Direkte til indholdet Link til Folkekirkens intranet FIN

Jobopslag: Bliv en del af et engageret og bæredygtigt fællesskab i Frøs Pastorat

Stillingsopslag

Frøs Pastorat søger en dedikeret sognepræst til at styrke samarbejdet mellem præster, kirke-kulturmedarbejdere og menighedsråd.

Billede af Lintrup Præstegaard
Billede af Køkkenalrum
Billede af kontor
Billede af baggang
Billede af forgang
Billede af soveværelse
Billede af køkkenalrum
Billede af Hjerting Kirke
Billede af Hygum Kirke
Billede af Lintrup Kirke
Billede af Øster Linder Kirke
Billede af Rødding Sognekirke

Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Frøs Pastorat, Malt Provsti er ledig til besættelse den 1.september 2025 eller snarest derefter.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

Har du lyst til at læse mere om Frøs Pastorat og hvordan kirkelivet m.v. er i sognene, kan vi anbefale, at du orienterer dig på pastoratets hjemmeside:
Link til sognets hjemmeside: Frøs Pastorat

Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Ribe Stifts hjemmeside Ribe Stift: Ledige stillinger og via Stiftets Facebook-side.

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)

Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken. 

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Lintrupvej 19, 6660 Lintrup. 

Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 4.390,54. Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte 1 af menighedsrådene samt provsten for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Elof Westergaard, ligeledes inden ansøgningsfristen udløbe.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Ribe Stift pr. mail til: kmrib@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00

Kontaktoplysninger MR-formand Jens Christian Kølbæk Andersen, Lintrup og Hjerting Sogn
Telefon 30 11 54 23 ∙ E-mail: 8947-@-SOGN.DK

Kontaktoplysninger MR-formand Anita Hougaard Snor, Sønder Hygum Sogn
Telefon 50 92 09 55 ∙ E-mail: 8951-@-SOGN.DK

Kontaktoplysninger MR-formand Karina Britt Jacobsen, Rødding Sogn
Telefon 23 45 05 40 ∙ E-mail: 8949-@-SOGN.DK

Kontaktoplysninger MR-formand Henning Jensen, Øster Lindet Sogn
Telefon 40 17 52 77 ∙ E-mail: 8953-@-SOGN.DK

Kontaktoplysninger provst Peter Viuff, Malt Provsti: 
Telefon 61 61 92 50 ∙ E-mail: malt.provsti-@-km.dk 

Kontaktoplysninger Ribe Stift
Telefon 75 42 18 00∙ E-mail: kmrib-@-km.dk

Kontaktoplysninger biskop Elof Westergaard,
v/bispesekretær Dorte Ib:
Telefon 40 11 80 92∙ E-mail: kmrib-@-km.dk 

 

Opslag af stillingen:   6. maj 2025
Ansøgningsfrist:   26. maj 2025


Ny præst søges til Frøs Pastorat
 – Enestående mulighed i et levende og engageret lokalsamfund 

Brænder du for at forkynde evangeliet og være en nærværende del af både kirkeliv og lokalsamfund? 

I Frøs Pastorat har vi en unik mulighed til dig, der ønsker en præstestilling med hjerte, mening og samarbejde i centrum. 

Hvem er vi? 

Frøs Pastorat består af fem kirker, hvoraf du som præst får hovedopgaver i Hygum, Lintrup og Hjerting sogne. 

Vi tilbyder en spændende hverdag med alsidige opgaver, stor lokal opbakning og samarbejde med to præstekolleger og engageret kirke- og kulturmedarbejder.

Du får mulighed for base i Lintrup Præstegård – en smuk og renoveret, bevaringsværdig præstebolig i et børnevenligt område. Huset rummer bl.a. konfirmandlokale og en stor, lukket have. 

Om kirkerne og fællesskabet: 

Lintrup Kirke arbejder aktivt på at udvikle nye tilbud og har installeret moderne AV-udstyr til at styrke formidlingen. Her holdes jævnligt gudstjenester og fællesspisning i Lintrup Aktivitetscenter – især i forbindelse med børn og unge. 

Hjerting Kirke bruges til gudstjenester ved særlige lejligheder og arrangementer som koncerter og temagudstjenester – bl.a. en populær lysgudstjeneste i vintermørket. 

Sdr. Hygum Kirke ligger højt og smukt placeret og regnes som en af Sønderjyllands fineste landsbykirker. Med plads til ca. 180 mennesker danner den ramme om både religiøse og kulturelle begivenheder. Kirkegården er bæredygtigt anlagt med bl.a. æblehave og sansehave. 

Vi søger en præst, der: 

⚫ ønsker at indgå i et tæt, ligeværdigt samarbejde med de 2 andre præster, medarbejdere og menighedsråd 

⚫ er synlig, lyttende og engageret i hverdagslivet i sognene 

⚫ har lyst til at styrke børn og unges plads i menighedslivet 

⚫ formår at skabe relationer på tværs af alder og baggrund 

⚫ er åben for både tradition og fornyelse 

⚫ ser kirken som en aktiv del af lokalsamfundet og det frivillige foreningsliv 

Vores vision 

Vi drømmer om en folkekirke, hvor åbenhed, nærvær og fællesskab er i centrum. En kirke, hvor alle – uanset livssituation – føler sig velkomne, og hvor troen får plads til at leve og vokse i takt med tiden. Vi tror på bæredygtige fællesskaber, lokal forankring og kirker, der er relevante og levende. 

Er du den præst, vi leder efter?

Så glæder vi os til at høre fra dig og invitere dig ind i et meningsfuldt og varmt fællesskab.

 

Med venlig hilsen
 

Menighedsrådene i Frøs Pastorat