Thomas, du tror, fordi du har set, siger Jesus til disciplen, der har fået lov til at se ham og mærke efter, om han, Jesus, virkelig er opstået fra de døde. Og derefter siger Jesus så til ham og med adresse til os alle: 

”Salige er de, som ikke har set og dog tror”.

¤

Hvor meget bevis kan man egentlig forvente sig, når det drejer sig om troen? 

Tro og viden. Er der tale om to væsensforskellige verdener, troens og videns verden, eller er der en mulig forbindelse, om ikke andet så i en anelse eller i et glimt af det, som er troens sfære? 

I kraft af Gud er det heldigvis ikke kun to skarpt adskilte verdener. 

På samme måde når jeg spørger mig selv, om jeg virkelig kan tro på Gud, kaste mig ud på troens dyb, så er det igen ikke min egen præstation eller mangel på samme, min trosevne, jeg skal fokusere på, men derimod på Gud og hans kærlighed og nåde, ja på hans vilje til at komme mig i møde.

¤

Begge disse fokus, henholdsvis på forholdet mellem tro og viden, og på spørgsmålet om tro eller ej, har således deres begrænsning. 

Der er, undskyld mig, et snæversyn i perspektivet, en indbygget blindhed.

Det kommer alt for hurtigt og alt for let til at handle om vi mennesker selv og om vores evner eller mangel på samme. 

Det centrale ved påsken er jo Jesu død og opstandelse og om, hvordan den opstandne kom til de bange disciple bag deres lukkede døre og her hilste dem og hilser os med ordene: ”Fred være med jer”.

Kan vi ikke lige glemme os selv lidt endnu og fejre påske, fejre Guds komme til os og alt det, som er sket i denne påske, som vidner om, hvordan Gud vil gå gennem ild og vand for os; ja, om, hvordan han bærer fællesskabet mellem os frem.

Det handler heldigvis ikke altid om dig og mig.

Glædelig påske!

Amen