Jesu fremstilling i dag af henholdsvis farisæeren og tolder i templet er meget illustrative for den attitude, den tilgang til verden, der forventes af os, og den, vi skal undgå og som er uacceptabel.
Der kræves mere og andet af os end, at vi som farisæeren stiller os frem og udtrykker en glæde over, at vi ikke er som andre. Farisæeren fremhæver sig selv ved at pege fingre af andre. Sådan selvgodhed og selvpromovering rummer dybest set en foragt for andre: Jeg ser mig omkring, og ser alle de andres fejl, hvad får min egen sol til at stråle.
Jesus spidder i sin lignelse om farisæeren og tolderen en sådan livsindstilling og blik på menneskets liv i verden. Til alle, som stolede på, at de selv var retfærdige, er det, at han fortæller sin lignelse og her både udstiller farisæeren og samtidig peger på tolderen, der står bagerst i templet og blot siger: ”Gud vær mig synder nådig”.
¤
”Gud vær mig synder nådig!” I denne korte sætning ligger den vigtige indrømmelse, at jeg ingen grund har til at kigge mig omkring for at lede efter andres fejl, for jeg selv fejler, magter ikke tilværelsen, laver fejl og er på ingen måder perfekt. Det kan her ikke redde mig, at jeg ser ud på andre, ser splinterne i deres øjne og liv, og prøver at legitimere mig selv ved at pege på deres fejl. Nej, det må begynde med et selvkritisk blik, den indrømmelse, som tolderen gør. Ud af den indrømmelse er jeg nødt til at se på andre menneske, som på mig selv og håbe på Guds nåde, ja huske på, at af Guds nåde er jeg, hvad jeg er.
¤
”Ved højlys dag løber de ind i mørke, ved middagstid famler de sig frem, som var det nat”, skriver Job i den første af de bibelske læsninger til denne søndag. Det er en både stærk og poetisk beskrivelse af det, som uundgåeligt sker for os og som forstærkes, når vi lukker os ind i det snævre blik på andre; at vi kun ser fejlene hos de andre, og at vi varmer os ved deres fejl, fordi deres fejl og mangler gør, at vi kan bilde os selv ind, at vi ikke er helt så slemme som dem. Her må vi sætte vores bøn og håb til Gud, sådan som Job gør det tillidsfuldt med ordene: Han (Gud) redder den ødelagte fra deres mund, den fattige fra den stærkes hånd, så der bliver håb for den svage, og munden lukkes på uretfærdigheden”.
Amen
