Direkte til indholdet Link til Min Digitale Arbejdsplads Login DAP

4. søndag efter trinitatis

Prædikener

Der er noget både smukt og rigtigt i at efterlade noget tilbage til de næste. I denne tid, hvor kantarellerne dukker op som guld i skovene, er det en dyd ikke at rydde skovbunden for dem men altid huske at lade nogle stå tilbage til den næste. Det har jeg lært af gode venner, som lærte mig at finde kantareller. ”Man rydder ikke skovbunden for dem. Der skal være nogle til de næste, der kommer forbi”. Det er en vigtig tanke.

¤

Den gammeltestamentlige læsning i dag 4.søndag efter Trinitatis opfordrer os, ja formaner os til at gøre netop dette: efterlade noget til den næste og til de andre.

Her er vi i middelhavsområdet, så det, som nævnes er korn, oliven og druer. Men pointen er den samme: Lad noget stå tilbage. Høst ikke, så der kun er til dig selv. Der skal også gerne være korn, oliven og druer til den, der ikke har, til den fremmed, den faderløse og enken.

Det skal vi, ifølge Den gamle testamentelige forfatter, fordi vi er velsignet af Gud, og fordi vi står i dyb gæld til Gud. Vi skylder ikke blot Gud tak, men vi skylder også at elske vores næste og at have øje for næstens kår. At elske og takke Gud er at elske sin næste.

¤

Jesus føjer sig til koret og understreger det samme budskab med vanlig skarphed i evangeliet i dag: Elsk din næste.

Jesus vil dog ikke lade os hvile på laurbærrene. Det er ikke nok at elske vores nære næste, familie og venner, dem vi elsker og holder af.

Nej, siger Jesus, du skal elske dine fjender, den fremmede og dem, vi ikke kender.

Fordringen er større end den at elske sin nære næste. Jesus giver os ikke lov til at gør cirklen for lille. Han holder os fast på ansvaret for den fremmede, dem vi ikke kender og dem, som har behov for hjælp og støtte.

¤

Der er således i vores tid god grund til at glæde sig over den øgede bevidsthed, ja skærpede opmærksomhed på alle niveauer i samfundet, om at vi har en forpligtelse til at efterlade en verden at leve i også for de næste og kommende generationer. Vores udnyttelsesgrad af ressourcerne er så høj, at det er uansvarligt ikke at gøre noget.

Det kan ikke nytte noget, at vi i vores tid bruger alle jordens ressourcer. Det er vigtigt, at der fortsat er hvede at høste, druer at plukke, oliven at samle op og kantareller at plukke.

¤

Jesus siger, at vi skal være fuldkomne.

Det er vi ikke. Det er lettere sagt end gjort.

Derfor er det også så godt, at buddet lyder i Det gamle Testamente, at Jesus skærper det i evangeliet i dag og at vi fortsat minder hinanden, hvordan vi ret beset bør handle.

Gud hjælp os til at handle med blik for andet og andre end os selv.

I Jesu navn Amen