1. Indledning

Årsregnskabet er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr. 55 af 22. januar 2018 om bestyrelse af kirke- og præsteembedskapitalen, herudover udarbejdes der en årsrapport der giver et samlet, dækkende og pålideligt billede af forvaltningen af kapitalerne.
Regnskabet skal aflægges i henhold til de regler, der til enhver tid er gældende for statens institutioner, og skal opfylde kravene i §38 i bekendtgørelse nr. 116 af den 19. februar 2018 om statens regnskabsvæsen m.v.
  
Årsrapporten for stiftsmidlerne udarbejdes i en selvstændig rapport.

Der er i hvert stift nedsat et Stiftsråd, som i henhold til lov om folkekirkens økonomi har til opgave at bestyre stiftsmidlernes forvaltning. Stiftsrådet bestyrer midlerne på menighedsrådenes vegne og fastsætter herunder en politik for udlån af stiftsmidlerne til de lokale kasser. Stiftsmidlerne, som består af kirkernes og præsteembedernes kapitaler udgør på landsplan ca. 5 milliarder kr.

Stiftsrådet har overladt forvaltningen af Ribe Stifts stiftsmidler til Bestyrelsen for Stifternes Kapitalfor-  valtning. Denne bestyrelse forvalter stiftsmidlerne for alle 10 stifter.
2 Regnskab for stiftsmidler 2020

2.1. Beretning

Årsregnskabet udviser et samlet resultat på t.kr. 603 for 2020, hvilket er en nedgang på t.kr. 1.278 i forhold til 2019, hvor regnskabet udviste et samlet resultat på t.kr. 1.881.

Udviklingen i resultatet kan især henføres til ændringen i den urealiserede nettokursgevinst. I 2020 er der urealiserede kursbevægelser på t.kr. -527 mod t.kr. 2.285 i 2019. Ydermere kan en del af differencen henføres til de realiserede kursgevinster/tab, hvor der i 2020 er realiseret kursgevinster for t.kr. 41 mod t.kr. 507 i 2019. Det realiserede kurstab var t.kr. 0 i 2019, mens det er t.kr. 183 i 2020.

Efter afholdelse af administrationsomkostninger til fællesfonden og renter på i alt t.kr. 574 mod t.kr. 983 i 2019 udviser driftsresultatet til udlodning et overskud på t.kr. 1.130. I 2019 udgjorde driftsresultatet til udlodning t.kr. -404.

Årets samlede resultat på t.kr. 603 overføres med t.kr. 1.130 til den frie egenkapital, medens t.kr.

 -527 overføres til reserve for urealiserede kursavancer. Den fri egenkapital (egenkapital ekskl. reserve for urealiserede kursavancer) udgør herefter pr. 31.12.2020 t.kr. 31.115, medens den samlede egenkapital (egenkapital inkl. reserve for urealiserede kursavancer) pr. 31.12.2020 udgør t.kr. 37.558.

Ideelt bør den fri egenkapital (egenkapital ekskl. reserve for urealiserede kursavancer) være lille, men den skal samtidig kunne absorbere kursudsving således, at den samlede egenkapital (inklusiv reserve for urealiserede kursavancer) altid bør være positiv.

2020 har været præget af en lille stigning i indlån, samtidig med at der har været et mindre fald i udlån. Det samlede indlån er øget med t.kr. 1.119 fra t.kr. 739.299 ultimo 2019 til t.kr. 740.418 ultimo 2020, svarende til en stigning på 0,15 procent. Det samlede udlån er derimod faldet med t.kr. 7.667 fra t.kr. 140.870 ultimo 2019 til t.kr. 133.203 ultimo 2020, svarende til 5,44 procent. Udlånet er opgjort uden de bevilgede ej udbetalte udlån der pr. 31.12.2020 udgjorde t.kr. 13.259 mod t.kr. 20.283 ultimo 2019.

I 2020 er der afdraget ekstraordinært t.kr. 10.636 på udlån mod 17.832 i 2019.

Udlånsprocenten - det gennemsnitlige udlån i procent af det gennemsnitlige indlån - udgjorde pr. 31.12.2020 18,5 procent mod 19,1 procent ultimo 2019.

Overskydende likviditet investeres i investeringsbeviser via Stifternes Kapitalforvaltning.

Beholdningen af investeringsbeviser er øget med t.kr. 7.379 fra t.kr. 621.345 til t.kr. 628.725, hvilket svarer til en stigning på 1,19 procent.

Den kontante likvide beholdning tilstræbes holdt så lav som muligt. Af hensyn til likviditetsstrømmen omkring termins- og rentekørsler samt bevilgede ej udbetalte lån vil der løbende indestå en likviditet, der kan imødekomme disse udbetalinger. Likviditeten udgjorde pr. 31.12.2020 t.kr. 2.390 mod t.kr.

655 ultimo 2019.

2020 har været præget af meget lave renter og en fortsat negativ rente på kontantkonti, hvilket har medført en renteudgift på t.kr. 16 mod t.kr.10 i 2019.

2.2. Forrentningen af stiftsmidler 2020

Stiftsrådet i Ribe Stift har besluttet at forrentningsprocenten i 2020 skulle være 1,5 procent for indlån og 2,5 procent for udlån. Såfremt det realiserede afkast bliver større eller mindre end det udloddede, vil der blive taget hensyn til dette ved fastsættelsen af renten for 2022.

Den samlede renteindtægt for udlån er øget med t.kr. 103 fra t.kr. 3.500 i 2019 til t.kr. 3.603 i 2020 svarende til en stigning på 2,94 procent. Ligeledes er der en forøgelse på 20,97 procent på renteindtægter for værdipapirer fra t.kr. 7.683 i 2019 til t.kr. 9.294 i 2020.
 

Renteindtægter og realiseret nettokursgevinst for 2020 udgør således t.kr. 12.938, hvilket udgør en forrentning af den gennemsnitlige indlånssaldo på 1,75 procent. Den samlede renteudgift til indlån udgør t.kr. 11.051 og er stort set uændret, da den er t.kr. 60 lavere end i 2019.

Jyske Capital dokumenterer i december 2020 en effektiv forrentning på 1,45 procent for året af de investerede beløb fra Stifternes Kapitaler i investeringsbeviserne. Udlodningen fra investeringsbeviserne i Stifternes Kapitaler udgjorde i 2020 1,5 procent mod 1,23 procent i 2019. Udlodningen ligger således lidt over den effektive forrentning.

Forskellen mellem det samlede afkast efter omkostninger, udviklingen i Indre Værdi i de enkelte afdelinger fra primo året til ultimo året og udbytteprocenten i de enkelte afdelinger skyldes, at det samlede afkast efter omkostninger er et udtryk for periodens regnskabsmæssige resultat, hvorimod udbytteprocenten er et udtryk for periodens skattemæssige resultat.

Forskellen i opgørelserne skyldes kursavancer/-tab på obligationer, hvor man skattemæssigt beregner kursavance/-tab i forhold til oprindelig anskaffelsespris for obligationerne (som kan ligge forud for den målte periode). Regnskabsmæssigt beregnes kursavance/-tab i forhold til værdien af obligationerne primo regnskabsåret (dog hvis obligationerne er anskaffet inden for regnskabsåret, obligationernes anskaffelsesværdi).  

Udbyttebetalinger afdelingerne er lovgivningsmæssigt bestemt og betyder at alene realiserede kursgevinster modregnet realiserede kurstab i perioden opnået gennem, salg af en given obligation samt tilskrevne renter på alle obligationer i de enkelte afdelinger indgår i udbyttebetalingen.

Administrationsomkostninger er inkl. afskrivninger på systemerne KAS og GIAS og finansieres af stiftsmidlernes afkast. I 2020 er der afholdt udgifter til udvikling af det nye KAS 2.0 system, disse udgifter er fratrukket de samlede udgifter til fordeling mellem stifterne, og er overført til anlægsregnskabet, og vil derfor komme i form af højere afskrivninger fra 2022 og 8 år frem.

Udviklingen i administrationsomkostningerne fra 2019 til 2020 er endvidere påvirket af følgende væsentlige forhold:

• Omkostninger til udbud af nyt KAS/GIAS system er udgiftsført i 2019
• Omkostningerne i 2020 er påvirket af, at de gamle KAS/GIAS system ikke længere vedligeholdes.

Det er stiftsrådets opfattelse, at det realiserede afkast er tilfredsstillende i forhold til de gældende markedsvilkår.

2.3. Regnskabspraksis

Ifølge § 23a, stk. 5 i lov om folkekirkens økonomi aflægger stiftsrådet regnskab for kirkernes og præsteembedernes øvrige kapitaler efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.
 

Krav til regnskabsmæssigt materiale er beskrevet i bekendtgørelse nr. 55 af 22.01.2018 om bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Bekendtgørelsens kapitel 4 om regnskab og revision fastsætter de generelle krav til regnskabsaflæggelsen, konsolidering og revision.
 

Værdipapirer omfatter børsnoterede obligationer, investeringsbeviser og erhvervsobligationer som bogføres til kostpris. På balancedagen værdiansættes de børsnoterede obligationer og investeringsbeviser til ultimo kursens dagsværdi (børskursen). Såvel realiserede som urealiserede kursreguleringer indregnes i resultatopgørelsen.

Den urealiserede kursændring opgøres i resultatopgørelsen som ændringen fra ultimo året før til ultimo indeværende år. Under balancen opgøres det fortsat som urealiseret kursregulering fra købsdato til ultimo året.

2.4. Påtegning af stiftsrådet

Det tilkendegives hermed,
 

1. at regnskabet for stiftsmidler for Ribe Stift er rigtig, dvs. at regnskabet ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at opstillingen og rapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,
 

2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og
 

3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler, der er omfattet af regnskabet.

Ribe, den       /      2021

_________________________________

Ribe Stiftsråd – formand Peter Hundebøll