Sognepræst i Brørup-Folding Pastorat, Malt Provsti, Ribe Stift
Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Brørup-Folding Pastorat, Malt Provsti er ledig til besættelse den 1. juni 2026 eller snarest derefter.
Til sognepræstestillingen i Børup-Folding Pastorat er der en tovholderfunktion med fokus på udvikling og styrkelse af strukturen og kulturen i det kirkelige arbejdsfællesskab i Malt Provsti.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
I Præsteforeningens medlemsblad kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om Brørup-Folding Pastorat og hvordan kirkelivet m.v. er i sognene, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognenes hjemmesider: Brørup Sogn Folding Sogn
Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Ribe Stifts hjemmeside Ribe Stift: Ledige stillinger og via stiftets Facebook-side.
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)
Stillingen aflønnes efter løngruppe 3 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken. Det er en forudsætning for indplacering i LG 3, at den, der ansættes, har gennemført den obligatoriske efteruddannelse eller NY PRÆST.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Folding Kirkevej 4A, Folding, 6650 Brørup.
Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 4.711,60. Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang du søger embede i Ribe Stift, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Elof Westergaard, inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.
Ansøgningen skal sendes til biskoppen over Ribe Stift pr. mail til: Kmrib@km.dk og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Kontaktoplysninger MR-formand Gjerluf Hansen, Brørup Sogn
Telefon 30481039 ∙ E-mail: 8926@SOGN.DK
Kontaktoplysninger MR-formand Rigmor Bruun, Folding Sogn
Telefon 40848069 ∙ E-mail: 8930@SOGN.DK
Kontaktoplysninger provst Peter Viuff, Malt Provsti:
Telefon 61 61 92 50 ∙ E-mail: malt.provsti@km.dk
Kontaktoplysninger Ribe Stift
Telefon 75 42 18 00∙ E-mail: Kmrib@km.dk
Kontaktoplysninger biskop Elof Westergaard
v/bispesekretær Dorte Ib
Telefon 40 11 80 92 ∙ E-mail: kmrib@km.dk
Opslag af stillingen: 17. marts 2026
Ansøgningsfrist: 20. april 2026
Stillingsbeskrivelse Brørup-Folding Pastorat LG3
Som LG3-præst med tovholderfunktioner bliver du en central aktør i udviklingen af det kirkelige arbejdsfællesskab i provstiet. Du skal i tæt samarbejde med provsten:
- Bidrage til at udvikle og styrke både struktur og kultur i provstiets kirkelige arbejde.
- Fremme det kollegiale fællesskab mellem præsterne.
- Understøtte menighedsrådene i deres opgaver.
- Medvirke til samskabelse mellem sognene og lokalsamfundene.
I denne rolle fungerer du som inspirator, igangsætter og tovholder.
Til stillingen er tilknyttet en styregruppe, som vil bidrage til rollens opgaver og projekter. 1 gang om
året vil du skulle fremlægge igangværende og afsluttede projekter i forbindelse med et
fællesmøde for provstiudvalget og menighedsrådene.
Vi forventer, at du
- Har teologisk indsigt og erfaring med præstegerning.
- Har gode samarbejdsevner og kan skabe relationer på tværs af sogne og menighedsråd.
- Er initiativrig og kan drive udviklingsprocesser.
- Har organisatorisk forståelse og lyst til at arbejde med struktur og kultur.
Vi tilbyder
- En spændende og udviklende stilling med stor indflydelse på provstiets fremtidige samarbejde.
- Et stærkt kollegialt fællesskab og engagerede menighedsråd.
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst – indplacering i Løngruppe 3.
Præst søges til Brørup-Folding Pastorat
Brørup-Folding Pastorat er beliggende midt imellem Kolding og Esbjerg med kort afstand til Vejen, Billund og Ribe. Pastoratet ligger i Malt Provsti, som er en del af Ribe Stift.
Brørup-Folding Pastorat har to præster på 100 % samt et udvidet samarbejde med sognepræsten i Hovborg-Lindknud Pastorat, så der i alt er tre præster til at betjene pastoraternes fem kirker. Arbejdsdelingen mellem præsterne er tilrettelagt således, at den
enkelte præst hovedsageligt er præst i sit/sine sogn(e) med deraf følgende menighedsrådsmøder og lokale arrangementer. Gudstjenester og kirkelige handlinger fordeles ligeligt mellem de tre præster. Det er et frugtbart samarbejde, som giver den enkelte præst
adskillige prædikenfrie søn- og helligdage, sparring og ikke mindst videndeling.
Brørup-Folding Pastorat består af to aktive sogne med mange kerneopgaver og særlige gudstjenester såsom pilgrims-, musik- og sansegudstjenester samt sangaftener, koncerter og foredrag.
Kirken nyder god opbakning fra befolkningen. Der er en stabil kirkegang og god tilslutning til arrangementer.
Vi tilbyder et pastorat med gode arbejdsvilkår, hvor vi lægger vægt på et godt samarbejde mellem personale, præster og menighedsråd.
Folding Præstegård
Præstegården er fra 1986 og ligger i en lille landsby med et stort sammenhold midt i den smukkeste natur med udsigt over Kongeådalen. Der er fredagsbar én gang om måneden om vinteren og sommerfest om sommeren. Der ligger en gourmetrestaurant
nærmest i baghaven på den nærliggende herregård Sønderskov.
Huset opvarmes med luft-til-vand-varmepumpe. Der er tilknyttet en konfirmandstue med separat indgang. Her holdes menighedsrådsmøder, litteraturkreds og særlige arrangementer. Der holdes også møder i sognehuset tæt på kirken.
Se meget mere på: www.brørup-folding-pastorat.dk
For yderligere oplysninger:
Kontakt venligst
Rigmor Bruun
formand
Folding Menighedsråd
Tlf.: 40 84 80 69
Gjerluf Hansen
formand
Brørup Menighedsråd
Tlf.: 30 48 10 39


