§ 1. Aftalens parter og grundlag
Denne aftale indgås mellem det udførende menighedsråd, Agerskov Menighedsråd, og det bestillende menighedsråd, Branderup Menighedsråd.
Aftalen er indgået i henhold til § 42 a i bekendtgørelse nr. 1299 af 8. november 2023.
§ 2. Formål
Formålet med samarbejdet er at fastlægge rammerne for den økonomiske fordeling af udgifter til arrangementer, der afholdes i fællesskab af de to menighedsråd.
§ 3. Samarbejdets indhold
Udgifterne til fælles arrangementer fordeles med 75 % til Agerskov Sogn og 25 % til Branderup Sogn.
§ 4. Finansiering
Det sogn, der har ansvaret for planlægning og gennemførelse af et fælles arrangement, afholder udgiften og modtager efterfølgende refusion fra det andet sogn i overensstemmelse med den aftalte fordelingsnøgle.
Afregning sker kvartalsvist og udføres af regnskabskontoret, når regnskabet for det pågældende fælles arrangement foreligger.
Fordelingsnøglen kan ændres ved enighed mellem de deltagende menighedsråd, hvis der sker ændringer i opgavefordelingen.
§ 5. Tilsyn
Kassererne i de deltagende menighedsråd fører tilsyn med, at samarbejdet administreres i overensstemmelse med denne vedtægt.
Samarbejdet evalueres én gang årligt. Formændene for de respektive menighedsråd er ansvarlige for, at evalueringen gennemføres.
§ 6. Optagelse i samarbejdet
Øvrige menighedsråd i provstiet kan optages i samarbejdet, hvis de deltagende menighedsråd er enige herom.
Ved optagelse af yderligere menighedsråd udarbejdes et tillæg til denne vedtægt.
§ 7. Uenighed om fortolkning af vedtægten
Eventuelle uoverensstemmelser mellem menighedsrådene om fortolkningen eller anvendelsen af denne vedtægt søges først løst ved dialog mellem de deltagende menighedsråd.
Hvis enighed ikke opnås, kan sagen indbringes for det fælles provstikontor i Tønder Provsti.
§ 8. Ændringer i vedtægten
Ændringer af vedtægten kan foretages, når samtlige deltagende menighedsråd er enige herom.
§ 9. Udtræden og ophævelse af samarbejdet
Et menighedsråd kan opsige sin deltagelse i samarbejdet med 6 måneders varsel til udgangen af et regnskabsår. Et menighedsråd kan udtræde med kortere varsel, hvis de øvrige deltagende menighedsråd samtykker hertil.
Et udtrædende menighedsråd hæfter fortsat for sin forholdsmæssige andel af de samlede udgifter, der består på udtrædelsestidspunktet, indtil forpligtelsen er afviklet.
§ 10. Ikrafttræden og offentliggørelse
Denne reviderede vedtægt træder i kraft den 1. september 2026.
Vedtægten offentliggøres på Ribe Stifts hjemmeside og kan rekvireres hos de deltagende menighedsråd.