Hver sommer i august måned tilbyder vi en uges ophold, hvor du kan være med i præstens hverdag i præstens sogn. Her får du mulighed for at blive lidt klogere på, hvad det vil sige at være præst, og hvilke opgaver en præst varetager.
Du medvirker til søndagens gudstjeneste og undervejs i praktikopholdet vil der være fælles arrangementer med de andre sommerpraktikanter og en flok af præsterne i det provsti, der er vært for sommerpraktikken. Måske består arrangementerne af fælles friluftsgudstjeneste, eller foredrag eller fællesspisning. Sommerpraktikken giver dig stort indblik i, hvad præstearbejdet er.
Programmet for 2026 kan du se her
Topscoreren for alle på holdet var dog et prædikenværksted med Arne Mårup, der bidrog med en række praktiske værktøjer til at skrive prædikener – eneste minus var tiden, det var for lidt med fire timer. Læringen fra værkstedet skulle vi bruge til søndagens prædiken i de 7 praktik kirker.
En af dagene var meget bemærkelsesværdig. Først var jeg med til en bisættelse. Kirken var fuld, og selv om jeg hverken kendte følget eller afdøde, blev jeg meget påvirket. Jeg lærte, at det ikke gør noget, at præsten taler om den virkelighed, der er lige nu, men selvfølgelig også om håbet. To timer efter sad vi til møde med et ungt par, der skulle giftes – de var meget forelskede. Den dag viste mig, at præstegerningen er noget helt særligt: sorg og glæde.
- Lars Molin, teologi studerende og deltager v. sommerpraktikken 2026
Jeg var med mine præster på nogle begravelsessamtaler, en bisættelse og til sidst en bryllupssamtale med et lidt ældre par, der var så forelskede at de ikke kunne holde fingrene fra hinanden.
Der var virkelig mange gode dybe snakke, både med mine medstuderende og præster. Både om gerningen men også om hvordan man sætter rammer og passer på sig selv i jobbet.
Mit hjerte er fyldt af taknemmelig over det fine program, gæstfriheden og al den umage og engagement, der fra alles side var lagt i det fine og ambitiøse program. Det har været en overvældende og meget positiv oplevelse.
- Nanna Qvortrup, teologi studerende og deltager v. sommerpraktikken 2024.