Jesus og hans disciple er ombord på en båd ude på Genesaret sø. Det blæser op, og stormen tager til, men Jesus, han falder uanfægtet i søvn.
Disciplene bliver imidlertid bange. De er bange for, at båden går under. De er bange for at drukne.
Disciplene vækker til sidst Jesus. De beder ham frelse dem fra at gå under. Jesus ryster på hovedet og spørger dem, hvorfor de dog er bange? Det er jo kun et uvejr. Han rejser sig derpå op i båden, truer af stormen og bølgerne, og vinden lægger sig straks og vandet bliver smult.
Denne korte og dramatiske historie viser Jesu underfulde kræfter, sådan at stå op og byde naturkræfterne trods. Jesus viser sig her som Guds søn. Han er naturen overlegen.
Jesus viser virkelig her sine almagtskræfter.
Jesus besidder tydeligvis de kræfter, som vi tilkender Gud Faderen, den almægtige Gud, sådan som vi f.eks. kan synge om Gud i Paul Gerhardts kendte salme Befal du dine veje: ”Han, som kan stormen binde, hvem bølgen lyde må, han kan og vejen finde, hvorpå din fod kan gå”(DDS 36,1). Jesus kan stormen binde og han er den, hvem bølgen lyde må.
Jesus, selv om han blev født i små kår, så har han guddomsmagt. Salmedigteren Grundtvig har i salmen Med den enbårnes herlighed(DDS 143) netop udfoldet dette i forhold til beretningen om Jesus, der stilner stormen på søen. Grundtvig skriver: ” Han(Jesus) sagde: Ti! Til storm og hav, far ud! Til ånden kåde, og bølger sank, og storme tav, og djævle bad om nåde, så i ham den guders Gud, som storme har til sendebud, og skel for havet satte”(DDS 143,4).
Jesus giver tydeligvis Gud ansigt, og han godtgør med sit liv, sin død og opstandelse, at skaberen også er forsoneren og frelseren. Selv djævle må nu med Jesu komme til jord bede om nåde.
Perspektivet af beretningen om Jesus, der stilner stormen på søen, er således større end den, at båden med disciplene nu kunne sejle videre i smulte vande.
Jesu ageren viser os, hvordan Gud nu og altid har omsorg for sin skabning, at Gud kan og vil vende gråd til glæde, stilne det vilde hav, mindske den hårde vinterkulde og bringer blomstring selv i den øde ørk. (DDS 33,2)
Bliver vi i evangeliet i dag mindet om disse guddomskræfter, som vi ved Guds nåde lever af, ja nådens kraft i Jesus, så forekommer det mig samtidigt stærkt trøstende, at Jesus kan ligge der i disciplenes båd og trygt sove. Han er med ombord, hvor usikker fremtiden end kan synes.
Gud ske tak og lov!
I Jesu navn - Amen
