Påtegning

Årsrapporten omfatter regnskabet forRibe Stift, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med revisionen af regnskabet m.v.

Årsrapporten er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr. 1381 af 29. september 2022 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden.

Desuden er årsrapporten udarbejdet i henhold til Moderniseringsstyrelsens vejledning (december 2022) med mindre tilpasninger.

I henhold til bekendtgørelsen udarbejdes der endvidere en konsolideret årsrapport for fællesfondens samlede aktiviteter.

Påtegning

Det tilkendegives hermed,

1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,
2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og
3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af institutionen, der er omfattet af årsrapporten.
4. at regnskabet vedr. det bindende stiftsbidrag (bilag 4.7) er godkendt af stiftsrådet.

Ribe, den. 23. marts 2023

                                                                                      
Elisabeth Aggerbeck                                                                            Elof Westergaard
Stiftskontorchef                                                                                   Biskop                                                        

2. Beretning

2.1. Præsentation af stiftet

Et stift er en geografisk enhed og samtidig en forvaltningsmæssig institution under Kirkeministeriet. Stiftet finansieres bevillingsmæssigt af Fællesfonden og modtager derudover tilskud fra staten til aflønning af hovedparten af stiftets sognepræster hvoraf staten betaler 40%. Herudover finansieres en lille del af præsterne som finansieres 100 % fra Fællesfonden – kaldet fællesfondspræster.

Folkekirken i Danmark er inddelt i 10 stifter. Kirken i Grønland er også et stift i folkekirken. Hvert stift forestås af en biskop og en stiftsøvrighed (biskop og stiftamtmand i forening).

Ribe Stift er et geografisk stort stift, der strækker sig fra Bur Sogn i nord (Holstebro Kommune) til Ubjerg i syd (Tønder Kommune). Stiftet består af 8 provstier, 105 pastorater og 200 sogne, 169 menighedsråd, 213 kirker og 151,35 årsværkspræster, heraf 8 provster.

Vision

Ribe Stifts vision er:

Kirken er åben

Klar og relevant kristen forkyndelse og menneskeligt fællesskab

Vores opgave er at give en rig kristen tradition videre i et samspil med den verden, vi er en del af. Der er ånd og kraft, kærlighed og frihed, glæde og håb i det kristne budskab. Det er forbundet med fællesskab, omsorg og åbenhed.

Derfor vil vi styrke:

• En åben kirke på alle planer
• Kirkens mange menneskelige ansigter
• Kirken som en engagerende sammenhæng for frivillige og ansatte

Stiftsadministrationen

Stiftsadministrationernes virke kan opsummeres i en række hovedformål:

1. Rådgivning: Stiftsadministrationerne yder juridisk og administrativ rådgivning til biskopperne i sager vedrørende præster og menighedsråd. Herudover rådgives menighedsråd og provstiudvalg i forbindelse med byggesager, herunder igangsætning af byggesagen. Stiftsadministrationerne er servicefunktion over for stifternes provstiudvalg i lejesager, ved køb og salg af præsteboliger, i sager vedrørende bortforpagtning af præstegårdsbrug, ved køb og salg af arealer til brug for kirke og kirkegård og andre ad hoc opgaver. Stiftsadministrationerne rådgiver menighedsråd og provstiudvalg i personalesager og økonomiforhold. Der ydes endvidere rådgivning vedrørende gravstedsområdet, herunder kirkegårdsvedtægter og – takster.
2. Folkekirkens styrelse: Stiftsadministrationerne varetager administrative opgaver for biskopperne i relation til rammerne for den kirkelige betjening af folkekirkens menigheder, herunder gives juridisk vejledning til biskopperne i sager om brug af folkekirkens kirker, fortolkning af menighedsrådsloven og menighedsrådsvalgloven og ansættelsesretlige forhold for præster. Stifterne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsøvrighederne i forbindelse med godkendelsessager vedrørende kirker og kirkegårde, tilsynet med menighedsrådene og behandling af plansager. Stiftsadministrationerne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsrådene. Stiftsadministrationerne samarbejder med Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd og andre kirkelige institutioner om folkekirkelige udviklingsopgaver m.v. Stiftsøvrighederne varetager sammen med provstiudvalgene tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning efter de bestemmelser, der er fastsat herom. Stiftsadministrationerne administrerer folkekirkens forsikringsordning for anlæg og ansatte i folkekirken.
3. Folkekirkens personale: Stiftsadministrationerne udfører administrative opgaver i forbindelse med de ansatte ved kirker og kirkegårde samt på præsteområdet, f.eks. godtgørelse og lønforhold. Gennem Folkekirkens Lønservice (FLØS) varetager administrationerne i stifterne lønservice for menighedsrådenes ansatte. Endvidere administreres løn og tjenstlige ydelser for præsterne, stiftspersonale og pensionsudbetalinger til fratrådte kirkefunktionærer. Herudover ydes bistand i sager om personaleforhold ved kirker og kirkegårde i forbindelse med ansættelse, lønfastsættelse og afskedigelse.
4. Folkekirkens økonomi: Stiftsadministrationerne varetager budget- og regnskabsopgaver i forbindelse med forvaltning af bevillinger fra fællesfonden, stiftsbidraget og stiftskapitalerne. Stiftsadministrationen varetager ligeledes forvaltningstilsyn for provstirevision af PUK-kasserne i provstierne.
5. En del af ovennævnte opgaver er placeret i stiftsadministrative centre, dette gælder f.eks. lønservice for menighedsrådenes ansatte, præster og administrativt ansatte i fællesfonden, regnskabsopgaver vedr. fællesfond, stiftsbidrag og stiftskapitaler, screening af plansager, samt administration af folkekirkens forsikringsordning.

Der er etableret 5 stiftscentre indenfor områderne:

• Kapitaladministration/gravstedsregistrering (KAS/GIAS) ved Viborg og Århus stifter
• Kirkefunktionærlønninger i FLØS ved Roskilde, Ribe og Haderslev stifter (SLM)
• Præstelønninger i FLØS ved Fyens stift, herunder stiftsadministrative lønninger i tilknytning til Folkekirkens Adm. Fællesskab i Lolland-Falsters stift (FLC)
• Screening af plansager ved Aalborg stift
• Administration af fællesfonden ved Folkekirkens Adm. Fællesskab i Lolland-Falster stift (ADF).

Stifternes Løncenter for Menighedsråd (SLM) blev etableret i 2016 med afdelinger i Ribe, Haderslev og Roskilde.  Centret ledes af kontorcheferne i Ribe, Haderslev og Roskilde, med en af biskopperne udpeget ansvarlig.

Mission

Det er Ribe Stifts mission på det kirkelige område at understøtte kirkens liv og vækst lokalt på menighedsrådsniveau og på provstiniveau.

Stiftsadministrationens mission er på den ene side at løse de opgaver, som er delegeret til stifterne og på den anden side at understøtte biskoppens teologiske arbejde i forhold til præster, provster, menighedsråd og stiftsråd.

Stiftsadministrationen løser følgende overordnede opgaver:

• Ansættelse og afskedigelse af præster
• Opgaver der knytter sig til præsternes ansættelse, som f.eks. fastsættelse af bolig-varmebidrag, bevilling af tjenestedragter, lønfastsættelse og -forhandling
• Sagsbehandling af byggesager
• Sagsbehandling af plansager
• Udvikling af opgavevaretagelsen
• Understøttelse af biskoppens funktion som gejstlige myndighed, arbejdsgiver for stiftets præster og samarbejdspartner for folkekirkens interessenter
• Sekretariat for stiftsrådet

Det er stiftsadministrationens overordnede mål er at yde en kvalitativt god rådgivning, sagsbehandling og korrekte afgørelser.

Stiftsadministrationernes opgaver har ændret sig de seneste år. Der er derfor stor fokus og bevågenhed på den tværgående opgaveløsning på tværs af stiftsgrænser, men også i relation til opgaveløsningen i forhold til stiftets provstier. Det gælder både i forhold til centre og i forhold til stiftsadministrationens myndigheds-, service- og konsulentopgaver.

Vi har i Ribe Stift igennem de seneste 3½ år arbejdet med kvalitet i opgaveløsningen, herunder beskrevet hvad vi mener er kvalitet i opgaveløsningen, hvordan vi arbejder med det og ikke mindst hvordan vi reflekterer over vores praksis. Vi har taget udgangspunkt i modellen ”Plan-do-act-study”, og dette fokus fastholder vi.

Samtidig er vi blevet udfordret af Coronapandemien fra 2020 til medio 2022. Det har betydet at vi i lange perioder har arbejdet hjemmefra. Det har vi gjort til vores fordel, sådan at vi har udarbejdet en arbejdsmodel, som vi arbejder videre med i 2022 med henblik på at finde de bedste rammer for hhv. hjemmearbejde og tilstedeværelse på arbejdspladsen. Udgangspunktet er naturligvis først og fremmest opgavevaretagelsen, herunder det gode interne samarbejde og arbejdsmiljø.

Formålet er, at vi fortsat har en høj kvalitet i opgaveløsningen og til stadighed får udviklet redskaber, der både kan understøtte en god trivsel i stiftsadministrationen og et mere udadrettet blik på de samarbejdspartnere, der har brug for vores hjælp og ekspertise.

Stiftets kerneopgaver omfatter:

• Præster og provster –løn og ansættelse
• Stiftsadministration

Stiftsadministrationens virke kan endvidere opsummeres i en række hovedformål:

1. Rådgivning:

Stiftsadministrationerne yder juridisk og administrativ rådgivning til biskopperne i sager vedrørende præster og menighedsråd. Herudover rådgives menighedsråd og provstiudvalg i forbindelse med byggesager, herunder igangsætning af byggesagen. Stiftsadministrationerne er servicefunktion over for stifternes provstiudvalg i lejesager, ved køb og salg af præsteboliger, i sager vedrørende bortforpagtning af præstegårdsbrug, ved køb og salg af arealer til brug for kirke og kirkegård og andre ad hoc-opgaver. Stiftsadministrationerne rådgiver menighedsråd og provstiudvalg i personalesager og økonomiforhold. Der ydes endvidere rådgivning vedrørende gravstedsområdet, herunder kirkegårdsvedtægter og – takster.

1. Folkekirkens styrelse:

Stiftsadministrationerne varetager administrative opgaver for biskopperne i relation til rammerne for den kirkelige betjening af folkekirkens menigheder, herunder gives juridisk vejledning til biskopperne i sager om brug af folkekirkens kirker, fortolkning af menighedsrådsloven og menighedsrådsvalgloven og ansættelsesretlige forhold for præster. Stifterne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsøvrighederne i forbindelse med godkendelsessager vedrørende kirker og kirkegårde, tilsynet med menighedsrådene og behandling af plansager. Stiftsadministrationerne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsrådene. Stiftsadministrationerne samarbejder med Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd og andre kirkelige institutioner om folkekirkelige udviklingsopgaver m.v. Stiftsøvrighederne varetager sammen med provstiudvalgene tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning efter de bestemmelser, der er fastsat herom. Stiftsadministrationerne administrerer folkekirkens forsikringsordning for anlæg og ansatte i folkekirken.

1. Folkekirkens personale:

Stiftsadministrationerne udfører administrative opgaver i forbindelse med de ansatte ved kirker og kirkegårde samt på præsteområdet, f.eks. godtgørelse og lønforhold. Gennem Folkekirkens Lønservice (FLØS) varetager administrationerne i stifterne lønservice for menighedsrådenes ansatte. Endvidere administreres løn og tjenstlige ydelser for præsterne, stiftspersonale og pensionsudbetalinger til fratrådte kirkefunktionærer. Herudover ydes bistand i sager om personaleforhold ved kirker og kirkegårde i forbindelse med ansættelse, lønfastsættelse og afskedigelse.

1. Folkekirkens økonomi:

Stiftsadministrationerne varetager budget- og regnskabsopgaver i forbindelse med forvaltning af bevillinger fra fællesfonden, stiftsbidraget og stiftskapitalerne samt forvaltningstilsyn for provstirevision af PUK-kasserne.
 

En del af ovennævnte opgaver er placeret i stiftsadministrative centre, dette gælder f.eks. lønservice for menighedsrådenes ansatte, præster og administrativt ansatte i fællesfonden, regnskabsopgaver vedr. fællesfond, stiftsbidrag og stiftskapitaler, screening af plansager, samt administration af folkekirkens forsikringsordning.

2.2. Ledelsesberetning

2.2.1. Faglige resultater

2.2.1.1. Administration af præster og provster samt stiftsadministration

Ribe Stift er helt overordnet nået i mål i forhold til de forventede faglige resultater og dette på trods af, at Ribe Stift også i starten af 2022 var ramt af coronarestriktioner som dels betød nedlukning og dels betød fortsat udskydelse af forskellige aktiviteter, som i stedet blev afviklet i efteråret 2022. Dette efterår blev således et travlt efterår.

De faglige resultater kan skitseres på 3 niveauer:

• Fastholdelse og videreudvikling af Ribe Stift som en hybrid arbejdsplads.
• Fortsat fokus på kvalitet i arbejdet, herunder dialog med samarbejdspartnere og øvrig omverden
• God opgaveløsning i fagligt velfungerende teams – øget spænd i opgaverne.

Ribe Stift som hybrid arbejdsplads

Arbejdet med Ribe stift som også en hybrid arbejdsplads er såvel en måde at integrere gode arbejdsformer lært under covid-19 på samt foranlediget af den udvikling, som har fundet sted med stiftscentrene. Mange medarbejdere i Ribe har mange hele eller halve arbejdsdage ude af huset.

Det var tanken, at der skulle arbejdes med integration af Ribe Stift som hybrid arbejdsplads hen over 2022, men vi fandt tidligt i 2022 en model med fælles fysisk fremmøde hver tirsdag og et tilrettelagt samarbejde, som rummede mulighed for både at arbejde hjemme, at være til møder både internt og eksternt, så det blev ikke nødvendigt med det store udviklingsarbejde. Vi har i efteråret 2022 spurgt vores allernærmeste samarbejdspartnere, om vi var tilgængelige nok og fik et bekræftende svar. Vi arbejder fortsat med modellen, som kræver løbende opmærksomhed og refleksion.

Kvalitet i arbejdet

Tilgængelighed og fortsat arbejde med udvikling af kvalitet i arbejdet er altafgørende for, at Ribe stift bedst muligt kan understøtte kirkelivet i stiftet og bedst muligt kan forvalte de opgaver, stiftet har. Det ligger os på sinde at sikre det gode kirkeliv, som findes mange steder i stiftet. Og biskoppen i sin embedsførelse lægger vægt på i sit tilsyn at opmuntre og inspirere og være i dialog med de steder, hvor der opstår problemer. Det er vigtigt at understøtte gudstjenestelivet og samspillet mellem kirke og det omkringliggende samfund. Det kræver et nærværende stift og nærværende provstier, som tager alvor af, at menighedsrådsarbejdet er præget af større kompleksitet og behovet for hjælp og støtte ofte mange steder er blevet større. 

Vi har gennem 3 år arbejdet med kvalitet i arbejdet og det har bl.a. manifesteret sig i henvendelser til menighedsråd, hvor de både er inviteret til at give feedback på afgørelser: kan de forstå dem, eller skal vi skrive tingene anderledes og i forhold til menighedsrådenes oplevelse af at være med i konsulentrunderne: giver det mening?

Vi har forsøgt os både med fysiske møder i Ribe og i provstierne og vi har forsøgt os med virtuelle møder, men det har desværre ikke været den store succes: der er få eller ingen, der har været interesseret i at give os feedback. Derfor må vi forsøge at finde nye veje til den dialog, der er så vigtig for at få en god opgaveløsning også lokalt.

God opgaveløsning

Vi oplever i stadig stigende grad, at vi fastholder de tidligere opgaver som myndighed, hvor vi behandler byggesager, plansager, klagesager, præsteansættelser m.m. samtidig med vi oplever en stigning i de opgaver, som løses i et samarbejde. Det er f.eks. arrangement af ”Folkekirkens introkurser”, projekt effektivisering af præsteansættelserne, projekt differentieret vedligehold, samarbejde om folkekirkens nye intranet, teamsamarbejde mellem kommunikationsmedarbejderne, samarbejde og kurser i KIS og i F2 og meget, meget mere. Derfor har man travlt, når man i dag arbejder i en stiftsadministration.

Vi har gennem de seneste år etableret teams på tværs af forskellige opgaveområdet, som er meget velfungerende. Det understøtter oplevelsen af fællesskab om opgaverne og sikrer videndeling om opgaveløsningen.

Præstenormering og bevilling

Ribe Stift er voldsomt udfordret af rekrutteringssituationen. Det er vi fordi der er for få præster til det antal ledige stillinger, der er, samtidig med at der er noget der tyder på, at præsterne bliver kortere tid i deres stillinger, f.eks. fordi de bruger det som et springbræt til at komme tilbage til de store byer og fordi aldersgennemsnittet og ancienniteten er høj, og mange går på pension eller står overfor at skulle på pension. Ved årsskiftet 2022/2023 var der udsigt til 16 stillingsopslag svarende til 10% af stillingerne i Ribe Stift. Da det er vigtigt, at menighedsrådet vælger en præst, som passer til sognet, er det ikke altid at den ene ansøger eller de to ansøgere passer til den konkrete stilling. Ribe stift er karakteriseret ved teologisk mangfoldighed med primært grundtvigsk præg.

Normeringsmæssigt er stiftet ligeledes udfordret, fordi stiftet frem til 2027 årligt skal afgive 0,45 årsværk, så Ribe Stift går fra en årsværksnormering på 151,35 i 2022 til 149,10 i 2027. Det har to væsentlige konsekvenser: For det første er det allerede i dag vanskeligt at opretholde gudstjenestelivet med den nuværende normering og for det andet betyder en mindre normering også mindre fleksibilitet ift. dækning af ledige stillinger, sygdom og ferie. Der er simpelthen færre til at løfte opgaven. Samtidig giver et lille budget mindre luft end et stort budget til at skabe mulighed for at præster kan gå ned i tid i en periode eller for at bruge ressourcer på særlige indsatser.

Bevillingsmæssigt er stiftet ligeledes udfordret af at den gennemsnitlige præsteløn inkl. sygedagpengerefusion, ferie, pensioner, AUB- og AES-bidrag er så høj, at det ikke er muligt at udnytte normeringen, hvis præstebevillingen skal overholdes. Det skyldes mange faktorer med de 3 vigtigste er følgende:

• Med indførelsen af ny løn er gennemsnitslønnen steget med flere hundrede tusinde indenfor de første 10 år,
• Emeriti får modsat tidligere fuld løn i henhold til overenskomst inkl. Pension. Det er en væsentlig merudgift til vikarer, hvor emeriti bliver brugt, som også samtidig øges på grund af øget stillingsledighed. Der er ligeledes vores formodning, at den ordning får nogle af de præster, der har optjent fuld pension til at gå på pension for i stedet at blive brugt som vikar.
• Den vanskelige rekrutteringssituation har gjort, at det har været nødvendigt i forbindelse med ansættelsen af nye præster at tilbyde en høj løn.

Når alt dette er sagt kan vi dog bryste os af, at vi i 2022 er nået i mål med et mindreforbrug på selve løndelen af præstebevillingen på 22 t. kr. ud af et samlet budget på 84 mio. kr. hvilket svarer til en udnyttelsesgrad på 100%.

Vi er ligeledes nået i mål med afvikling af præsternes ferie, som provstierne har været gode til at være tovholdere på.

2.2.1.2. Centeradministration

Stifternes Løncenter for Menighedsråd (SLM) løser lønopgaver for menighedsråd, kirkegårde og provstiudvalg i folkekirken, samt tværgående opgaver for Kirkeministeriet. SLM er et samarbejde mellem Haderslev, Roskilde og Ribe stifter og finansieres ved bevilling af fællesfonden.

Opgavevaretagelse og ressourceforbruget i 2022 har været påvirket af et fokus på normal drift efter covid-19 pandemiens ophør i foråret 2022.

Vi har i løncenteret fortsat med to ugentlige teamsmøder med hele personalet hvor der drøftes fejlsager i e-service, driftsmæssige forhold i øvrigt, og udveksles erfaringer og nyheder mellem lønafdelingernes medarbejdere indbyrdes og mellem teamleder/centerleder og medarbejdere. Teamsmøderne er meget værdifulde når vi arbejder fysisk på tre lokationer og møderne er med til at sikre sammenhængskraften i centeret og en ens kvalitet i opgaveløsningen medarbejderne imellem.

Af interne møder, har der i 2022 har været afholdt to virtuelle og to fysiske centermøder, et ledelsesmøder med biskopperne, fem teamsledelsesmøder med kontorchefer, samt de ovenfor omtalte onsdags- og fredagsmøder.

Af eksterne møder har der været afholdt fire styregruppemøder, fire forretningsgruppemøder, fire møder i lokaløkonomiarbejdsgruppen, to møder i stifternes kirkefunktionærarbejdsgruppe og to HR-gruppemøder.

I forhold til løndriften har 2022 igen været præget af diverse fejlsager.

I forhold til udviklingsopgaver har centeret gennemført en elektronisk brugertilfredshedsundersøgelse af centerets opgavevaretagelse, samt deltaget i udviklingsopgaver sammen med Kirkeministeriets IT-kontor om projekt den Gode ansættelse (Elektronisk brugerundersøgelse af arbejdsgange mellem kontaktpersoner og lønadministratorer, samt udarbejdelse af et elektronisk forklæde til kontaktpersoner som skal sikre at lønadministratorerne får alle relevante oplysninger fra kontaktpersonerne, ved ansættelse af nye medarbejdere). Centeret har sammen med ADF set på mulighederne for en styrkelse af den regnskabsmæssige rådgivning til menighedsrådene.

Centeret har udarbejdet en ny model for et aktivitetsbasseret budget og har ultimo 2022 fået tilrettet dataarkivet så der nu kan følges op på såvel timer som på forbrug på de relevante opgaver i centeret.

Centeret har to aktivitetsdrivere. Antal behandlede blanketter set i forhold tidsforbruget på denne opgave. Samt antal lønsedler set i forhold til tidsforbruget på rådgivning vedrørende lønbehandling og HR-rådgivning.

I 2022 har løncenteret behandlet i alt 39.865 blanketter fra menighedsrådene.Tidsforbruget på denne opgave har udgjort i alt 1488 timer. Løncenteret har således i 2022 behandlet 26,8 blanketter pr. time. Omkostningerne ved at behandle blanketterne har udgjort kr. 459.917, hvilket svarer til i gennemsnit 11,54 kr. pr. blanket.

I 2022 har løncenteret behandlet i alt 264.716 lønsedler. Tidsforbruget på rådgivning af lønadministratorer har udgjort i alt 5.309 timer. Antal lønsedler pr. rådgivningstime har således i 2022 udgjort 491,1. Omkostningerne ved rådgivningen har udgjort kr. 1.671.115, hvilket svarer til i gennemsnit 6,31 kr. pr. lønseddel.

2.2.1.3. Ledelsesmæssig vurdering

De opnåede resultater vurderes som tilfredsstillende.

2.2.2.  Den samlede økonomi

Årets samlede resultat viser et samlet overskud på 2.951. t.kr.

Oversigtstabel for hele stiftets omfang:

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. hvor stiftets økonomiske forhold er fordelt på de enkelte områder.

Stiftet var i foråret 2022 stadig præget af Coronapandemien, som havde indflydelse på den daglige drift og de handlemuligheder og fremtidige dispositioner som stiftet stod med og dermed hele økonomien og året resultat.

Da der først blev lukket op for landet og den frihed vi kender fra tidligere år, kom der godt gang i stiftets aktiviteter, som affødte stor mødeaktivitet både i huset, men også ekstern i menighedsråd, provstier, stifter, kirkeministeriet mv. Det har været tydeligt, at de hængepartier som Corona nedlukningen har medført, gav udslag i forøget travlhed i stiftet og hos eksterne aktører, hvilket også kunne ses på budgettet. Driften har været udfordret fra starten af 2022 og stiftet endte med et merforbrug på 145 t.kr., som tages fra akkumulerede opsparede midler fra tidligere år.

I stiftet kunne vi sætte gang i planlagte aktiviteter og få dem udført, en af glædelige begivenheder var afholdelse af biskoppen 60 års reception på Ribe Katedralskole, hvor bl.a maleriet til Ribe domkirke af biskoppen blev offentliggjort. Stiftet har som planlagt kunne holde ordinationer, stiftspræstemøde og stiftsmøde for menighedsråd, præster, provster og stiftspersonale.

Ligeledes er anlægsopgaver blevet udført på Ribe Bispegård efter den 10-årig bygningsrapport fra den Kgl. Bygningsinspektør.

Stiftet er nået i mål med at sikre ferieafholdelsen inden for tidsrammen for både stiftsadministration og for præster og provster, som har haft stor indvirkning på præstebevilllingen.

Feriepengeforpligtelsen. De 40% af statens bidrag til finansiering af den indefrosne feriepengeforpligtelse er ikke blevet indbetalt i 2022, men det er forventningen der indbetales, når finansloven er vedtaget i 2023.

Der har været en meget skarp opfølgning på præstebevillingen, som stort set ramte 0. Den nye seniorbonusordning vil være et fokusområde fra 2023.

Lønbevillingen: I stiftsadministrationen har der været en ledig stilling i perioden fra den 1.april 2022 til udgangen af september 2022. Stillingen ændrede karakter på baggrund af en vurdering af opgaveomfanget ift. servicering af menighedsrådenes behov for HR-assistance. Den 1. oktober 2022 blev der ansat en ny kommunikations- og projektmedarbejder på fuld tid i stiftet.

I månederne september-december 2022 havde vi ansat en i studiepraktik til at arbejde med Ribe Stifts vision. Opgaven var at gøre klar til at vi kunne starte det konkrete arbejde med udvalgene op fra januar 2023.

I SLM-centeret har der fra juni 2022 været en sygemelding på fuld tid, hvor arbejdet delvist blev genoptaget fra efteråret 2022.

Der har været mange aktiviteter og stor travlhed i efteråret 2022 som følge af, at vi skulle hente de arrangementer, der tidligere var blevet udsat på grund af Corona.

2.3. Kerneopgaver og ressourcer

Afsnittet indeholder en opfølgning på stiftets kerneopgaver med det formål af beskrive opgaverne og ressourceforbruget på disse, samt årets resultat i forhold til budgetforudsætningerne.

2.3.1 Administration af præstebevillingen samt Stiftsadministration

2.3.1.1. Økonomi

Præstebevillingen

Præstebevillingen (delregnskab 2 – Kirkeligt arbejde) er en samlet bevilling til alle stifter og skal samlet overholdes for de ti stifter. Bevillingen reguleres på tre parametre: Antallet af præstestillinger, statens tilskud til gejstlig betjening af folkekirken og fællesfondens bevilling til præsteløn.

Antallet af præstestillinger, som staten yder tilskud til, er reguleret i lov om folkekirkens økonomi og er normeret til 1892,8 årsværk, ofte benævnt 40/60-præster. Til 40/60-præsterne yder staten tilskud til 40 % af lønnen samt det fulde pensionsbidrag for tjenestemænd, og fællesfællesfonden finansierer de resterende 60 % af lønudgifterne. Der er desuden mulighed for at finansiere præstestillinger fuldt ud af fællesfonden, og pr. 31. december 2021 var der 101 stillinger som fællesfondspræster. Endelig kan der efter indstilling fra biskoppen og godkendelse i Kirkeministeriet etableres lokaltfinansierede præstestillinger finansieret af lokale kirkelige midler.

Statens tilskud til gejstlig betjening af folkekirken fremgår af finanslovens § 22.21. Tilskuddet herfra består ud over løn og pension til 40/60-præster også af løn- og pensionsudgifter til biskopper. Der er tale om en lovbunden bevilling, og den samlede bevilling må ikke overskrides.

Fællesfondens præstebevilling dækker desuden præsternes feriepengeforpligtelse, hvortil staten, ud over tilskuddet på finanslovens § 22.21, har forpligtet sig til også at dække 40% af 40/60-præsterne feriepengeforpligtelse. Et eventuelt mindre forbrug på feriepengeforpligtelsen kan ikke overføres til løn, men et eventuelt merforbrug skal dækkes af lønbevillingen.

Desuden dækker fællesfondsbevilling alle godtgørelser til præster for kørsel, tjenestedragter og flyttegodtgørelse – disse godtgørelser er ikke en del af lønnen. Bevillingen til godtgørelser er en selvstændig bevilling, og et eventuelt mindre forbrug kan dermed heller ikke overføres til løn.

Ribe Stift har en samlet bevilling på 83.839 mio. kr. og har i 2022 haft bevillingsudnyttelse på 100%. Samtidig udviser oversigten over normeringen, at der samlet set har været et mindreforbrug på 3,3 årsværk. Det betyder, at Ribe Stift ikke kan rumme hele årsværksnormeringen på 151,4 præster.

Årsagerne hertil er er flere. Det skyldes flere kvalifikationstillæg frem for engangsvederlag, øgede udgifter til emeriti, når de bliver brugt som vikarer, sammenholdt med et øget behov for brug af vikarer, øgede udgifter ifbm. at samtlige præster er overgået til ny løn. øgede udgifter til løngruppe 3 præsternes høje gennemsnitlige anciennitet samt at rekrutteringssituationen presser lønnen op.

Præstebevillingen viser et mindreforbrug på 1.624 t.kr., som dækker over følgende:
Lønforbruget på præsteløn er anvendt, der er et mindreforbrug på 22 t.kr. og det betegnes som meget tilfredsstillende.

Feriepengeforpligtelsen på præster viser et mindreforbrug på 665 t.kr., som skyldes at der er afholdt flere feriedage i 2022, som skyldes en tæt opfølgning på afvikling af præster og provsters ferie i 2022. Godtgørelser viser et mindreforbrug på 937 t. kr., som dels skyldes at der udbetales efter reelt forbrug af kilometer, ændring i mødeforpligtelserne efter overgang til Teams møder og geografiske forhold.

Stiftsadministrationen viser et mindreforbrug på 460 t.kr., som dækker over følgende:
På løndelen er der et mindreforbrug på 605 t. kr., som primært skyldes en vakant stilling i 6 måneder på HR-og kommunikationsområdet, der har ligeledes ikke været ansat yderligere teologiske konsulenter i 2022.

Øvrige drift viser et merforbrug på 145 t. kr. som forventet. Stiftet har fra starten af 2022 været klar over, at driften ville blive udfordret og at der skulle bruges midler fra akkumuleret overførsler fra tidligere år. Stiftets driftsudgifter er tilbage på normalt niveau efter Coronapandemien og i lighed med resten af Danmark har inflationen også haft sin indflydelse på stiftets driftsbevilling.
i 2022 har stiftet holdt en reception i anledning af biskoppen 60-års fødselsdag, der har været afholdt ordinationsmiddage i Ribe Bispegård samt en generel øget tilgang af møder i huset og ekstern ude af huset. Stiftet har fået udarbejdet en miljørapport og en ingeniørrapport til kommende vedligeholdelse af Ribe Bispegård. Generel er stiftsadministrationen fundet sit normale leje efter Coronapandemien.
 

Stiftsadministration

I den første halvdel af 2022 var stiftsadministrationens opgavevaretagelse fortsat påvirket af periodevise nedlukninger på grund af Coronapandemien. På aktivitetssiden har det primært haft den betydning, at der i første halvår var færre fysiske møder og mindre kørsel, men at der til gengæld i årets anden halvdel var en ophobning af aktiviteter, der skulle afvikles fra de foregående år.

I anden halvdel af 2022 har der været igangsat en række nye initiativer vedr. Ribe Stifts vision samt i forbindelse med at søsætte projekt ”Rekruttering og fastholdelse af præster i Ribe Stift”, som er et projekt, der sigter mod på den ene side at fastholde de præster, vi har ansat både ift. at gå på pension og ift. at blive i deres nuværende embede og på den anden, at synliggøre det attraktive ved at blive præst i Ribe Stift. Det er stiftsrådet der finansierer de forskellige aktiviteter, men stiftet støtter projektet med projektlederressourcer.

Gennemgående for hele året har været, at der har været mange (101) byggesager og dermed megen kontakt med både provstier og menighedsråd om sagerne ligesom der har været mange plansager (159). Hjælp til menighedsrådene i personalesager bliver ikke opgjort i tal, men det er vurderingen, at antallet er forholdsvist stabilt over år. Der er et tæt samarbejde med den personalekonsulent, der er ansat i Varde-Grene-Malt provstier.

I stiftsadministrationen har vi i lighed med tidligere år arbejdet med kvalitet i arbejdet. Her er der sat fokus på dialog om afgørelser i byggesager, herunder også dialog om det givtige i den måde vi afvikler konsulentrunder på. Der har imidlertid været vanskeligt at få menighedsrådene til at deltage på de fysiske og virtuelle møder og derfor må vi arbejde med nye koncepter. I bispesekretærteamet arbejder de med arbejdsgange på alle områder. Den understøttende funktion arbejder løbende med forbedring af bookning af og levering af god og sund mødeforplejning.

Vi har igennem de seneste år oplevet et større spænd i opgaverne forstået på den måde, at vi fortsat varetager en række opgaver i Ribe Stift typisk i forhold til myndighedsopgaver, men samtidig varetager stadig flere opgaver i et samarbejde mellem stifterne. Det udfordrer vores udsyn til menighedsråd og provstier, når stadig flere opgaver skal løses i et andet samarbejde, end det der ligger internt i stiftet. Et eksempel kan være håndtering af valget eller de interne opgaver som brugen og vedligeholdelsen af KIS og F2.

Dertil kommer alle de ”nyere opgaver” med arrangement af ”Folkekirkens introkurser”, efteruddannelse af stiftsmedarbejdere generelt og gennem videndeling og erfa-dage for byggesagsbehandlere og jurister og hk’ere der arbejder med rådgivning og vejledning på HR-området.

Endelig har vi søsat en lang række projekter på tværs af stifterne som f.eks. effektivisering af præsteansættelserne, projekt differentieret vedligehold, samarbejde om folkekirkens nye intranet, teamsamarbejde mellem kommunikationsmedarbejderne. Alle projekter, der understøtter en fagligt kvalificeret opgavevaretagelse, men som samtidigt bruger ressourcer. Derfor har man travlt, når man i dag arbejder i en stiftsadministration.

Centerbevilling:  

Centrets samlede resultat for 2022.

Der har været et mindreforbrug på SLM-bevillingen på 1.179 t.kr. og på 1.087 t.kr. i forhold til det aktivitetsbasserede budget for 2022. Der var budgetteret med et mindreforbrug på 91. t.kr.

Mindreforbruget kan hovedsageligt henføres til et mindreforbrug at timer på løncenterets opgaver. Vi havde budgetteret med et samlet forbrug i centeret på 12.885 timer, men forbrugte alene 11.194 timer på opgaverne, svarende til et mindreforbrug på 1.690 timer.

2.3.1.2. Personaleressourcer

Præstebevillingen

Årsværksnormeringen fremgår af Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi, LBK nr 95 af 29/01/2020 §20 stk. 2, hvor der er normeret 1892,8 stillinger, hvortil kommer 101 fællesfondspræstestillinger. Samtidig er det anerkendt, at dagpengerefusioner kan årsværkfastsættes (reducere årsværksforbruget). Stillinger og årsværk er fordelt mellem landets 10 stifter efter aftale mellem Kirkeministeriet og biskopperne.

Ribe Stift har i 2022 haft et mindreforbrug på antal årsværk svarende til 3,3 stilling.
Årsagen er at stiftet forsøger at begrænse overskridelse af præstebevillingen, ved mindre forbrug af vikarer. Stiftet ser en tendens til at årsværk er faldende, men at lønnen er stigende, hvilket ikke passer overens, men skyldes dels at stiftet har måtte ansætte emeritus præster og præster med højere anciennitet for at kunne afholde gudstjenester i sognene samt eftervirkninger af, at præsterne i stiftet har en højere lønramme en gennemsnittet på landsplan, dels pga. anciennitet og de rekrutteringsvanskeligheder som stiftet har med at finde nye præster til de vakante stillinger i sognene.

Stiftsadministrationen

HR- og kommunikationskonsulenten opsagde sin stilling og fratrådte med udgangen af marts 2022. HR- og kommunikationskonsulentens fratræden gav anledning til en analyse af, om det ville være hensigtsmæssigt med en anden profil til stiftsadministrationens nuværende opgavevaretagelse. Stillingen stod derfor ledig i 6 måneder ind til den 1. oktober 2022, hvor der blev ansat en projekt- og kommunikationsmedarbejder i stedet.

Der er de seneste år kommet et massivt pres på præstesekretærerne, som oplever flere der går på pension og en større personaleomsætning generelt. Samtidig betyder den vanskelige rekrutteringssituation at flere stillinger skal genopslås og at der skulle findes flere vikarer til de ledige stillinger. Der blev derfor ansat ekstra sekretærbistand i bispesekretærteamet medio 2022 med henblik på at kunne løse de ekstra opgaver.

I 2022 har stiftsadministrationen forøget årsværksforbruget ved ansættelse af en akademisk studiepraktikant i 4 måneder til varetagelse af implemtering af Ribe Stifts vision i stiftsudvalgene under Ribe Stiftsråd. Bispeskretærteamet har fået tildelt en ekstra medarbejder på 25 timer fra 1/7-2022 til ultimo 2024.

Biskoppens Teologiske medarbejder er blevet gjort til en permanet 25% stilling i stiftsadministrationen, ligeledes er stillingen som stiftes uddannelseskonsulent på 33% forlænget indtil 31/7-2025.
 

2.3.2. Centeradministration

Ribe Stift indgår sammen med Roskilde og Haderslev Stifter i Stifternes løncenter for menighedsråd (SLM). Løncentrets opgave er at bistå menighedsrådene med korrekt udbetaling af løn til kirkefunktionærer i stifterne. Der er i Ribe-afdelingen ansat 3 årsværk til opgaven med at servicere menighedsrådene, hvoraf den ene er ansat med en §56 stilling. Ribe-afdelingen har i 2022 udbetalt løn til kirkefunktionærerne i Ribe, Aalborg, Fyn og Lolland Falster stifter.

I SLM-afdelingen er der få administrative opgaver ud over løncenteropgaver, kontrol af udbetaling af løn til præsterne m.m.

2.3.2.1. Økonomi

Der er samlet et mindreforbrug på t.kr. 370 i SLM-centeret for Ribe Stift som skyldes et mindreforbrug af timer end oprindeligt budgettet samt forskel i timesatsen i forhold til det aktivitetsbasseret budget og den timepris som ADF-beregner. Dertil kommer en langtidssygemelding på fuld tid fra juni med en gradvis tilbagevenden fra efteråret og året ud i 2022.

Centerets samlede resultat for 2022 udgør et mindreforbrug svarende til et overskud på 1.179 t.kr. i forhold til den samlede bevilling jf. tabel 2.3.2.1.2.

2.3.2.2. Personaleressourcer

Løncentrets personaleforbrug er stort set uændret ift. 2021. Medarbejdergruppen er den samme som tidligere år, dog har en medarbejder været sygemeldt fra juni 2022. Først som en fuldtidssygemelding og dernæst med langsom tilbagevenden til arbejdet. Medarbejderen er kommet på fuld tid igen i 2023.

Opgaveporteføljen har været uændret.

2.4. Målrapportering

Ribe Stift har opfyldt hovedparten af målene for årets resultatmål. Årshjulet for at sikre afvikling af ferie fungerer, arbejdsgangene for byggesagerne, herunder byggesagsmodulet fungerer, årshjulet for ”Ny løn” fungerer ligeledes. I forhold til at arbejde med Ribe Stiftsadministration som en hybrid arbejdsplads, viste der sig mod forventning, ikke behov for de tiltag, der var lagt op til i resultatmålet. Det skyldes, at vi i løbet af 2021 og 2020 allerede havde gjort os erfaringer, som havde gjort os til habile hybrid-arbejdsplads deltagere. I forhold til SLM har vi ikke formået at bringe brugergrupperne ordentligt i spil igen efter vores møder med hhv. Øst- og Vestdanmark i 2021. Det har vi fokus på i 2023.

Den ledelsesmæssige vurdering er, at målopfyldelsen overordnet er tilfredsstillende.

2.5. Forventninger til det kommende år

Opgavemæssigt står Ribe Stift overfor massive udfordringer i forhold til at kunne rekruttere sognepræster til stiftet. Der er generelt et meget lille arbejdskraftudbud og det er vanskeligt at tiltrække præsterne til området. Derfor vil der både i 2023 og i årene fremover blive sat ind i forhold til at tiltrække præster og at fastholde de præster, vi allerede har. Da stiftet samtidig er udfordret af at skulle afgive præsteressourcer til de øvrige stifter, betyder det, at stiftet ikke har mulighed for at dække behovet for højmesser. Det vil derfor de kommende år være nødvendigt at finde nye og andre måder at være kirke på. Der vil derfor i de kommende år skulle bruges mange ressourcer på at finde nye tiltag, der kan understøtte og fastholde gudstjenester og det kirkelige liv i stiftet.

Stiftet vil forsat fastholde den stramme opfølgning, der er på præstebevillingen med henblik på at undgå overskridelser. Præstenormeringen i stiftet er nedadgående og i 2023 er der 150,90 årsværk, stiftet ser en tydelig nedgang i årsværk, samtidig med en stigning i lønudgifterne, som ikke passer overens. Stiftet er bevist om, at anciennitet og rekrutteringsvanskeligheder af præster har stor indflydelse på overholdelses af præstebevillingen. Ribe Stift har store problemer med at få nye præster til sognene og hvor brugen af vikarer og emeritus præster skal holdes på et niveau, så præstebevillingen ikke belastes yderligere.

I 2023 vil Ribe Stift med hjælp fra Ribe Stiftsråd nedsætte en paraplyorganisation, med en styregruppe og projektleder som tovholder, hvor der søges en 4-årig finansiering igennem Ribe Stiftsråd til projektet ”rekruttering og fastholdelse af præster” i Ribe Stift. Stiftet vil afsætte 0,5 årsværk til projektet.

Der arbejdes forsat med at implementere visionen for Ribe Stift ”Kirken er åben”, hvor der er fokus på de aktiviteter der er i stiftet og hvordan visionen kan understøttes til formidling og vidensdeling hos menighedsråd, præster og provster i stiftet. Ribe Stiftsråd har valgt, at hvert udvalg nedsat under stiftsrådet, skal sørge for at videreformidle visionen til de aktører som er en del af udvalgsarbejdet.

Stiftet vil i 2023 igangsætte undervisning af stiftsansatte i konflikthåndtering med en ekstern udbyder.

Stiftet har fokus på og en vis bekymring for den inflation, som bl.a.  krigen i Ukraine har medført ift. til hvilken betydning det får for stiftes økonomi.

På renoveringsområdet forventes der at være gang i 2 projekter i løbet af 2023.

1. Udvendig renovering og vedligeholdelse af Ribe Bispegård, jævnfør den kgl. Bygningsinspektørs 10-årige bygningsrapport. Finansiering sker via anlægsbevillinger fra fællesfondens anlægsreserve, som er søgt og tildelt for 2022 og 2023.
2. Projektering af en ny terrasse i bispehaven, som afholdes af stiftes driftsbevilling.
    

Følgende tværstiftslige projekter vil blive afsluttet i 2023:

• Effektivisering af arbejdsgange vedr. præsteansættelser
• Projekt Differentieret vedligeholdelse
• Liturgisk forum (fælles bevilling - Haderslev Stift er tovholder på bevillingen)
• Folkekirkens Nye Intranet
   

Præstebevillingen viser et mindreforbrug på 1.624 t.kr., som dækker over følgende:
Lønforbruget på præsteløn er anvendt, der er et mindreforbrug på 22 t.kr. og det betegnes som meget tilfredsstillende.

Feriepengeforpligtelsen på præster viser et mindreforbrug på 665 t.kr., som skyldes at der er afholdt flere feriedage i 2022, som skyldes en tæt opfølgning på afvikling af præster og provsters ferie i 2022. Godtgørelser viser et mindreforbrug på 937 t. kr., som dels skyldes at der udbetales efter reelt forbrug af kilometer, ændring i mødeforpligtelserne efter overgang til Teams møder og geografiske forhold.

Stiftsadministrationen viser et mindreforbrug på 460 t.kr., som dækker over følgende:
På løndelen er der et mindreforbrug på 605 t. kr., som primært skyldes en vakant stilling i 6 måneder på HR-og kommunikationsområdet, der har ligeledes ikke været ansat yderligere teologiske konsulenter i 2022.

Øvrige drift viser et merforbrug på 145 t. kr. som forventet. Stiftet har fra starten af 2022 været klar over, at driften ville blive udfordret og at der skulle bruges midler fra akkumuleret overførsler fra tidligere år. Stiftets driftsudgifter er tilbage på normalt niveau efter Coronapandemien og i lighed med resten af Danmark har inflationen også haft sin indflydelse på stiftets driftsbevilling.
i 2022 har stiftet holdt en reception i anledning af biskoppen 60-års fødselsdag, der har været afholdt ordinationsmiddage i Ribe Bispegård samt en generel øget tilgang af møder i huset og ekstern ude af huset. Stiftet har fået udarbejdet en miljørapport og en ingeniørrapport til kommende vedligeholdelse af Ribe Bispegård. Generel er stiftsadministrationen fundet sit normale leje efter Coronapandemien.

Lønbevillingen i SLM-centret viser et mindreforbrug på 370 t.kr. som dels skyldes langtidssygemelding af medarbejder på fuld tid fra juni 2022 og resten af året samt indførelse af en ny timeregistreringsramme og et mindre tidsforbrug på løncenteropgaverne end budgetteret. Det har vist sig at der er forskel i den timesats som det aktivitetsbasserede budget er lavet ud fra og den timepris som ADF-beregner.

Fokus vil være på almindelig drift og udvikling af centerets servicemæssige betjening af lønadministratorerne og kontaktpersoner, dels som en opfølgning på den gennemførte brugertilfredshedsundersøgelse, og dels som følge af forventet implementering af projekt den gode ansættelse.

Desuden opstartes forberedelsen af det kommende udbud af FLØS i 2025.

Vi har budgetteret med et samlet timeforbrug i centeret på 13.120 timer. Det øgede timeforbrug skyldes dels afsat timer til forberedelse af udbuddet dels afsatte timer på implementering af projekt den gode ansættelse og endelig en ensretning af registreringspraksis.

Vi budgetter med et forbrug på i alt kr. 4.911.526. Centeret har en bevilling på i alt 4.756.007 kr. Merforbruget dækkes af det akkumulerede overskud på lønmidlerne.

3. Regnskab

3.1. Resultatopgørelse mv.

Tabellen viser den samlede økonomiske aktivitet ved stiftet, hvor alle delregnskaber er summeret op.

Nærmere redegørelse vedrørende årets resultat og budget 2023 fremgår af henholdsvis pkt. 2.og 3.6. Anvendt regnskabspraksis fremgår af bilag 4.8.

3.1.1. Resultatdisponering
 

Det forventes at de videreførte midler i egenkapitalen anvendes indenfor de næste regnskabsår.
I 2023 vil der på løndelen være fuld beskæftigelse i stiftsadministrationen, der planlægges ansættelse af projektmedarbejder 1. halvår af 2023 til varetagelse af det kommende projekt om ”rekruttering og fastholdelse af præster”.

Driften er i lighed med 2022 underfinansieret og der forventes at gøre brug af opsparede midler fra tidligere år i 2023, stiftet planlægger at igangsætte nyetablering af bispehavens terrasse og belægning af gangsystem. Der vil være nye opgaver som biskoppen er initiativtager til og som vil blive udført i løbet af 2023.
Videreførte anlægsprojekter på 545 t.kr. vil sammen med den bevilget anlægsreserve for 2023 blive udført til renovering og vedligeholdelse af Ribe Bispegård, jævnført den 10-årig bygningsrapport fra den Kgl. Bygningsinspektør, opgaven er planlagt til udførelse fra maj til september 2023.

Der er ingen projekter med særskilt projektbevilling ultimo 2022.
Aalborg Stift har refunderet lønomkostninger til Ribe Stift for deltagelse i det nye projekt om Folkekirken nye Intranet.

Bevillingsafregning til anvendelse indenfor de kommende budgetår i Ribe stiftsadministrationen.

3.2. Balance (Status)

Likviditet stilles til rådighed af fællesfonden – jf. Fællesfondens årsrapport.

3.3. Egenkapitalforklaring

3.4 Likviditet og låneramme

Stiftets likviditet reguleres løbende gennem året ved likviditetsregulering fra fællesfonden – jf. tabel 3.3.3. I 2022 har der ikke været behov for at lave likviditetsregulering derfor er saldoen 0,- kr.
Årsagen er at fællesfonden har ønsket at holde likviditeten i kontanter frem for at foretage investeringer. Pga. uro på finansmarked.

3.5. Opfølgning på lønsumsloft

3.6. Bevillingsregnskab

4. Bilag
 

4.1. Noter til resultatopgørelse og balance
 

4.1.1. Noter til resultatopgørelse

 

Der har været en ekstraordinær indtægt for forsikringsenheden på 1 stk. tjenestedragt i forbindelse med brand af tjenestebolig i stiftet. Der har ingen ekstraordinære udgifter været i 2022.

4.1.2. Noter til balancen

Ribe Stift har ingen Immaterielle og materielle anlægsaktiver i 2022.

Der har ikke været udviklingsprojekter under udførelse i stiftet i 2022.
 

Forklaringer på tilgodehavender:
Forklaringer på tilgodehavender ses på debitorlisten pr. 31/12-2022 som er trukket fra Navision Stat, som primært er tilgodehavender fra menighedsråd vedrørende lokalfinansieret præster i sognet.
Andre tilgodehavender skyldes refusionsudbetaling fra Forsvaret vedrørende vikarer på feltpræster som er udsendt.

Forklaringer på periodeafgrænsninger:
Udgifter som er vedrørende 2022, men som først betales i 2023.
Skyldig A-skat, sygedagpengerefusioner, feriekonto og hensat feriegodtgørelse.
 

Noter til passiver.

Leverandører af varer og tjenesteydelser som er bogført i 2022, men som først forfalder til betaling i 2023, kan ses på kreditorlisten pr. 31/12-2022 som er trukket fra Navision Stat.
Over-/merarbejde er reguleret skyldig lønhensættelse til medarbejdere i stiftet, opgørelsen er lavet ud fra M-tid pr. 31/12-2022.

Anden kortfristet gæld er skyldig ATP som forfalder til betaling den 7/2-2023 for 4. kvartal 2022, og AUB, AES og AFU forfalder til betaling den 14/4-2023 for 4.kvartal 2022.

Periodeafgrænsning er biskoppens bolig/varme bidrag, DMR Miljørapport for 2022, samt seniorordning for 2022, som udlignes i 2023.

Oversigten viser skyldige feriepenge og indefrysning af feriepenge for præster, fællesfondspræster, lokalfinansierede præster m.m., og administrativt personale i Ribe Stift.

Der er udleveret 5 stk. rekvisitioner til præster og provster af 22. t. kr. til køb af præstekjoler i 2022, men hvor udgiften først afholdes i 2023.

Stiftet har ingen eventualforpligtelse til leasing udgifter i 2022.

4.2. Indtægtsdækket virksomhed
 

Stiftet har ingen indtægter fra indtægtsdækket virksomhed i 2022.

4.3 Specifikation af årsværksforbrug
 

Note til tabel 4.3.2.: Tidligere er årsværksforbrug blevet beregnet ud fra en samlet forventet registrering for fuldtidsansatte på 1.924 pr. år. Da der ikke tidsregistreres på helligdage, er det korrekte forventede timetal 1.864 timer. Dette er rettet i tabellen både for regnskabsåret og for de forudgående år, hvorfor der vil være en diskrepans ift. opgørelser i tidligere årsrapporter.

Note til tabel 4.3.3: Tidligere er årsværksforbrug blevet beregnet ud fra en samlet forventet registrering for fuldtidsansatte på 1.924 pr. år. Da der ikke tidsregistreres på helligdage, er det korrekte forventede timetal 1.863 timer. Dette er rettet i tabellen både for regnskabsåret og for de forudgående år, hvorfor der vil være en diskrepans ift. opgørelser i tidligere årsrapporter.

Note til tabel 4.3.2.: Tidligere er årsværksforbrug blevet beregnet ud fra en samlet forventet registrering for fuldtidsansatte på 1.924 pr. år. Da der ikke tidsregistreres på helligdage, er det korrekte forventede timetal 1.864 timer. Dette er rettet i tabellen både for regnskabsåret og for de forudgående år, hvorfor der vil være en diskrepans ift. opgørelser i tidligere årsrapporter.

Note til tabel 4.3.3: Tidligere er årsværksforbrug blevet beregnet ud fra en samlet forventet registrering for fuldtidsansatte på 1.924 pr. år. Da der ikke tidsregistreres på helligdage, er det korrekte forventede timetal 1.863 timer. Dette er rettet i tabellen både for regnskabsåret og for de forudgående år, hvorfor der vil være en diskrepans ift. opgørelser i tidligere årsrapporter.

4.4. Projektregnskaber

4.4.1. Særskilt projektbevilling iflg. bevillingsbrev – Delregnskab 3/Formål 99

Stiftet har ingen særskilte projektbevillinger i 2022.

 

4.4.1.1. Afsluttede projekter

Stiftet har ingen afsluttede projekter i 2022.

4.4.1.2. Igangværende projekter

Stiftet har ingen igangværende projekter i 2022.

4.4.2. Anlægspuljeprojekter i stiftet – Delregnskab 9/Formål 98
4.4.2.1. Afsluttede projekter

Rapportering:

4.4.2.2. Igangværende anlægsprojekter

Rapportering:

4.4.3. Anlægspuljeprojekt (AdF-regnskab) – Delregnskab 9/Formål 98

4.4.3.1. Afsluttede projekter
 

Stiftet har ingen anlægspuljeprojekter i ADF-regnskabet for 2022

4.4.3.2. Igangværende projekter

Stiftet har ingen igangværende projekter i ADF-regnskabet for 2022.

1. 1. Legatregnskaber
       

De 3 legat regnskaber er fra regnskabsåret 2021. Der er i 2022 fortaget revision af regnskaberne ved Revisionscentret Ribe.

I bestyrelsen for Anna C.A. K. Bramsens mindelegat sidder Biskoppen over Ribe Stift.

I bestyrelsen for Det Mathurinske legat og Tredelingen under det Mathurinske legat sidder stiftsøvrigheden i Ribe Stift. Ribe Stift har på nuværende tidspunkt et samarbejde i gang med Civilstyrelsen om ændring til nye fundatsregler/vedtægter for de 2 legater. Ændringen skal foretages, da stiftsamtmandens funktion har ændret sig og dermed har indflydelse på stiftsøvrighedens rolle i bestyrelsen.

4.6. Forvaltning af øvrige aktiver

Stiftet har ingen forvaltning af øvrige aktiviteter i 2022.

4.7 Biregnskab vedr. bindende stiftsbidrag

Der er i hvert stift nedsat et Stiftsråd (nedsat i henhold til bekendtgørelse nr. 95 om lov om folkekirkens økonomi af 29. januar 2020). Stiftsrådets hovedopgaver kan opdeles således:

• At bestyre stiftsmidlernes forvaltning. Stiftsrådet bestyrer midlerne på menighedsrådenes vegne og fastsætter herunder en politik for udlån af stiftsmidlerne til de lokale kasser. Stiftsmidlerne, som består af kirkernes og præsteembedernes kapitaler udgør på landsplan ca. 4,6 milliarder kr.
• At udskrive og bestyre et bindende stiftsbidrag fra kirkekasserne til aktiviteter i de enkelte stifter. Det bidrag, som udskrives, kan ikke overstige 1 procent af den lokale ligning i de enkelte ligningsområder i stiftet.

Stiftsrådet består af stiftets biskop, stiftets domprovst, 1 repræsentant for stiftets provster, 3 repræsentanter for stiftets præster, samt 1 menighedsrepræsentant fra hvert provsti (for Lolland-Falsters stift dog 2 menighedsrepræsentanter fra hvert provsti).

Ribe Stifts sammensætning af stiftsrådet er vedlagt som bilag.

Stiftsrådet beslutter størrelsen og anvendelsen af det bindende stiftsbidrag udskrevet blandt stiftets kirkekasser.

Det bindende stiftsbidrag kan anvendes på følgende aktiviteter i stiftet:

1. Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster
2. Formidling af kristendom
3. Udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter
4. Mellemkirkeligt arbejde

4.7.1 Faglige resultater
 

Ribe Stiftsråd har i 2022 haft følgende stiftsudvalg:

• Redaktionsudvalget – Årbog 2022 – titel ”Fra kanten om kernen”
• Udvalg for kirkelig undervisning
• Udvalg for Kirkeligt Socialt arbejde og Diakoniudvalget
• Gudstjenesteudvalget
• Stiftspræst og udvikling af retræte Fanø
• Turisme i Ribe Stift
• FEKK – Forum for Europæisk kirkeret og kirkekundskab.
• Unge- og Kirkeudvalg
• Det tværkulturelle mødested i Ribe Stift
• Kirken i møde med andre – Det mellemkirkelige stiftsudvalg er hjemhørende her.

Hvert stiftsudvalg holder løbende igennem året informationsmøder, arrangementer mv indenfor sit speciale. Der tilstræbes at have et stiftsrådsmedlem med i hvert udvalg. Stiftsrådet har i 2022 arbejdet med at få inddraget visionen for Ribe Stifts i udvalgsarbejdet, samt taget initiativ til udvikling og etablering af nye udvalg gældende fra 2023.

På hvert stiftsrådsmøde behandles ansøgninger og der bevilges midler til kirkelige formål indenfor stiftets grænser.

Ribe Stiftsråd har bevilget midler og støtte til mange forskellige projekter, her et udpluk:

• Differentieret vedligeholdelse af bygninger (fælles stiftslig arbejdsgruppe)
• Tænketank for forfulgte kristne
• Akademi til ikke-teologer, søndagsgudstjeneste (samarbejde med andre stifter)
• Prædikenfestival mellem Haderslev og Ribe Stifter
• Kirkemusikerfestival i Billund
• Bog Forening af Kirkegårdskultur
• Kirkeblad for indsatte i fængsler
• Filmpris Gabriel ved landsforeningen af Menighedsråd
• Rødding Konvent
• Tværkulturelle kristne lejre
• Bog – Skabt, skrøbelig og håbefuld af Biskop Elof Westergaard
• Bog om 75-års jubilæum offentlig ordination af kvindelige præster
• Festskrift til domprovst Jens Torkild Baks afsked.
• RAMS samlesangsarrangement i Ribe Domkirke
• Bladet Åndehullet til fængsler
• KMS-konference 2022
• Stiftspræst, arbejde med åndelig søgende i Ribe Stift
• Fejring af 75 året for kvinders ordination i den danske folkekirke.
• Projektet 24 timer i Ribe Stift

4.7.2 Den samlede økonomi

Årets økonomiske resultat er et overskud på 158 t.kr. overskuddet er hensat under kortfristet gæld lokalt niveau til fremtidig brug i 2023, så regnskabet går i nul for året. Resultatet vurderes at være tilfredsstillende. Stiftsrådets er godt i gang med at planlægge nye projekter, hvor visionen for Ribe Stifts skal indarbejdes samt udvikle og udarbejde nye udvalg, som skal etableres og igangsættes fra 2023. De nuværende udvalg er stille og rolig kommet godt fra start efter Coronapandemien.  
Baggrunden for vurderingen er nærmere gennemgået senere i dette afsnit.

Indtægten fra det bindende stiftsbidrag var i 2022 på 2.175 t.kr., hvilket svarer til 0,55 % af udskrivningsgrundlaget i stiftet. Det bindende stiftsbidrag kan maksimalt udgøre 1% af udskrivningsgrundlaget i stiftet.

Det bindende stiftsbidrag administreres af stiftet, og indgår i stiftets balance for fællesfondsaktiviteter i øvrigt under delregnskab 36, og der er således ikke udarbejdet en selvstændig balance for bidraget.

Stiftsrådet kan overføre et eventuelt overskud fra år til år, opført som kortfristet gæld lokalt niveau på stiftets balance. En oversigt over Ribe Stiftsråds overførsler er nærmere beskrevet i afsnit om resultatdisponering.

Årets økonomiske resultat på 158 t.kr. er sammensat som vist herunder i tabel 4.7.2.1

Tabel 4.7.1. Formålsopdelt bindende stiftsbidrag

Som det fremgår af tabel 4.7.2.1 har stiftsrådet et overskud i balancen på 158. t.kr.
Overskuddet overføres til tidligere års optjening som er hensat på balancen i fællesfondens regnskab for Ribe Stift, under delregnskab 36 for Det bindende stiftsbidrag, konto ”kortfristet
gæld lokalt niveau”.

Formål 75 - Stiftet har som planlagt afholdt stiftspræstemøde og stiftsmøde, samt udgivet den årlige Årbog ultimo året til menighedsråd, præster mv.
Formål 76 – midlerne er anvendt til formålet, stiftsudvalget kirkelig undervisning.
Formål 77 -  provstikurser for præster har ikke været afholdt som planlagt, pga. Coronapandemien. Stiftsudvalgene er kommet godt fra start med planlægning af nye projekter i udvalgene, men mangler stadig at komme op på tidligere års niveau før Coronapandemien.
Formål 78 – Udvalget har i efteråret 2022 været på studierejse i Rumænien og afholdt udvalgsmøder.
Formål 79 – bevilget støtte er løbende udbetalt efter anmodning. Enkle poster er overført til 2023.

Resultatdisponering

Det samlede resultat for Det bindende stiftsbidrag er 2.068 t.kr., som er hensat i balancen under delregnskab 36 i Ribe Stifts regnskab for fællesfonden.
Ribe Stiftsråd har valgt at der i 2023 skal nedsættes nye udvalg samt tildele større beløb til projekter i Ribe Stift. På den baggrund forventer stiftsrådet at anvende de opsparende midler fra tidligere år indenfor de næste par år.

4.7.3. Forventninger til det kommende år

4.7.3.1.Økonomiske rammer
 

Ribe Stiftsråd har valgt at fastholde udskrivningsprocenten på 0,55% og med en samlet ramme på 2.257.325, - kr. for Det bindende Stiftsbidrag i 2023.

Stiftsrådet har i efteråret 2022 nedsat 3 nye udvalg til opstart og igangsætning fra 2023.
De nye udvalg er, arbejdsmiljøudvalg, åbne kirker om dagen og rekruttering af medlemmer til menighedsrådsvalg. Stiftet har i efteråret 2022 haft etableringsmøder med de kommende udvalg.
Der er ligeledes blevet justeret i det gamle udvalg, hvor enkle udvalg udgår og andre får nye navne.

Stiftsrådet planlægger at give tilskud til et større 4-årigt projekt til rekruttering og fastholdelse af præster i stiftet. Projektet skal organiseres som en paraplymodel med en styregruppe, hvor en repræsentant fra stiftsrådet skal deltage. Ribe Stift vil være tovholder på projektet med en projektansvarlig på 50% ansættelse i perioden.  Stiftsrådet forventer at skulle afsætte ca. 1,2 millioner kr. til projektet over den 4-årige periode. Projektet forventes at blive godkendt og igangsat til foråret 2023. Besøg af teologistuderende i stiftet vil fremover være indeholdt i ovenstående projekt.

Derudover vil stiftsrådet i lighed med tidligere år fastholde igangværende projekter som udvikling og fastholdelse af kursusforløb for præster i Ribe Stift, som pt. er supervision og provstikurser.

Der vil være fokus på udvalgsstrukturen, hvor den nye vision for Ribe Stift ”Kirken er åben” skal indarbejdes og bruges i den daglige drift. Stiftsrådet vil have visionen synliggjort og have den ud at arbejde i menighedsrådene, provstierne og stiftet samt offentligheden, som skal gøres bekendt med visionen, når der bl.a. sendes ansøgninger ind til Stiftsrådet.

Derudover forventer stiftsrådet løbende at igangsætte nye projekter, som vil være til gavn for det kirkelige liv i Ribe Stift.

Der forventes et normalt driftsår for 2023, hvor aktiviteter i de nuværende udvalg skal fortsætte og finde deres arbejdsgang i dagligdagen. Stiftsrådet er opmærksomme på eksterne påvirkninger i samfundet og at der vil komme inflation i Danmark, som kan få indflydelse på økonomien.

De opsparende midler på Det bindende stiftsbidrag fra tidligere år forventes anvendt indenfor de kommende år.

4.7.4. Eksterne påvirkninger
 

Af hensyn til mødedeltagerne holdes Stiftsrådsmøderne som sene eftermiddags/aftens møder i Ribe Stifts landemodesal. Repræsentanter fra stiftsrådet deltager løbende hen over året i møder som har tilknytning til stiftsrådsarbejdet, der ses en stigning i disse møder, som i 2022 er formands- og fællesmøder med de andre stifter og visionsarbejdet i Ribe Stift.

Stiftets journalsystem F2, hvor mødemodulet er tilgængeligt, er fortsat en udfordring for stiftet og deltagerne i Ribe Stiftsråd.

4.7.5. Detaljeret projektoversigt

 

Oversigt – Sammensætning af Ribe Stiftsråd
 

Ribe Stiftsråd er valgt for perioden 1/11-2021 til 31/10-2025 og består af følgende medlemmer:

• Biskop – Elof Westergård – født medlem
• Domprovst – Jens Torkild Bak (fratrådt maj 22) nu Morten Fester Thaysen – født medlem
• Formand – Lars Hansson – menighedsrepræsentant valgt for Ringkøbing provsti
• Provst – Preben Kræn Christensen – provsterepræsentant
• Sognepræst – Marianne Zeuthen – præsterepræsentant
• Sognepræst – Gert Nicolajsen (fratrådt juli 22) nu Jakob Legarth – præsterepræsentant
• Sognepræst – Mette Hvid-Olsen – præsterepræsentant
• Menighedsrepræsentant – Elsemarie Dam-Jensen – valgt for Tønder provsti
• Menighedsrepræsentant – Dagmar Warming – valgt for Ribe Domprovsti
• Menighedsrepræsentant – Else Marie Riis Madsen – valgt for Grene provsti (næstformand)
• Menighedsrepræsentant – Erik Nielsen – valgt for Skjern provsti
• Menighedsrepræsentant – Erik Juhl – valgt for Varde provsti
• Menighedsrepræsentant – Elna Ludvig Jørgensen – valgt for Malt provsti
• Menighedsrepræsentant – Elsebeth Nebeling – valgt for Skads provsti

Erik Juhl er valgt til budgetsamråd – gyldighed 1 år
Lars Hansson er valgt til bestyrelsen for Fælleskapitalforvaltning – gyldighed 4 år

4.8. Anvendt regnskabspraksis i fællesfonden

Krav til regnskabsmæssigt materiale er beskrevet i bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden. Kapitel 7 om aflæggelse af regnskab i bekendtgørelsen fastsætter de generelle krav til regnskabsaflæggelsen, konsolidering og revision.

Årsregnskaberne udarbejdes under hensyntagen til tilgodehavender, forudbetalte og skyldige beløb m.v., så regnskabet giver et retvisende billede af indtægter og udgifter i det pågældende år samt af aktiver og passiver ved årets udløb.

Fra 1. januar 2017 er internt køb og salg af varer og tjenesteydelser registreret særskilt. Sådanne interne transaktioner elimineres ved konsolidering af fællesfondens samlede regnskab. Internt køb og salg af IT-varer og –tjenesteydelser registreres særskilt fra 1. januar 2018.

Fællesfondens regnskab er aflagt i henhold til de statslige regler for omkostningsbaserede regnskaber, jf. Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning med de undtagelser, der følger af fællesfondens særlige karakter.

Værdiansættelse

Fællesfondens aktiver omfatter bygninger, inventar, maskiner m.v. Udstyr og inventar optages under aktiver i regnskabet i henhold til de af Moderniseringsstyrelsens udfærdigede værdiansættelsesprincipper.

Bygningerne er registreret i det administrative fællesskabs regnskab. Der anvendes statens princip for værdiansættelse og regnskabsmæssig behandling af ejendomme, hvor aktivet optages til kostpris fordelt på grundværdi og bygninger og opskrives med større renoveringer, udvidelser m.m. Grundværdien afskrives dog ikke, og bygningsværdien afskrives over 50 år.  Kostprisen for fællesfondens bygninger og grunde blev pr. 31. december 2010 sat til den i 2010 udmeldte offentlige ejendomsvurdering for 2009.

Immaterielle og materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der aktiveres kun IT-enkeltaktiver med en kostpris på 50.000 kr. eller derover og med en forventet levetid på mere end ét år. IT-udstyr under 50.000 kr. straksafskrives.

Alle aktiver afskrives lineært over følgende perioder:

Bygninger m.v.

Grunde og arealer:                 Ingen afskrivninger

Bygninger:                              50 år

Almindelige installationer:       20 år

Særlige installationer:             10 – 20 år

Indretning af lejede lokaler:                         10 år eller kontraktens varighed

Øvrige

Inventar:                                 3 år

Programmel :                                               3-8 år

IT-hardware:                           3 år

I forbindelse med investeringer af fællesfondens likvider, er den planlagte tidshorisont tre år. Derfor anvendes finansielle anlægsaktiver og ikke omsætningsaktiver. Der investeres i obligationer. Obligationer optages til købsværdi på balancen. Når obligationer sælges eller udtrækkes indgår en gevinst/et tab målt i forhold til købsværdien i årets resultat. Er der ved køb/salg en vedhængende renteudgift/indtægt så indgår denne også i årets resultat ved købs-/salgstidspunktet, svarende til de skattemæssige regler for håndtering af vedhængende rente. Ved årets udgang beregnes/reguleres urealiseret kursgevinst/-tab på obligationsbeholdningen, dvs. forskellen mellem den bogførte købsværdi og den aktuelle kursværdi. Den urealiserede kursgevinst/-tab indgår i driftsresultatet, og på særskilt egenkapitalkonto. Finansielle anlægsaktiver er registreret i det administrative fællesskabs regnskab.

Fællesfondens egenkapital udgøres af egenkapitalen primo tillagt årets resultat, eventuelle reserveringer (Pensionsforpligtigelsen, igangværende projekter samt videreført fri egenkapital i fællesfondens institutioner) samt forskydninger i balancen. Gældsforpligtelser omfatter skyldige feriepengeforpligtelser, skyldigt over-/merarbejde og evt. forpligtelser i forbindelse med åremålsansættelse. Pensionsforpligtelsen er registreret i det administrative fællesskabs regnskab.