Kristentro er troen på Jesus Kristus, som Guds søn, og håbet om vores synders forladelse og det evige liv. 

Kristentro er så samtidig en daglig indøvning i at skifte perspektiv og at se livet og tilværelsen i det andet lys.

Det sidste slog mig umiddelbart som en væsentlig pointe, da jeg læste Jesu lignelse om daglejerne, der af vingårdsejeren får udbetalt den samme dagsløn uanset, hvor mange timer, de har været ansat.

Set fra den arbejdsmand, der blev ansat af vingårdsejeren kun en time før fyraften er det skønt, men for den, der har slidt og slæbt den hele dag, fra tidlig morgen til sen aften, kan det ikke andet end synes uretfærdigt, at han kun får det samme som den sidst ansatte. 

Fagforeningen står allerede klar i kulissen, og arbejdsgiverorganisationen vil rådgive arbejdsgiveren om ikke at gøre det samme næste dag. Det kan jo blive svært at få nogle arbejdere til at stå tidligt op fremover, hvis de ved, de får det samme ved kun at møde ind én time. 

Endelig kan man naturligvis også betragte lignelsen fra vingårdsejerens synsvinkel (hvad Jesus gør) og sige, at vingårdsejeren ret beset må gøre, som han vil. Pengene er hans, og vil han udvise generøsitet, så er det hans vilje og beslutning.

Perspektiverne på Jesu lignelse er således flere. Og det er godt, at det er tilfældet. 

Jesus ønsker tydeligvis ikke entydighed, hvorfor ellers fortælle lignelser. Han kunne bare være kommet med en lovparagraf eller med et klart og normativt filosofisk udsagn. Men det gør han ikke, for han vil ikke slippe det komplekse og mangfoldige liv, som afspejler sig i fortællingen om vingårdsejeren og daglejerne.  

Jesus træder hellere ind i det komplekse og mangfoldige liv, som på et arbejdsmarked, hvor misundelse og sammenligningerne let kan hærge fællesskabet.

Det er her midt iblandt os, at Jesus forkynder Guds riges nærhed som i dag ved at sige: ”Med himmeriget er det som en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård.”

Hvilken nåde.

Glædelig søndag!

Amen