Guds almagt er i kristendommen at forstå gennem det billede, som tegner sig for os, i beretningerne om Kristi himmelfart:
Jesus som stiger til himmels, alt imens han med sine naglemærkede hænder lyser sin velsignelse ud over den vide verden og hele jord. Det er denne Kristus, der som solen på himlen, tegner billedet af den almægtige Gud.
Almagt og skaber, ja de hører sammen, men det gør almagt og forsoning også. Og først og sidst almagt er knyttet til liv og nærvær.
Den kristne Gud er ikke en fjern og statisk Gud, men han er en levende og nærværende Gud. Ham kan vi og al mørket i verden aldrig få greb om, for Gud er lysets, kærlighedens og sandhedens kilde.
Gud i kristendommen kan således aldrig reduceres til abstraktion, for han er barmhjertigheden og retfærdigheden i menneskers konkrete liv.
¤
I efterårets kant og på vej ind i vinteren, den første søndag i november, fejrer vi Alle Helgens dag. Det er en mindedag for de døde, navnene på de døde læses den dag op i kirken, og det er så samtidig en dag, hvor vi trøstes af Guds ord om hans omsorg og nærvær hos os mennesker. Trods vintermørke og kulde, trods vilde storme og nøgne grene, så gives vi der i begyndelsen af november håbet. Hvor vi end er og kommer, ved verdens ende eller i dødens mørke og skygge, så vil Gud også være der. Det er virkelig trøstens ord midt i novembermørket.
Nu befinder vi os i den stik modsatte ende af året. Alt melder grønt og haverne og selv kirkegårdene fyldes af al mulig blomsterpragt.
Viberne synger, svanerne glider frem på åens smulte vand og kalvene er kommet på græs og de stimlede nysgerrigt sammen, da vi forleden gled forbi i robåden på vej hjem fra Kammerslusen.
Det er så meget lettere nu at komme ud i naturen. Og dagene er lange. De lyse nætter er her.
Midt i al denne grønhed og midt i al dette lys siger Jesus så farvel til sine disciple. Det er afskedens stund. Men det er ikke sorgens stund, for der er også så meget håb, lys og forventning i disse beretninger om Jesu himmelfart.
Et er at Jesus løftes op til Gud.
Et andet er, at han, som nævnt, er som en sol, sådan som han løftes op og lyser sin velsignelse ud over den hele verden. Han ligner solen i denne tid.
Og det tredje håbefulde i denne beretning er, at da Jesu disciple så står der efterladte på jorden og ser ham forsvinde, så får de besked på ikke blot at se op i luften, se til himlen. De skal gå hjem, vente og være tilstede. De skal vente på, at Guds ånd skal komme, og den skal komme snart. For pinsen er nær med Helligåndens komme.
Tænk sig: Guds sol lyser over os i alle vores dage og Guds ånd lever midt iblandt os. Der er noget som menneske at brænde og virke for, uanset hvor mange eller få kræfter og hvor meget eller lidt mod, vi har.
Der er så meget, vi er givet, og ud af den kærlighed, noget vi skal. Vi skal med elske Gud, og vi skal elske vores næste.
Lad det grønnes og lad livet blomstre! Gud hjælpe os dertil!
Amen.