Jesus sagde: »Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde.« Og han sagde: »Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.«
Jesu to små lignelser i dag hører for mig til nogle af de allermest opbyggelige og er blandt de Jesu ord, som gør mig allermest glad og håbefuld:
Jesus sammenligner her Guds rige med henholdsvis en mand, der tilsår jorden og kornet vokser frem af sig selv til høst, og han sammenligner Guds rige med et sennepsfrø, som er så uendelig lille, og dog bliver til det største træ, hvor selv himlens fugle kan bygge rede.
Hvori disse små lignelsers styrke og forrang?
Jo tænk sig at sammenligne Guds rige med noget af det allermest almindelige i den jordiske eksistens:
Guds rige er at ligne med menneskets arbejde, såning og høst, og kornets grokraft.
Guds rige er at ligne med et lille frø, som lagt i jorden og med vand og jordens kraft, kan vokse til et stort træ.
Guds rige forbindes her med det almindelige liv, den jordiske eksistens, menneskets arbejde og naturens kraft – og det er så håbefuldt, fordi den minder os om, at skabelsen er af Gud, og at vi og alt skabt trods alle vores mangler, kan bringes i spil i sammenligningen med Guds rige.
¤
Vi mennesker lever ikke i Guds rige og i et frodigt paradis - langt fra – men Guds egen søn siger alligevel: Med Guds rige er det ligesom en mand, en mark, et sennepsfrø.
Og dertil lægger sig så den ekstra dimension, at Guds rige giver sig til kende i det mindste. Guds rige er at ligne med et sennepsfrø, det mindste frø.
Guds rige kan med andre ord give sig til kende i det mindste, det lille, og ikke agtede.
Gud selv viste det jo i søns fødsel, i Jesu liv, død og opstandelse; i et barn født og lagt i en krybbe, som siden voksede op og blev henrettet.
¤
Og endelig Gud, fortæller lignelserne, åbner for en fremtid, lægger et billede ind af en verden, et liv, hvor det mindste frø kan forvandle sig til et træ, et stort træ, hvor fuglene trygt kan bygge rede og leve og gro.
Det er således så megen næring og håb at hente i Jesu lignelser.
Amen
