§ 1
Aftalens parter og aftalens grundlag
Stk. 1. Denne aftale indgås mellem menighedsrådene i Egvad og Tarm sogne, hjemmehørende i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Stk. 2 Grundlaget for samarbejdet er § 42 a i lovbekendtgørelse nr. 1299 af 8. november 2023 om menighedsråd og § 2 i lovbekendtgørelse nr. 424 af 19. april 2023 om folkekirkens økonomi.
§ 2
Arbejdsopgaver omfattet af aftalen
Stk. 1. Aftalen vedrører fra 1. januar 2025 samarbejde om
Administration af Egvad kirkegård:
Protokol føres kun på EDB. Udfærdige gravstedsbreve, legataftaler, kontakt til pårørende i forbindelse med begravelser, hjemfaldne gravsteder o.l.
Fakturering af aftaler.
Stk. 2. Derudover er der aftale om, at Tarm Menighedsråd stiller kirkesanger/ kirketjener til rådighed til gudstjenester
Stk. 3. Kirkegårdslederen ansat af Tarm Menighedsråd er daglig leder af de i stk. 1 nævnte opgaver. Daglig leder i Kirkehuset, ligeledes ansat af Tarm Menighedsråd er daglig leder af de i stk. 2 nævnte opgaver.
Stk. 3. Ved nyansættelse af kirkegårdsleder eller daglig leder i kirkehuset har Tarm menighedsråd ansættelseskompetencen. Ved nyansættelse kan to medlemmer fra Egvad menighedsråd deltage (uden stemmeret).
§ 3
Finansiering af samarbejdet
Stk. 1. Personalet ansættes og aflønnes af Tarm Menighedsråd, men med begge kirkegårde som tjenestesteder. Egvad Menighedsråd refunderer efterfølgende lønudgifter, udgifter maskiner, redskaber, bil og gravmateriel. Øvrige driftsudgifter afholdes af Egvad.
Stk. 2. Til dækning af lønudgifter, udgifter til maskiner, redskaber, bil og gravmateriel fastsættes betalingen for arbejdet til kr. 17.500 pr. måned. Til dækning af lønudgifter i kirken og graverhus betales der 2.500 kr. pr. måned. Lønudgifter til kirkesanger/kirketjener fastsættes på beløbet 2.700 pr. måned.
Stk. 3. Større enkeltstående arbejder honoreres særskilt og efter nærmere aftale (f.eks. fornyelse af større partier af hækplanter, fældning af store træer o.l.).
Stk. 4. De nævnte beløb i §3, stk. 3 er 1. januar 2025-niveau. Beløbet reguleres årligt pr. 1. januar, med den af kirkeministeriet udmeldte fremskrivningsprocent vedrørende budgetlægning af lønninger. Beløbet reguleres første gang pr. 1. januar 2026.
§ 4
Tilsyn
De respektive Menighedsråd og kirkegårdes kirkeværger fører tilsyn, jf. kirkegårdenes og kirkeværgernes vedtægter, og påtaler evt. mangler til kirkegårdslederen.
Reklamationer over kirkegårdenes drift rettes til de respektive kirkeværger, jf. kirkegårdenes vedtægter. Kirkegårdslederen har således pligt til at orientere menighedsrådene om evt. klager.
Der holdes mindst en møder årligt mellem Egvad menighedsråd/kirkeværge og kirkegårdslederen hvor kvalitetsbeskrivelse kan gennemgås og planer for kirkegården i næste periode fremlægges.
§ 5
Uenighed om denne vedtægt
Ved uenighed om fortolkning af denne vedtægt afholdes møde mellem formænd og kirkeværger for menighedsrådene samt kirkegårdslederen. Efterfølgende skal menighedsrådene godkende repræsentanternes forslag til løsning af uenigheden. Kan der ikke findes en løsning forelægges vedtægten stiftsøvrigheden til afgørelse.
§ 6
Optagelse af andre menighedsråd i samarbejdet
Hvis andre menighedsråd ønsker at deltage i kirkegårdssamdriften, oprettes selvstændige vedtægter. Driftsfællesskabet vedrørende Egvad er først og fremmest Egvad menighedsråds anliggende.
§ 7
Varighed og ophævelse af samarbejdet
Stk. 1. Vilkårene i denne vedtægt skal forhandles og godkendes hvert 4. år, næste gang i 1. halvår af 2028.
Stk. 2. Menighedsrådene kan dog hver for sig forlange en forhandling om vedtægtens vilkår. Ved enighed om ændring af vilkårene træder ændringerne i kraft med højst 6 måneders varsel.
Stk. 3. Samarbejdet kan opsiges af et af menighedsrådene med 8 måneders varsel.
§ 8
Offentliggørelse
Denne vedtægt offentliggøres på Ribe Stiftes hjemmeside jfr. § 42a stk. 2.
Kopi af vedtægten kan rekvireres hos formændene samt ved kirkekontoret ved Tarm Kirke.
Godkendt af Tarm menighedsråd
sign. Else Thorup
Godkendt af Egvad menighedsråd
sign. Torben Christensen
Godkendt af Skjern provstiudvalg
sign. Poul Ivan Madsen