Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Frøs Pastorat, Malt Provsti er ledig til besættelse den 1.september 2025 eller snarest derefter.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
Har du lyst til at læse mere om Frøs Pastorat og hvordan kirkelivet m.v. er i sognene, kan vi anbefale, at du orienterer dig på pastoratets hjemmeside:
Link til sognets hjemmeside: Frøs Pastorat
Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Ribe Stifts hjemmeside Ribe Stift: Ledige stillinger og via Stiftets Facebook-side.
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)
Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Lintrupvej 19, 6660 Lintrup.
Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 4.390,54. Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte 1 af menighedsrådene samt provsten for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Elof Westergaard, ligeledes inden ansøgningsfristen udløbe.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Ribe Stift pr. mail til: kmrib@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Kontaktoplysninger MR-formand Jens Christian Kølbæk Andersen, Lintrup og Hjerting Sogn
Telefon 30 11 54 23 ∙ E-mail: 8947 @ SOGN.DK
Kontaktoplysninger MR-formand Anita Hougaard Snor, Sønder Hygum Sogn
Telefon 50 92 09 55 ∙ E-mail: 8951 @ SOGN.DK
Kontaktoplysninger MR-formand Karina Britt Jacobsen, Rødding Sogn
Telefon 23 45 05 40 ∙ E-mail: 8949 @ SOGN.DK
Kontaktoplysninger MR-formand Henning Jensen, Øster Lindet Sogn
Telefon 40 17 52 77 ∙ E-mail: 8953 @ SOGN.DK
Kontaktoplysninger provst Peter Viuff, Malt Provsti:
Telefon 61 61 92 50 ∙ E-mail: malt.provsti @ km.dk
Kontaktoplysninger Ribe Stift
Telefon 75 42 18 00∙ E-mail: kmrib @ km.dk
Kontaktoplysninger biskop Elof Westergaard,
v/bispesekretær Dorte Ib:
Telefon 40 11 80 92∙ E-mail: kmrib @ km.dk
Opslag af stillingen: 6. maj 2025
Ansøgningsfrist: 26. maj 2025
Præst søges til Frøs Pastorat
Frøs Pastorat er beliggende lige i midten af Sønderjyllands rige historie, kultur og natur. Der er kort afstand til Vejen, Ribe, Esbjerg, Kolding og andre større byer. Pastoratet er en del af Malt Provsti, som dækker Vejen Kommune og ligger i Ribe Stift.
Den nye præsts hovedvirke kommer til at ligge i Frøs ”Vest”, som består af Sønder Hygum og Lintrup-Hjerting Sogne og i mindre omfang i Frøs ”Øst”, som omfatter Rødding og Øster Lindet Sogne.
I Sdr. Hygum og Lintrup-Hjerting bor der 1.385 medlemmer af folkekirken, i hele Frøs Pastorat er der 4.475. Pastoratet har 2,6 præster, Kbf’eren bor i Rødding, hvor også Frøs Pastorats fælles kirke- og kulturmedarbejder har base.
Ny præst med rummeligt livssyn og lyst sind
Vi søger en præst med et rummeligt livssyn og et lyst sind – gåpåmod og humor er bestemt ingen hindring! Vi sætter pris på såvel forankring i tradition som nytænkning. Det vil betyde meget for os, at den nye præst vil tage sig tid til at lære os og vore sogne at kende, med fokus på præstens kerneopgaver og fortsat interesse på teologi. Der vil være mulighed for, at den nye præst kan være sig selv blandt os. Men der vil også være mulighed for at være synligt til stede ved løsning af opgaverne i sognene.
Lintrup Præstegård
Og så vil vi glæde os til, at den nye præst flytter ind i vores nyrestaurerede, skønne, rummelige og historiske præstegård i Lintrup. Præstegården ligger i et hyggeligt landsbymiljø med en stor, lukket have. Der er konfirmandlokale i præstegården med separat indgang, som bruges til menighedsrådsmøder og udvalgsmøder. Sognearrangementer afholdes i Aktivitetscentret ved kirken. Besøg præstegården på www.frøspastorat.dk
Kirkerne
Se på www.frøspastorat.dk
Vores nye præst skal primært være i Lintrup og Sdr. Hygum sogne samt Hjerting som er lejlighedskirke.
Samarbejdende kirke
Vi ser frem til samarbejde mellem præsterne, kirke-kulturmedarbejderen, øvrige ansatte og menighedsrådene, som er tilknyttet Frøs pastorat. Sammen ønsker vi at skabe en inspirerende og imødekommende arbejdsplads, hvor hver enkelt ansat kan finde en plads og blive en del af et godt arbejdsfællesskab.
Medier
Hjemmesiden Froes.dk, Facebook samt kirkebladet er et samarbejde mellem menighedsråd og kirkekulturmedarbejder. Præsten må gerne komme med indlæg.
Menighedsrådsmøder
Lintrup Hjerting sogn har 10 menighedsrådsmøder om året. Vi starter med at spise sammen kl. 18 og går hjem kl. 20
Om vores vision for ”Fremtidens kirke i Frøs Pastorat”, se nærmere: frøspastorat.dk
Henvendelse til:
Formand i Sdr. Hygum Anita Hougaard Snor 5092 0955
Formand i Lintrup Hjerting Jens Christian Andersen 3011 5423
Med venlig hilsen
Menighedsrådene i Frøs Pastorat