”I skal ligne Gud som hans kære børn og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og som et offer til Gud, en liflig duft”.
Sådan skriver Paulus i sit brev til menigheden i Efesos. Og senere i det samme brev formaner han sine læsere og tilhørere med følgende prægnante ord:
”Lad jer ikke føre bag lyset med tomme ord”.
Paulus brev er snart to tusinde år gammel, men det er ord til tiden, såvel formaningen om at ligne Gud og vandre i kærlighed som advarslen mod at lade sig føre bag lyset af tomme ord.¤
Der er en råhed i tiden, en uren selvisk og grisk ånd, som let vokser sig stor og hærger. Vi mennesker er selv skaber og følger af de tomme ord, og når først en løgn er sagt tilstrækkeligt mange gange har den det med at vokse til noget, som kan virke ligefrem alment sandt. Det kan så godt være, vi synes, vi har medvirket til at feje den urene ånd ud og skubbe den til side, men den kommer igen og igen. Og der er således fortsat grund til at feje for egen dør.
Når det sagt – og en sådan syndserkendelse og erkendelse af egen skyld hos hver især er vigtig – så vil jeg alligevel tillade mig at pege på et af vor tids store problemer, nemlig den koncentration af rigdom, som i dag gør sig gældende hos den nye verdenselite af IT-giganter.
Den samfundsmodel, som prægede udviklingen i de vestlige lande fra 2. verdenskrig og frem til omkring 1980 vægtede, at goderne og velstanden skulle fordeles. Men i de sidste par årtier har tankegangen været en anden, og der er sket en koncentration af magt og rigdom – ikke mindst hos en ganske lille gruppe af tech-giganter. En kolossal rigdom er i dag samlet på ganske, ganske få hænder.
De to økonomer Daron Aceomoglu og Simon Johnson har i deres bog Power and Technology beskrevet denne udvikling med følgende ord:
”Den amerikanske model for delt velstand kollapsede, da magten blev koncentreret i hænderne på store virksomheder, institutionerne og normerne for afkast forsvandt, og da teknologien begyndte at gå i en overvejende automatiserende retning omkring 1980.” (Power and Technology, 337)
Det har medført et klassesamfund, og som de to forfattere understreger, også en meget stærk og samfundsødelæggende selvbevidsthed hos den nye elite. De formulerer det på denne måde:
”Øverst er de store tycooner, som mener, at de har fortjent deres rigdom på grund af deres fantastiske geni. Nederst har vi almindelige mennesker, som tech-lederne ser som fejlbehæftede og klar til at blive erstattet (338)”.
Med en sådan selvbevidsthed bliver almindelige mennesker nu til gene for de store. Det er en stor ulykke, hvis vi som samfund går videre af det spor hvor vi dybest set gør mennesker unyttige og nogen, vi helst vil fri for.
En sådan forståelse af andre mennesker skal ikke stå usagt, hvorfor det er så godt at komme i kirke og her høre det sagt til os, som f.eks. Paulus gør det i dag.
Evangeliet fordrer her virkelig en helt anden ånd af os. Vi er uperfekte mennesker, men vi skal samtidig med Paulus formaning som hans kære børn søge at vandre i kærlighed. Det gør vi ikke ved at dømme andre ude, men ved at værne om elske vores næste.
Gud hjælpe os deri.
Amen
