”Menneskers samtale er som bølger, der brydes. Nedenunder ligger havet”. Dette kraftfulde citat er af den danske filosof Søren Gosvig Olesen og er at finde i hans lille nyudgivne bog Noter til filosofien ( s.22)

”Menneskers samtale er som bølger, der brydes. Nedenunder ligger havet”.  Det er netop den fornemmelse, jeg sidder med efter at have hørt de bibelske læsninger til denne søndag.

I den gammeltestamentlige læsning: Profeten Ezekiel spidder os mennesker, ser, at vi så ofte siger et og gør noget andet. 

Folk, siger Ezekiel, samles nok om at høre Guds ord, men de hører ikke efter. De jager, når det kommer til stykket, deres egne elskovsord; de jager efter egen vinding, snakker andre efter munden og handler ikke efter det, som Gud siger til dem. 

I epistlen i Hebræerbrevet lyder formaningen: ”Se til, at der aldrig i nogen af jer skal være et ondt vantro hjerte…”  Det er så nødvendig en formaning, fordi det netop er det hav, vi så ofte falder i, og de bølger, vi lader præge samtalerne mellem os.

Og Jesus lader af samme grund sin revsende stemme lyde i evangeliet i dag: 

”Ve dig Korazin! Ve dig Betsajda!” og han nævner flere andre byer og siger til dem alle: ”Derfor siger jeg her: det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig”. 

Dommen skal ifølge Jesu blive hård, pga. vi menneskers gøren og laden. Den manglende lydhørhed, godhed, og vilje og evne i os til at gøre godt. Egoisme og hensynsløshed overfor andre, lader vi alt for ofte være det bærende i livet mellem os.

Tænk, hvis vi i stedet kunne finde vores lidenskab hos Gud og leve ud af den kærlighed, vi er givet og stadig gives i ham. Det er i ham, vi skal lade os nære, siger de dybest set alle tre: profeten, epistelskriveren og Jesus selv.

Hvis menneskets samtale er som bølger, der brydes, så lad det være Guds ånd, der fylder os, og havet underneden, det livsfyldte hav af Guds kærlighed og nåde.

Hør det kald til os alle i dag i disse domsord og disse og formaningerne her.

I Jesu navn. Amen