Direkte til indholdet Link til Folkekirkens intranet FIN

6. søndag efter påske

Prædikener

Rovdyrenes tid

Et billede af kirkebænke i Ribe Domkirke

Når vi hører de bibelske læsninger i dag, her på den sidste søndag inden pinse, så hør den tone af håb og fællesskab, som møder os her:

Profeten Joel forkynder, at Gud vil udgyde sin ånd over alle mennesker. Nok skal solen forvandles til mørke og månen til blod, uroen hærge og alt skal skælve, men der er redning og der er frelse.

Og apostlen Paulus forkynder, at intet kan skille os fra Guds kærlighed. Kraftfuldt formulerer Paulus det med ordene: 

”For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning, kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre”. 

Og i evangeliet går Jesus i forbøn for menneskene, beder om en enhed, som den mellem ham selv og Gud Faderen, for, som Jesus slutter sin bøn: ”at den kærlighed, du (Gud) har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem”.

Her er en grundlæggende tone af håb til Gud, Guds kærlighed og forhåbning om menneskeligt fællesskab, præget af Guds ånd.

¤

I Mikkel Vedby Rasmussens nye bog Illusionernes fald med undertitlen Hvordan vi overlever den nye verdensorden, sætter forfatteren ord på nogle af de store forandringer, som sker i disse år geopolitisk. De forandringer, som påvirker os alle. Et forandret USA, krigene i Ukraine og Mellemøsten, Tech-giganternes øgede magt og indflydelse, og meget mere. Forfatteren er realistisk og peger så samtidig på mulighederne i en forandret verden.

Alt det kan man læse om og blive klogere på i Mikkel Vedby Rasmussens indsigtsfulde bog; men hvad jeg her vil trække frem, er blot en lille betragtning, han gør sig, om en anden bog, som er meget populær i tiden, nemlig den italienske politiske rådgiver Guiliano da Empolis   I Rovdyrenes tid

Det er også en god og indsigtsfuld bog, men samtidig en klar mere desillusioneret og mindre håbefuld bog, idet den peger på bevægelsen i retning af en nu mere rå verden, hvor det gælder alles kamp mod alle. 

Mikkel Vedby Rasmussen skriver: ”De europæiske lederes og den europæiske offentlighed fascination af den politiske rådgiver Guiliano da Empoli, skyldes måske ikke bare, at han prøver at lære dem magtpolitikkens grundregler, men at han dermed giver dem lov til at være ”rovdyr”…. Hvis tiden er til rovdyr, hvorfor så protestere? Så handler det om at finde sin egen indre løve frem og gå ind i buret” (Mikkel Vedby Rasmussen, 97)

Hvorvidt Mikkel Vedby Rasmussen her gør den italienske forfatter helt ret, er jeg usikker på, men jeg ved, at der om noget er brug for det håb og det lys, som evangeliet bærer frem, og at der af dette evangelium rejser sig et kald, ja er en fordring om at skabe et samfund, som er præget af andet og mere end alles kamp mod alle. 

Det er ikke nemt i rovdyrenes tid, men Gud hjælpe os deri.

Amen