Jesus gør vand til vin.
Scenen er et bryllup i Kana i Galilæa. Jesus, hans mor og disciple er budt med. Festen er god, men vinen slipper op. Og her er det, at Jesus tager hånd om festen, gør vand til vin, så festen kan fortsætte. Evangelisten Johannes peger på dette under som det første tegn, Jesus gør, hvor Jesus åbenbarer sin guddommelige magt og herlighed.
Vinen, Jesus frembringer, er ikke blot god, men den er ligefrem bedre end den, der slap op, hører vi i evangeliets beretning. I den aktuelle situation giver det anledning til panderynken, at man sådan gemmer den gode vin til sidst. Det virker uhøfligt og bryder med god skik. Som om, man vil slippe billigere og måske håber på, at man kan gemme den bedste vin til en senere lejlighed. Sådanne indvendinger er imidlertid dybest set irrelevante i denne sammenhæng; bemærkningen tjener ikke til andet end at understrege underet, at Jesus gør vand til vin og endda gør virkelig god vin.
Betragter vi dertil vinen, som slap op, som symbol på alt det jordiske, så er den nye vin, Jesus gør, symbol på det nye liv i Kristus.
¤
I vores betragtning af historiens gang og dens udvikling er vi for øjeblikket delt.
Den fortælling, som fylder mest, er fornemmelsen af, at vi lever i usikre tider og at den velstand og den forpligtethed på det fælles liv, herunder en fordeling af goderne, som prægede intentionerne i årtierne efter Anden Verdenskrig, er svindende. Sammenhængskraften er vigende, og det gør det ikke mindre vanskeligt at løse nogle af de presserende udfordringer vi som menneskehed, står overfor.
Der er imidlertid også en anden fortælling, som er præget af en større optimisme. Hør på nogle af tech-giganternes visioner og deres tillid til, at menneskets spring i teknologisk udvikling, vil give helt nye muligheder og fremme betingelserne for menneskets udfoldelse og liv.
Hvad angår det sidste er der imidlertid ingen garanti for, at teknologiske nyskabelser vil skabe bedre liv for mennesker, hverken materielt eller åndeligt. Og koncentrationen af rigdom hos ganske få mennesker i dag er foruroligende.
Teknologisk udvikling vil fortsat ske, og skal ske. Og tak til dem, der klør på, men hvor er det vigtigt, at det ikke sker ved at ofre de menneskelige værdier, og at vi i den fortsatte udvikling har øje for det fælles liv.
Vinunderet i Kana står her på en ejendommelig måde frem til stadig inspiration.
Jesu gør vin af vand. Han gør endda ny og bedre vin, men han gør det ikke for at vise sin magt og snilde. Han gør det, fordi, der mangler vin. Han ser sig som det af livet og festen her. Han gør vin af vand til bryllupsfesten, som jo er og bliver symbolet på vi menneskers fælles liv.
Hvad enten, vi er det ene eller det andet, pessimistiske eller optimistiske, så må vi ikke glemme det menneskelige, det fælles, vi er givet som Guds skabninger på jord, og håbet, lyset, som Jesus har bragt ind i vores liv.
Amen
