Lev i det kald, I fik, med al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle.
Der er en mildhed og en åbenhed over de ord, som vi hører i søndagens epistellæsning, dvs. i det uddrag fra en Paulus brev, som læses på den søndag i landets kirker. De er et lille stykke tekst fra et gammelt brev, fra en apostel til en menighed, men ordene er stadigvæk aktuelle.
Ydmyghed og mildhed, tålmodighed og overbærenhed, er der til stadighed brug for. Det må vi bede om i forhold til os selv, at vi må blive bedre til. Godt at blive mindet om det. Og den ånd, som bærer disse dyder, fornemmelsen af, at vi hører sammen trods uenighed, og at vi alle er skrøbelige gudselskede mennesker, er det vigtigt at fremme.
Det, vi erfarer og ser, er vel her det samme som Jesus ser i evangeliets beretning i dag, at vi mennesker har det med at sætte os øverst til bordet uden tanke på hverken Gud eller vores næste. Det er mig selv først.
¤
I forbindelse med et besøg i Stockholm for nyligt læste jeg Karin Petterssons bog Förbannelsen. Jeg kendte hende ikke i forvejen, men hun er kulturchef på det svenske Aftonbladet. Bogen giver et indblik i svensk politik og dens udvikling gennem de sidste halvtreds år. En historie om udviklingen af det svenske velfærdssamfund til en tid nu, hvor drømmene synes mere eller mindre slukket, og hvor de demokratiske idealer er under pres og hvor demokrati ikke længere er at regne som en selvfølge.
Det gør indtryk, når Karin Petterson hudfletter sig selv og sin egen generation, og ikke mindst den naivitet med hvilken man lod de frie markedskræfter få frit løb. Det fik indflydelse på politikken, som blev til en handelsvare. Det har desuden skabt større økonomisk ulighed og ikke mindst indenfor den nyeste teknologi har det skabt enorm rigdom hos en lille flok tech-giganter, som i kraft af deres rigdom har fået stor indflydelse og megen magt.
Det uhyggelige ved flere af disse tech-giganter er imidlertid ikke deres rigdom, men det livssyn, de har. Empati, tillid og hensyn betragtes som noget negativt. Regler og kompromiser ses udelukkende som begrænsninger for deres frie udfoldelse. Karin Petterson citerer en af disse tech-giganter for at have sagt, at han ikke tror på, at frihed og demokrati længere er muligt at forene.
Her er en samfundsmæssig kamp at gå ind i, hvor hvert enkelt menneske kan bidrage til samfundsudviklingen. Det kan ske på mangfoldig vis og med forskellige stemmer. Her er brug for både liberale som socialt orienterede stemmer.
Hvad imidlertid er vigtigt at tage med sig – uanset politisk og samfundsmæssig observans - er den ånd, som Paulus formaner os om at leve ud af, når han siger: ”Lev, så det svarer til det kald, I fik, med al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd”. Det er opgaven.
Gud hjælpe os deri!
Amen
