Hvor er der brug for og hvor får vi brug for den kanaanæiske kvinde i vores tid. Må hun være til fortsat inspiration for os!

Historien om Jesus og den kanaanæiske kvinde er ikke kun en gammel historie, en navnløs person, som dukker op i Matthæusevangeliet, for den tro og den tillid, den iver og den vedholdenhed, hun udviser overfor kærlighedens magt, har vi brug for, som aldrig før. 

Gud vær os nådig! Gud hjælp os til at få blot en smule af hendes vedholdende iver!   Matthæusevangeliet 15,21-28

Hvad er det særlige ved denne kanaanæiske kvinde? Hun er jo trods alt kun en biperson i evangeliet. 

Lad os kort høre, hvad der sker i mødet mellem hende og Jesus: Den kanaanæiske kvinde kommer og beder Jesus om at helbrede hendes datter. Hun siger: »Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon.« Jesus tager imidlertid ikke notits af hende, og hans disciple ser hende som en forstyrrelse, vil have ham til at sende hende væk. Jesus prøver da først at sige til hende, at han jo egentlig er sat til at passe på sit eget folk, dvs. han afviser hende. Men den kanaanæiske kvinde kaster sig da ned foran ham, bøjer sig i støvet for ham og bliver ved og ved. Jesus prøver da at argumentere på anden vis, med et egentlig ret uheldigt billede af børn og hunde, idet han siger: »Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.« Men igen lader den kanaanæiske kvinde sig ikke stoppe. Hun svarer, hvad sandt er: »Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.« Da tænker jeg, må Jesus le. Han overgiver sig og siger til hende: »Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.« Og evangeliets beretning slutter med ordene om, at i samme øjeblik blev hendes datter rask.

Hvad er det vi skal tage med fra den kanaanæiske kvinde – hvori skal vi lade os inspirere af hende?

Af hendes ihærdighed og vedholdende iver. Hun ligner enken i en af Jesu lignelser. Enken, som rendte en dommer på døren, igen og igen, til han  føjede hende.   

Vi skal lade os inspirere af den kanaanæiske kvindes vedholdenhed, en vedholdenhed, som ikke kun angår hende selv men et andet menneske. Hun gør, hvad hun gør, ikke kun for selv og for selv at få ret, og hun retter sit fokus på kærlighedens magt, på Jesus, Guds egen søn.  

De tektoniske plader forandrer sig i disse tider og med hast lærer vi og mærker vi nu, at trusselniveauet er højt og flere eksperter taler om muligheden for krig i Europa indenfor de næste fem år. Der bliver om noget nu brug for al mulig fokus på fred og fordragelighed, en stædig insisteren og fokus på den, der kan hele og skabe fred. Det er dybest set hvad den kanaanæiske kvinde gør, ved at holde blikket fast på ham, der med sin nåde bringer frelse og kalder os til at leve ud af hans kærlighed. 

Amen.