Direkte til indholdet Link til Folkekirkens intranet FIN

Hvad er nøglen til et godt kollegaskab? Og hvad er en god kollega?

Spørger vi rundt i Ribe Stift, får vi med garanti mange forskellige og gode svar, for det er jo relativt, ikke? Dog kan de fleste godt blive enige om, at en god kollega udviser omsorg, empati og anerkendelse

Billede af præster til Revy 2023
Billede af udklædte præster til Revy 2023

Disse kvaliteter er nogle, vi alle nok gerne vil være i besiddelse af. For godt kollegaskab skaber fællesskab, og en følelse af samhørighed. Men hvordan skabes det?

I forbindelse med vores nystartede Projekt rekruttering og fastholdelse af præster i Ribe Stift, har vi lavet en IDEBANK, og har nu brug for jeres hjælp! I kommer med ideerne og initiativerne til hvordan I ude i provstierne og sognene skaber godt kollegaskab, og vi kan, via Stiftsrådet, give jer en pose penge hertil.

Det eneste DU skal gøre, er at fortælle os din ide, og udfylde vores online formular, som du finder her. 

OG hvad kunne man så lave? Her er lidt inspiration:

En vinsmagning for dine nærmeste kollegaer om det nyeste inden for altervin.

En udflugt til museet KØN for at se deres nye udstilling, ”Guds ord i kvindemund”, om kvinder i folkekirken.

Vis mig din kirke: hold et billede-lotteri event for dine kollegaer i provstiet, i netop din kirke, og se hvem der først finder og tager et billede af forskellige motiver.  

Kun fantasien sætter grænser!

Bemærk: pengene fordeles efter ”først-til-mølle”-princippet og vi behandler ansøgningerne løbende.