Direkte til indholdet Link til Folkekirkens intranet FIN

Årsrapporter tidligere år


Årsrapport 2024
 



1. Påtegning

 

Årsrapporten omfatter regnskabet for Ribe Stift, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med revisionen af regnskabet m.v.

Årsrapporten er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr. 1381 af 29. september 2022 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden. 

Desuden er årsrapporten udarbejdet i henhold til Moderniseringsstyrelsens vejledning (december 2022) med mindre tilpasninger.

I henhold til bekendtgørelsen udarbejdes der endvidere en konsolideret årsrapport for fællesfondens samlede aktiviteter.

 

Påtegning

Det tilkendegives hermed,

  1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,
  2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og
  3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af institutionen, der er omfattet af årsrapporten.
  4. at regnskabet vedr. det bindende stiftsbidrag (bilag 4.7) er godkendt af stiftsrådet. 

 

 

 

Ribe, den. 20. marts 2025 

 

 

   

                                                                                       
Elisabeth Aggerbeck                                                                             Elof Westergaard
Stiftskontorchef                                                                                    Biskop                                                         
 

2. Beretning

2.1. Præsentation af stiftet 

Et stift er en geografisk enhed og samtidig en forvaltningsmæssig institution under By-Land- og Kirkeministeriet. Stiftet finansieres bevillingsmæssigt af Fællesfonden og modtager derudover tilskud fra staten til aflønning af hovedparten af stiftets sognepræster hvoraf staten betaler 40%. Herudover finansieres en lille del af præsterne som finansieres 100 % fra Fællesfonden – kaldet fællesfondspræster.

Folkekirken i Danmark er inddelt i 10 stifter. Kirken i Grønland er også et stift i folkekirken. Hvert stift forestås af en biskop og en stiftsøvrighed (biskop og stiftamtmand i forening).

Ribe Stift er et geografisk stort stift, der strækker sig fra Bur Sogn i nord (Holstebro Kommune) til Ubjerg i syd (Tønder Kommune). Stiftet består af 8 provstier, 102 pastorater og 200 sogne, 168 menighedsråd, 235 kirker og 150,45 årsværkspræster, heraf 8 er provster.

Vision

Ribe Stifts vision er:

Kirken er åben

Klar og relevant kristen forkyndelse og menneskeligt fællesskab

Vores opgave er at give en rig kristen tradition videre i et samspil med den verden, vi er en del af. Der er ånd og kraft, kærlighed og frihed, glæde og håb i det kristne budskab. Det er forbundet med fællesskab, omsorg og åbenhed.

Derfor vil vi styrke:

  • En åben kirke på alle planer
  • Kirkens mange menneskelige ansigter
  • Kirken som en engagerende sammenhæng for frivillige og ansatte

 

Stiftsadministrationen

Stiftsadministrationernes virke kan opsummeres i en række hovedformål:

  1. Rådgivning: Stiftsadministrationerne yder juridisk og administrativ rådgivning til biskopperne i sager vedrørende præster og menighedsråd. Herudover rådgives menighedsråd og provstiudvalg i forbindelse med byggesager, herunder igangsætning af byggesagen. Stiftsadministrationerne er servicefunktion over for stifternes provstiudvalg i lejesager, ved køb og salg af præsteboliger, i sager vedrørende bortforpagtning af præstegårdsbrug, ved køb og salg af arealer til brug for kirke og kirkegård og andre ad hoc-opgaver. Stiftsadministrationerne rådgiver menighedsråd og provstiudvalg i personalesager og økonomiforhold. Der ydes desuden rådgivning vedrørende gravstedsområdet, herunder kirkegårdsvedtægter og – takster.
  2. Folkekirkens styrelse: Stiftsadministrationerne varetager administrative opgaver for biskopperne i relation til rammerne for den kirkelige betjening af folkekirkens menigheder, herunder gives juridisk vejledning til biskopperne i sager om brug af folkekirkens kirker, fortolkning af menighedsrådsloven og menighedsrådsvalgloven og ansættelsesretlige forhold for præster. Stifterne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsøvrighederne i forbindelse med godkendelsessager vedrørende kirker og kirkegårde, tilsynet med menighedsrådene og behandling af plansager. Stiftsadministrationerne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsrådene. Stiftsadministrationerne samarbejder med Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd og andre kirkelige institutioner om folkekirkelige udviklingsopgaver m.v. Stiftsøvrighederne varetager sammen med provstiudvalgene tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning efter de bestemmelser, der er fastsat herom. Stiftsadministrationerne administrerer folkekirkens forsikringsordning for anlæg og ansatte i folkekirken.
  3. Folkekirkens personale: Stiftsadministrationerne udfører administrative opgaver i forbindelse med de ansatte ved kirker og kirkegårde samt på præsteområdet, f.eks. godtgørelse og lønforhold. Gennem Folkekirkens Lønservice (FLØS) varetager administrationerne i stifterne lønservice for menighedsrådenes ansatte. Desuden administreres løn og tjenstlige ydelser for præsterne, stiftspersonale og pensionsudbetalinger til fratrådte kirkefunktionærer. Herudover ydes bistand i sager om personaleforhold ved kirker og kirkegårde i forbindelse med ansættelse, lønfastsættelse og afskedigelse.
  4. Folkekirkens økonomi: Stiftsadministrationerne varetager budget- og regnskabsopgaver i forbindelse med forvaltning af bevillinger fra fællesfonden, stiftsbidraget og stiftskapitalerne. Stiftsadministrationen varetager ligeledes forvaltningstilsyn for provstirevision af PUK-kasserne i provstierne.
  5. En del af ovennævnte opgaver er placeret i stiftsadministrative centre, dette gælder f.eks. lønservice for menighedsrådenes ansatte, præster og administrativt ansatte i fællesfonden, regnskabsopgaver vedr. fællesfond, stiftsbidrag og stiftskapitaler, screening af plansager, samt administration af folkekirkens forsikringsordning.

Der er etableret 5 stiftscentre indenfor områderne:

  • Kapitaladministration/gravstedsregistrering (KAS/GIAS) ved Viborg og Århus stifter
  • Kirkefunktionærlønninger i FLØS ved Roskilde, Ribe og Haderslev stifter (SLM)
  • Præstelønninger i FLØS ved Fyens stift, herunder stiftsadministrative lønninger i tilknytning til Folkekirkens Adm. Fællesskab i Lolland-Falsters stift (FLC)
  • Screening af plansager ved Aalborg stift
  • Administration af fællesfonden ved Folkekirkens Adm. Fællesskab i Lolland-Falster stift (ADF).

Stifternes Løncenter for Menighedsråd (SLM) blev etableret i 2016 med afdelinger i Ribe, Haderslev og Roskilde. Centret ledes af kontorcheferne i Ribe, Haderslev og Roskilde, med en af biskopperne udpeget hovedansvarlig. 

Mission

Det er Ribe Stifts mission på det kirkelige område at understøtte kirkens liv og vækst lokalt på menighedsrådsniveau og på provstiniveau.

Stiftsadministrationens mission er på den ene side at løse de opgaver, som er delegeret til stifterne og på den anden side at understøtte biskoppens teologiske arbejde i forhold til præster, provster, menighedsråd og stiftsråd.

Stiftsadministrationen løser følgende overordnede opgaver:

  • Ansættelse og afskedigelse af præster
  • Opgaver der knytter sig til præsternes ansættelse, som f.eks. fastsættelse af bolig-varmebidrag, bevilling af tjenestedragter, lønfastsættelse og -forhandling
  • Sagsbehandling af byggesager
  • Sagsbehandling af plansager
  • Udvikling af opgavevaretagelsen
  • Understøttelse af biskoppens funktion som gejstlige myndighed, arbejdsgiver for stiftets præster og samarbejdspartner for folkekirkens interessenter
  • Sekretariat for stiftsrådet

 

Det er stiftsadministrationens overordnede mål er at yde en kvalitativt god rådgivning, sagsbehandling og korrekte afgørelser.

Stiftsadministrationernes opgaver har ændret sig de seneste år. Der er derfor stor fokus og bevågenhed på den tværgående opgaveløsning på tværs af stiftsgrænser, men også i relation til opgaveløsningen i forhold til stiftets provstier. Det gælder både i forhold til centre og i forhold til stiftsadministrationens myndigheds-, service- og konsulentopgaver. 

Vi har i Ribe Stift igennem de seneste 4½ år arbejdet med kvalitet i opgaveløsningen, herunder beskrevet hvad vi mener er kvalitet i opgaveløsningen, hvordan vi arbejder med det og ikke mindst hvordan vi reflekterer over vores praksis. Vi har taget udgangspunkt i modellen ”Plan-do-act-study”, og dette fokus fastholder vi og har i 2024 suppleret ved at indarbejde stifternes værdier (Generøsitet, Imødekommenhed, Samtidsbevidsthed og Pålidelighed) med målet for proaktiv og faglig kompetent rådgivning.

Formålet er, at vi fortsat har en høj kvalitet i opgaveløsningen og til stadighed får udviklet redskaber, der både kan understøtte en god trivsel i stiftsadministrationen og et mere udadrettet blik på de samarbejdspartnere, der har brug for vores hjælp og ekspertise.

Stiftsadministrationens kerneopgaver omfatter:

 

  • Præster og provster –løn og ansættelse
  • Stiftsadministration

 

Stiftsadministrationens virke kan desuden opsummeres i en række hovedformål:

  1. Rådgivning:

Stiftsadministrationerne yder juridisk og administrativ rådgivning til biskopperne i sager vedrørende præster og menighedsråd. Herudover rådgives menighedsråd og provstiudvalg i forbindelse med byggesager, herunder igangsætning af byggesagen. Stiftsadministrationerne er servicefunktion over for stifternes provstiudvalg i lejesager, ved køb og salg af præsteboliger, i sager vedrørende bortforpagtning af præstegårdsbrug, ved køb og salg af arealer til brug for kirke og kirkegård og andre ad hoc-opgaver. Stiftsadministrationerne rådgiver menighedsråd og provstiudvalg i personalesager og økonomiforhold. Der ydes endvidere rådgivning vedrørende gravstedsområdet, herunder kirkegårdsvedtægter og – takster. 

  1. Folkekirkens styrelse: 

Stiftsadministrationerne varetager administrative opgaver for biskopperne i relation til rammerne for den kirkelige betjening af folkekirkens menigheder, herunder gives juridisk vejledning til biskopperne i sager om brug af folkekirkens kirker, fortolkning af menighedsrådsloven og menighedsrådsvalgloven og ansættelsesretlige forhold for præster. Stifterne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsøvrighederne i forbindelse med godkendelsessager vedrørende kirker og kirkegårde, tilsynet med menighedsrådene og behandling af plansager. Stiftsadministrationerne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsrådene. Stiftsadministrationerne samarbejder med Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd og andre kirkelige institutioner om folkekirkelige udviklingsopgaver m.v. Stiftsøvrighederne varetager sammen med provstiudvalgene tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning efter de bestemmelser, der er fastsat herom. Stiftsadministrationerne administrerer folkekirkens forsikringsordning for anlæg og ansatte i folkekirken.

  1. Folkekirkens personale: 

Stiftsadministrationerne udfører administrative opgaver i forbindelse med de ansatte ved kirker og kirkegårde samt på præsteområdet, f.eks. godtgørelse og lønforhold. Gennem Folkekirkens Lønservice (FLØS) varetager administrationerne i stifterne lønservice for menighedsrådenes ansatte. Endvidere administreres løn og tjenstlige ydelser for præsterne, stiftspersonale og pensionsudbetalinger til fratrådte kirkefunktionærer. Herudover ydes bistand i sager om personaleforhold ved kirker og kirkegårde i forbindelse med ansættelse, lønfastsættelse og afskedigelse.

  1. Folkekirkens økonomi: 

Stiftsadministrationerne varetager budget- og regnskabsopgaver i forbindelse med forvaltning af bevillinger fra fællesfonden, stiftsbidraget og stiftskapitalerne samt forvaltningstilsyn for provstirevision af PUK-kasserne.
 

En del af ovennævnte opgaver er placeret i stiftsadministrative centre, dette gælder f.eks. lønservice for menighedsrådenes ansatte, præster og administrativt ansatte i fællesfonden, regnskabsopgaver vedr. fællesfond, stiftsbidrag og stiftskapitaler, screening af plansager, samt administration af folkekirkens forsikringsordning.

 

 

 

 

 

2.2. Ledelsesberetning

2.2.1. Faglige resultater

2.2.1.1. Administration af præster og provster samt stiftsadministration

I 2024 har præstemanglen ligesom i 2023 været meget mærkbar i Ribe stift. Der var slået i alt 19 stillinger op, heraf kom de 7 i genopslag og 14 af stillingerne blev besat - heraf var en del til besættelse primo 2025. 

Resultatet af OK24 med de betydelige lønstigninger, som fulgte, uden nogen tillægsbevilling, mindskede mulighederne for at indsætte vikarer i de ledige stillinger. 

Stiftets præster måtte således i øget grad stå til rådighed også i andre sogne, og der er al god grund til at takke og at rose de mange dygtige, flittige og samvittighedsfulde præster, som trods de pressede forhold i 2024 har søgt at betjene stiftets borgere og folkekirkemedlemmer. 

Fra stiftets side har der desuden været behov for en meget stram styring af præstebevillingen, og her er al god grund til at fremhæve de tre bispesekretærer samt stiftskontorchefen. Når man betænker lønbevillingens kompleksitet og de udfordringer, som der har været, er resultatet meget tilfredsstillende. 

Stiftsrådet har sammen med biskoppen i disse år fokus på rekruttering og fastholdelse, tiltrækning og tilknytning. De mange tiltag, som f.eks. sommerferiepraktik og 24-timer i Ribe stift er velbesøgte og skaber en stærk forbindelse mellem studerende og stiftet. Ambitionen er ud over at tiltrække præster til stiftet også den i det hele taget at gøre de studerende interesseret i at søge præstestilling i Den danske Folkekirke. Betydningen af at skabe kontakt mellem præster i embede og ikke mindst at vise, hvor kompetente og imødekommende menighedsrådene er, skærper efter biskoppens opfattelse de studerendes mod og lyst til selv at søge embede. I forhold til rekruttering til embeder i Ribe stift synes tiltagene også at bære frugt, idet der i årets sidste måneder blev ansat en del nye præster, som ordineres i januar, februar og april 2025. Mange af dem har tidligere deltaget i stiftets arrangementer. 

I 2024 blev der også for første gang afholdt ”24- timer i Løgumkloster” for præster, som er kommet til stiftet indenfor de sidste par år. Det er tiltag, som gerne skal være med til at tilknytte de nytilkomne præster til stiftet. Samtidig giver det biskoppen en god mulighed for at blive klogere på glæder og udfordringer i præsteembederne i dag. Dette tiltag videreføres i 2025 og frem.

På trods af indsatsen med at fastholde og rekruttere præster, slog vi i 2024 19 stillinger hvoraf 7 kom i genopslag. Enten fordi der igen ansøgere var, eller fordi der ikke var et match mellem ansøgere og menighed.

Årets stiftspræstemøde, som blev afholdt den 28.-29. maj, var som vanligt godt besøgt og gav god lejlighed til såvel fagligt som socialt samvær. I forbindelse med årets stiftsmøde første torsdag i oktober blev der også afholdt medarbejdermøde for alle stiftets præster. Det gav god lejlighed til at drøfte såvel præstemangel, presset præstebevilling, brug af rådighedsordning samt spørgsmål om præsters samvittighedsfrihed i forhold til spørgsmål om vielse fra fraskilte og vielse af to af samme køn. Ribe stift er et stift, som er præget af en mangfoldighed af præster, og ligesom det er en stor glæde, at de forskellige kirkelige retninger alle findes repræsenteret her, så er det samtidigt vigtigt, at der kan finde en ligefrem samtale sted, hvor respekten for hinanden styrkes og de udfordringer, som opstår, kan drøftes. 

2024 var også valgår. Nye menighedsråd tiltrådte 1. søndag i advent 2024. Blandt landets ti stifter var Ribe stift i top mht. deltagelse i valgene. Det lykkedes da også de fleste steder at få besat menighedsrådene. I en række sogne godkendte biskoppen, at menighedsrådene blev mindsket med en, og i foråret 2025 skal der være suppleringsvalg enkelte steder. Det folkekirkelige demokrati er vigtig, og stiftsrådet, som også har prioriteret denne opgave mht. rekruttering til menighedsrådene, har her bidraget til at gøre valget kendt. I forhold til valget om fire år skal der efter biskoppens vurdering gerne finde en revidering af menighedsrådsloven sted og gerne med en yderligere indsats fra ministeriets side i forhold til at sikre, at folkekirkens medlemmer bliver oplyst om valget.

I løbet af 2024 foretog biskoppen en række visitatser rundt om i stiftets mange kirker. Det overordnede indtryk er, at kirke- og sognelivet trives. Menighedsrådene er præget af kompetente medlemmer, og præster og medarbejder gør et stort arbejde. I forhold til det arbejde, der foregår med at lette arbejdet for menighedsrådene, er det biskoppens erfaring, at det for menighedsrådene er vigtigt, at man ikke fjerner myndigheden fra dem og kun gør dem til en form for aktivitetsudvalg. Deres ejerskab til deres lokale kirke, præstegård og jord sikrer en folkelig tilknytning i Den danske Folkekirke.

En særlig form for udvidet visitats påbegyndt i 2023 fortsatte i 2024, hvor biskoppen holdt en tredages visitats i Skjern, Stauning og Dejbjerg sogne.  En sådan længere visitats giver bedre mulighed for samtaler mellem menighed, præst, ansatte og menighedsråd samt provst og biskop. Og det giver samtidig en god anledning til at tale om de lokale kirkers forbindelse og tilknytning til de øvrige institutioner og kirkesamfund i området. Denne visitatsform fortsætter i 2025 og udvikles fortsat i samspil med de ønsker og behov, som sognene gerne vil have belyst.

I det hele taget er samspillet mellem kirke og samfund i højsædet i Ribe stift. Stiftskontorchef Elisabeth Aggerbeck og bispesekretær Dorte Ib tog således på besøg i alle provstier og drøftede her med provstiernes præster de komplekse problemstillinger, som folkekirken står i. Et arbejde, som fortsætter, i projektet de vilde problemer i Ribe stift. Et projekt, som andet sted er beskrevet, og som dybest set handler om en styrkelse af folkekirkens lokale niveau. Vi ønsker således i Ribe stift at styrke den lokale tilknytning til kirken, ud fra den ånd, som har præget den danske folkekirke siden I.C. Christensen, som var med til at oprette menighedsrådene. Hans motto var: ”Man skal ikke lovgive længere end livet kræver det”.

Teamsamarbejdet i stiftsadministrationen

Som en del af det udviklingsarbejde, der har været igangsat siden 2019 med kvalitet i arbejdet, efteruddannelse i kundeorienteret adfærd og Ribe Stift som en hybrid arbejdsplads har vi etableret teams, som i praksis selv tilrettelægger og udfører opgaverne under stor frihed. Det gøres naturligvis med et nødvendigt blik for de øvrige teams og resten af arbejdspladsen. 

For at understøtte dette arbejde, har stiftsadministrationen været på kursus i konflikthåndtering i 2023 og de kompetencer og erfaringer har vi arbejdet videre med i 2024. Det er et arbejde, man aldrig bliver færdig med, men til gengæld giver det rum for konflikterne og masser af erfaringer med at løse dem. Erfaringer der bliver delt til alles gavn og gælde.  

I overskrifter har der været et særligt arbejde med godkendelse og tovholderfunktion på opsætning af ladestandere, arbejdet med en række personalesager samt et stort arbejde med OK24.

 

Præstenormering og bevilling

Ribe Stift er som nævnt voldsomt udfordret af rekrutteringssituationen. Det er vi fordi der er for få ansøgere til de ledige stillinger, der er, samtidig med at der er noget der tyder på, at præsterne bliver kortere tid i deres stillinger, f.eks. fordi de bruger det som et springbræt til at komme tilbage til de store byer og fordi aldersgennemsnittet og ancienniteten er høj, og mange går på pension eller står overfor at skulle på pension.

Normeringsmæssigt er stiftet ligeledes udfordret, fordi stiftet frem til 2027 årligt skal afgive 0,45 årsværk, så Ribe Stift går fra en årsværksnormering på 151,35 i 2022 til 149,10 i 2027. Det har to væsentlige konsekvenser: For det første er det allerede i dag vanskeligt at opretholde gudstjenestelivet med den nuværende normering og for det andet betyder en mindre normering også mindre fleksibilitet ift. dækning af ledige stillinger, sygdom og ferie. Der er simpelthen færre til at løfte opgaven. Samtidig giver et lille budget mindre luft end et stort budget til at skabe mulighed for at præster kan gå ned i tid i en periode eller for at bruge ressourcer på særlige indsatser.

Bevillingsmæssigt har stiftet – på linje med de øvrige stifter været maksimalt presset i 2024. Dette skyldtes dels den generelt store udfordring med at få præstebevillingen til at nå sammen og dels at OK 24 afstedkom generelle lønstigninger som skulle holdes indenfor samme budgetår. I praksis betød det en omfordeling af præstebevillingen i foråret 2024, hvor Ribe Stift fik bevilget yderligere 2 mio. kr. som følge af solidaritetsprincippet. Ved en meget hård opbremsning, som bestod af forlængede vakancer og øget brug af rådighedsordningen, lykkedes det dog at begrænse merforbruget til 217.t. kr. Konsekvensen var en yderligere reduktion af årsværksforbruget fra 143,2 helårsstillinger i 2023 til 140,1 stillinger i 2024. Forbruget af vikarer er ligeledes faldet.

2.2.1.2. Centeradministration

Stifternes Løncenter for Menighedsråd (SLM) løser lønopgaver for menighedsråd, kirkegårde og provstiudvalg i folkekirken, samt tværgående opgaver for Kirkeministeriet. SLM er et samarbejde mellem Haderslev, Roskilde og Ribe stifter og finansieres ved bevilling af fællesfonden.

Vi har i løncenteret fortsat med to ugentlige Teams-møder med hele personalet hvor der drøftes fejlsager i e-service, driftsmæssige forhold i øvrigt, og udveksles erfaringer og nyheder mellem lønafdelingernes medarbejdere indbyrdes og mellem teamleder/centerleder og medarbejdere. Teamsmøderne er meget værdifulde når vi arbejder fysisk på tre lokationer og møderne er med til at sikre sammenhængskraften i centeret og en ens kvalitet i opgaveløsningen medarbejderne imellem.

Af interne møder, har der i 2024 været afholdt tre fysiske centermøder, to ledelsesmøder med biskopperne, to ledelsesmøder med kontorcheferne, samt de ovenfor omtalte onsdags- og fredagsmøder.

Af eksterne møder har der været afholdt fire forretningsgruppemøder, fire møder i lokaløkonomiarbejdsgruppen, fire møder i stifternes kirkefunktionærarbejdsgruppe og to HR-gruppemøder.

I forhold til løndriften har 2024 været præget af implementering af OK 24.

I forhold til udviklingsopgaver har centeret deltaget i udbud af FLØS.

Centeret har arbejdet med den regnskabsmæssige opfølgning på det aktivitetsbasseret budget og herunder den relevante ledelsesmæssige opfølgning.

 

Vi havde i 2024 budgetteret med at samlet timeforbrug i centeret på kr. 13.356 timer, men forbrugte kun 12.817 timer. Et mindre forbrug på kr. 539 timer. 

 

Vi havde i 2024 budgetteret med lønomkostninger på 4.691.739 men forbrugte kr. 4.876.974. Et merforbrug på kr. 185.245. Merforbruget kan henføres til de gennemførte lønforbedringer i forbindelse med OK 24 som indebar større timelønspriser end dem som vi havde budgetteret med. 

Centeret har to aktivitetsdrivere. Antal behandlede blanketter set i forhold tidsforbruget på denne opgave. Samt antal lønsedler set i forhold til tidsforbruget på rådgivning vedrørende lønbehandling og HR-rådgivning.

 

I 2024 har løncenteret modtaget i alt 72.833 ELA blanketter (i 2023 var tallet 50.749) og behandlet(godkendt) i alt 18.769 blanketter (i 2023 var tallet 12.846) fra menighedsrådene (de øvrige blanketter er autogodkendte. Løncentermedarbejderne rådgiver i vidt omfang lønadministratorerne vedrørende de autogodkendte blanketter. Denne rådgivning sker inden indsendelse af blanketten i RI). Tidsforbruget på denne opgave har udgjort i alt 1.680 timer (i 2023 var tallet 1443). Tidsforbruget per behandlet(godkendt) blanket kan opgøres til 0,0895 timer (i 2023 var tallet 0,1116 timer). Omkostningerne ved at behandle(godkende) blanketterne har udgjort kr. 621.036 (i 2023 var tallet 450.263), hvilket svarer til i gennemsnit 33,09 kr. pr. blanket (i 2023 35,05). Stigningen i antal behandlede blanketter skyldes implementering af OK 24.

 

I 2024 har løncenteret behandlet i alt 269.535 lønsedler (i 2023 var tallet 265.651). Tidsforbruget på rådgivning af lønadministratorerne har udgjort i alt 6.315 timer (i 2023 var tallet 6.224). Antal lønsedler pr. rådgivningstime har således i 2024 udgjort 42,7 (i 2023 var tallet ligeledes 42,7). Omkostningerne ved rådgivningen har udgjort kr. 2.414.303 (i 2023 1.966.485), hvilket svarer til i gennemsnit 8,96 kr. pr. lønseddel (i 2023 7,40 kr.).

 

2.2.1.3. Ledelsesmæssig vurdering

De opnåede resultater vurderes som tilfredsstillende.

 

 

 

 

 

 

2.2.2.  Den samlede økonomi 

Årets samlede resultat viser et samlet overskud på 3.852 t.kr.

Oversigtstabel for hele stiftets omfang:

 

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. hvor stiftets økonomiske forhold er fordelt på de enkelte områder.

I administrationen har 2024 været præget af de nye overenskomstaftaler – OK24 og hvad det har medført af ekstra arbejde for SLM-afdelingen med ajourføring af lønsystemet FLØS og juridisk rådgivning af vores personale til menighedsråd og provstier og for stiftets specialkonsulent. Der har været menighedsrådsvalg i efteråret 2024, hvor stiftet har ydet service over for menighedsrådene med spørgsmål og hjælp til afvikling af valget.

Stiftet har afholdt ordinationsmiddage, stiftsrådsmøder, møder med provster, menighedsråd og eksterne aktører i landemodesalen i Ribe Bispegård og på kontoret i stiftsadministrationen.
Eksternt har stiftet afholdt stiftspræstemøde, stiftsmøde for alle menighedsråd, præster og provster og været behjælpelig ved gudstjenester og arrangementer i Ribe Domkirke. Stiftet har et tæt tværfagligt samarbejde med de øvrige stifter, By- Land og kirkeministeriet og andre samarbejdspartnere og bidrager også til fælles opgaver som undervisning i fagprogrammer og som tovholder på Introkurser i vores fælles organisation.

Ribe Bispegård vedligeholdes løbende udvendig efter den 10-årig bygningsrapport som udarbejdes af den Kgl. Bygningsinspektør. I 2024 har der været udført en større udvendig vedligeholdelse og istandsættelse af Ribe Bispegård, hvor der bl.a. er udført kalkning af halvmur i bispegården, maling af vinduer og murværk på sidebygning, reparation og maling af sokkel, ny havedør i bispebolig, reparation af halvmur i bispehaven.

Ribe Stift har udover de almindelige løn og driftsbevilling som tildeles primo 2024 fra By-Land og kirkeministeriet, fået tildelt yderligere bevillinger fra stifternes omfordelingspuljen i 2024. Disse bevillinger er tildelt efter en fordelingsnøgle stifterne i mellem og noteret i regnskabet fra maj 2024 og fordelt ud med 1/8-del i regnskabet resten af året, bevillinger er anvendt til at løfte de kerneaktiviteter som er i stiftet.

I stiftsadministrationen har der været fuld beskæftigelse i 2024 inkl. uddannelseskonsulent på 33% og teologisk konsulent på 25% ansættelse.

2.3. Kerneopgaver og ressourcer

Afsnittet indeholder en opfølgning på stiftets kerneopgaver med det formål af beskrive opgaverne og ressourceforbruget på disse, samt årets resultat i forhold til budgetforudsætningerne.

 

 

2.3.1 Administration af præstebevillingen samt Stiftsadministration

 

2.3.1.1. Økonomi

 

 

Præstebevillingen

 

Præstebevillingen (delregnskab 2 – Kirkeligt arbejde) er en samlet bevilling til alle stifter og skal samlet overholdes for de ti stifter. Bevillingen reguleres på tre parametre: Antallet af præstestillinger, statens tilskud til gejstlig betjening af folkekirken og fællesfondens bevilling til præsteløn.

Antal af præsteårsværk, som staten yder tilskud til, er reguleret i Lov om folkekirkens økonomi og er normeret til 1892,8 årsværk, ofte benævnt 40/60-præster. Til 40/60-præsterne yder staten tilskud til 40 % af lønnen samt det fulde pensionsbidrag for tjenestemænd, og fællesfællesfonden finansierer de resterende 60 % af lønudgifterne. Der er endvidere mulighed for at finansiere præstestillinger fuldt ud af fællesfonden, og pr. 31. december 2024 var der 101 stillinger som fællesfondspræster. Endelig kan der efter indstilling fra biskoppen og godkendelse i By-, Land- og Kirkeministeriet etableres lokalfinansierede præstestillinger finansieret af lokale kirkelige midler.

Statens tilskud til gejstlig betjening af folkekirken fremgår af finanslovens § 22.21. Tilskuddet herfra består ud over løn og pension til 40/60-præster også af løn- og pensionsudgifter til biskopper. Der er tale om en lovbunden bevilling, og den samlede bevilling må ikke overskrides.

Fællesfondens præstebevilling dækker desuden præsternes feriepengeforpligtelse, hvortil staten, ud over tilskuddet på finanslovens § 22.21, har forpligtet sig til også at dække 40 % af 40/60-præsternes feriepengeforpligtelse. Et eventuelt mindre forbrug på feriepengeforpligtelsen kan ikke overføres til løn, men et eventuelt merforbrug skal dækkes af lønbevillingen. 

Fællesfondsbevillingen dækker desuden alle godtgørelser til præster for kørsel, tjenestedragter og flyttegodtgørelse – disse godtgørelser er ikke en del af lønnen. Bevillingen til godtgørelser er en selvstændig bevilling, og et eventuelt mindre forbrug kan dermed heller ikke overføres til løn.


Årsresultatet 2024

I 2024 har Ribe Stift samlet set haft et mindre forbrug på 3.9 mio. kr. i forhold til de tildelte fællesfonds bevillinger.

Præstelønsbevillingen var i 2024 udfordret, da overenskomstresultatet, sammen med afskaffelsen af Store Bededag, gav en højere lønstigning end forventet, og dermed en højere lønomkostning end den årlige procentregulering af bevillingen kunne dække.

 

Det stod derfor hurtigt klart, at stifterne ikke kunne fortsætte med samme præstebemanding i 2024 som i 2023, hvilket i marts førte til, at biskopperne besluttede to ting:

Gennemførelsen af en generel sparerunde, herunder øgede vakanceperioder i ubesatte stillinger, større opmærksomhed på anvendelse af vikarer, reduktion i puljen til lokalløn m.m.

En bevillingsomflytning med det formål at tilgodese stifter, der forventedes at være særligt udfordret i 2024.

Stifterne har selv valgt, hvordan besparelserne skulle gennemføres, idet det eneste ”centrale” krav var en minimumsreduktion af den planlagte pulje til lokalløn på 25 %.

Resultatet er, at stifterne i 2024 har gennemført en reduktion i årsværksforbrug på præster på mere end 25 årsværk i forhold til 2023, hvilket har gjort det muligt at overholde bevillingen til præsteløn i 2024.

På trods af reduktionen i årsværksforbruget fra 2023 til 2024, så viser 2024, at de 10 stifters bevillingsudnyttelse er steget fra en bevillingsudnyttelse på 99,2 % i 2023 til en bevillingsudnyttelse på 99,5 % i 2024 på præstebevillingen (inkl. feriepengeforpligtelsen). 

Selvom et mindre forbrug på 0,5 % vurderes som værende meget tilfredsstillende, så medførte stifternes hårde opbremsning hen over sommeren, ved udskydelse af fastansættelser og ansættelse af vikarer m.m., et mindre forbrug på bevillingen, der blev større end forventet. Opbremsningen kunne have været reduceret, hvis et bedre prognoseværktøj havde været tilgængeligt fra starten af året, hvilket viser, at der stadig er et behov for at fortsætte forbedringerne på dette område.

Stifterne har i 2024 fået en permanent bevillingsforøgelse på ca. 16 mio. kr. Bevillingsforøgelsen anvendes til fastholdelse af kvaliteten i stifternes kerneopgaver, samt til dækning af et øget opgaveomfang på områder som kommunikation, rådgivning af menighedsråd, sekretariatsfunktion for biskopperne m.m. I 2024 var bevillingsforøgelsen delvist finansieret via stifternes og centrenes fælles mindre forbrug fra tidligere år.

Herudover har stifterne fra 2025 fået genindført en bevilling på lidt over 4 mio. kr. til varetagelse af samskabelsesopgaver, en opgave der i 2024 også er løst via stifternes og centrenes fælles mindre forbrug fra tidligere år.

 

 

Præstebevillingen for Ribe Stift viser et mindreforbrug på 2.733 t.kr., som dækker over, at der i foråret blev lavet en omfordeling af præstebevillingen, hvor og at omkostningerne til godtgørelser var ca. 1/3 mindre end budgetteres. Hvis der ikke var foretaget en omfordeling af den samlede præstebevilling, ville der have været et forbrug på løn til præster og provster på 100,2% mod en udnyttelse på 98,1%. Det må betegnes som meget tilfredsstillende, når stiftet er i den situation som de er mht. præstemangel og håndtering deraf.

Feriepengeforpligtelsen på præster viser et mindreforbrug på 174 t.kr., som skyldes at der er afholdt og registeret feriedage løbende i 2024, der er i lighed med tidligere år en tæt opfølgning på afvikling af præster og provsters ferie. Godtgørelser viser et mindreforbrug på 915 t. kr., som dels skyldes et generelt mindreforbrug af ift. befordringsgodtgørelse og at bevillingen på befordringsgodtgørelse ikke er justeret efter overgangen til reelt forbrug af kilometer frem for fast befordring. Der ses en kraftig stigning i udgifter til tjenestedrager og flyttegodtgørelse, som skyldes et generelt større jobskifte hos præster i stiftet.

 

Stiftsadministrationen viser et mindreforbrug på 1.311 t.kr., som dækker over følgende:

Ribe Stift har fra maj 2024 fået tildelt ekstra midler fra stifternes videreførelsespulje, som er stifternes opsparede midler fra tidligere år. Midlerne er fordelt ud til stifterne med en 1/8-del i regnskabet fra maj og resten af 2024 på både løn og drift. 
Stiftet har modtaget 556 t.kr på løndelen og 216 t.kr. på driftsdelen, til samskabelse er der efter samme fordelingsnøgle tildelt 344 t. kr. til løn i Ribe Stift.

Der har været fuld bemanding i 2024 inkl. en stilling som uddannelseskonsulent med 33% og en teologiskkonsulent med 25%. På løndelen er der et mindre forbrug på 1.137 t.kr. ultimo 2024, som forventes anvendt indenfor de næste budgetår.

Øvrige drift viser et mindreforbrug på 174 t. kr. Stiftet har haft travlt og der ses en stigning på driftsudgifter og pres på flere driftskonti i stiftet som repræsentation, kontorhold, tjenesteydelser, reparation, vedligeholdelse og befordringsudgifter mv. stiftet følger disse konti nøje for at undgå et merforbrug. Der sættes hele tiden gang i nye projekter, aktiviteter og arrangementer og i lighed med det øvrige samfund mærker stiftet også de generelle prisstigninger som belaster driften i dagligdagen.

Forventningen er at stiftet vil anvende de opsparede midler på driften i næste regnskabs år, da der ultimo 2024 er taget stilling til større vedligeholdelsesopgaver som beskæring af træer og buske i bispegård og bispehave samt etablering af ladestandere i bispegården.

I stiftet har der har været afholdt ordinationsmiddage, stiftsrådsmøder, stiftsudvalgsmøder, fælles møder med provster, provstisekretærer i administrationen og Ribe stifts landemodesal. Den nye OK-overenskomst har medført at der skal holdes et obligatorisk informationsmøde med præster og provster i stiftet, dette møde blev afholdt samme dag forud for det årlige stiftsmøde i oktober 2024. 

Stiftet er også en del af projektstyring tværfagligt stifterne i mellem i forbindelse med fællesopgaver, intern/ekstern undervisning i programmer, indtastning i systemer som tidligere blev håndteret i centrene og By- Land og Kirkeministeriet.

Stiftet har afholdt interne kursusdage for stiftets personale i Ribe Stifts landemodesal, herunder et kursus i konflikthåndtering for provster og biskop i foråret 2024.

Stiftsadministration

 

Stiftsadministrationen har været præget af øget aktivitet og travlhed i 2024, hvor stiftet stadig har stor fokus og bevågenhed på præsteansættelser, samarbejde med provstier, menighedsråd, stiftsråd og stifter.

Stiftet oplever stadig en stigning i opgaver, omkring rekruttering og fastholdelse af præster, men begynder også at se resultatet af stiftsrådets udvalg om rekruttering og fastholdelse af præster. Virkningen ses ved ansættelse af flere nyuddannede præster fra pastoralseminariet, samt den eksterne omtale af Ribe Stift på de sociale medier. Uddannelseskonsulentens arbejde med NY præst og initiativet ”24 timer i Ribe Stift” har også vist sig virkningsfuldt i forhold til at rekruttere nye præster til de embeder, der blev slået op til besættelse primo 2025.

Stiftet har øget behovet for understøttelse af opgavevaretagelsen i provstier og menighedsråd for menighedsrådenes vedkommende knytter det sig til løsningen af deres opgaver, hvad enten der er tale om byggesager, HR-sager og konflikter eller i forhold til den grønne omstilling.
Fokus har været på de problemstillinger som rør sig ude i provstierne og menighedsrådene, hvor  stiftet har været på ”Roaddialogshow” i provstierne og efterfølgende i efteråret er der nedsat et projekt ”vilde problemer”, som skal videreudvikles i 2025 i samarbejde med et konsulentfirma, stiftsrådet, provstier og menighedsråd.

Kommunikation både internt og eksternt bliver stadig opprioriteret. Det drejer sig blandt andet om, at vi formidler Ribe Stifts vision og aktiviteter knyttet hertil via de elektroniske medie Facebook og Linkedin. Folkekirkens intranet (FIN) er blevet udvidet med grupperum til menighedsråd og præster-provster hvor der tilføjes vedledninger, undervisning i form af video-foredrag og forskellige opslag som relevant for det daglige arbejde.

I Ribe Stifts landemodesal har der været afholdt ordinationsmiddage, stiftsrådsmøder, fælles møder med provster, provstisekretærer, menighedsråd, udvalg mv. Ekstern har stiftsadministrationen stået for afholdelse af stiftspræstemøde, stiftsmøde og ligesom stiftet har været behjælpelig ved afholdelse af gudstjenester og større arrangementer i Ribe Domkirke.

I huset ses en stigning i antal møder, som skyldes det tætte samarbejde med provstierne, menighedsrådene, stiftsudvalg, stiftsråd, eksterne aktører og de øvrige stifter. 

I efteråret har der været afholdt menighedsrådsvalg ude i sognene, stiftet har været behjælpelig med vejledning og henvisning til lovgivning og almindelige tvivlsspørgsmål om selve valgafhandlingen.

I lighed med tidligere år har der også i 2024 været mange bygge- og plansager og dermed megen kontakt med både provstier, menighedsråd og den Kgl. bygningsinspektør om sagerne ligesom der har været mange plansager og ikke mindst byggesager om Ladestandere i sognene.

Den hjælp vi yder til menighedsrådene i personalesager, bliver ikke opgjort i tal, men det er vurderingen, at antallet er stigende. Der er et tæt samarbejde med den personalekonsulent, der er ansat i Varde-Grene-Malt provstier.

Vi har igennem de seneste år oplevet et større spænd i opgaverne forstået på den måde, at vi fortsat varetager en række opgaver i Ribe Stift typisk i forhold til myndighedsopgaver, men også prioriterer en tæt dialog med menighedsrådene, hvor stiftet spiller en vigtig rolle i at understøtte menighedsrådenes opgavevaretagelse. Samtidig varetager vi stadig flere opgaver i et samarbejde mellem stifterne. Det udfordrer vores udsyn til menighedsråd og provstier, når stadig flere opgaver skal løses i et andet samarbejde, end det der ligger internt i stiftet. Et eksempel kan være håndtering af valget eller de interne, understøttende opgaver som brugen og vedligeholdelsen af KIS, F2 og FIN. 

Dertil kommer opgaverne med arrangement af ”Folkekirkens introkurser”, efteruddannelse af stiftsmedarbejdere generelt og gennem videndeling og erfa-dage for økonomi, byggesagsbehandlere og jurister og hk’ere der arbejder med rådgivning og vejledning på HR-området.

Centerbevilling

Der har været et merforbrug på SLM-bevillingen på 48 t.kr. og på 185 t.kr. i forhold til det aktivitetsbasserede budget for 2024. Der var budgetteret med et mindre forbrug på 137 t.kr.

Merforbruget kan henføres til de gennemførte lønforbedringer i forbindelse med OK 24 som indebar større timelønspriser end dem som vi havde budgetteret med.

I forhold til det aktivitetsbasserede budget for 2024 har SLM Ribe fået tildelt 1.190 t. kr. ud af de 4.692 t. kr. som var budget for 2024. samlet for de 3 SLM-centre har der været et merforbrug på 185 t.kr. på det aktivitetsbasserede budget i 2024.

De nye OK 24 overenskomster har haft indflydelse på SLM-budgettet og det har vist sig at være for lavt budgetsat fra start af året. SLM-centrene har ingen videreførte midler primo 2024 og underskud skal dækkes af effektivisering i 2025 og frem. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2.3.1.2. Personaleressourcer

 

Præstebevillingen

 

 

Årsværksnormeringen fremgår af Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi, LBK nr. 95 af 29/01/2020, § 20 stk. 2, hvor der er normeret 1.892,8 årsværk, hvortil kommer 101 fællesfondspræstestillinger. Samtidig er det anerkendt, at løn- og dagpengerefusioner kan årsværkfastsættes (reducere årsværksforbruget). Stillinger og årsværk er fordelt mellem landets 10 stifter efter aftale mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og biskopperne.


Ribe Stift har i 2024 haft et mindreforbrug på antal årsværk svarende til 6,2 stilling.

Årsagen kan tilskrives to overordnede forhold:

  1. En hård opbremsning i ansættelser og forbrug af vikarer i forhold til at begrænse merforbruget på præstebevillingen som følge af OK 24 og

     

  2. At Ribe Stifts præstebevilling generelt er udfordret og derfor stiller krav om mindst 4 måneders vakance, at der kun indsættes vikarer indenfor de 4 måneder, hvis det er yderst nødvendigt og at der ikke nødvendigvis vikarmæssigt dækkes 1-til-1 (en vikar har ikke så mange aktiviteter, der ligger udenfor skal opgaverne).

Vi arbejder i øjeblikket med udviklingen af nøgletal for præstebevillingen i Ribe Stift, som i det daglige skal hjælpe os med at styre bevillingen. 

Stiftsadministrationen

 

I 2024 er årsværksforbruget reduceret med 0,90 årsværk. Det skyldes, at vi i 2023 havde en projektansat kommunikations- og projektmedarbejder til et samskabelssprojekt. Derfor er det også primært timetallet til samskabelse, der er reduceret.

Der ses en stigning i generelledelse og administration, hvor der har været fokus på at højne samarbejdet med provstier og menighedsråd samt de øvrige stifter. Præsters personalesager har krævet ekstra opmærksomhed og ressourcer i 2024.

Der ses stadig en stigning i ekspeditionen af ansættelsessager på præster som er tidskrævende for bispesekretærerne, med sagsgang, vakancer og genopslag af ledige stillinger og hvor det er svært at rekruttere præster til stiftet. Stiftet oplever dog en stigning af ansættelser fra pastoralsemininariet af færdig uddannet præster, hvor effekten af NY præst, har gjort sig gældende.

Vartagelse af kommunikationsopgaver, er primært fastholdelse og optimering af Stiftsrådets stiftsudvalg ”Rekruttering og fastholdelse af præster i Ribe Stift” samt opdatering og løbende ajourføring af stiftets hjemmeside, FIN, Facebook og Linkedin, samt udvikling og igangsætning af informationsfilm og nyheder digitalt.

Stiftsadministrationens personale yder hjælp intern og ekstern i organisationen på mange forskellige arbejdsopgaver som er tværfaglige, eksempelvis som tovholder på undervisning i stifternes interne programmer som KIS, F2 og FIN. Ribe stift er også tovholder på det obligatoriske Introkursus for nyansatte i folkekirken, som udbydes for Haderlsev, Fyen og Ribe Stifter.

Biskoppens Teologiske medarbejder er ansat i en 25% stilling i stiftsadministrationen, hvor fokus lige nu er det kommende Folkemøde Ansgarjubilæet i Ribe Stift som holdes i 2026. Uddannelseskonsulent er ansat i en 33% stilling og har fokus på NY præst og fastholdelse af præster i stiftet,  begge stillinger varetages af præster ansat i Ribe Stift.

2.3.2. Centeradministration

Ribe Stift indgår sammen med Roskilde og Haderslev Stifter i Stifternes løncenter for menighedsråd (SLM). Løncentrets opgave er at bistå menighedsrådene med korrekt udbetaling af løn til kirkefunktionærer i stifterne. Der er i Ribe-afdelingen ansat 3 årsværk til opgaven med at servicere menighedsrådene, hvoraf den ene er ansat i en §56 stilling. Ribe-afdelingen har i 2024 udbetalt løn til kirkefunktionærerne i Ribe, Aalborg, Fyn og Lolland Falster stifter.

I SLM-afdelingen er der få administrative opgaver ud over løncenteropgaver, kontrol af udbetaling af løn til stiftsadministrationen.

2.3.2.1. Økonomi

 

 

I SLM-Ribe har der været et merforbrug på 312 t.kr., hvor afvigelsen skyldes OK 24 overenskomster og lønstigninger, som giver en højere timepris end der er budgetteret med fra start af 2024.
Det aktivitetsbasseret budget er lavet ud fra gennemsnitspriser i 2023.

 

Centerets samlede resultat for 2024 udgør et merforbrug svarende til et underskud på 48 t.kr. i forhold til den samlede bevilling jf. tabel 2.3.2.1.2.

 

2.3.2.2. Personaleressourcer

 

 

Løncentrets personaleforbrug er stort set uændret ift. 2023. Medarbejdergruppen er den samme som tidligere år og opgaveporteføljen har stort set været uændret i 2024. Lønudgiften er steget mere end forventet, fordi lønstigningen som følge af at lønstigningerne i modsætning til ved tidligere overenskomstforhandlinger blev effektueret samme år, som aftalerne blev indgået.

 

 

 

2.4. Målrapportering

 

Ribe Stift har opfyldt målet for hurtig og effektiv behandling af byggesager. Der har i år været 194 byggesager og det er en stigning ift. 2023, hvor der var 110 byggesager, primært fordi etablering af ladestandere i sognene er oprettet som byggesager. 

Fællesmål: Byggesager, Hurtig og effektiv sagsbehandling

MålSucceskriteriumOpnåede resultaterGrad af målopfyldelse

Delmål 1:

Stiftsøvrigheden har godkendelseskompetencen i en række sager efter lov om Folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Behandlingen af sagerne skal - under hensyn til konsulenthøring – ske hurtigt og effektivt.

 

  • Målet er opfyldt, hvis sagsbehandlingstiden isoleret set i stiftsadministrationen i 85 % af sagerne sker inden for 35 kalenderdage. 

 

  • Målet er delvist nået, hvis sagsbehandlingstiden isoleret set i stiftsadministrationen i 70 % af sagerne sker inden for 35 kalenderdage. 

 

  • Målet er ikke nået, hvis sagsbehandlingstiden isoleret set i stiftsadministrationen i mindre end 70 % af sagerne sker inden for 35 kalenderdage. 

 

Der har været 194 byggesager i alt.

 

Af disse sager er 72 sager ladestandesager, som alle er blevet behandlet som byggesager.

 

Sagsbehandlingstiden er overholdt i 99,44% af sagerne

Målet er opfyldt.

Delmål 2:

Der måles på den samlede behandlingstid hos stiftsadministrationen og konsulenter, samt på sagsbehandlingstiden i stiftsadministrationen alene.

  • Målet er opfyldt, hvis 85 % af alle byggesager er godkendt inden for 105 kalenderdage. 

 

  • Målet er delvist opfyldt, hvis mere end 70 % af alle byggesager er godkendt inden for 105 kalenderdage. 

 

  • Målet er ikke opfyldt, hvis 70 % eller mindre af sagerne er godkendt inden for 105 kalenderdage. 

 

Sagsbehandlingstiden er overholdt i 99,47% af sagerne.Målet er opfyldt.

 

Fællesmål: Understøttelse af implementeringen af nye arbejdsgange, skabeloner og standardbreve i forbindelse med præsteansættelser

Det har i forbindelse med ”Projekt effektivisering af præsteansættelser” vist sig, at det vil være hensigtsmæssigt at understøtte implementeringen af de nye arbejdsgange, skabeloner og standardbreve, der er udarbejdet i forbindelse med projektet. Det kan blandt andet gøres gennem udvikling af et undervisningsmodul, som alle allerede ansatte og kommende bispesekretærer bliver tilbudt.

 MålSucceskriteriumOpnåede resultaterGrad af målopfyldelse

Delmål 1: 

Udarbejdelse af undervisningsmateriale til alle ansatte bispesekretærer. Det omfatter både  

  • undervisning i word (brug af skabeloner og standardbreve i F2) og i F2 som en del af arbejdsgangsflowet samt
  • den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen for alle bispesekretærer 

 

Delmål 1: 

  • Målet er opfyldt, hvis undervisningsmaterialet er udarbejdet og undervisningen er tilrettelagt i første kvartal 2024.

 

  • Målet er delvist opfyldt, hvis kun undervisningsmaterialet er udarbejdet, men ikke tilrettelæggelsen af undervisningen er på plads med udgangen af 1. kvartal.

 

  • Målet er ikke opfyldt, hvis ingen af delene er på plads med udgangen af første kvartal 2023.

 

 

 

Der er udarbejdet et program for undervisning af bispesekretærer. Der undervises i det konkrete materiale (vejledninger, udarbejdelse af standardbreve, genveje, arbejdsgange m.m.)

 

Målet er opfyldt.

 

Delmål 2:

Inden udgangen af tredje kvartal skal alle bispesekretærer være undervist.

Delmål 2: 

  • Målet er opfyldt, hvis alle bispesekretærer har fået tilbudt undervisning og 90% skal have gennemført undervisningen inden udgangen af 3. kvartal.

 

  • Målet er delvist opfyldt, hvis kun 60% af alle bispesekretærer er undervist med udgangen af 3. kvartal.

     

  • Målet er ikke opfyldt, hvis det er mindre end 50% af alle bispesekretærer, der er undervist med udgangen af 3. kvartal.

Alle Bispesekretærer er undervist på et kursus, der blev afholdt i Odense den 5. september 2024, hvor mere end 90% af alle Bispesekretærer deltog.

Stiftskontorcheferne er undervist i april md. 2024. 

Målet er opfyldt. 

Delmål 3:

Sideløbende med undervisningen af bispesekretærerne udarbejdes materiale til undervisning af nye kommende bispesekretærer og en intro til Kirkeministeriets ansatte, der arbejder med ansættelse af præster.

Delmål 3:

Målet er opfyldt, hvis der med udgangen af fjerde kvartal 2024 er udarbejdet både et koncept for undervisning af nye bispesekretærer samt en intro til Kirkeministeriets ansatte.

 

Målet er delvist opfyldt, hvis der ved udgangen af fjerde kvartal kun er udarbejdet enten undervisningsmateriale til bispesekretærerne eller en intro til Kirkeministeriets ansatte.

 

Målet er ikke opfyldt, hvis ingen af de to ovenstående aktiviteter er gennemført ved udgangen af fjerde kvartal.

Målet er opfyldt – der ligger en introduktionsplan klar til alle nye bispesekretærer, og planen vil blive lagt ind i grupperummet på FIN.

 

 

På grund af By-,Land og Kirkeministeriets overvejelser om at lade stifterne overtage præsteansættelserne, har det ikke været relevant at de modtog undervisning

Målet er opfyldt. 
        

 

 

 

Individuelt mål for Ribe Stift: Ribe Stifts samarbejde med provstisekretærerne

Der har i 2023 været sat fokus på samarbejdet mellem provster, provstisekretærer og Ribe Stift fordi der i 2021-2022 er ansat 4 nye provster og 5 nye provstisekretærer.

På provstemødet den 6. oktober 2023 blev det understreget, at stiftets samarbejde med prov-stisekretærerne er af stor betydning for det samlede samarbejde mellem stift og provstier. Derfor sættes der i forlængelse af resultatmålet for 2023 fokus på tiltag i 2024, der fortsat kan understøtte dette samarbejde.

 

MålSucceskriteriumOpnåede resultaterGrad af målopfyldelse

Delmål 1: 

Ribe Stift udarbejder i samarbejde med 2 nye provstisekretærer en introduktion til nye bispesekretærer, der som minimum indeholder følgende:

 

  • En generel introduktion til stiftets arbejdsopgaver og viden om, hvilken hjælp provstisekretærerne kan hente her.
  • Introduktion til samarbejdet om de opgaver, som både stift og provsti tager del i.
  • Introduktion til de fælles aftaler om håndtering af sager i F2

     

  • Målet er opfyldt, hvis der inden ud-gangen af 1. kvartal er udarbejdet introduktionsmateriale og materialet er behandlet på et provstemøde

 

  • Målet er delvist opfyldt, materialet er udarbejdet, men ikke behandlet på et provstemøde.

 

  • Målet er ikke opfyldt, hvis ikke intro-duktionsmaterialet er udarbejdet in-den udgangen af 2. kvartal.
Der er ikke udarbejdet et introduktionsmateriale til provstisekretærerne. Det bliver udarbejdet i 2025.Målet er ikke opfyldt.

Der bliver indkaldt til 2 møder med prov-stisekretærerne i 2024. Det ene møde er sammen med provsterne. Det andet møde er mellem stiftsadministrationen og prov-stisekretærerne.

 

Målet er at sikre, at der aftales faste dags-ordenspunkter, der skal understøtte at informations- og vidensformidling vedrørende de fælles opgaver (f.eks. økonomi, byggesager, præsteansættelser m.m.) drøftes på begge møder.

  • Målet er opfyldt, hvis der inden udgangen af 1. kvartal 2024 er udarbejdet en standarddagsorden med faste dagsordenspunkter, som understøtter videns og informationsdelingen omkring de fælles opgaver, og at de faste punkter er drøfte på begge møder i 2024.

 

  • Målet er delvist opfyldt, hvis s standarddagsorden med faste dagsordenspunkter, som understøtter videns og informationsdelingen omkring de fælles opgaver er udarbejdet senere end 1. kvartal 2024, men alligevel har været anvendt på begge møder i 2024.

 

  • Målet er ikke opfyldt, hvis standarddagsorden med faste dagsordenspunkter, som understøtter videns og informationsdelingen omkring de fælles opgaver kun har været anvendt på det ene af møderne eller mindre.

Der har kun været afholdt et møde med provstisekretærerne i 2025. 

 

Her blev byggesager samt kirkens forskellige udfordringer drøftet.

 

 

Målet er ikke opfyld.

 

Centermål, SLM: Kvalitetssikring af data i lønsystemet

SLM – Stifternes Løncenter for Menighedsråd har følgende mål for 2024.

Stifterne står overfor et lønsystem, der skal i udbud, og dermed muligvis et skifte til en ny lønleverandør. Derfor finder vi det hensigtsmæssigt, at vi det kommende år arbejder med ”oprydning” i lønsystemet, så vi minimerer omfanget af de fejl der er. Det vil vi gøre ved at gennemgå stamdata/datagrundlag for overenskomstansatte kirketjenere, gravere, gartner og gartneriarbejdere, HK’ere samt gravermedhjælpere i forhold til overenskomsterne.

Mål: Målet er at kontrollere, at der ikke gives forkerte tillæg i forhold til korrekt anvendelse af lønsystemet. Sikre at intervallønnens minimum og maksimums overholdes i forhold til overenskomsten. Med dette mål forberedes en evt. konvertering til en ny lønleverandør.

MålSucceskriteriumOpnåede resultaterGrad af målopfyldelse

Delmål 1: 

Der udarbejdes vejledning om hvad der skal kontrollens inden for hvert af de nævnte overenskomstområder.

 

 

Delmål 1: 

  • Målet er opfyldt, hvis alle vejledninger er udarbejdet inden udgangen af 1. kvartal.

 

  • Målet er delvis opfyldt, hvis alle vejledninger er udarbejdet ved udgangen af 2. kvartal.

 

  • Målet er ikke opfyldt, hvis vejledningerne er udarbejdet efter 1. juli 2024.
  • Målet er opfyldt, hvis udtrækkene er færdige ved udgang af 1. kvartal
  • Målet er delvis opfyldt, hvis alle udtræk er dannet ved udgangen af 2. kvartal.
  • Målet er ikke opfyldt, hvis udtrækkene er udarbejdet efter 1. juli 2024.

 

Vejledningen blev udarbejdet i første kvartal. Målet er opfyldt.

Delmål 2:

Der dannes udtræk fra lønsystemet (OPUS) over de nævnte overenskomstområder. Udtrækket danner grundlag for hvilket stamdata den enkelte medarbejder er oprettet med.

Delmål 2: 

 

 

 

 

 

Udtrækkene blevet lavet i 1. kvartal. Med henvisning til resultatet af OK-24 blev der dog lavet nye udtræk den 10/6 2024.Målet er opfyldt.

Delmål 3:

Kontrol af stamdata i forhold til delmål 1 og 2.

  • Målet er opfyldt, hvis SLM inden udgangen af 4. kvartal 2024 har gennemgået kontrol af alle 5 ovenstående overenskomstområder. Ved forkerte stamdata, orienteres arbejdsgiver (formanden) med henblik på fejlrettelse.

 

  • Målet er delvist opfyldt, hvis SLM har gennemgået 3 af overenskomstområderne og arbejdsgiver (formand) er orienteret om evt. forkerte stamdata inden udgangen af 2024.

 

  • Målet er ikke opfyldt, hvis færre end 3 overenskomstområder er gennemgået inden udgang af 4. kvartal 2024.

I juli måned fortog SLM et udtræk af HK, gartnere og gartneriarbejder, kirketjenere, gravere for at sikre, at medarbejdere var flyttet iht. til pensionsbestemmelserne. Kontroludtræk af gravermedhjælpere skete i ultimo august. 

 

Roskilde og Haderslev har kontrolleret intervalløn og tillæg for kirketjenere og gravere.  

 

Ribe har kontrolleret intervalløn og tillæg for kirketjenere. Gravere kontrolleres i 1. kvartal 2025.

Målet er delvist opfyldt

 

 

 

2.5. Forventninger til det kommende år

Ribe Stift er et stift præget af en demografisk udvikling hvor befolkningen flytter fra land til by og hvor aldersgennemsnittet øges. Samtidig har det vist sig, at vi det er lykkedes rigtigt godt at rekruttere medlemmer til menighedsrådene ved valget i 2024 og at der er en skøn blanding aldersmæssigt. Stiftet ser derfor med fortrøstning på samarbejdet med de nye menighedsråd de kommende år.

 

Året blev da også indled med 5 møder i stiftsadministrationen for de nye menighedsråd. Hovedformålet var en præsentation af stiftsadministrationen og tydeliggørelse af, at vi er der for dem. Mødet blev afviklet som en vekselvirkning mellem en meget præsentation af emnerne via FIN og samtaler om spørgsmål. Vores fokus i 2025 er den personlige kontakt.

Stiftsadministrationen og stiftsrådet sætter i 2025 endnu et projekt i søen. I slipstrømmen af roadialogshow om ”Folkekirkens vilde problemer” i 2024 er der etableret et projekt under navnet ”Folkekirkens vilde problemer i Ribe Stift” sætter fokus på menighedsrådenes, de ansattes, præsternes og provsternes muligheder for at adresseres problemstillinger som lav kirkegang, manglen på præster, generationskløft, traditionstab med mere. Arbejdsformen bliver samskabelse.

Projekt ”Rekruttering og fastholdelsen af præster” går i 2025 ind i sit 3 år og der vil her være fokus på forankring og nyudvikling. 

Biskoppen vil også i 2025 fortsætte succesen med at afholde visitatser over flere dage, hvor flere sogne går sammen om at tale om kirke generelt og om deres egen kirke.

Med disse 4 ovenstående tiltag er det også blevet tydeligt, at stiftsadministrationen i højere grad skal understøtte det projektorienterede arbejde.

I stiftsadministrationen arbejder vi fortsat med konflikthåndtering og sætter løbende fokus på vores evne til at håndtere og arbejde med konflikter ligesom vi også sætter fokus på vores arbejde med kvalitet og de værdier, vi står på.

Stiftet vil forsat fastholde den stramme opfølgning, der er på præstebevillingen med henblik på at undgå overskridelser. Præstenormeringen i stiftet er nedadgående og stiftet ser ind i en nedgang i årsværk på yderligere 0,45 årsværk i 2025, Stiftet er bevist om, at anciennitet og rekrutteringsvanskeligheder af præster har stor indflydelse på overholdelses af præstebevillingen. Ribe Stift har store problemer med at få nye præster til sognene og hvor brugen af vikarer og emeritus præster skal holdes på et niveau, så præstebevillingen ikke belastes yderligere.

I 2024 startede en renovering og opdatering af bispehaven med blandt andet en nyanlagt terrasse. Den bliver færdiggjort i foråret 2025 med beskæring af bispehaven og nye bænke.

Lige som kirkerne har etableret ladestandere ved deres parkeringspladser i 2025, skal vi også ved stiftsadministrationen have etableret ladestandere til bispeboligen samt til stiftets gæster.


Der arbejdes forsat med at implementere visionen for Ribe Stift ”Kirken er åben”, hvor der er fokus på de aktiviteter der er i stiftet og hvordan visionen kan understøttes til formidling og vidensdeling hos menighedsråd, præster og provster i stiftet. Ribe Stiftsråd har valgt, at hvert udvalg nedsat under stiftsrådet, skal sørge for at videreformidle visionen til de aktører som er en del af udvalgsarbejdet.


 

 

 

 

 

Stiftsadministrationen viser et mindreforbrug på 1.311 t.kr., som dækker over følgende:

På løndelen er der et mindreforbrug på 1.137 t. kr, som dels skyldes at stifterne først fik overført midler fra stifternes videreførelse af opsparede midler fra tidligere år og samskabelse puljen i maj 2024 med en 1/8-del resten af året. De ekstra lønmidler vil blive disponeret senere og forventes anvendt indenfor de næste budgetår.

Øvrige drift viser et mindreforbrug på 174 t. kr. Stiftet har fra starten af året været klar over, at driften i lighed med tidligere år ville blive udfordret, og har været klar over at midlerne fra stifternes videreførelse af opsparede midler skulle anvendes til at dække udgifterne i 2024. 
Stiftet har en stor stigning i aktiviteter og afholdelse af møder i huset, hvor stiftet er værter til ordinationsmiddage, stiftsrådsmøder, udvalgsmøder, møder med provster og eksterne aktører i Ribe Bispegård. Der ses også en stigning rejseaktiviteter og nye projekter som stiftet er tovholder på.

 

Lønbevillingen i SLM-centeret viser et merforbrug på 312 t.kr.

I 2024 har SLM-Ribe haft fokus på arbejdsområder som tildeling af pensionsordninger, seniorbonus og St. bededagstillæg i lønsystemet, samt de nye OK-24 overenskomster som har krævet store tidsmæssige ressourcer i SLM-afdelingen og stiftet generel. Opgaven har været tidskrævende med ajourføring af FLØS- lønsystemet og den juridisk vejledning af de nye overenskomster til kontaktpersoner og lønansvarlige ude i menighedsrådene. Opgaven med ajourføring af OK-24 overenskomster i lønsystemet fortsætter i 2025.

Der har været for lavt budgetteret timepris i SLM-afdelingen. Det har vist sig at der er forskel i den timesats som det aktivitetsbasserede budget er lavet ud fra og den timepris som reelt bliver bogført i regnskabet.

Fokus i 2025 vil være at opretholde almindelig drift og udvikling af centreret servicemæssige betjening af lønansvarlige og kontaktpersoner ude i menighedsrådene.

SLM-centret har ingen videreførte midler fra tidligere år til brug primo 2024, hvilket betyder at underskud skal indhentes ved effektivisering i 2025 og frem.

 

                     

 

 

 

 

SLM løncenter:

Fokus vil være på implementering af Det nye FLØS i 2025.

Vi har budgetteret med et samlet timeforbrug i centeret på 12.827 timer. 

Vi budgetter med et forbrug på i alt kr. 5.079.898. Centeret har en bevilling på i alt 4.926.122 kr. 

Merforbruget følges af SLM ledelsen og der vil evt. være behov for at indgive en ansøgning om genopretning i 2026 med virkning for budget 2027.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3. Regnskab

3.1. Resultatopgørelse mv.

Tabellen viser den samlede økonomiske aktivitet ved stiftet, hvor alle delregnskaber er summeret op.
 

 

Nærmere redegørelse vedrørende årets resultat og budget 2025

fremgår af henholdsvis pkt. 2.og 3.6. Anvendt regnskabspraksis fremgår af bilag 4.8.

 

3.1.1. Resultatdisponering

 

 

Ribe Stift har udover de almindelige løn og driftsbevilling som tildeles primo 2024 fra By-Land og kirkeministeriet, fået tildelt yderligere bevillinger fra stifternes omfordelingspuljen i 2024. Disse bevillinger er tildelt efter en fordelingsnøgle stifterne i mellem og noteret i regnskabet fra maj 2024 og fordelt ud med 1/8-del i regnskabet resten af året, bevillinger er anvendt til at løfte de kerneaktiviteter som er i stiftet.

Den nye OK-overenskomst som trådte i kraft i 2024, har medført nye udgifter til personalemøder med præster og provster, mødet i 2024 blev holdt inden det årlige stiftsmøde som holdes fast den 1. torsdag i oktober hvert år med menighedsråd, præster, provster og stiftspersonale i stiftet.
Der har i forbindelse med etablering af de nye overenskomster været brugt ekstra ressourcer i SLM-afdelingen, den juridiske afdeling med besvarelser af løn spørgsmål hos menighedsrådene samt ajourføring af lønsystemet FLØS.

Stiftet har haft ekstra udgifter til IT i løbet af året, mange medarbejdere har fået udskiftet deres PC´er efter 3-4 år anvendelse, hvilket er normalprocedurer for udskiftning inden for organisationen. 
Der har været afholdt en intern konflikthåndteringskursusdag for stiftspersonalet med ekstern underviser i Ribe Stifts landemodesal.

Stiftet holder løbende hen over året ordination for nye præster i stiftet. Ordinationsmiddag holdes i stiftets landemodesal, hvor menighedsråd, præster og familie til de nye præster inviteres til middag efter ordination i Ribe Domkirke. Der holdes faste møder med præster, provster, provstisekretærer og stiftsråd i Ribe Stift, møderne holdes primært i administrationen eller landemodesalen i Ribe Stift.

De hensatte midler til videreførelse af 2 projekter, som er indgået i 2023, er udført i 2024, dels i februar 2024 hvor planlagt konflikthåndteringskursus med provsterne er udført. Projektet nyetablering af bispehavens terrasse og belægning af gangsystem, er udført i samarbejde med en landskabsarkitekt og anlægsgartnere i forår/sommer 2024.

Der er ingen projekter med særskilt projektbevilling ultimo 2024.

 

 

Anlægsbevilling for 2024 er anvendt til udvendig vedligeholdelse af Ribe Bispegård, jævnfør bygningsrapport udarbejdet af den Kgl. Bygningsinspektør Rønnow Arkitekter, opgaven er udført og afsluttet i oktober 2024.

 

 

Der er ingen projekter med særskilt projektbevilling ultimo 2024.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stiftsadministrationerne har for 2024 og frem fået forøget bevillingen for at fastholde standarden i opgaveløsningen, samt for at kunne løse et øget opgaveomfanget på kerneaktiviteter i stiftet. De tilførte bevillinger blev bogført i regnskabet i maj 2024 og fordelt ud med 1/8-del resten af året.

Overførsel af videreførte midler til fællesfonden vises som en omkostning i tabel 3.1.1.5b herunder som et positivt bortfald i kolonnen ”Bortfald/omflytning”. Er stiftet blevet tilført midler er beløbet i kolonnen negativt.

 

Opsparede midler skal i 2025 anvendes til de kerneaktiviteter som er i stiftet, samt nye projekter som sættes i søen i stiftsadministrationen, hvor et af dem er fokus på større samarbejdet mellem provstierne og menighedsråd. I efteråret 2024 er projektet ”vilde problemer” sat i værk og projektet skal videreudvikles i 2025 sammen med Ribe Stiftsråd, provstierne og menighedsrådene.
Stiftet har i 2024 været på besøg, afholdt et ”Roadshow” ude i provstierne, for at få input og afklaring om, hvad der rør sig og hvilke udfordringerne provstierne, menighedsråd og præster står med.

I 2025 planlægger stiftet en større beskæring af træer og buske i bispegården og bispehaven, ligeledes er stiftet i gang med at forbedrede sig på etablering og opsætning af nye ladestandere i bispegården.
 

3.2. Balance (Status)

 

 

 

Likviditet stilles til rådighed af fællesfonden – jf. Fællesfondens årsrapport.

 

 

 

 

3.3. Egenkapitalforklaring

 

 

 

 

 

 

 

3.4 Likviditet og låneramme

Stiftets likviditet reguleres løbende gennem året ved likviditetsregulering fra fællesfonden – jf. tabel 3.3.3. Saldo er 0 ultimo 2024.

 

3.5. Opfølgning på lønsumsloft

 

 

Akk. Opsparede midler ultimo 2024 forventes anvendt indenfor det næste budgetår til nye tiltag og de kerneaktiviteter som er i Ribe Stift.

 

 

 

 

 

 

3.6. Bevillingsregnskab

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4. Bilag

 

4.1. Noter til resultatopgørelse og balance

 

4.1.1. Noter til resultatopgørelse


 

Der har ingen ekstraordinære indtægter eller udgifter været i 2024.

 

 

4.1.2. Noter til balancen

 

Ribe Stift har ingen Immaterielle og materielle anlægsaktiver i 2024.

Der har ikke været udviklingsprojekter under udførelse i stiftet i 2024.

 

 

 

 

 

 

Forklaringer på tilgodehavender:
Forklaringer til tilgodehavender ses på debitorlisten pr.31/12-2024 som er trukket fra Navision Stat. Tilgodehavender er primært fra menighedsråd vedrørende løn til lokalfinansieret præster i sognet og Aalborg Stift, samt Folkekirkens Administrative Fællesskab for refusion af barselfond og personaletiltagskontoen 2024, som betales primo 2025 til Ribe Stift.

Forklaringer på periodeafgrænsninger:
Periodeafgrænsninger er udgifter vedrørende 2024, men som først betales i 2025.
Skyldig sygedagpenge- og barselsrefusioner og periodiseret løn.

 

Noter til passiver.

 

 

 

Leverandører af varer og tjenesteydelser som er bogført i 2024, men som først forfalder til betaling i 2025, kan ses på kreditorlisten pr. 31/12-2024 som er trukket fra Navision Stat.
Over-/merarbejde er reguleret i skyldig lønhensættelse til medarbejdere i stiftet, opgørelsen er lavet ud fra M-tid pr. 31/12-2024.

 

A-skat m.m., ATP og AUB, AES og AFU som forfalder til betaling den 1. april 2025 for 4. kvartal 2024.

 

Periodeafgrænsningsposten er vedrørende overtid 2025 for SLM-Ribe, som først udbetales i 2025.

 

 

Oversigten viser skyldige feriepenge for præster, fællesfondspræster, lokalfinansierede præster m.m., og administrativt personale i Ribe Stift.

 

 

Der er udleveret 5 stk. rekvisitioner til præster og provster af 25. t. kr. til køb af præstekjoler i 2024, men hvor udgiften først afholdes i 2025.

Stiftet har ingen eventualforpligtelse til leasing og husleje udgifter i 2024.

 

 

 

4.2. Indtægtsdækket virksomhed

 

 

 

Stiftet har ingen indtægter fra indtægtsdækket virksomhed i 2023.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.3 Specifikation af årsværksforbrug

 

            


Note til tabel 4.3.2.: Tidligere er årsværksforbrug blevet beregnet ud fra en samlet forventet registrering for fuldtidsansatte på 1.924 pr. år. Da der ikke tidsregistreres på helligdage, er det korrekte forventede timetal 1.864 timer. Dette er rettet i tabellen både for regnskabsåret og for de forudgående år, hvorfor der vil være en diskrepans ift. opgørelser i tidligere årsrapporter. 

 

 

Note til tabel 4.3.3: Tidligere er årsværksforbrug blevet beregnet ud fra en samlet forventet registrering for fuldtidsansatte på 1.924 pr. år. Da der ikke tidsregistreres på helligdage, er det korrekte forventede timetal 1.863 timer. Dette er rettet i tabellen både for regnskabsåret og for de forudgående år, hvorfor der vil være en diskrepans ift. opgørelser i tidligere årsrapporter.

4.4. Projektregnskaber 

4.4.1. Særskilt projektbevilling iflg. bevillingsbrev – Delregnskab 3/Formål 99

Stiftet har ingen særskilte projektbevillinger i 2024.


 

4.4.1.1. Afsluttede projekter

 

Stiftet har ingen afsluttede projekter i 2024.

 

4.4.1.2. Igangværende projekter

 

Stiftet har ingen igangværende projekter i 2024.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.4.2. Anlægspuljeprojekter i stiftet – Delregnskab 9/Formål 98 
4.4.2.1. Afsluttede projekter

 

 

 

 

Rapportering:

Afsluttet projekt:Anlægsbevilling 2024 er afsluttet i oktober 2024.

 

Opnåelse af formål/resultat iflg. projektansøgningen

 

Udvendig bygningsmæssige istandsættelse af Ribe Bispegård, hvor det drejer sig om vedligeholdelse af fundamentsystem, vægsystem, dæksystem, vinduer og døre, jævnfør den 10-årig bygningsrapport som er udarbejdet af den Kgl. Bygningsinspektør ved Arkitektfirmaet Rønnow arkitekter.

Evt. årsag til væsentlige afvigelser i forhold til projektansøgningen

 


Der er udført ekstra tømrer- og murerarbejde, hvor udgifter er taget af bevillingen under uforudsete udgifter. Projektudførelsen er afholdt indenfor rammerne.

 

Evt. årsag til væsentlige afvigelser i forhold til den givne bevilling

 

Stiftet indhenter altid flere tilbud til renoveringsopgaver.
Restbeløbet er indtægtsført i regnskabet, da beløbet var under
50.000, - kr. jævnfør bevillingsbrevet fra kirkeministeriet.

 

 

 

 

 

 

4.4.2.2. Igangværende anlægsprojekter

 


Stiftet har ingen igangværende anlægsprojekter for 2024.

 

4.4.3. Anlægspuljeprojekt (AdF-regnskab) – Delregnskab 9/Formål 98

4.4.3.1. Afsluttede projekter

 

Stiftet har ingen anlægspuljeprojekter i ADF-regnskabet for 2024

 

4.4.3.2. Igangværende projekter

 

Stiftet har ingen igangværende projekter i ADF-regnskabet for 2024.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  1. Legatregnskaber

     

 

 

 

De 3 legat regnskaber er fra regnskabsåret 2023. Der er i 2024 fortaget revision af regnskaberne ved Revisionscentret Ribe.

I bestyrelsen for Anna C.A. K. Bramsens mindelegat sidder Biskoppen over Ribe Stift.

I bestyrelsen for Det Mathurinske legat og Tredelingen under det Mathurinske legat sidder stiftsøvrigheden i Ribe Stift. Ribe Stift har på nuværende tidspunkt et samarbejde i gang med Civilstyrelsen om ændring til nye fundatsregler/vedtægter for de 2 legater. Ændringen skal foretages, da stiftsamtmandens funktion har ændret sig og dermed har indflydelse på stiftsøvrighedens rolle i bestyrelsen, derudover er der et generelt ønske om ændring af formål i fundatsreglerne.

 

4.6. Forvaltning af øvrige aktiver

 

Stiftet har ingen forvaltning af øvrige aktiviteter i 2024.
 

4.7 Biregnskab vedr. bindende stiftsbidrag

 

Der er i hvert stift nedsat et Stiftsråd (nedsat i henhold til bekendtgørelse nr. 95 om lov om folkekirkens økonomi af 29. januar 2020). Stiftsrådets hovedopgaver kan opdeles således:

  • At bestyre stiftsmidlernes forvaltning. Stiftsrådet bestyrer midlerne på menighedsrådenes vegne og fastsætter herunder en politik for udlån af stiftsmidlerne til de lokale kasser. Stiftsmidlerne, som består af kirkernes og præsteembedernes kapitaler udgør på landsplan ca. 4,6 milliarder kr.
  • At udskrive og bestyre et bindende stiftsbidrag fra kirkekasserne til aktiviteter i de enkelte stifter. Det bidrag, som udskrives, kan ikke overstige 1 procent af den lokale ligning i de enkelte ligningsområder i stiftet.

 

Stiftsrådet består af stiftets biskop, stiftets domprovst, 1 repræsentant for stiftets provster, 3 repræsentanter for stiftets præster, samt 1 menighedsrepræsentant fra hvert provsti (for Lolland-Falsters stift dog 2 menighedsrepræsentanter fra hvert provsti).

Ribe Stifts sammensætning af stiftsrådet er vedlagt som bilag.

Stiftsrådet beslutter størrelsen og anvendelsen af det bindende stiftsbidrag udskrevet blandt stiftets kirkekasser.

Det bindende stiftsbidrag kan anvendes på følgende aktiviteter i stiftet:

  1. Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster
  2. Formidling af kristendom
  3. Udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter
  4. Mellemkirkeligt arbejde

 

 

 

4.7.1 Faglige resultater

 

Ribe Stiftsråd har i 2024 haft følgende stiftsudvalg:

  • Redaktionsudvalget – Årbog 2024 – digitale Film og Podcast plus julehilsen fra biskop
  • Folkemøde 2026 – Ansgarjubilæum (start 2024)
  • Udvalg for kirkelig undervisning
  • Diakoniudvalget
  • Åbne Kirker om dagen
  • Rekruttering af medlemmer til menighedsrådsvalg
  • FEKK – Forum for Europæisk kirkeret og kirkekundskab.
  • Unge- og Kirkeudvalg
  • Det tværkulturelle mødested i Ribe Stift
  • Projekt 4-årig– Rekruttering og fastholdelse af præster i Ribe Stift (start 2023)
  • Det mellemkirkelige stiftsudvalg.

     

Hvert stiftsudvalg holder løbende hen over året informationsmøder, arrangementer mv indenfor sit speciale. Der tilstræbes at have et stiftsrådsmedlem med i hvert udvalg. Stiftsrådet arbejder fortsat med at få inddraget visionen for Ribe Stift i udvalgsarbejdet, samt tager initiativ til udvikling, digitalisering og etablering af nye udvalg. Gældende fra 2023, det 4-årigt projekt, med styregruppe og projektleder stillet til rådighed fra Ribe Stift, om rekruttering og fastholdelse af præster i stiftet.
Fra 2024 bidrager stiftsrådet til det kommende Folkemøde i 2026 – Ansgarjubilæet.

På hvert stiftsrådsmøde behandles ansøgninger og der bevilges midler til kirkelige formål indenfor stiftets grænser.

Ribe Stiftsråd har bevilget midler og støtte til mange forskellige projekter, her et udpluk:

  • Tænketank for forfulgte kristne
  • Det Sønderjyske Søndagsakademi (samarbejde med andre stifter)
  • Prædikenfestival mellem Haderslev og Ribe Stifter
  • Kirkemusikerfestival i Billund
  • Filmpris Gabriel ved landsforeningen af Menighedsråd
  • Rødding Konvent
  • RAMS tegneserie Ansgar og de første Kristne
  • KMS-konference 2024
  • Stiftspræst, arbejde med åndelig søgende i Ribe Stift
  • Bogudgivelse, Moderne kirkekunst.
  • Orgelundervisning af børn og unge.
  • Kirkemusikalsk Center
  • Konference europæiske studenterpræster
  • DemensDagene
  • Støtte til kommende Folkemøde i Ribe Stift ”Ansgarjubilæum” i 2026.
  • Søndagsakademi for lægfolk i 2024

 


4.7.2 Den samlede økonomi 

 

Årets økonomiske resultat er et underskud på 190 t.kr. underskuddet er modregnet under kortfristet gæld lokalt niveau til fremtidig brug i 2025, så regnskabet går i nul for året. Resultatet vurderes at være tilfredsstillende. Stiftsrådets er godt i gang med at planlægge nye projekter, hvor visionen for Ribe Stift skal indarbejdes samt udvikle, digitalisere og udarbejde nye udvalg, som skal etableres og igangsættes løbende. De nuværende udvalg, er godt i gang med deres udvalgsarbejde, nogle udvalg er projektorienteret og har en udløbsdato.

Baggrunden for vurderingen er nærmere gennemgået senere i dette afsnit.

Indtægten fra det bindende stiftsbidrag var i 2024 på 2.337 t.kr., hvilket svarer til 0,55 % af udskrivningsgrundlaget i Ribe Stift. Det bindende stiftsbidrag må maksimalt udgøre 1% af udskrivningsgrundlaget i stiftet.

Det bindende stiftsbidrag administreres af stiftet, og indgår i stiftets balance for fællesfondsaktiviteter i øvrigt under delregnskab 36, og der er således ikke udarbejdet en selvstændig balance for bidraget. 

Stiftsrådet kan modregne et eventuelt underskud i opsparede midler fra tidligere år, opsparede midler er opført som kortfristet gæld lokalt niveau på stiftets balance. En oversigt over Ribe Stiftsråds overførsler er nærmere beskrevet i afsnit om resultatdisponering.

Årets økonomiske resultat på -190 t.kr. er sammensat som vist herunder i tabel 4.7.1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 4.7.1. Formålsopdelt bindende stiftsbidrag

 

Som det fremgår af tabel 4.7.1 har stiftsrådet et underskud i balancen på 190 t.kr.
Underskuddet modregnes i tidligere års optjening som er hensat på balancen i fællesfondens regnskab for Ribe Stift, under delregnskab 36 for Det bindende stiftsbidrag, konto ”kortfristet
gæld lokalt niveau”.

Formål 75 - Stiftet har som planlagt afholdt stiftspræstemøde, stiftsmøde og udgivet digitale Film og Podcast som Årbog til menighedsråd, præster, provster og øvrige stifter.
Formål 76 – midlerne er anvendt til formålet kirkelig undervisning i stiftet.
Formål 77 -  Supervisionskurser og provstikurser for præster. Stiftsudvalgene er kommet godt fra start med planlægning og udførelse af nye projekter i stiftet, hvor nogle udvalg er projektorienteret og har en udløbsdato.
Formål 78 – Udvalget har afholdt migrantgudstjeneste i Ribe Domkirke, bevilget støtte til konference for migrant præstepar og møder med Mellemkirkeligt råd.
Formål 79 – bevilget støtte er løbende udbetalt efter anmodning. Enkle poster er overført til 2025.

 

 

 

 

 

 

Resultatdisponering

 

Det samlede resultat for Det bindende stiftsbidrag er 2.527 t.kr., som er hensat i balancen under delregnskab 36 i Ribe Stifts regnskab for fællesfonden.
Ribe Stiftsråd har i lighed med 2024 valgt at der i 2025 skal nedsættes nye udvalg som tildeles større beløb til flerårige projekter i Ribe Stift. På den baggrund forventer stiftsrådet at anvende de opsparende midler fra tidligere år indenfor de næste par år.

 

4.7.3. Forventninger til det kommende år

4.7.3.1.Økonomiske rammer

 

Ribe Stiftsråd har valgt at fastholde udskrivningsprocenten på 0,55% og med en samlet ramme på 2.359.628 kr. for Det bindende Stiftsbidrag i 2025.

Der er de senere år givet støtte til større projektorienterede arrangementer og udvalg, som det kommende Folkemøde i Ribe Stift ”Ansgarjubilæum” i 2026, hvor der er givet støtte i 3 år. Ligeledes har stiftsrådet nedsat et 4-årigt projekt til rekruttering og fastholdelse af præster i stiftet. Projektet er organiseret som en paraplymodel med en styregruppe, hvor en repræsentant fra stiftsrådet deltager. Ribe Stift vil være tovholder på projektet med en projektansvarlig på 50% ansættelse i perioden og støtten er givet frem til 2026. Besøg af teologistuderende i stiftet vil fremover være indeholdt i ovenstående projekt.

I 2024 har stiftsrådet bevilget flerårig støtte til følgende projekter, opstart af orgelundervisning til børn og unge, Kirkemusikalsk Center og Sangens dag i Billund.

Derudover vil stiftsrådet i lighed med tidligere år fastholde igangværende projekter som udvikling og fastholdelse af kursusforløb for præster i Ribe Stift, som pt. er supervision og provstikurser.

Der vil fortsat være fokus på udvalgsstrukturen, hvor den nye vision for Ribe Stift ”Kirken er åben” skal indarbejdes og bruges i den daglige drift. Stiftsrådet vil have visionen synliggjort og have den ud at arbejde i menighedsrådene, provstierne, stiftet og i offentligheden, som skal gøres bekendt med visionen, når der bl.a. sendes ansøgninger ind til Stiftsrådet.

Derudover forventer stiftsrådet løbende at igangsætte nye projekter, som vil være til gavn for det kirkelige liv i Ribe Stift.

Der forventes en stigning i aktiviteter i de nuværende udvalg og igangsætning af nye flerårige projekter. Udvalgene er godt i gang, hvor de får projekter udarbejdet og sat i gang, der ses en digitalisering i fremvisning af resultaterne specielt indenfor kommunikation, hvor film og podcast også er begyndt at bliver afvendt til formidling ekstern.

De opsparende midler på Det bindende stiftsbidrag fra tidligere år forventes anvendt indenfor de kommende år. 

Det nuværende Stiftsråd er på valg til efteråret 2025, hvilket kan få indflydelse på budget 2026 og opstart af stiftsrådsarbejdet i 2026.

4.7.4. Eksterne påvirkninger

 

Af hensyn til mødedeltagerne holdes Stiftsrådsmøderne som sene eftermiddags/aftens møder i Ribe Stifts landemodesal. Repræsentanter fra stiftsrådet deltager løbende hen over året i møder som har tilknytning til stiftsrådsarbejdet, der ses en stigning i disse møder, som i 2024 er formands- og fællesmøder med de andre stifter i Danmark, styregruppemøder i udvalg og fællesmøder med provstiudvalg. 
Derudover deltager repræsentanter fra stiftsrådet i budgetsamråd og møder i Fælleskapitalforvaltning.

Stiftets journalsystem F2, hvor mødemodulet er tilgængeligt, er fortsat en udfordring for stiftet og deltagerne i Ribe Stiftsråd. Stiftsrådet henter information i grupperum på folkekirkens intranet FIN.

 

 

 

 

 

 

 

4.7.5. Detaljeret projektoversigt

 

 

 

 

Oversigt – Sammensætning af Ribe Stiftsråd

 

Ribe Stiftsråd er valgt for perioden 1/11-2021 til 31/10-2025 og består af følgende medlemmer:

  • Biskop – Elof Westergård – født medlem
  • Domprovst – Jens Torkild Bak (fratrådt maj 22) nu Morten Fester Thaysen – født medlem
  • Formand – Lars Hansson – menighedsrepræsentant valgt for Ringkøbing provsti
  • Provst – Preben Kræn Christensen – provsterepræsentant
  • Sognepræst – Marianne Zeuthen – præsterepræsentant
  • Sognepræst – Vakant - præsterepræsentant
    Gert Nicolajsen (fratrådt juli 22) Jakob Legarth (fratrådt maj 23) 
    Ole Witte Madsen (fratrådt juni 24)
  • Sognepræst – Mette Hvid-Olsen – præsterepræsentant
  • Menighedsrepræsentant – Elsemarie Dam-Jensen – valgt for Tønder provsti
  • Menighedsrepræsentant – Dagmar Warming – valgt for Ribe Domprovsti
  • Menighedsrepræsentant – Else Marie Riis Madsen – valgt for Grene provsti (næstformand)
  • Menighedsrepræsentant – Erik Nielsen – valgt for Skjern provsti
  • Menighedsrepræsentant – Erik Juhl – valgt for Varde provsti
  • Menighedsrepræsentant – Elna Ludvig Jørgensen – valgt for Malt provsti
  • Menighedsrepræsentant – Elsebeth Nebeling – valgt for Skads provsti


Erik Juhl er valgt til budgetsamråd – gyldighed 1 år
Lars Hansson er valgt til bestyrelsen for Fælleskapitalforvaltning – gyldighed 4 år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.8. Anvendt regnskabspraksis i fællesfonden

 

Krav til regnskabsmæssigt materiale er beskrevet i bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden. Kapitel 7 om aflæggelse af regnskab i bekendtgørelsen fastsætter de generelle krav til regnskabsaflæggelsen, konsolidering og revision.

Årsregnskaberne udarbejdes under hensyntagen til tilgodehavender, forudbetalte og skyldige beløb m.v., så regnskabet giver et retvisende billede af indtægter og udgifter i det pågældende år samt af aktiver og passiver ved årets udløb.

Fra 1. januar 2017 er internt køb og salg af varer og tjenesteydelser registreret særskilt. Sådanne interne transaktioner elimineres ved konsolidering af fællesfondens samlede regnskab. Internt køb og salg af IT-varer og –tjenesteydelser registreres særskilt fra 1. januar 2018.

Fællesfondens regnskab er aflagt i henhold til de statslige regler for omkostningsbaserede regnskaber, jf. Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning med de undtagelser, der følger af fællesfondens særlige karakter.

Værdiansættelse

Fællesfondens aktiver omfatter bygninger, inventar, maskiner m.v. Udstyr og inventar optages under aktiver i regnskabet i henhold til de af Moderniseringsstyrelsens udfærdigede værdiansættelsesprincipper.

Bygningerne er registreret i det administrative fællesskabs regnskab. Der anvendes statens princip for værdiansættelse og regnskabsmæssig behandling af ejendomme, hvor aktivet optages til kostpris fordelt på grundværdi og bygninger og opskrives med større renoveringer, udvidelser m.m. Grundværdien afskrives dog ikke, og bygningsværdien afskrives over 50 år.  Kostprisen for fællesfondens bygninger og grunde blev pr. 31. december 2010 sat til den i 2010 udmeldte offentlige ejendomsvurdering for 2009.

Immaterielle og materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der aktiveres kun IT-enkeltaktiver med en kostpris på 50.000 kr. eller derover og med en forventet levetid på mere end ét år. ITK-udstyr under 50.000 kr. straks afskrives.

Alle aktiver afskrives lineært over følgende perioder:

Bygninger m.v.

Grunde og arealer:                Ingen afskrivninger

Bygninger:                             50 år

Almindelige installationer:       20 år

Særlige installationer:            10 – 20 år

Indretning af lejede lokaler:    10 år eller kontraktens varighed

 

 

 

Øvrige

Inventar:                                3 år

Programmel:                           3-8 år

IT-hardware:                           3 år

 

I forbindelse med investeringer af fællesfondens likvider, er den planlagte tidshorisont tre år. Derfor 

anvendes finansielle anlægsaktiver og ikke omsætningsaktiver. Der investeres i obligationer. 

Obligationer optages til købsværdi på balancen. Når obligationer sælges eller udtrækkes,indgår en 

gevinst/et tab målt i forhold til købsværdien i årets resultat. Er der ved køb/salg en vedhængende 

renteudgift/indtægt så indgår denne også i årets resultat ved købs-/salgstidspunktet, svarende til 

de skattemæssige regler for håndtering af vedhængende rente. I 2021 er praksis for håndtering af 

urealiseret kursgevinst/-tab ændret. I stedet for en regulering over driften reguleres 

obligationsbeholdningens værdi som beskrevet her. Ved årets udgang beregnes/reguleres 

urealiseret kursgevinst/-tab på obligationsbeholdningen, dvs. forskellen mellem den bogførte 

købsværdi og den aktuelle kursværdi. Den urealiserede kursgevinst/-tab indgår ikke i

driftsresultatet, men bogføres på balancen under værdien af obligationsbeholdningen, samtidig 

reguleres egenkapitalen tilsvarende. Finansielle anlægsaktiver er registreret i det administrative 

fællesskabs regnskab.
 

Fællesfondens egenkapital udgøres af egenkapitalen primo tillagt årets resultat, eventuelle 

reserveringer (Pensionsforpligtigelsen, igangværende projekter samt videreført fri egenkapital i 

fællesfondens institutioner) samt forskydninger i balancen. Gældsforpligtelser omfatter skyldige 

feriepengeforpligtelser, skyldigt over-/merarbejde og evt. forpligtelser i forbindelse med 

åremålsansættelse. Pensionsforpligtelsen er registreret i det administrative fællesskabs regnskab.

 

I 2020 er regnskabspraksis for værdiansættelse af feriepengeforpligtelsen ændret, således at det 

arbejdsgivebetalte pensionsbidrag, tjenestemandspensionsbidrag samt 1,5% særlig 

feriegodtgørelse nu medtages i beregning af skyldig løn under ferie. Den anvendte 

regnskabspraksis er ændret som følge af aktstykke 291 (Folketingsår 2019/2020). Ændringen