig i øget rådgivning overfor eksterne samarbejdspartner som menighedsråd, provstier, konsulenter m.fl.

Stiftet har haft en delvis langtidssygemelding i administrationen, som har været vankant i perioder af året, kun dækket af konsulenthjælp til en specialopgave i 3,5 måneder sidst på året.

2.3.2. Centeradministration
 

Ribe Stift udgør en 1/3-del af Stifterne løncenter for menighedsråd (SLM). De øvrige stifter er hhv. Haderslev og Roskilde stifter.

2.3.2.1. Økonomi

På baggrund af den nye omfordelingsmodel af bevillingerne i stifterne, som blev igangsat ultimo 2019, har SLM-centrene fået justeret deres lønbevilling, som er gældende fra 2020 og tilpasset det faktiske behov i centrene, tidligere var centrene underfinansieret. Driftsudgifter for SLM-Ribe afholdes af delregnskab 3, formål 10.

I SLM-Ribe ses et mindre forbrug på t.kr. 551, som dels skyldes en kombination af et mindre timeforbrug og lavere realiserede gennemsnitlige timesatser end budgetteret, som kan henføres til den personaleudskiftning som skete i 2019 i SLM Ribe.
Fra marts 2020 til august ses et faldende samlet timeforbrug, faldet kan formodentligt henføres til Covid-19 nedlukningen i denne periode. I Efteråret har der været merarbejde som følge af implementeringen af samtidighedsferie samt tilretning af intervallønnen på ca. 950 kirketjenere, i forbindelse med, at kirketjenerene pr. 1. oktober 2018 får knyttet et OK18-tillæg til de lønklasser som anvendes til de overenskomstansattes kirketjenere.

Resultaterne betragtes overordnet set som tilfredsstillende. Centerets samlede resultat for 2020 udgør et mindreforbrug svarende til et overskud på kr. 974.000 i forhold til den samlede bevilling jf. tabel 2.3.2.1.2.

2.3.2.2. Personaleressourcer
 

Ribe Stift indgår sammen med Roskilde og Haderslev Stifter i Stifternes løncenter for menighedsråd (SLM). Løncentrets opgave er at bistå menighedsrådene med korrekt udbetaling af løn til kirkefunktionærer i stifterne. Der er i Ribe-afdelingen ansat 3 årsværk til opgaven med at servicere menighedsrådene, hvoraf den ene er ansat i en §56 stilling. Ribe-afdelingen har i 2020 udbetalt løn til kirkefunktionærerne i Ribe, Aalborg, Fyn og Lolland Falster stifter.

I SLM-afdelingen er der få administrative opgaver ud over løncenteropgaver, kontrol af udbetaling af løn til præsterne, Nem-refusion på præster m.m.

2.4. Målrapportering

Stiftsadministrationernes opgave varetagelse

SLM Centermål

Ribe Stifts mål

2.5. Forventninger til det kommende år

Udgangspunktet for forventningerne til de kommende år er, at ikke mindst første halvår af 2021 vil være præget af Covid-19-situationen, hvor møder enten flyttes, afholdes virtuelt eller aflyses. I anden halvdel forventer vi imidlertid en normalisering og det vil betyde, at vi i foråret kan planlægge, hvordan vi vil genstarte og færdiggøre de projekter, har været sat på stand by under coronanedlukningen.

Det er således forventningen til 2021 er muligheden for at konsolidere de initiativer vi har iværksat i forbindelse med projektet ”Kvalitet i arbejdet i Ribe Stift”, samt Implementering af de nye visioner for Ribe Stift som der i samarbejde med stiftsråd, provstier mv. er udarbejdet for stiftet.

Stiftet skal følge og have fokus på den nye bevillingsmodel for stifterne, som trådte i kraft i 2020, for både stiftsadministration og SLM-centret. Det vil betyde, at stiftet i 2021 og de næste år skal lave en opfølgning og lægge en plan for anvendelse af den nye bevillingen.

Stiftet ser frem til og håber på en forsat stabil medarbejder stab, hvor de nye medarbejdere er integreret i deres jobs samt at de nuværende hjemmearbejdspladser afløses af fysisk fremmøde på stiftet i løbet af 2021. Stiftet er bevist om, at Covid-19 har medvirket til at hjemmearbejdsdage i løbet af en arbejdsuge, vil komme som et alternativ til den fysiske arbejdsplads i fremtiden.

I forhold til præstebevillingen og bevillingen for stiftsadministrationen er det forventningen, at den rollebaserede indgang vil give stiftsadministrationen flere opgaver i forhold til FLC. På den lidt længere bane, vil det arbejdsmæssigt sikkert finde samme leje som tidligere arbejdsgange i stiftsadministrationerne, og afhjælpe fejl ved indberetning i systemet, som forhåbentlig vil betyde en hurtigere sagsbehandling og et mindreforbrug i forhold til FLC-løncentret på Fyn.

Det er ligeledes forhåbningen, at ledelsesinformationssystemet for præstebevillingen vil komme til at fungere endnu bedre i 2021, med månedlige afrapporteringer som stemmer overens med registreringen i Fløs-lønsystemet og bogføringen i Navision Stat samt at nye tiltag og lovmæssige ændringer registreres fra start i Fløs-lønsystemet.

På præstebevillingsområdet afgiver vi i 2021 de resterende 1,37 stilling af præstebevillingen, så den samlede præstebevilling i 2022 vil være på 152,48 og der vil derfor også i 2021 være stort fokus på at styre præstebevillingen med henblik på en fuld udnyttelse af såvel normering som bevilling.

I Stiftsadministrationen er der tildelt en anlægsbevilling til færdiggørelse af den indvendige renovering af stiftsadministrationen, hvor projekterne 5 og 6 i den indvendige renoveringsplan ud af 6 projekter for stiftsadministrationen, forventes udført i 2021.
Stiftet har i efteråret 2020 fået tildelt en ny Kgl. Bygningsinspektør arkitektfirmaet Rønnow Arkitekter A/S. Firmaet har udarbejdet en ny bygningsrapport, som er gældende i en 10 årig periode fra 2021 til 2031, på den baggrund har stiftet søgt og fået tildelt en anlægsbevilling til en omfattende istandsættelse af den gamle halvmur i bispegården, som forventes udført i 2021/2022 afhængig af vejrlig forhold.
Stiftet vil løbende de næste år søge midler fra fællesfondens anlægspulje til vedligeholdelse og renovering af Ribe Bispegård, jævnfør bygningsrapporten.

På centerområdet er arbejdet med etablering af brugergrupper, gennemførelse af en elektronisk brugertilfredshedsundersøgelse, samt udviklingsprojektet sammen med Kirkeministeriet og Landsforeningen af Menighedsråd, til forbedring af de løn- og ferie- og fraværsoplysninger som menighedsrådene via deres lønadministratorer indberetter i lønsystemet, vil lægge beslag på en del ressourcer i 2021. Forbruget af personaleressourcer i 2021 forventes på niveau med 2020, men afhænger af om de igangværende udviklingsprojekter genererer nye opgaver til centeret.

Præstebevillingen viser et merforbrug på 1.417 t.kr., som hovedsagelig skyldes fejl i beregning af feriepengeforpligtelsen, hvor der i 2020 er sket ændringer med ny ferielov og indefrysning af 25 dages feriepengeforpligtelsen. På selve løn-delen for præster er et mindreforbrug på 555 t.kr., hvilket er tilfredsstillende for året.

I Stiftsadministrationen viser et mindreforbrug på 641 t.kr., hvilken indflydelse Covid-19 har haft på stiftsadministrationen i form at mindre mødeaktiviteter ingen projekter af betydning og at alle medarbejdere har arbejdet hjemme i store dele af året.

Lønbevillingen i SLM-centret viser et mindreforbrug på 551 t.kr., som skyldes en kombination af et mindre timeforbrug og lavere realiserede gennemsnitlige timesatser end budgetteret, som kan henføres til den personaleudskiftning som skete i 2019 i SLM Ribe.
 

3. Regnskab

3.1. Resultatopgørelse mv.

Tabellen viser den samlede økonomiske aktivitet ved stiftet, hvor alle delregnskaber er summeret op.

Nærmere redegørelse vedrørende årets resultat og budget 2020 fremgår af henholdsvis pkt. 2. og 4.5.

Anvendt regnskabspraksis fremgår af bilag 4.8.

3.1.1. Resultatdisponering

Overskydende resultat i 2020 hvor hovedårsagen er Covid-19 situationen forventes anvendt indenfor de næste budgetår.

Anlægsbevilling 2019 på t.kr. 350 til udvendig vedligeholdelse af Ribe Stifts administrationsbygning, er afsluttet sommer 2020 og det overskydende beløb er returneret til fællesfondens anlægspulje.

I 2021 forventes anlægsbevilling 2020 på t.kr. 125 anvendt til indvendig vedligeholdelse af Ribe Stiftsadministration, hvor projekt 5 og 6 ud af vedligeholdelsesplanen på 6 projekter skal færdiggøres.

Likviditet stilles til rådighed af fællesfonden – jf. Fællesfondens årsrapport.

3.4 Likviditet og låneramme

Stiftets likviditet reguleres løbende gennem året ved likviditetsregulering fra fællesfonden – jf. tabel 3.3.3.

3.5. Opfølgning på lønsumsloft

4. Bilag
 

4.1. Noter til resultatopgørelse og balance

4.1.1. Noter til resultatopgørelse

Delregnskab 2 – præster og provster

Bevilling viser et underskud på t.kr. 1.417, som hovedsagelig skyldes en opregulering af feriepengeforpligtelsen og registreringen af denne.

Ændringen i værdiansættelse af feriepengeforpligtelsen, som beskrevet i afsnit 4.8 ”Anvendt regnskabspraksis i fællesfonden” har medført, at feriepengeforpligtelsen er opreguleret med t.kr. 1.049 for præster og provster i stiftet

På løndelen under formål 21, 40/60 præster er der et overskud på t.kr. 555, hvilket betegnes som tilfredsstilende.

Der ses en tydelig besparelse på formål 24 – godtgørelse med t.kr. 994, som dels skyldes Covid-19 situationen med mindre kørsel generel for præster og provster, samt virkningen af overgangen fra fast befordring til reel forbrug af kilometer godtgørelse. Udgifter til flyttegodtgørelse og tjenestedragter følger budgettet.

Delregnskab 3 – Stiftsadministration

Bevilling viser et overskud på t.kr. 1.192, som skal ses særskilt på formål 10, stiftsadministration og formål 16 SLM-centret. I lighed med det øvrige samfund har stiftet været præget at Covid-19, hvor der specielt har været et mindreforbrug på befordring, repræsentation, møder, fælles projekter ekstern.
Derimod har der været et merforbrug på kontorartikler og IT-udstyr ved oprettelser og igangsætning af hjemmearbejdspladser.  I SLM-afdelingen har der været et mindreforbrug som dels skyldes en kombination af et mindre timeforbrug og lavere realiserede gennemsnitlige timesatser end budgetteret, som kan henføres til den personaleudskiftning som skete i 2019 i SLM Ribe.
 

Specifikation af øvrige delregnskaber:

Delregnskab 6 – formål 32 – provstirevision
Bevillingen er overhold jævnfør kontrakt mellem Ribe Stift og PWC. Der har været et lille merforbrug på t.kr. 2, som skyldes pristalsregulering.

Delregnskab 9 – formål 98 – Anlægsreserve
Anlægsbevilling 2019 på t.kr. 350, projektet er afsluttet i 2020 og det overskydende beløb er returneret til fællesfondens anlægspulje. Anlægsbevilling 2020 på t.kr. 125, forventes afsluttet ultimo 2021.

4.1.2. Noter til balancen
 

Ribe Stift har ingen Immaterielle eller materielle anlægsaktiver i 2020.

Der er ingen udviklingsprojekter under udførelse i Ribe Stift i 2020.

 Forklaring til tilgodehavender ses på debitorlisten pr. 31/12-2020 trukket fra Navision Stat.
primært refusion fra barselsfonden og personaletiltagskontoen.
Andre tilgodehavender på t.kr. 6 skyldes lønbilag på fejl i beregning af tjm. pension på en præst som omposteres i 2021.

Forklaring til periodeafgrænsningsposter:
Udgifter som er vedrørende 2020, men som først betales i 2021.
Skyldig A-skat, sygepengerefusion og Årbøger 2020.

Stiftet har ingen akkumulerede hensættelser i 2020.
 

Der er ingen langfristet gæld i 2020 for Ribe Stift.

Leverandører af varer og tjenesteydelser som er bogført i 2020, men ikke forfalden ultimo 2020.
Periodeafgrænsninger skyldes lønhensættelse til medarbejder i stiftet, IT support til kirkeministeriet og KMD pensionsforpligtelse . Skyldige feriepenge vedrører hensættelser til præster/provster og stiftspersonale.
Over-/merarbejde er reguleret hensættelse af skyldig løn til stiftspersonale.

 Skyldig ATP forfalder til betaling 7/2-2021 for 4.kvt.2020, og skyldig AUB, AES og AFU forfalder 14/4-2021 for oktober kvartal 2020.

Forklaring til periodeafgrænsningsposten er skyldig hensættelse af løn til stiftsmedarbejder, IT support 2020 til kirkeministeriet og KMD pensionsfejl 2020 samt Årbøger 2020.

 Oversigt over skyldige feriepenge i Ribe Stift, viser virkningen af den nye ferielov og indefrysning af feriepenge for præster, fællesfondspræster, lokalfinansierede præster mv. samt administrative medarbejdere i stiftsadministrationen.

Der er udleveret 3 stk. rekvisitioner til præster af t.kr. 22 til køb af præstekjoler i 2020, hvor udgiften først afholdes i 2021.

Stiftet har ingen Eventualforpligtelser til leasing udgifter.

4.2. Indtægtsdækket virksomhed
 

Ribe Stift har ingen indtægter fra indtægtsdækket virksomhed i 2020.

4.3. Specifikation af budgetafvigelser

Delregnskab 2 – præster og provster

På præstebevilling har Ribe Stift et samlet underskud på t.kr. 1.417, hvilket hovedsagligt skyldes opretning af feriepengeforpligelsen, som efter den nye ferielov og de nye regler for staten er beregnet ud fra et forøget grundlag, den nye beregningsmodel fra Økonomistyrelsen bliver ajourført i Fløs-lønsystemet i 2021 af KMD. Bogføring er foretaget ud fra en manuel beregning i 2020 og er samlet på et merforbrug t.kr. 2.997. På løn-delen under formål 21 – løn 40/60 præster har der været et mindre forbrug på t.kr. 555, hvilket betegnes som tilfredsstillende.

På godtgørelser ses et mindreforbrug på t.kr. 994, som skyldes dels Covid-19 situationen i 2020, hvor præster og provsters har kørt mindre pga. nedlukning af samfundet, derudover ses virkningen ved overgangen fra fast befordring som er ophørt, til ordningen hvor der udbetales efter reelt forbrug af kilometer. Flyttegodtgørelse og tjenestedragter følger budgettet i 2020.

Delregnskab 3 – Stiftsadministration

I stiftsadministrationen på formål 10, viser resultater et mindreforbrug på t.kr. 641, som skyldes Covid-19 og den indflydelse nedlukningen af samfundet har haft på stiftsadministrationen. Der ses tydeligt et mindreforbrug på specielt befordring, repræsentation, møder, projekter i huset og ekstern, hvor der på kontorhold og IT-udgifter ses en lille stigning pga. af etablering af hjemmearbejdspladser under Covid-19. Mange aktiviteter har været sat på pause eller udskudt til senere afholdelse. Kursusudgifter til præster og provster, samt ansættelse af flere teologiske konsulenter til korte projekter i stiftet har også været reduceret i forhold til tidligere år.

I SLM centeret på formål 16, viser resultatet et mindreforbrug på t.kr. 551, som dels skyldes en kombination af et mindre timeforbrug og lavere realiserede gennemsnitlige timesatser end budgetteret, som kan henføres til den personaleudskiftning som skete i 2019 i SLM Ribe.

Folkekirkens fællesudgifter er udgiften til provstirevision, som betales i rater jævnfør kontrakt indgået med PWC i Ribe Stift. Der er en lille afvigelse som kan henføres til pristalsregulering.

Anlægsreserven 2019 er videreført til 2020, hvor bevillingen på t.kr. 350 er anvendt og afsluttet i 2020.  Anlægsbevillingen 2020 på t.kr. 125, forventes afvendt i 2021.

4.4. Specifikation af årsværksforbrug

I tabel 4.4.2, under administration og hjælpefunktioner indgår drift af havemand og servicemedarbejder i stiftet.

Opgørelsen ifølge M-tidsregistrering for de 3 SLM-centre Roskilde, Haderslev og Ribe Stifter.

Centerets årsværksforbrug er i 2020 faldet til 8,70 årsværk jf. tabel 4.4.3.

4.5. Projektregnskaber

4.5.1. Særskilt projektbevilling iflg. bevillingsbrev – Delregnskab 3/Formål 99

Stiftet har ingen særskilte projektbevillinger i 2020

4.5.1.1. Afsluttede projekter

Stiftet har ingen afsluttede projekter i 2020

4.5.1.2. Igangværende projekter

Stiftet har ingen igangværende projekter

4.5.2. Anlægspuljeprojekter i stiftet – Delregnskab 9/Formål 98

 Anlægsbevillingen fra 2019 til udvendig vedligeholdelse, kalkning og udskiftning af vinduer i stiftsadministrationen er afsluttet i 2020, og restbeløbet er returneret til fællesfondens anlægspulje.

Rapportering:

4.5.2.2. Igangværende projekter

Anlægsbevilling 2020 er til færdiggørelse af indvendig renovering og vedligeholdelse af projekt 5 og 6 ud af en renoveringsplan på 6 projekter af Ribe Stiftsadministration. Renoveringsopgaven blev udsat fra 2020 til 2021 pga. Esbjerg kommunes store renoveringsopgave af Korsbrødregade i 2019/2020, hvor det medførte at adgangsforholdene til stiftet var begrænset i første halvår af 2020.
Anlægsopgaven forventes påbegyndt og udført inden udgangen af 2021.

Rapportering:

4.6. Legatregnskaber

De 3 legat regnskaber er fra regnskabsåret 2019. Der er i 2020 foretaget revision af regnskaberne ved Revisionscentret Ribe.

I bestyrelsen for Anna C.A.K. Bramsens mindelegat sidder Biskoppen over Ribe Stift.

I  bestyrelsen for Det Mathurinske legat og Tredelingen under det Mathurinske legat sidder stiftsøvrigheden i Ribe Stift. Der skal udarbejdes nye fundatsregler eller vedtægter for Det Mathurinske legat og Tredelingen under det Mathurinske legat fra regnskabsåret 2020 og 2021, da stiftsamtmandens funktion har ændret sig og dermed har indflydelse på stiftsøvrighedens rolle i bestyrelsen.

4.7. Forvaltning af øvrige aktiver

Stiftet har ingen forvaltning af øvrige aktiviteter i 2020.

4.8. Anvendt regnskabspraksis i fællesfonden

Krav til regnskabsmæssigt materiale er beskrevet i bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden. Kapitel 7 om aflæggelse af regnskab i bekendtgørelsen fastsætter de generelle krav til regnskabsaflæggelsen, konsolidering og revision.

Årsregnskaberne udarbejdes under hensyntagen til tilgodehavender, forudbetalte og skyldige beløb m.v., så regnskabet giver et retvisende billede af indtægter og udgifter i det pågældende år samt af aktiver og passiver ved årets udløb.

Fra 1. januar 2017 er internt køb og salg af varer og tjenesteydelser registreret særskilt. Sådanne interne transaktioner elimineres ved konsolidering af fællesfondens samlede regnskab. Internt køb og salg af IT-varer og –tjenesteydelser registreres særskilt fra 1. januar 2018.

Fællesfondens regnskab er aflagt i henhold til de statslige regler for omkostningsbaserede regnskaber, jf. Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning med de undtagelser, der følger af fællesfondens særlige karakter.

Værdiansættelse

Fællesfondens aktiver omfatter bygninger, inventar, maskiner m.v. Udstyr og inventar optages under aktiver i regnskabet i henhold til de af Moderniseringsstyrelsens udfærdigede værdiansættelsesprincipper.

Bygningerne er registreret i det administrative fællesskabs regnskab. Der anvendes statens princip for værdiansættelse og regnskabsmæssig behandling af ejendomme, hvor aktivet optages til kostpris fordelt på grundværdi og bygninger og opskrives med større renoveringer, udvidelser m.m. Grundværdien afskrives dog ikke, og bygningsværdien afskrives over 50 år.  Kostprisen for fællesfondens bygninger og grunde blev pr. 31. december 2010 sat til den i 2010 udmeldte offentlige ejendomsvurdering for 2009.

Immaterielle og materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der aktiveres kun IT-enkeltaktiver med en kostpris på 50.000 kr. eller derover og med en forventet levetid på mere end ét år. IT-udstyr under 50.000 kr. straks afskrives.

Alle aktiver afskrives lineært over følgende perioder:

Bygninger m.v.

Grunde og arealer:                       Ingen afskrivninger

Bygninger:                                       50 år

Almindelige installationer:       20 år

Særlige installationer:                10 – 20 år

Indretning af lejede lokaler:     10 år eller kontraktens varighed

Øvrige

Inventar:                                           3 år

Programmel :                                 3-8 år

IT-hardware:                                  3 år

I forbindelse med investeringer af fællesfondens likvider, er den planlagte tidshorisont tre år. Derfor anvendes finansielle anlægsaktiver og ikke omsætningsaktiver. Der investeres i obligationer. Obligationer optages til købsværdi på balancen. Når obligationer sælges eller udtrækkes indgår en gevinst/et tab målt i forhold til købsværdien i årets resultat. Er der ved køb/salg en vedhængende renteudgift/indtægt så indgår denne også i årets resultat ved købs-/salgstidspunktet, svarende til de skattemæssige regler for håndtering af vedhængende rente. Ved årets udgang beregnes/reguleres urealiseret kursgevinst/-tab på obligationsbeholdningen, dvs. forskellen mellem den bogførte købsværdi og den aktuelle kursværdi. Den urealiserede kursgevinst/-tab indgår i driftsresultatet, og på særskilt egenkapitalkonto. Finansielle anlægsaktiver er registreret i det administrative fællesskabs regnskab.

Fællesfondens egenkapital udgøres af egenkapitalen primo tillagt årets resultat, eventuelle reserveringer (Pensionsforpligtigelsen, igangværende projekter samt videreført fri egenkapital i fællesfondens institutioner) samt forskydninger i balancen. Gældsforpligtelser omfatter skyldige feriepengeforpligtelser, skyldigt over-/merarbejde og evt. forpligtelser i forbindelse med åremålsansættelse. Pensionsforpligtelsen er registreret i det administrative fællesskabs regnskab.

I 2020 er regnskabspraksis for værdiansættelse af feriepengeforpligtelsen ændret, således at det arbejdsgivebetalte pensionsbidrag, tjenestemandspensionsbidrag samt 1,5% særlig feriegodtgørelse nu medtages i beregning af skyldig løn under ferie. Den anvendte regnskabspraksis er ændret som følge af aktstykke 291 (Folketingsår 2019/2020). Ændringen gælder ikke for den indefrosne del af feriepengeforpligtelsen.