I samarbejde med Ribe Domprovsti og Grene Provsti inviterer vi teologistuderende til en uforglemmelig uge fra den 11.-17. august 2025. Oplev Jylland på nærmeste hold, bo i børnenes hovedstad, Billund, eller charmerende og historiske Ribe og følg en erfaren præst i deres daglige arbejde.
Gennem samtaler, praktiske opgaver og deltagelse i gudstjenester får du en unik mulighed for at lære præstelivet indefra. Mød biskoppen, provsterne og præsterne fra begge provstier, og lad dig inspirere af deres fortællinger og erfaringer.
Vi sørger for logi og refunderer dine transportomkostninger. Men skynd dig - der er kun 10 pladser tilgængelige, og tilmeldingen lukker den 27. juni 2025. Grip chancen og vær med til at forme din fremtid.
Læs meget mere om ugen og tilmeld dig her.
Er du nysgerrig på tidligere sommerpraktikker i Ribe Stift, kan du læse om dem her.