”Jeg er den gode hyrde”, siger Jesus om sig selv.
To forhold karakteriserer ifølge Jesus den gode hyrde:
For det første den gode hyrde vil sætte sit liv til for fårene. Han søger altid det forsvundne får - det, som er blevet væk - og han vil værne det mod ulven.
Dertil kommer for det andet, at den gode hyrde kender sine får. Fårene er ikke kun produktionsenheder, en ulden masse, men den gode hyrde kender dem, fårene hver og en.
¤
Der er mange, der i dag gerne vil lede andre mennesker, som var de får, og mere autokratiske ledere vinder i disse år frem også på global plan. Det kan synes lettere, hvis bare én bestemmer. Et krisesamfund kalder på stærkere ledere.
Demokrati kan desuden synes som en langsom styreform, og bureaukrati, som sikrer lighed for loven, er under beskydning i en grad, så ordet bureaukratisk stort set i dag kun betragtes som et skældsord.
Vi har ikke tid til drøftelser og betænkningstid, det skal gå stærkt, og det frister til centralisering og mere autokratiske styreformer præget af hyrder udstyret med rigeligt med kæppe og mange gale hunde.
Den slags ledere er dog sjældent hyrder i egentlig forstand, fordi de hverken nærer omsorg for deres hjord eller tænker i menneskene i samfundet, som andet end en formbar masse.
Vi menneskers manglende evne til at lede, vores egoisme og manglende indlevelse i hinandens liv, gør det derfor nærliggende at citere den linje fra en salme af salmedigteren Grundtvig, hvor han skriver: ”Hyrdernes tid synes omme”.
¤
”Tidernes løb er sent og sært, Hyrdernes tid synes omme”, sådan skrev Grundtvig allerede i det 19- århundrede, i en salme fra 1855; men føjede han så til: ”dog har tidens fylde os lært, senest den bedste kan komme; hyrden, som spået soleklart, kommer igen med lynets fart, himmelblå er hans telte”.
Det er netop i det lys, vi skal høre Jesu ord om sig selv i dag, når han siger: ”Jeg er den gode hyrde”. Det er håbefulde ord til os om, at selv om vi mennesker svigter som ledere, glemmer hinanden og ikke tager os ordentlig af vores næste; ja, at selvom vi reducerer vores næste og alt for ofte gør os et stereotypt billede af hinanden, så er der en hyrde for os, som er hyrde i egentlig forstand, som ikke glemmer os og som til stadighed møder os med sin godhed og vil lede os til grønne enge.
Han, som er den gode hyrde, udfolder det kristne håb, og lærer os, hvad vi skal: værne om og elske.
Det ske i Jesu navn!
Amen
