Ribe Stift uddeler tidlige julegaver i år og præsenterer tre nye Virtuelle Fredagsforelæsninger i det kommende forår, samt en udvidelse af kredsen af deltagere. Hidtil har foredragene været et tilbud til stiftets præster, men fremover kan alle præster i Danmark, teologistuderende, pastoralstuderende, deltagere på Teologi for Voksne og menighedsrådsmedlemmer deltage.
Med tre meget forskellige foredragsholdere byder det nye år på både historiske indsigter, aktuelle perspektiver og nye faglige vinkler:
Fredag den 23. januar
ph.d. og cand.theol. Marianne Aagaard Skovmand
Kvindestemmer, kvinderoller og kvindehistorier i den tidlige kristendom
Fredag den 20. februar
prof. emeritus Martin Schwarz Lausten
De mere end 240.000 tyske flygtninge i Danmark 1945–1949 – og den kirkelige indsats
Fredag den 20. marts
prof. Bent Meier Sørensen
Hvorfor den europæiske civilisation mistede sin modstandskraft – og hvordan vi genvinder den
Alle forelæsninger afholdes online fra kl. 10.00–11.30.
Tilmeldingen åbner i starten af det nye år, men allerede nu opfordrer vi til, at man sætter kryds i kalenderen og deler informationen med andre, der kunne have glæde af forelæsningerne.
Hold øje med vores Facebook-gruppe for tilmelding.
Læs mere her.
