Direkte til indholdet Link til Folkekirkens intranet FIN

Årsrapport 2021 inkl. Det bindende stiftsbidrag

1. Påtegning

Årsrapporten omfatter regnskabet forRibe Stift, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med revisionen af regnskabet m.v.
Årsrapporten er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabs-væsen mv. for fællesfonden.
Desuden er årsrapporten udarbejdet i henhold til Moderniseringsstyrelsens vejledning (december 2021) med mindre tilpasninger.
I henhold til bekendtgørelsen udarbejdes der endvidere en konsolideret årsrapport for fællesfondens samlede aktiviteter.

Påtegning

Det tilkendegives hermed,

  1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,
  2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og
  3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af institutionen, der er omfattet af årsrapporten.
  4. at regnskabet vedr. det bindende stiftsbidrag (bilag 4.7) er godkendt af stiftsrådet.

Ribe, den 18. marts 2022

 

 

 

 

Elisabeth Aggerbeck

Stiftskontorchef

 

Elof Westergaard

Biskop

                                                                                                                                                   

2. Beretning

2.1. Præsentation af stiftet

Et stift er en geografisk forvaltningsmæssig institution under Kirkeministeriet.

Et stift er en geografisk enhed og samtidig en forvaltningsmæssig institution under Kirkeministeriet. Stiftet finansieres bevillingsmæssigt af Fællesfonden og modtager derudover tilskud fra staten til aflønning af hovedparten af stiftets sognepræster hvoraf staten betaler 40%. Herudover finansieres en lille del af præsterne som finansieres 100 % fra Fællesfonden – kaldet fællesfondspræster.

Folkekirken i Danmark er inddelt i 10 stifter. Kirken i Grønland er også et stift i folkekirken. Hvert stift forestås af en biskop og en stiftsøvrighed (biskop og stiftamtmand i forening).

Ribe Stift er et geografisk stort stift, der strækker sig fra Bur Sogn i nord (Holstebro Kommune) til Ubjerg i syd (Tønder Kommune). Stiftet består af 8 provstier, 105 pastorater og 200 sogne, 169 menighedsråd, 213 kirker og 152,7 årsværkspræster, heraf 8 provster.

Teologisk er kirken i Ribe Stift rammen om:

  • vedkommende formidling af evangeliet
  • engageret og inspirerende dåbsoplæring og kristendomsoplysning
  • medmenneskelig omsorg
  • tilværelsestolkning i åben dialog
  • god kirkelig forvaltning

Stiftsadministrationernes virke kan opsummeres i en række hovedformål:

  1. Rådgivning: Stiftsadministrationerne yder juridisk og administrativ rådgivning til biskopperne i sager vedrørende præster og menighedsråd. Herudover rådgives menighedsråd og provstiudvalg i forbindelse med byggesager, herunder igangsætning af byggesagen. Stiftsadministrationerne er servicefunktion over for stifternes provstiudvalg i lejesager, ved køb og salg af præsteboliger, i sager vedrørende bortforpagtning af præstegårdsbrug, ved køb og salg af arealer til brug for kirke og kirkegård og andre ad hoc opgaver. Stiftsadministrationerne rådgiver menighedsråd og provstiudvalg i personalesager og økonomiforhold. Der ydes endvidere rådgivning vedrørende gravstedsområdet, herunder kirkegårdsvedtægter og – takster.
  2. Folkekirkens styrelse: Stiftsadministrationerne varetager administrative opgaver for biskopperne i relation til rammerne for den kirkelige betjening af folkekirkens menigheder, herunder gives juridisk vejledning til biskopperne i sager om brug af folkekirkens kirker, fortolkning af menighedsrådsloven og menighedsrådsvalgloven og ansættelsesretlige forhold for præster. Stifterne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsøvrighederne i forbindelse med godkendelsessager vedrørende kirker og kirkegårde, tilsynet med menighedsrådene og behandling af plansager. Stiftsadministrationerne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsrådene. Stiftsadministrationerne samarbejder med Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd og andre kirkelige institutioner om folkekirkelige udviklingsopgaver m.v. Stiftsøvrighederne varetager sammen med provstiudvalgene tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning
  3. efter de bestemmelser, der er fastsat herom. Stiftsadministrationerne administrerer folkekirkens forsikringsordning for anlæg og ansatte i folkekirken.
  4. Folkekirkens personale: Stiftsadministrationerne udfører administrative opgaver i forbindelse med de ansatte ved kirker og kirkegårde samt på præsteområdet, f.eks. godtgørelse og lønforhold. Gennem Folkekirkens Lønservice (FLØS) varetager administrationerne i stifterne lønservice for menighedsrådenes ansatte. Endvidere administreres løn og tjenstlige ydelser for præsterne, stiftspersonale og pensionsudbetalinger til fratrådte kirkefunktionærer. Herudover ydes bistand i sager om personaleforhold ved kirker og kirkegårde i forbindelse med ansættelse, lønfastsættelse og afskedigelse.
  5. Folkekirkens økonomi: Stiftsadministrationerne varetager budget- og regnskabsopgaver i forbindelse med forvaltning af bevillinger fra fællesfonden, stiftsbidraget og stiftskapitalerne.

Stiftsadministrationen varetager ligeledes forvaltningstilsyn for provstirevision af PUK-kasserne i provstierne.

  1. En del af ovennævnte opgaver er placeret i stiftsadministrative centre, dette gælder f.eks. lønservice for menighedsrådenes ansatte, præster og administrativt ansatte i fællesfonden, regnskabsopgaver vedr. fællesfond, stiftsbidrag og stiftskapitaler, screening af plansager, samt administration af folkekirkens forsikringsordning.

Der er etableret 5 fagcentre indenfor områderne:

  • Kapitaladministration/gravstedsregistrering (KAS/GIAS) ved Viborg og Århus stifter
  • Kirkefunktionærlønninger i FLØS ved Roskilde, Ribe og Haderslev stifter (SLM)
  • Præstelønninger i FLØS ved Fyens stift, herunder stiftsadministrative lønninger i tilknytning til Folkekirkens Adm. Fællesskab i Lolland-Falsters stift (FLC)
  • Screening af plansager ved Aalborg stift
  • Administration af fællesfonden ved Folkekirkens Adm. Fællesskab i Lolland-Falster stift (ADF).

Stifternes Løncenter for Menighedsråd (SLM) blev etableret i 2016 med afdelinger i Ribe, Haderslev og Roskilde.  Centret ledes af kontorcheferne i Ribe, Haderslev og Roskilde, med en af biskopperne udpeget ansvarlig.

Mission

Det er Ribe Stifts mission på det kirkelige område at understøtte kirkens liv og vækst lokalt på menighedsrådsniveau og på provstiniveau.

Stiftsadministrationens mission er på den ene side at løse de opgaver, som er delegeret til stifterne og på den anden side at understøtte biskoppens teologiske arbejde i forhold til præster, provster, menighedsråd og stiftsråd.

Stiftsadministrationen løser følgende overordnede opgaver:

  • Ansættelse og afskedigelse af præster
  • Opgaver der knytter sig til præsternes ansættelse, som f.eks. fastsættelse af bolig-varmebidrag, bevilling af tjenestedragter, lønfastsættelse og -forhandling
  • Sagsbehandling af byggesager
  • Sagsbehandling af plansager
  • Udvikling af opgavevaretagelsen
  • Understøttelse af biskoppens funktion som gejstlige myndighed, arbejdsgiver for stiftets præster og samarbejdspartner for folkekirkens interessenter
  • Sekretariat for stiftsrådet

Det er stiftsadministrationens overordnede mål er at yde en kvalitativt god rådgivning, sagsbehandling og korrekte afgørelser.

Vision

Ribe Stiftsråd vedtog i 2021 en ny vision for Ribe Stift:

Kirken er åben 

Klar relevant kristen forkyndelse og menneskeligt fællesskab

Vores opgave er at give en rig kristen tradition videre i et samspil med den verden, vi er en del af. Der er ånd og kraft, kærlighed og frihed, glæde og håb i det kristne budskab. Det er forbundet med fællesskab, omsorg og åbenhed.

Derfor vil vi styrke:

  • En åben kirke på alle planer
  • Kirkens mange menneskelige ansigter
  • Kirken som en engagerende sammenhæng for frivillige og ansatte
 

Stiftsadministrationen

Stiftsadministrationernes opgaver har ændret sig de seneste år. Der er derfor stor fokus og bevågenhed på den tværgående opgaveløsning på tværs af stiftsgrænser, men også i relation til opgaveløsningen i forhold til stiftets provstier. Det gælder både i forhold til centre og i forhold til stiftsadministrationens myndigheds-, service- og konsulentopgaver.

Vi har gennem de seneste 2½ år arbejdet med kvalitet i opgaveløsningen, herunder beskrevet hvad vi mener er kvalitet i opgaveløsningen, hvordan vi arbejder med det og ikke mindst hvordan vi reflekterer over vores praksis. Vi har taget udgangspunkt i modellen ”Plan-do-act-study”, og dette fokus vil vi fastholde fremover.

Samtidig er vi blevet udfordret af Coronapandemien fra 2020 og frem til i dag. Det har betydet at vi i lange perioder har arbejdet hjemmefra. Det har vi gjort til vores fordel, sådan at vi har udarbejdet en arbejdsmodel, som vi arbejder videre med i 2022 med henblik på at finde de bedste rammer for hhv. hjemmearbejde og tilstedeværelse på arbejdspladsen. Udgangspunktet er naturligvis først og fremmest opgavevaretagelsen, herunder det gode interne samarbejde og arbejdsmiljø.

Formålet er, at vi fortsat har en høj kvalitet i opgaveløsningen og til stadighed får udviklet redskaber, der både kan understøtte en god trivsel i stiftsadministrationen og et mere udadrettet blik på de samarbejdspartnere, der har brug for vores hjælp og ekspertise.

Kerneopgaver

Stiftets kerneopgaver omfatter:

  • Præster og provster –løn og ansættelse
  • Stiftsadministration, herunder Stifternes løncenter for menighedsråd

Stiftsadministrationens virke kan endvidere opsummeres i en række hovedformål:

  1. Rådgivning:

Stiftsadministrationerne yder juridisk og administrativ rådgivning til biskopperne i sager vedrørende præster og menighedsråd. Herudover rådgives menighedsråd og provstiudvalg i forbindelse med byggesager, herunder igangsætning af byggesagen. Stiftsadministrationerne er servicefunktion over for stifternes provstiudvalg i lejesager, ved køb og salg af præsteboliger, i sager vedrørende bortforpagtning af præstegårdsbrug, ved køb og salg af arealer til brug for kirke og kirkegård og andre ad hoc opgaver. Stiftsadministrationerne rådgiver menighedsråd og provstiudvalg i personalesager og økonomiforhold. Der ydes endvidere rådgivning vedrørende gravstedsområdet, herunder kirkegårdsvedtægter og – takster.

  1. Folkekirkens styrelse:

Stiftsadministrationerne varetager administrative opgaver for biskopperne i relation til rammerne for den kirkelige betjening af folkekirkens menigheder, herunder gives juridisk vejledning til biskopperne i sager om brug af folkekirkens kirker, fortolkning af menighedsrådsloven og menighedsrådsvalgloven og ansættelsesretlige forhold for præster. Stifterne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsøvrighederne i forbindelse med godkendelsessager vedrørende kirker og kirkegårde, tilsynet med menighedsrådene og behandling af plansager. Stiftsadministrationerne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsrådene. Stiftsadministrationerne samarbejder med Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd og andre kirkelige institutioner om folkekirkelige udviklingsopgaver m.v. Stiftsøvrighederne varetager sammen med provstiudvalgene tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning efter de bestemmelser, der er fastsat herom. Stiftsadministrationerne administrerer folkekirkens forsikringsordning for anlæg og ansatte i folkekirken.

  1. Folkekirkens personale:

Stiftsadministrationerne udfører administrative opgaver i forbindelse med de ansatte ved kirker og kirkegårde samt på præsteområdet, f.eks. godtgørelse og lønforhold. Gennem Folkekirkens Lønservice (FLØS) varetager administrationerne i stifterne lønservice for menighedsrådenes ansatte. Endvidere administreres løn og tjenstlige ydelser for præsterne, stiftspersonale og pensionsudbetalinger til fratrådte kirkefunktionærer. Herudover ydes bistand i sager om personaleforhold ved kirker og kirkegårde i forbindelse med ansættelse, lønfastsættelse og afskedigelse.

  1. Folkekirkens økonomi:

Stiftsadministrationerne varetager budget- og regnskabsopgaver i forbindelse med forvaltning af bevillinger fra fællesfonden, stiftsbidraget og stiftskapitalerne samt forvaltningstilsyn for provstirevision af PUK-kasserne.

En del af ovennævnte opgaver er placeret i stiftsadministrative centre, dette gælder f.eks. lønservice for menighedsrådenes ansatte, præster og administrativt ansatte i fællesfonden, regnskabsopgaver vedr. fællesfond, stiftsbidrag og stiftskapitaler, screening af plansager, samt administration af folkekirkens forsikringsordning.

Stifternes Løncenter for Menighedsråd, SLM, er dannet med det formål at varetage lønbehandlingen for menighedsråd, kirkegårde og provstiudvalg i folkekirken og sikre at der udbetales korrekt løn til tiden. Centeret drives som et samarbejde mellem Haderslev, Ribe og Roskilde stifter, med en lønafdeling i hvert stift.

Det tre centerstifters kontorchefer indgår i en fælles ledelse. Kontorcheferne varetager på skift rollen som ansvarshavende centerleder. Stiftskontorchefen i Haderslev var i 2021 udpeget som ansvarshavende centerleder og har i den forbindelse indgået i programledelsesmøder og anden mødeaktivitet i relation til løncentret.

De enkelte lønafdelinger fungerer i den nuværende struktur som selvstændige bevillingsenheder.

2.2. Ledelsesberetning

2.2.1. Faglige resultater

2.2.1.1. Administration af præster og provster samt stiftsadministration

Udfordringen for kirkerne i Ribe Stift har i 2021 på den ene side været, ikke at medvirke til at øge smittefaren og samtidig være nærværende til stede, som kirke for medlemmerne og borgerne i det danske samfund. Reglerne har til enhver tid skullet holdes og samtidig har vi skulle være kirke. Det har fordret stor lokal ansvarlighed og præsternes og de øvrige kirkeligt ansattes både fantasi og skønsomhed. At være kirke handler jo om at tale evangeliet ind i menneskers liv og danne ramme om menneskers liv fra fødsel til død, og det også i en covid-19 tid. Stiftets opgave har i den sammenhæng i høj grad været at understøtte de enkelte sogne, præster og ansatte. Sparring med provsterne i deres tilsyn har her også udgjort en væsentlig opgave. Der er efter vores opfattelse blevet udvist en høj grad af ansvarlighed lokalt og mange præster, menighedsråd og kirkeligt ansatte har udvist megen kreativitet til gavn og glæde for mennesker og menigheder lokalt.

Som i 2020 forløb 2021 med en gradvis åbning gennem forår og sommer, hvorefter nye restriktioner kom til i løbet af efteråret. Julen 2021 blev også mærket af de stærke restriktioner, men vi undgik dog en turbulent situation som i forbindelse med julens gudstjenester 2020. Dog mærkedes der klart stor tilbageholdenhed i forbindelse med især juleaftensgudstjenesterne 2021.

Coronapandemien har sat sig sine spor, en vis træthed mærkes, og der er derfor al god grund til i de kommende år at have fokus på præsters og andre ansattes trivsel. Selv om folkekirken står stærkt i Ribe Stift med en høj medlemsprocent, er der desuden al god grund til at fremme en åben og vedkommende kirke.

En ny vision for Ribe stift forventer vi kan være også til både hjælp og inspiration i de kommende år. Det lykkedes, på trods af de hindringer, som pandemien forårsagede, i 2021 at komme i hus med en ny vision for Ribe stift. Visionen lyder i al sin korthed: Kirken er åben. Klar relevant kristen forkyndelse og menneskeligt fællesskab. Bag udarbejdelsen af vision stod et udvalg bestående af repræsentanter fra stiftsrådet, provsterne samt biskoppen. Stiftsrådet har i begyndelsen af 2022 arbejdet med visionen og vedtager sine prioriteringer på sit førstkommende møde i maj 2022. I forbindelse med udarbejdelsen af visionen blev der afholdt en lang række møder rundt om i Ribe Stift med folk og medlemmer i alle aldre. Provster, præster og menighedsrådsmedlemmer deltog samt medlemmer af folkekirken i alle aldre og med både lidt og større tilknytning til kirken. Disse møder, hvor der tales om folkekirken, vil fortsat blive prioriteret af biskoppen.

En stor udfordring for Ribe Stift er den præstemangel, som gør sig gældende i flere dele af landet. Problemet forstærkes af vanskeligheder med at få nyuddannede præster ud af universitetsbyerne. Rekruttering af præster til stiftet er et hovedfokus. Et udvalg under uddannelseskonsulenten arrangerer i den forbindelse højskoledøgn for studerende og teologistuderende fra de to universiteter var inviteret til og deltog i det afholdte folkemøde i oktober 2021. I 2022 vil dertil komme mulighed for sommerophold i ferielandet for studerende. Et arrangement, som et af stiftets otte provstier vil stå for. Situationen er imidlertid alvorlig, for så vidt der oftest kun er ganske få ansøgere til stillingerne i stiftet, og de, som søger, passer ikke nødvendigvis med den kirkelige observans, som søges i sognet.

I 2021 godkendte kirkeministeren biskoppernes indstilling til præstefordeling for 2022-27. Som i den foregående periode skal Ribe stift også i den kommende periode afgive mere end to stillinger til andre af landets stifter. Ribe Stift vil således ved udgangen af 2027 havde mistet knap syv præstestillinger på knap to årtier. Da Ribe Stift er landets tredjestørste stift arealmæssigt og karakteriseret ved mange mindre landsbyer, hvor befolkningen har en stærk folkekirketilknytning, mindsker reduktionen af præster kirkens mulighed for at være nærværende til stede overalt. En præst mindre svarer til ca. firs færre gudstjenester per år. Det er biskoppens opfattelse, at vi med afgivelsen af præster i den kommende periode klart har nået smertegrænsen for at leve op til folkekirkens pejlemærke om at kunne være kirke overalt i landet.

Ribe Stifts fokus på at imødegå præstemangel, stiftets tiltag til at rekruttere præster samt afgivelsen af præster i de kommende fem år kalder samtidig på vigtigheden af, at der skabes attraktive præstestillinger i Ribe Stift. Et tidligere arbejde i Tønder provsti for nogle år siden følges nu op af et arbejde i Malt provsti. Et udvalg ledet af provsten har i 2021 afleveret et forslag til strukturændringer i Malt provsti. Et forslag, som vægter både lokal forankring og som mere samarbejde mellem præsterne. Forslaget har allerede medført en enkelt ændring af sognegrænser og et udvidet samarbejde mellem flere præster. De øvrige forslag vil blive drøftet med de respektive menighedsråd i løbet af 2022.

I 2021 lykkedes det så endelig at afvikle det stort anlagte folkemøde med temaet Grænsen, en markering af 100 året for Genforeningen som skulle have været afholdt i 2020. Det lykkedes over al forventning og med stor opbakning at afholde disse dage. Folkemødet havde mere end 150 arrangementer i Ribe by, og stort set alle var endog meget velbesøgte. Samspillet mellem kirke og kommuner, stiftets mange institutioner og talrige organisationer var forbilledligt. Folkemødet var det andet i rækken, og der er allerede tanker om et nyt i 2026. Folkemødet har udviklet sig til en slags signaturbegivenhed i Ribe Stift.

Ribe Stiftsadministration har ligesom i 2020 også i 2021 været påvirket af Coronapandemien.  Ansatte har i lange perioder af 2021 været sendt helt eller delvist hjem, og samarbejdet og opgaveløsningen er foregået via de virtuelle medier. Modsat 2020 har det at tilrettelægge arbejdet efter Coronapandemien dog været dagligdag: sådan var det bare, og vi gør også nu i højere grad brug af at arbejde hjemme og at holde en tættere kontakt med provsterne via korte månedlige virtuelle møder. Derfor er det lykkedes os at afvikle de almindelige sagsbehandlingsopgaver på samme niveau som tidligere på trods at pandemien.

I efteråret, hvor der var åbnet op for afholdelse af arrangementer, blev imidlertid forholdsvis presset, fordi kurser, konferencer, møder med mere, som var blevet udsat over de seneste par år, blev afviklet her. I julen blev landet atter lukket ned, men dog uden helt så store stramninger som i julen 2020.

I forhold til præstebevillingen, har det haft stor betydning, at stiftet i marts 2021 blev klar over, at præstebevillingen ville blive overskredet, hvis ikke der blev sat hårdt ind på at begrænse udgifterne. Det blev derfor meldt ud, at

  • Der kun ville blive bevilget vikarer i meget begrænset omfang ved ledighed og sygdom
  • Der kun i meget begrænset omfang ville blive givet studieuger
  • Der kun ville blive givet engangsvederlag ved lønforhandlingerne ultimo 2021

Det viste sig ved en analyse af budgettet, at hovedårsagen primært var en følge af, at gennemsnitslønnen ligger over den mulige gennemsnitsløn for budgettet. Gennemsnitslønnen er et resultat af det samlede lønforbrug for præster og provster, vikarer, emeriti og ledige/besatte stillinger. Det lykkedes heldigvis med et ganske lille merforbrug på præstebevillingen og en udnyttelsesgrad på 100,1%

I efteråret 2021 måtte vi ligeledes sætte ind i forhold til at sikre, at både præster og stiftsansatte fik afviklet deres ferie. Som følge af overgangen til en ny ferieordning, var der udsigt til, at Ribe Stift ville få et stort merforbrug, fordi præsterne ikke havde afholdt deres ferie. Ved en stor indsats fra ikke mindst provsterne lykkedes det at få al tilgodehavende ferie afviklet inden årsskiftet.

Opgaveporteføljen har på kerneopgaverne, byggesager, plansager, rådgivning af menighedsråd, myndighedsbehandling og forvaltning af stiftets økonomier er blevet varetaget som tidligere år.

På det tværstiftslige samarbejde deltager repræsentanter fra Ribe Stift i

  • Projekt ”Effektivisering af arbejdsgangene ved præsteansættelser
  • Projekt ”Differentieret vedligehold”
  • Liturgiprojektet
  • Projektsamarbejde på kommunikationsområdet.
  • Undervisning af nyansatte i Folkekirken

 

2.2.1.2. Centeradministration

Stifternes Løncenter for Menighedsråd (SLM) løser lønopgaver for menighedsråd, kirkegårde og provstiudvalg i folkekirken, samt tværgående opgaver for Kirkeministeriet. SLM er et samarbejde mellem Haderslev, Roskilde og Ribe stifter og finansieres ved bevilling fra fællesfonden.

 

Opgavevaretagelse og ressourceforbruget i 2021 har været påvirket Coronapandemien og nedlukningen af samfundet i starten af året. Personalet har således arbejdet hjemmefra indtil juni måned. Vi har i løncentret fortsat med to ugentlige virtuelle møder med hele personalet hvor der drøftes fejlsager i e-service, driftsmæssige forhold i øvrigt, og udveksles erfaringer og nyheder mellem lønafdelingernes medarbejdere indbyrdes og mellem teamleder/centerleder og medarbejdere. De virtuelle møder er meget værdifulde når man arbejder fysisk på tre lokationer og møderne er med til at sikre sammenhængskraften i centeret og en ens kvalitet i opgaveløsningen medarbejderne imellem. På trods af pandemien er det lykkedes at opretholde normal løndrift, undervisningsaktiviteter og udviklingsaktiviteter. Pandemien har faktisk været en fordel for centeret, idet der er indhøstet værdifulde erfaringer med virtuel samarbejde medarbejderne imellem, som der kan bygges videre på også efter at restriktionerne er ophørt.

Af interne møder, har der i 2021 været afholdt to virtuelle og to fysiske centermøder, fire teamledelsesmøder med biskopperne, fire teamledelsesmøder med kontorchefer, samt de ovenfor omtalte onsdags- og fredagsmøder.

 

Af eksterne møder har der været afholdt fire styregruppemøder, fire forretningsgruppemøder og to HR-gruppemøder.

 

Den 26. april lykkedes det tillige at gennemføre et virtuelt brugergruppemøde med lønadministratorerne, hvor fokus var på tilfredsheden med FLØS supportforum, FLØS-nyt og forsiden af Løncenter for menighedsråd, centerets undervisningstilbud og centerets faglige og servicemæssige prioriteringer.

I forhold til løndriften har 2021 været præget af diverse fejlsager, herunder en forsinket lønudbetaling i januar måned samt arbejdet med opretning af fejl i lønsystemet i forbindelse med genansættelser og afregning af SH-godtgørelser og særlig feriedage til de timelønnede gravermedhjælpere og gartneriarbejdere.

 

I forhold til udviklingsopgaver har centeret arbejdet med gennemførelse af en elektronisk brugertilfredshedsundersøgelse af centerets opgavevaretagelse, samt deltaget i udviklingsopgaver  sammen med Kirkeministeriets IT-kontor om projekt den Gode ansættelse (Elektronisk brugerundersøgelse af arbejdsgange mellem kontaktpersoner og lønadministratorer, samt udarbejdelse af et elektronisk forklæde til kontaktpersoner som skal sikre at lønadministratorerne får alle relevante oplysninger fra kontaktpersonerne, ved ansættelse af nye medarbejdere.

 

Centeret har sammen med ADF set på mulighederne for en styrkelse af den regnskabsmæssige rådgivning til menighedsrådene, og endelig har centeret arbejdet med en ny model for et aktivitetsbasseret budget for 2022 og årene fremover.

 

2.2.1.3. Ledelsesmæssig vurdering

Ribe Stift og Ribe Stiftsadministration har i 2021 været igennem endnu et usædvanligt år med nedlukning på grund af Coronapandemien. Det gælder både præster, provster, biskop og stiftsadministration og løncenter. Men som tidligere nævnt, har de særlige omstændigheder ikke fyldt så meget i 2021, som de gjorde i 2020. Det var blevet hverdag.

De to store udfordringer med præstebevillingen – overholdelse af budgettet og afvikling af restferien nåede vi i mål med. Vi var hurtige til at bremse op i forhold til forbruget på præstebevillingen og satte ind allerede i april måned, hvor både præster og provster lagde sig i selen i forhold til at få løst de udfordringer, der ellers ville være med ift. at få afviklet al restferie. Det var to store præstationer, som vi kun kan være tilfredse med at nå i mål med.

Resultatmålene for 2021 er helt eller delvist opfyldt for alle mål undtagen for ”Ny præst. Dette skyldes aflysning af undervisning på grund af den nedlukning, der var en følge af Coronapandemien. I Ribe Stift er der fulgt op med de nødvendige aktiviteter. I byggesagerne er tidsfristerne overholdt, men anvendelsen af byggesagsmodulet blev i 24 sager svarende til 25% af sagerne ikke anvendt. Det skyldes dels at 2 provstier var ramt af langtidssygdom og at nogle af sagerne var startet før byggesagsmodulet, blev implementeret. Resultaterne vurderes som tilfredsstillende.

Medio 2021 fratrådte en stiftsjurist, og der blev som et forsøg ansat en administrativt uddannet sagsbehandler til at varetage sagsbehandlingen af bygge- og plansager. Ansættelsen skete som et led i at spare på stiftsbevillingen og så samtidigt koncentrere de mere ”Hard core” juristopgaver hos de to tilbageværende jurister.

2.2.2.  Den samlede økonomi

Årets samlede resultat viser et samlet overskud på 5.264 t.kr.

 

Oversigtstabel for hele stiftets omfang:

 

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. hvor stiftets økonomiske forhold er fordelt på de enkelte områder.

Coronapandemien har i lighed med 2021 haft betydelig indflydelse på stiftets handlemuligheder, dispositioner, på præster, provsters muligheder for deltagelse i efteruddannelse og behov for kørsel samt på stiftsadministrationen drift og dermed på hele økonomien og årets resultat.

På præstesiden er stiftet stadig udfordret af vakante præstestillinger og mangel på rekruttering af nye præster til området, og da der først på året blev konstateret et forventet merforbrug på præstebevillingen, har det betydet reduktion af brug af vikarer og emeriti præster i sognene, samt en stram styring ved forhandling af Ny løn for præster og provster.

Ved præsteskifte er der i sognene fokus på energirenovering af præsteboliger inden den nye præst flytter ind. Det har i enkelte tilfælde betydet længere ventetid på indflytning i præsteboligen.

På løndelen for præster og provster har der været et lille merforbrug på præstebevillingen på knap 73 tk.r., som dog samlet set – på landsplan - er overholdt. Mindreforbruget på præstebevillingen skyldes hovedsagelig regulering af feriepenge på 2.217 t.kr. og godtgørelser på 1.508 t.kr.

I Stiftsadministrationen har den fysiske aktivitet i form af møder i huset med eksterne f.eks. præster, provstier og menighedsråd været præget af Coronapandemien. Mange møder har været aflyst, udsat eller omlagt til virtuelle møder. Forbruget på de store poster, hvor der har været reduktion af omkostningerne, er ordinationer, præsternes efteruddannelse og køb af tjenesteydelser, hvilket tydeligt ses i regnskabet. Der har været et øget forbrug på elektronik, som følge af nødvendig udskiftning og opgradering til nye PC-skærme, fordi de gamle PC-skærme ikke kunne honorere kravene fra internettet og nye opdaterede systemer, hvor hele billedet ikke kunne vises længere på de gamle PC- skærme.

I administrationen har vi i forbindelse med en opsigelse, omlagt en juriststilling til en administrativ stilling med henblik på af reducere stiftets samlede lønomkostninger og forsøge os med nye samarbejdsformer. Derudover har stiftet en ansat medarbejder med en §56 aftale, og en medarbejder i en fast stilling som Flex-jobber.

 

2.3. Kerneopgaver og ressourcer

Afsnittet indeholder en opfølgning på stiftets kerneopgaver med det formål af beskrive opgaverne og ressourceforbruget på disse, samt årets resultat i forhold til budgetforudsætningerne.

 

2.3.1 Administration af præstebevillingen samt Stiftsadministration

2.3.1.1. Økonomi

Præstebevillingen

Præstebevillingen (delregnskab 2 – Kirkeligt arbejde) er en samlet bevilling til alle stifter og skal samlet overholdes for de ti stifter. Bevillingen reguleres på tre parametre: Antallet af præstestillinger, statens tilskud til gejstlig betjening af folkekirken og fællesfondens bevilling til præsteløn.

Antallet af præstestillinger, som staten yder tilskud til, er reguleret i lov om folkekirkens økonomi og er normeret til 1892,8 årsværk, ofte benævnt 40/60-præster. Til 40/60-præsterne yder staten tilskud til 40 % af lønnen samt det fulde pensionsbidrag for tjenestemænd, og fællesfællesfonden finansierer de resterende 60 % af lønudgifterne. Der er endvidere mulighed for at finansiere præstestillinger fuldt ud af fællesfonden, og pr. 31. december 2021 var der 101 stillinger som fællesfondspræster. Endelig kan der efter indstilling fra biskoppen og godkendelse i Kirkeministeriet etableres lokalfinansierede præstestillinger finansieret af lokale kirkelige midler.

Statens tilskud til gejstlig betjening af folkekirken fremgår af finanslovens § 22.21. Tilskuddet herfra består ud over løn og pension til 40/60-præster også af løn- og pensionsudgifter til biskopper. Der er tale om en lovbunden bevilling, og den samlede bevilling må ikke overskrides.

Fællesfondens præstebevilling dækker desuden præsternes feriepengeforpligtelse, hvortil staten, ud over tilskuddet på finanslovens § 22.21, har forpligtet sig til også at dække 40% af 40/60-præsterne feriepengeforpligtelse. Et eventuelt mindreforbrug på feriepengeforpligtelsen kan ikke overføres til løn, men et eventuelt merforbrug skal dækkes af lønbevillingen.

Endvidere dækker fællesfondsbevilling alle godtgørelser til præster for kørsel, tjenestedragter og flyttegodtgørelse – disse godtgørelser er ikke en del af lønnen. Bevillingen til godtgørelser er en selvstændig bevilling, og et eventuelt mindre forbrug kan dermed heller ikke overføres til løn.

Årsresultatet 2021.

Efter 1. kvartal 2021 stod det klart, at man potentielt stod overfor to økonomiske udfordringer med indflydelse på præstebevillingen: Dels en potentiel meget stor feriepengeforpligtelse vedrørende præster, dels ændringer i udgiftssammensætningen under præstebevillingen, herunder særligt stigende pensionsudgifter til 40/60-præster, som risikerede at føre til en ulovlig overskridelse af statens samlede tilskud.

Efter feriereglerne skal ikke afholdt ferie vedrørende 1-4 ferieuge pr. 31. december indbetales til feriefonden, og den femte ferieuge skal udbetales til den ansatte, hvis ikke den er aftalt overført til det nye ferieår. Iforbindelse med halvårsregnskabet for 2021 kunne det imidlertid konstateres, at antallet af ubrugte feriedage var steget betydeligt fra starten af året, og at fællesfonden dermed ved udgangen af 2021 stod over for en potentiel omkostning på over 40 mio. kr. i feriepengeforpligtelse, hvortil der kun var budgetteret 6,3 mio. kr. I tilknytning hertil kom, at beregningen af feriepengeforpligtelsen var behæftet med en større usikkerhed, idet lønsystemet endnu ikke understøttede en beregning efter de af staten i november 2020 fastsatte regler. Den gennemsnitlige omkostning pr. feriedag kunne derfor afvige fra det forventede.

Kirkeministeriet, stifterne og provstierne igangsatte derfor efter sommeren 2021 en række initiativer for at afvikle ubrugte feriedage, der lå udover den lovbestemte mulighed for overførsel. Resultatet af initiativerne, der generelt blev mødt med velvillighed, blev en samlet nedgang i antallet af ubrugte feriedage på ca. 3.500, set i forhold til starten af året. Hertil kom, at den gennemsnitlige omkostning pr. ubrugt feriedag i henhold til nye regnskabsregler på statens område faldt med 230 kr. pr. dag. Resultatet for fællesfonden blev et mindreforbrug på 14,8 mio. kr., når der tages højde for statens andel af forpligtelsen og frikøbte præster m.fl.

På grund af ændringer i udgiftssammensætningen under præstebevillingen, herunder primært stigende omkostninger til pensionsbidrag for tjenestemandsansatte præster, forventede man ved halvårsregnskabet 2021 et merforbrug på statsbevillingen på mellem 2,5 og 2,7 mio. kr. Da statsbevillingen som nævnt ikke må overskrides, blev stifterne derfor anmodet om at udvise så meget tilbageholdenhed som muligt, herunder i forhold til anvendelse af vikarer m.v., ligesom de lokale lønforhandlinger om tillæg og vederlag blev gennemført under forudsætning af, at de samlede bevillingskrav kunne overholdes.

De iværksatte tiltag har betydet, at fællesfonden samlet set har overholdt budgettet for 2021, og at 99,6% af præstelønsbevillingen er udnyttet. Tiltagene var endvidere tilstrækkelige til at sikre, at de forventede merudgifter under statsbevillingen til især pensionsbidrag for tjenestemandsansatte præster kunne afholdes inden for bevillingen. Årsagen til stigningen i pensionsbidraget ift. 2020 skal bl.a. findes i implementeringen af karrierevejs-projektet om etablering af løngruppe 3 stillinger, i øvrige aftalte individuelle lønrammeforbedringer og i en mindre stigning i antallet af tjenestemandsansatte præster.

Stifterne er i fællesskab forpligtet til at overholde den samlede fællesfondsbevilling. Dette fritager ikke det enkelte stift fra at være forpligtet til at overholde stiftets fællesfondsbevilling, men giver stifterne mulighed for, efter aftale biskopperne imellem, at tillade enkelte stifter at have et merforbrug, mod at andre stifter har et tilsvarende mindreforbrug.

Ud over de to ovenstående udfordringer har Ribe Stift været udfordret i forhold til overholdelse af præstebevillingen primært på grund af en høj gennemsnitsløn (inklusive udgifterne til emeriti og indtægterne fra sygedagpenge), og har derfor været tilbageholdende med at bevilge vikarer. Der har været et lille merforbrug på 73 t.kr hvilket i runde tal svarer til fuld udnyttelse af præstebevillingen.

Det samlede mindreforbrug på 3.652 t.kr dækker over et mindreforbrug på feriepengereguleringen på 2.217 t.kr. formål 21, som anvendes til ændring og pristalsregulering for præster og provster. Feriepengeforpligtelsen følger årshjulet for ferieafholdelse, som ikke følger kalenderåret.
Hertil kommer et mindreforbrug på godtgørelser på 1.508 t.kr. formål 24, som i lighed med tidligere år skyldes manglende regulering af bevilling efter overgangen fra ordningen med fast befordring, som ophørte i 2017, til den nuværende ordning hvor udbetaling sker efter reelt forbrug. Corona har også haft indflydelse på mindre forbruget, hvor præster og provster har været på færre besøg, til færre møder og har anvendt virtuelle mødefaciliteter i stedet.

Geografiske forhold i stiftet samt antal ansættelser af nye præster har stor betydning for befordringsudgifter, flyttegodtgørelse samt tilgang af nye tjenestedragter og termin for udskiftning af præstekjoler generelt i stiftet.

Stiftsadministration

2021 har atter været et atypisk år, hvor erfaringerne fra Corona-nedlukningen i 2020 blev bragt i anvendelse. Afholdelse af møder, kurser og events blev almindelige begivenheder, og var også efterhånden inkorporeret som en del at arbejdsformen i stiftet.

Som følge af at en af juristerne opsagde sin stilling kombineret med behovet for nye samarbejdsformer, blev der etableret et juridisk teamsamarbejde mellem 3 ansatte, som sammen varetager bredden af de juridiske opgaver, og som samtidig har valgt at sidde på samme kontor, så de, når de er sammen på arbejdspladsen, sikrer en fælles videndeling. Dette har samtidig frigivet kontorer, som nu kan fungere som mødelokale for både fysiske og virtuelle møder for såvel ansatte som besøgende. Økonomisk vil det i 2022 betyde investering af indkøb, der kan understøtte både virtuelle og fysiske møder samt en kombination heraf.

Etableringen af det nye juridiske team var i første omgang et midlertidigt forsøg og indebar ansættelse af en administrativ professionsbachelor i stedet for en jurist. Det gav mulighed for at fordele de ”Hard core” juridiske opgaver til juristerne og de mere rutinemæssige opgaver som hovedparten af byggesagsbehandlingen samt plansagsbehandlingen består af til den administrativt ansatte. Samtidig ville de gøre det muligt at håndtere den løbende 2% besparelse, fordi der er færre lønudgifter for en administrativt ansat end en jurist. Forsøget er permanentgjort i 2022.

Den ledige juriststilling har været medvirkende årsag til at stiftet i 2021 har et mindreforbrug på lønbudgettet.

I lighed med 2020 er udgifterne til drift reduceret, alene af den grund at der har været færre aktiviteter og derfor færre udgifter til mødeforplejning, ordinationer, præsternes studiefond og tjenesteydelser m.m.

Der er i 2021 indført en ny M-tidsmodel, som dels betyder, at det der tidligere har været konteret på et alias, i 2021 blev konteret på et andet og dels at der kan være bias, fordi stiftspersonalet først har skullet lære at håndtere den nye måde at gøre det på.

I stifternes løn- og driftsbevilling er der indeholdt udgifter til biskoppens teologiske konsulenter, uddannelseskonsulenten og præsternes studiefond, som alle styres med særskilte ydelses nr. Der har i 2021 haft en projektansættelse som teologisk konsulent. Stillingen blev anvendt som støtte til afholdelse af folkmødet ”Grænsen 2020”, som blev udsat på grund Corona.
 

Driftsudgifter for Stifternes Løncenter for Menighedsråd, SLM-centreret i Ribe Stift er afholdt af formål 10 i stiftets delregnskab 3. Løn udgifterne konteres på formål 16 i stiftets delregnskab 3, da der er tildelt en særskilt bevilling til håndtering af SLM-centeret.

 

2.3.1.2. Personaleressourcer

Præstebevillingen

Årsværksnormeringen fremgår af Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi, LBK nr 95 af 29/01/2020 §20 stk. 2, hvor der er normeret 1892,8 stillinger, hvortil kommer 101 fællesfondspræstestillinger. Samtidig er det anerkendt, at dagpengerefusioner kan årsværkfastsættes (reducere årsværksforbruget). Stillinger og årsværk er fordelt mellem landets 10 stifter efter aftale mellem Kirkeministeriet og biskopperne.

Ribe Stift har i 2021 haft et mindreforbrug på antal årsværk svarende til 3,3 stillingen. Mindreforbruget skyldes først og fremmest, at biskoppen i et forsøg på at begrænse overskridelse af præstebevillingen har begrænset forbruget af vikarer. Derfor er stillingsledighed i høj grad blevet dækket over rådighedsordningen.

Stiftsadministrationen

I stiftsadministrationen har en juriststilling været ledig i 2 måneder, hvilket forklarer et lille mindreforbrug i 2021 i forhold til i 2020. Stigningen fra 0,5 til 1,1 på præster skyldes primært omlægning af M-tid, hvor en del opgaver knyttet til dette alias er flyttet fra bistand til biskoppen til opgaver knyttet til præsterne.

2.3.2. Centeradministration

Ribe Stift indgår sammen med Roskilde og Haderslev Stifter i Stifternes løncenter for menighedsråd (SLM). Løncentrets opgave er at bistå menighedsrådene med korrekt udbetaling af løn til kirkefunktionærer i stifterne. Der er i Ribe-afdelingen ansat 3 årsværk til opgaven med at servicere menighedsrådene, hvoraf den ene er ansat med en §56 stilling. Ribe-afdelingen har i 2021 udbetalt løn til kirkefunktionærerne i Ribe, Aalborg, Fyn og Lolland Falster stifter.

I SLM-afdelingen er der få administrative opgaver ud over løncenteropgaver, kontrol af udbetaling af løn til præsterne, Nem-refusion på præster m.m.

2.3.2.1. Økonomi

 

Ifølge bevilget aftale med Kirkeministeriet, er den fælles Brugerundersøgelse for SLM-centrene afholdt af ej forbrugte lønmidler fra 2020 på formål 16. Fordelingen af udgifterne er afholdt solidarisk med 50% af udgifter til Roskilde og Ribe SLM-centre, Haderslev SLM-center havde ingen overskydende lønmidler ved udgangen af 2020. Den totale udgift for Brugerundersøgelsen for SLM-centrene er på 81 t.kr og projektet er afsluttet i 2021

 

Centerets samlede resultat for 2021 udgør et mindreforbrug svarende til et overskud på 840 t.kr. i forhold til den samlede bevilling jf. tabel 2.3.2.1.2. Mindreforbruget skyldes dels indførelse af en ny timeregistreringsramme ved årets begyndelse, hvor stiftskontorchefernes ledelsestid på centeret ikke længere skal henføres til centeret, men til stiftet, dels et mindre tidsforbrug på løncenteropgaverne end budgetteret (hovedsageligt i Roskilde afdelingen), og endelig indførelse af et nyt lønfordelingsprincip mellem stift og centerbevilling fra årets begyndelse. Mindreforbruget af tid på løncenteropgaven vil nærmere blive analyseret, tillige i lyset af resultaterne af den gennemførte brugertilfredsundersøgelse, og ved det fortsatte arbejde med en ensretning af serviceniveauet afdelingerne imellem.  Centerets overskud overføres til næste år og anvendes til dækning af udgifterne ved gennemførelse af den elektroniske brugertilfredshedsundersøgelse i 2021, og til dækning af eventuelle øgede personaleudgifter ved påtagelse af nye arbejdsopgaver i centeret set i lyset af de gennemførte brugerundersøgelser og udviklingsaktiviteter.

Centerets årsværksforbrug er i 2021 faldet til 8,02 årsværk jf. tabel 4.4.3. Faldet dækker over et fald i Roskilde afdelingen og en mindre stigninger i Haderslev.

2.3.2.2. Personaleressourcer

 

Løncentrets personaleforbrug er stort set uændret ift. 2020. Det lille fald skyldes ændret registrering i M-tid, som betød, at stiftskontorchefens ledelsestid ikke længere blev registreret i løncentret, men i stiftsadministrationen. Opgaveporteføljen har været uændret.

2.4. Målrapportering

Samlet set vurderes resultaterne som tilfredsstillende.

Der er et mål og to delmål, hvor resultatet enten ikke er opfyldt eller er delvist opfyldt.

Målet for Ny præst er ikke opfyldt, hvilket alene skyldes FUV’s aflysning af undervisning. På delmål 3 i byggesagerne er der 24 sager, der er gået uden om byggesagsmodulet. Det skyldes 2 faktorer. Den en er, at i 2 provstier har provstisekretæren været langtidssygemeldt. Stiftet har derfor af hensyn til provst og menighedsråd accepteret, at sagerne gik udenom byggesagsmodulet. Den anden er, at nogle af sagerne blev startet op i 2019 og først er afsluttet i 2021.

I forhold til stiftets arbejde med kvalitet, blev evalueringen af teams’enes arbejde ikke indsendt til Kirkeministeriet. Det er en forglemmelse, som skyldes at der her er tale om en ændret praksis. Evalueringerne er vedhæftet. Generelt har det været en stor glæde at arbejde med kvalitetssikring og -udvikling som et bærende element. Det betyder, at alle til stadighed arbejder med forbedringer, som kan dække alt fra udarbejdelse af huskelister, deling af viden internt og eksternt, samt invitation til dialogmøder om afgørelser.

Fællesmål

Mål

Kvalitetssikring af brugen af F2

 

 

Succeskriterium

 

Opnåede resultater

Grad af målopfyldelse

Mål 1

På tværs af stiftet gennemføres 1 fælles F2-erfadag for provstisekretærer og stiftsmedarbejdere i 2021 i hvert stift. Der skal holdes et årligt statusmøde med hvert provsti og relevant(e) medarbejder(e) fra stiftsadministrationen. Statusmøderne kan afholdes fysisk eller online.

 

Statusmøderne skal omhandle både brugen af F2 og kvalitetssikring af data i F2 i provstiet.

 

Målet er opfyldt, hvis der er gennemført mindst 1 fælles erfadag for provstisekretærer og stiftsmedarbejdere i 2021 og der er afholdt statusmøder med alle provstier.

 

Målet er delvist opfyldt, hvis erfamødet er afholdt, og halvdelen af statusmøderne er afholdt.
 

Målet er ikke opfyldt, hvis der ikke er afholdt erfamøde eller der er afholdt statusmøde med under halvdelen provstierne.

Der er afholdt 2 erfamøder i 2021 med deltagelse af stiftsadministration og provstisekretærer:

 

Et møde den 19. maj 2021 og et den 30. november 2021.

Opfyldt.

Mål 2

Undervisning af nye stiftsmedarbejdere i F2 skal ske inden for de første 2 måneders ansættelse.

 

Målet er opfyldt, hvis alle nye medarbejdere er kommet på kursus inden for de første 2 måneders ansættelse. 

 

Målet er delvist opfyldt, hvis 1 eller flere medarbejdere ikke er kommet på kursus inden for de første 2 måneders ansættelse.

 

Målet er ikke opfyldt, hvis ingen af de nyansatte er kommet på kursus inden for de første 2 måneders ansættelse.

 

Det blev en ny stiftsmedarbejder 1. september 2021

 

Vedkommende deltog i F2-kursus den 13. september 2021.

Opfyldt.

Mål 3

Kirkeministeriet vil en gang i kvartalet lave et udtræk af stifternes og provstiernes sager og akter i F2 og udsende dette til stifterne. I forbindelse med det udsendte udtræk udsendes også et bilag til opfølgning på kvalitetssikring af data. Stiftsadministrationerne skal aflevere det udfyldte bilag til ministeriet i forbindelse med budgetopfølgningen hhv. den 24. april, 24. august, 24. oktober og med aflevering af årsrapporten.

Målet er opfyldt, hvis der i alle kvartaler er gennemført kvalitetssikring i samarbejde med provstierne. 

 

Målet er delvist opfyldt, hvis der i ét af kvartalerne ikke er gennemført kvalitetssikring i samarbejde med provstierne.

 

Målet er ikke opfyldt, hvis der i to eller flere af kvartalerne er gennemført kvalitetssikring i samarbejde med provstierne.

Der er gennemført kvalitetssikring med provstierne i alle kvartaler i 2021 (4. kvartal er gjort i 2022)

Opfyldt.

Mål

Succesfuld implementering og forankring af ”Ny præst” i stifterne

 

 

Succeskriterium

Opnåede resultater

Grad af målopfyldelse

Hvert stifter vælger forinden iværksættelsen af ”Ny præst” om de vil anvende minimumsmodellen for introduktion af den nye præst, eller om de vil anvende en udvidet model. Den valgte model er udgangspunktet for resultataftalen.

Resultatkravet er, at alle præster, der første gang ansættes i folkekirken som præst men en ansættelseskvote på 20 % eller derover kommer igennem den af stiftet valgte introduktionsmodel inden for de i modellen fastsatte tidsrammer.

Ministeriet udsender et Excel-ark til udfyldelse i stiftet. Arket er en oversigt, som skal vise antallet af præster indplaceret under Ny Præst samt hvor mange heraf, der har gennemgået de respektive forløb under Ny Præst.

Målet er opfyldt, hvis 90 % af de nyansatte præster har været igennem det aftalte forløb inden for de fastsatte tidsfrister med udgangen af 2021 og der ved alle kvartalsopfølgninger er sendt en oversigt.

 

Målet er delvist opfyldt, hvis 75 % af de nyansatte præster har været igennem det aftalte forløb inden for de fastsatte tidsfrister med udgangen af 2021 og der ved mindst 3 kvartalsopfølgninger (inkl. årsrapport) er sendt en oversigt. 

 

Målet er ikke opfyldt, hvis færre end 75 % af de nyansatte præster har været igennem det aftalte forløb inden for de fastansatte tidsfrister med udgangen af 2021 og der ved mindst 2 kvartalsopfølgninger (inkl. årsrapport) er sendt en oversigt.

Der blev ansat 6 nye præster under ordningen i 2021.

 

3 har gennemført minimumsforløbet til de fastsatte tidspunkter

3 har fået udsat efteruddannelsesforløb på grund af Coronapandemien.

 

En er afsluttet i forløbet.

Ikke opfyldt.
 

Mål

Byggesager: Hurtig og effektiv sagsbehandling

 

 

Succeskriterium

Opnåede resultater

Grad af målopfyldelse

Mål 1 og 2:
Stiftsøvrigheden har godkendelseskompetencen i en række sager efter lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Behandlingen af sagerne skal - under hensyn til konsulenthøring – ske hurtigt og effektivt.

Der måles på den samlede behandlingstid hos stiftsadministrationen og konsulenter, samt på sagsbehandlingstiden i stiftsadministrationen alene.

 

 

Målet er opfyldt, hvis sagsbehandlingstiden isoleret set i stiftsadministrationen i 85 % af sagerne sker inden for 35 kalenderdage.

 

Målet er delvist nået, hvis sagsbehandlingstiden isoleret set i stiftsadministrationen i 70 % af sagerne sker inden for 35 kalenderdage.

 

Målet er ikke nået, hvis sagsbehandlingstiden isoleret set i stiftsadministrationen i mindre end 70 % af sagerne sker inden for 35 kalenderdage.

 

Der har været i alt 96 byggesager i 2021.

 

Sagsbehandlingstiden i stiftet er overholdt i 92 % af sagerne.

 


Opfyldt.

Mål 2

Målet er opfyldt, hvis 85 % af alle byggesager er godkendt inden for 105 kalenderdage.

 

Målet er delvist opfyldt, hvis mere end 70 % af alle byggesager er godkendt inden for 105 kalenderdage.

 

Målet er ikke nået, hvis 70 % eller mindre af sagerne er godkendt inden for 105 kalenderdage.

 

Sagsbehandlingstiden er samlet set overholdt i 85% af sagerne.

Opfyldt

Mål 3

Med implementeringen af byggesagsmodulet i F2 er det målet, at alle byggesager behandles gennem dette modul.

 

Eftersom man er i opstartsfasen og stiftet ikke alene er herre over, om byggesager indleveres via selvbetjeningsløsningen af menighedsrådene til provsti og i sidste ende stift, er målet i 2021 opfyldt, hvis 90 pct. af sagerne behandles via byggesagsmodulet.

 

Målet er opfyldt, hvis 90 % af alle byggesager er behandlet via byggesagsmodulet.

 

Målet er delvist opfyldt, hvis 80 % af alle byggesager er behandlet via byggesagsmodulet.

 

Målet er ikke nået, hvis under 80 % af alle byggesager er behandlet via byggesagsmodulet.

 

75% af byggesagerne er kørt gennem byggesagsmodulet.

Ikke opfyldt.

 

Centermål

Mål

Brugertilfredshedsundersøgelse, gennemførelse af en brugertilfredshedsundersøgelse

 

 

Succeskriterium

Opnåede resultater

Grad af målopfyldelse

Mål 1

SLM skal senest ved udgangen af andet kvartal, på baggrund af input fra HR-gruppen og de nedsatte brugergrupper, have udarbejdet masteren for en elektronisk brugerundersøgelse.

 

Målet er opfyldt såfremt der foreligger en master for en elektronisk brugerundersøgelse og input fra de anførte grupper.

 

Målet er delvist opfyldt såfremt der foreligger input fra de anførte grupper, men masteren ikke er udarbejdet.

 

Målet er ikke opfyldt såfremt der hverken foreligger input eller en master.

 

Den elektroniske master var udarbejdet den 2. juli 2021.

Opfyldt.
 

Mål 2

SLM skal senest ved udgangen af 4. kvartal have gennemført brugerundersøgelsen og udarbejdet en rapport om undersøgelsen og dens konklusioner.

Denne rapport sendes til Kirkeministeriet sammen med årsrapporten for SLM-stifterne for 2020. Rapporten forelægges endvidere for HR-gruppen t.o. efter dens udarbejdelse.

Målet er opfyldt såfremt brugerundersøgelsen er gennemført og der foreligger en rapport herom ved udgangen af 4. kvartal, som også er sendt til ministeret. Rapporten forelægges endvidere t.o. for HR-gruppen på det førstkommende møde i gruppen.

 

Målet er delvist opfyldt såfremt der alene er gennemført en brugerundersøgelse.

Målet er ikke opfyldt såfremt der ikke er gennemført en brugerundersøgelse ved udgangen af 4. kvartal.

Brugerundersøgelsen blev gennemført i perioden 12. oktober-2. november. Resultatrapport og kommentarrapport forelå den 14. november. Rapporterne er vedlagt årsrapporten.

Opfyldt.

 

Ribe Stifts mål

Mål

Forankring af arbejdet med kvalitet i opgaveløsningen i Ribe Stift

 

 

Succeskriterium

Opnåede resultater

Grad af målopfyldelse

Mål 1

Arbejdsgange

Inden udgangen af 1. kvartal skal alle arbejdsgange, der skal beskrives, være lagt i en fælles skabelon for arbejdsgangsbeskrivelser, hvor vi sikrer, at vi hele tiden kan se, hvem der har sagen, og hvor i sagsbehandlingen vi er, ligesom hvert team skal lave en plan for løbende opdatering af arbejdsgangene.

 

Målet er opfyldt, hvis der inden udgangen af 1. kvartal er udarbejdet en fælles skabelon for arbejdsgangene og plan for opdatering.

 

Målet er delvist opfyldt, hvis der inden udgangen af 2. kvartal er udarbejdet en fælles skabelon for arbejdsgangene og plan for opdatering.

 

Målet er ikke opfyldt, hvis der ikke inden 2. kvartal er udarbejdet en fælles skabelon for arbejdsgangene og plan for opdatering.

 

Der var udarbejdet arbejdsgange på centrale kerneopgaver med udgangen af 1. kvartal.

 

Arbejdsgangsskabelonen ligger som en fast skabelon i F2 under standardbreve.

 

Arbejdet pågår og der oprettes løbende nye arbejdsgangsbeskrivelser.

Opfyldt.
 

Mål 2

Model for dialog med omverdenen om kvalitet

Inden udgangen af 3. kvartal skal hvert team udarbejde et koncept/en model for dialog med brugerne om opgavevaretagelsen (f.eks. om afgørelsesskrivelserne, mødetilrettelæggelse, præsteansættelser).

Målet er opfyldt, hvis hvert team inden udgangen af 3. har udarbejdet et koncept/en model for dialog med brugerne om opgavevaretagelsen.

 

Målet er delvist opfyldt, hvis udarbejdelse af koncept/model sker inden udgangen af 4. kvartal.

 

Målet er ikke opfyldt, hvis udarbejdelse af koncept/model sker ikke finder sted i 2021.

 

Alle teams har drøftet og udarbejdet en model for dialog med omverdenen.

Opfyldt

Mål 3

Udvise kvalitet

Inden udgangen af 4. kvartal skal hvert team og hele stiftsadministrationen evaluere evnen til at ”Udvise kvalitet” ved at vurdere opgaveløsningen i forholdet mellem tid, kvalitet og resultat, ligesom hvert team skal vurdere, hvor gode de er til at lære af opgaveløsningen (plan-do-study-act).

Evalueringerne udmunder i et eller flere skriftlige produkter, som vedlægges årsrapporten 2021 ved indsendelse til Kirkeministeriet.

 

Målet er opfyldt, hvis hvert team og hele stiftsadministrationen inden udgangen af 4. kvartal har evalueret evne til at udvise kvalitet og evalueringerne er sendt til ministeriet.

 

Målet er delvist opfyldt, hvis det kun er teams’ene, der har evalueret evnen til at udvise kvalitet og evalueringerne er sendt til ministeriet.

 

Målet er ikke opfyldt, hvis hverken team eller stiftsadministrationen når at evaluere evnen til at udvise kvalitet i 2021.

 

Evalueringen foregik på et fællesmøde den 6. december 2021, hvor hver enkelt team evaluerede deres egen indsats og hvor de øvrige teams efterfølgende evaluerede de andre teams indsats og bidrog med gode råd og sparring.

 

Der er ikke sendt en evaluering til Kirkeministeriet. Derfor er målet delvist opfyldt.

Delvist opfyldt.

 

2.5. Forventninger til det kommende år

Overordnet set er forventningen til 2021, at det vil være et normalt driftsår uden Coronapandemiens indflydelse. Det er derimod forventningen, at inflation og stigning i energipriserne i 2021 vil fortsætte og accelerere som følge af krigen i Ukraine og eftervirkningerne af Coronapandemien. Det vil få væsentlig indflydelse på udgifterne til el, varme og indkøb i 2022.

Forventningerne til det kommende år placerer sig også i forhold til nogle af resultaterne i 2021.

Vi vil fortsat have stor fokus på præstebevillingen med henblik på at undgå budgetoverskridelser. Det er ikke blevet lettere i 2022, da Ribe Stift samtidig er nået ned på en samlet præstenormering på 151,35 årsværk. Jo færre årsværk, jo mindre bevilling og dermed også mindre mulighed for fleksibilitet. Det skal samtidig holdes op mod en fortsat høj gennemsnitsløn for præsterne, som også skubber til et merforbrug. Derfor vil der formodentligt heller ikke i 2022 være muligt at give andet end engangsvederlag ved lønforhandlingerne i efteråret.

Et af resultatmålene for 2022 er afvikling af ferie i henhold til de nye ferieregler. Der vil derfor også i år være et særligt fokus på ferieafviklingen for såvel præster, provster og stiftsadministration.

Ribe Stifts nye vision skal ud at leve. Det kommer til at betyde et ekstra fokus for stiftsrådet på implementeringen af aktiviteter, der kan understøtte visionen og dette vil få afledte effekter på biskop og stiftsadministration, som også vil arbejde videre med visionen som udgangspunkt for iværksættelse af forskellige initiativer ift. såvel præster, provster og stiftsadministration.
 

 

På renoveringsområdet forventes der at være gang i 3 projekter i løbet af 2022.

  1. Renovering af halvmuren i bispegården som stiftet har fået anlægsmidler til i 2021
  2. Renovering af biskoppens lejlighed og køkken, som et led i den kgl. Bygningsinspektørs 10-årige bygningsrapport, hvor udgifterne hertil afholdes af stiftets driftsbevilling.
  3. Projektering af en ny terrasse i bispehaven, som ligeledes afholdes af stiftes driftsbevilling.
     

Der forventes desuden en nyansættelse i en HR/juriststilling, som også varetager kommunikationsopgaver, og i april måned afholdes biskoppens 60-års fødselsdag med afsløring af et bispeportræt, som i fremtiden skal hænge i Ribe Domkirke.

Endelig forventes følgende tværstiftslige projekter at blive afsluttet i 2022:

    • Effektivisering af arbejdsgange vedr. præsteansættelser
    • Projekt Differentieret vedligeholdelse
    • Liturgi

Beløbet på 3.652 t.kr. dækker over et mindreforbrug på feriepengereguleringen på 2.217 t.kr. som anvendes til ændring og pristalsregulering for præster og provster. Feriepengeforpligtelsen følger årshjulet for ferieafholdelse som ikke følger kalenderåret. Hertil kommer et mindreforbrug på godtgørelser på 1.508 t.kr. som i lighed med tidligere år skyldes manglende regulering af bevilling efter overgangen fra ordningen med fast befordring, som er ophørt til ordningen udbetaling efter reelt forbrug, men som også skyldes Corona, hvor man har været på færre besøg, til færre møder og har anvendt virtuelle mødefaciliteter.

Stiftsadministrationen viser et mindreforbrug på 1.363 t.kr., heraf udgør 945 t. kr. et mindreforbrug på løn, som skyldes en vakant juriststilling samt ansættelse af en HK medarbejder i stedet for en jurist samt mindreforbrug af teologiske konsulenter. Arrangementer for stiftsrådet har været aflyst på grund af Corona og et enkelt møde har været afholdt virtuelt. Det har betydet udbetaling af færre diæter og befordringsgodtgørelse.

Mindreforbruget på driftsbevillingen udgør 418 t. kr. som dækker over et mindreforbrug på repræsentation, ordination, køb af tjenesteydelser og efteruddannelse af præsterne. Dette skyldes primært Coronapandemien som har betydet aflysning af aktiviteter ligesom det skyldes, at præsterne ikke har haft mulighed for at deltage i f.eks. kursusforløb på grund af manglende mulighed for at få vikardækning. Adfærdsændringer på grund af angsten for Corona kan også have spillet ind. Det kan have betydet, at man har valgt ikke at deltage i alle de arrangementer, som var planlagt.

 

Lønbevillingen i SLM-centret viser et mindreforbrug på 64 t.kr. Ifølge aftale med Kirkeministeriet er udgiften til brugerundersøgelsen indeholdt i lønbevillingen for SLM, henholdsvis Roskilde og Ribe Stifter. Der er tale om forbrug af overførte lønmidler fra 2020, hvor Haderslev stift ikke havde et mindreforbrug, som kunne anvendes og derfor påtog Roskilde- og Ribe stiftet at afholde udgiften solidarisk for alle 3 stifter.

 

3. Regnskab

3.1. Resultatopgørelse mv.

Tabellen viser den samlede økonomiske aktivitet ved stiftet, hvor alle delregnskaber er summeret op.

Nærmere redegørelse vedrørende årets resultat og budget 2022 fremgår af henholdsvis pkt. 2. og 4.4.

Anvendt regnskabspraksis fremgår af bilag 4.8.

 

3.1.1. Resultatdisponering

Resultatet for driften i 2021 hvor hovedårsagen er mindreforbrug på grund af Coronapandemien forventes anvendt indenfor de kommende budgetår som følgende:

  • biskoppens 60-års fødselsdag og reception,
  • den planlagte indvendige renovering af bispebolig og -lejlighed samt
  • nyetablering af bispehavens terrasse og belægning af gangsystem samt
  • kompensation for de løbende 2% besparelser på drift og løn.
  • Ansættelse af teologisk konsulent/er

Der er ingen projekter med særskilt projektbevilling ultimo 2021

 

3.2. Balance (Status)

 

Likviditet stilles til rådighed af fællesfonden – jf. Fællesfondens årsrapport.

3.3. Egenkapitalforklaring

3.4 Likviditet og låneramme
 

Stiftets likviditet reguleres løbende gennem året ved likviditetsregulering fra fællesfonden – jf. tabel 3.3.3. i 2021 har der ikke været behov for at lave likviditetsregulering derfor er saldoen 0,- kr. Årsagen er bl.a. at præsternes indefrosne feriepengeforpligtelse ikke er indbetalt.

3.5. Opfølgning på lønsumsloft

 

3.6. Bevillingsregnskab

4. Bilag
 

4.1. Noter til resultatopgørelse og balance

4.1.1. Noter til resultatopgørelse


Der har været en ekstraordinær indtægt og ekstraordinære udgifter som er vedrørende feriepenge på fratrådt medarbejder og udligning af en gammel åbenstående pension for præster.
 

4.1.2. Noter til balancen

 

Ribe Stift har ingen Immaterielle og materielle anlægsaktiver i 2021.

Der er ingen udviklingsprojekter under udførelse i Ribe Stift i 2021.

 

Forklaring på tilgodehavender:

Forklaring på tilgodehavender ses på debitorlisten pr. 31/12-2021 trukket fra Navision Stat,
som primært er tilgodehavender fra menighedsråd vedrørende lokalfinansieret præster i sognet.
Andre tilgodehavender skyldes refusionsudbetaling fra Forsvaret vedrørende vikarer på feltpræster som er udsendt.

Forklaring på periodeafgrænsninger:

Udgifter som er vedrørende 2021, men som først betales i 2022.
Skyldig A-skat, sygedagpengerefusioner, feriekonto og hensat feriegodtgørelse.
 

Stiftet har ikke nogen akkumulerede hensættelser eller langfristet gæld i 2021.

Leverandører af varer og tjenesteydelser som er bogført i 2021, men som først forfalder til betalingen i 2022, ses på kreditorlisten pr. 31/12-2021 trukket fra Navision Stat.
Over-/merarbejde er reguleret skyldig lønhensættelse til medarbejder i stiftet.

Anden kortfristet gæld er skyldig ATP som forfalder til betaling den 7/2-2022 for 4. kvartal 2021,
og AUB, AES og AFU forfalder den 14/4-2022 for 4. kvartal 2021.

Periodeafgrænsning er kursusudgifter, supervision og renter på opkrævende feriemidler i 2021, som udlignes i 2022.

Oversigten viser skyldige feriepenge og indefrysning af feriepenge for præster, fællesfondspræster, lokalfinansieret præster mv. og administrativt ansatte i Ribe Stift.

Der er udleveret 10 stk. rekvisitioner til præster og provster af 22 t.kr til køb af præstekjoler i 2021, hvor udgiften først afholdes i 2022.

Stiftet har ingen eventualforpligtelse til leasing udgifter i 2021.

 

4.2. Indtægtsdækket virksomhed
 

Stiftet har ingen indtægter fra indtægtsdækket virksomhed i 2021.


4.3. Specifikation af årsværksforbrug                                                                                                                                                                                   

Note til tabel 4.3.2.: Tidligere er årsværksforbrug blevet beregnet ud fra en samlet forventet registrering for fuldtidsansatte på 1.924 pr. år. Da der ikke tidsregistreres på helligdage, er det korrekte forventede

timetal 1.864 timer. Dette er rettet i tabellen både for regnskabsåret og for de forudgående år, hvorfor der vil være en diskrepans ift. opgørelser i tidligere årsrapporter.

 

 

Note til tabel 4.3.3: Tidligere er årsværksforbrug blevet beregnet ud fra en samlet forventet registrering for fuldtidsansatte på 1.924 pr. år. Da der ikke tidsregistreres på helligdage, er det korrekte forventede timetal 1.864 timer. Dette er rettet i tabellen både for regnskabsåret og for de forudgående år, hvorfor der vil være en diskrepans ift. opgørelser i tidligere årsrapporter.

 

 

4.4. Projektregnskaber

4.4.1. Særskilt projektbevilling iflg. bevillingsbrev – Delregnskab 3/Formål 99
 

Stiftet har ingen særskilte projektbevillinger i 2021.

 

4.4.1.1. Afsluttede projekter
 

Stiftet har ingen afsluttede projekter i 2021.

 

4.4.1.2. Igangværende projekter
 

Stiftet har ingen igangværende projekter i 2021.

 


4.4.2. Anlægspuljeprojekter i stiftet – Delregnskab 9/Formål 98

4.4.2.1. Afsluttede projekter

Rapportering:

Afsluttet projekt:

Færdiggørelse og afslutning af projekt 5 og 6 af den Indvendig vedligeholdelsesplan for Ribe Stiftsadministration.

 

Opnåelse af formål/resultat iflg. projektansøgningen

 

Projekt 5 og 6 består af gulvafslibning, maling af vægge og vinduer i 4 kontorer og 3 små rum i stiftsadministrationens gang ud mod bispegården.
Projektet er afsluttet efterår 2021.

Evt. årsag til væsentlige afvigelser i forhold til projektansøgningen

 

Stiftet har undladt at slibe gulve i de 3 små rum, da der er installeret server og andet elektronik i rummene og vurderingen var at det kunne undlades, da rummene er til printer, elektronik og depot.

Evt. årsag til væsentlige afvigelser i forhold til den givne bevilling

 

Stiftet indhenter altid flere tilbud ved renoveringsopgaver, men i det her tilfælde valgte stiftet den håndværker, som tidligere havde været på opgaver i forbindelse med vedligeholdelsesplanen for stiftsadministrationen.
Der har ikke været udgifter til afslibning og lakering af gulve i de 3 små rum.


Restbeløbet er indtægtsført i regnskabet, da beløbet er under 50.000, - kr. jævnfør bevillingsbrevet fra Kirkeministeriet.
 

 

4.4.2.2. Igangværende anlægsprojekter

Rapportering:

Igangværende projekt:

Renovering af halvmur i Ribe Bispegård.

 

Status for projektforløbet/delresultat ultimo året

 

Den kgl. Bygningsinspektør vil sammen med Ribe Stift være tovholder på opgaven, som forventes udført med opstart fra april 2022 til sommer 2022.

Evt. ændring i projektforudsætninger iflg. oplysning til KM

 

Der er ingen ændringer i projektet.

Evt. ændring i projektperioden iflg. KM-godkendelse

 

Projektet forventes udført inden bevillingen udløber ultimo 2022

 

 

4.4.3. Anlægspuljeprojekt (AdF-regnskab) – Delregnskab 9/Formål 98

4.4.3.1. Afsluttede projekter
 

Stiftet har ingen anlægspuljeprojekter i ADF-regnskab for 2021.
 

4.4.3.2. Igangværende projekter


Stiftet er ingen igangværende projekter i ADF-regnskab for 2021.

 

4.5. Legatregnskaber

 

De 3 legat regnskaber er fra regnskabsåret 2020. Der er i 2021 foretaget revision af regnskaberne ved Revisionscentret Ribe.

I bestyrelsen for Anna C.A.K. Bramsens mindelegat sidder Biskoppen over Ribe Stift.

I bestyrelsen for Det Mathurinske legat og Tredelingen under det Mathurinske legat sidder stiftsøvrigheden i Ribe Stift. Der skal søges om ændring til udarbejdelse af nye fundatsregler/vedtægter for Det Mathurinske legat og Tredelingen under det Mathurinske legat gældende fra regnskabsåret 2021 og frem, da stiftsamtmandens funktion har ændret sig og dermed har indflydelse på stiftsøvrighedens rolle i bestyrelsen.

 

4.6. Forvaltning af øvrige aktiver
 

Stiftet har ingen forvaltning af øvrige aktiviteter i 2021

 

4.7 Biregnskab vedr. bindende stiftsbidrag
 

Der er i hvert stift nedsat et Stiftsråd (nedsat i henhold til bekendtgørelse nr. 95 om lov om folkekirkens økonomi af 29. januar 2020). Stiftsrådets hovedopgaver kan opdeles således:

  • At bestyre stiftsmidlernes forvaltning. Stiftsrådet bestyrer midlerne på menighedsrådenes vegne og fastsætter herunder en politik for udlån af stiftsmidlerne til de lokale kasser. Stiftsmidlerne, som består af kirkernes og præsteembedernes kapitaler udgør på landsplan ca. 4,6 milliarder kr.
  • At udskrive og bestyre et bindende stiftsbidrag fra kirkekasserne til aktiviteter i de enkelte stifter. Det bidrag, som udskrives, kan ikke overstige 1 procent af den lokale ligning i de enkelte ligningsområder i stiftet.

 

Stiftsrådet består af stiftets biskop, stiftets domprovst, 1 repræsentant for stiftets provster, 3 repræsentanter for stiftets præster, samt 1 menighedsrepræsentant fra hvert provsti (for Lolland-Falsters stift dog 2 menighedsrepræsentanter fra hvert provsti).

Ribe Stifts sammensætning af stiftsrådet er vedlagt som bilag.

Stiftsrådet beslutter størrelsen og anvendelsen af det bindende stiftsbidrag udskrevet blandt stiftets kirkekasser.

Det bindende stiftsbidrag kan anvendes på følgende aktiviteter i stiftet:

  1. Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster
  2. Formidling af kristendom
  3. Udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter
  4. Mellemkirkeligt arbejde

 

4.7.1 Faglige resultater
 

Ribe Stiftsråd har i 2021 haft følgende stiftsudvalg:

  • Redaktionsudvalget – Årbog 2021 – emne ”Giv mig, gud, en salemtunge”
  • Udvalg for kirkelig undervisning
  • Udvalg for Kirkeligt Socialt arbejde og Diakoniudvalget
  • Gudstjenesteudvalget
  • Stiftspræst og udvikling af retræte Fanø
  • Turisme i Ribe Stift
  • Folkemøde – ”Grænsen” fra den 14. til 17.oktober 2021 i Ribe by.
  • FEKK – Forum for Europæisk kirkeret og kirkekundskab.
  • Unge- og Kirkeudvalg
  • Det tværkulturelle mødested i Ribe Stift
  • Kirken i møde med andre – Det mellemkirkelige stiftsudvalg er hjemhørende her.

 

Hvert stiftsudvalg holder løbende igennem året informationsmøder, arrangementer mv indenfor sit speciale. Det tilstræbes at have et stiftsrådsmedlem med i hvert udvalg. Stiftsrådet og udvalg har i lighed med 2020 været ramt af Coronapandemien, som har sat sit aftryk på især udvalgsarbejdet.
På hvert stiftsrådsmøde behandles ansøgninger og der bevilges midler til kirkelige formål indenfor stiftets grænser.

I 2021 har Ribe Stiftsråd bevilget midler og støtte til:

  • Differentieret vedligeholdelse af bygninger (fælles stiftslig arbejdsgruppe)
  • Tænketank for forfulgte kristne
  • FUV – læring i praksis
  • Teologi for voksne i Ribe Stift
  • FUV – international konference Kirken på landet.
  • Pilgrumsrute i Ribe Stift
  • Hæfte Folk & Kirke (fælles med andre stifter)
  • Akademi til ikke-teologer, søndagsgudstjeneste (samarbejde med andre stifter)
  • Prædikenfestival mellem Haderslev og Ribe Stifter
  • Kirkemusikerfestival i Billund
  • Lærebog Homiletik v/Arne Mårup
  • Kirkeblad for indsatte i fængsler
  • Udgivelse af video-julekalender (samarbejde med Viborg Stift)
  • Ny prædikensamling ved Domprovst Jens Torkild Bak
  • Filmpris Gabriel ved landsforeningen af Menighedsråd
  • Arrangement cykeltur i grænselandet og gudstjeneste i Tønder
  • Præsentationsvideoer for præstestillinger i stiftet (opstart)
  • Bog – Skabt, skrøbelig og håbefuld af Biskop Elof Westergaard
  • KMS-konference 2021
  • Udgivelse af publikation om 3 stærke kvinder i Kaj Munks liv
  • Luther Akademiets seminar
  •  Bogudgivelse – om bevaringsværdige gravsteder

     

4.7.2 Den samlede økonomi
 

Årets økonomiske resultat er et overskud på 483 t.kr. overskuddet er hensat under kortfristet gæld lokalt niveau til fremtidig brug i 2022, således at regnskabet går i nul for året. Resultatet vurderes i lighed med 2020 regnskabet ikke at være tilfredsstillende grundet den indflydelse Coronapandemien har haft på stiftsrådets og udvalgenes arbejde.
Baggrunden for vurderingen er nærmere gennemgået senere i dette afsnit.

Indtægten fra det bindende stiftsbidrag var i 2021 på 2.181 t.kr., hvilket svarer til 0,55 % af udskrivningsgrundlaget i stiftet. Det bindende stiftsbidrag kan maksimalt udgøre 1% af udskrivningsgrundlaget i stiftet.

Det bindende stiftsbidrag administreres af stiftet, og indgår i stiftets balance for fællesfondsaktiviteter i øvrigt under delregnskab 36, og der er således ikke udarbejdet en selvstændig balance for bidraget.

Stiftsrådet kan overføre et eventuelt overskud fra år til år, opført som kortfristet gæld lokalt niveau på stiftets balance. En oversigt over Ribe Stiftsråds overførsler er nærmere beskrevet i afsnit om resultatdisponering.

Årets økonomiske resultat på 483 t.kr. er sammensat som vist herunder i tabel 4.7.2.1

 

Tabel 4.7.2.1 Formålsopdelt bindende stiftsbidrag



Som det fremgår af tabel 4.7.2.1 har stiftsrådet et overskud i balancen på 483. t.kr.
Overskuddet overføres til tidligere års optjening som er hensat på balancen i fællesfondens regnskab for Ribe Stift, under delregnskab 36 for Det bindende stiftsbidrag, konto ”kortfristet
gæld lokalt niveau”.

2021 har været præget af Coronapandemien, som har haft indflydelse på bl.a udvalgenes arbejde, hvor arrangementer og projekter er blevet aflyst og udsat, provstikurser for præsterne er blevet udsat til 2022, og fremmødet ved stiftsmødet i oktober var lavt i forhold til tidligere år.

Resultatdisponering

Det samlede resultat for Det bindende stiftsbidrag er 1.909 t.kr., som er hensat i balancen under delregnskab 36 i Ribe Stifts regnskab for fællesfonden.
Det nye stiftsråd som tiltrådte 1/11-2021, forventer at anvende de opsparende midler indenfor de næste par år.
 

4.7.3. Forventninger til det kommende år

4.7.3.1.Økonomiske rammer


Ribe Stiftsråd har valgt at fastholde udskrivningsprocenten på 0,55% og med en samlet ramme på 2.175.381, - kr. for Det bindende Stiftsbidrag i 2022.

I 2022 vil det nye stiftsråd sætte gang i udvalgsarbejdet, nye projekter og fastholde igangværende projekter som inspirationsweekend i Ribe Stift, hvor teologistuderende fra Århus og Københavns universiteter inviteres til foredrag og rundvisning i stiftet. Formålet er vidensdeling og synliggørelse af stiftet over for kommende nye præster. Ligeledes vil der fortsat være fokus på udvikling og afholdelse af fælles kursusforløb for præster i Ribe Stift, som pt. er supervision og provstikurser.

Der vil være fokus på udvalgsstrukturen, hvor den nye vision for Ribe Stift ”Kirken er åben” skal indarbejdes og bruges i den daglige drift. Stiftsrådet vil have visionen synliggjort fra starten og have den ud at arbejde i menighedsrådene, provstierne og stiftet samt offentligheden, som skal gøres bekendt med visionen, når der bl.a. sendes ansøgninger ind til Stiftsrådet.

Derudover forventer stiftsrådet løbende at igangsætte nye projekter, som vil være til gavn for det kirkelige liv i Ribe Stift.

Generel forventes et normalt driftsår for 2022, hvor aktiviteter i de nuværende udvalg skal fortsætte og finde deres normale leje/arbejdsgang efter Corona-årene. Stiftsrådet er opmærksom på, at der vil komme inflation i Danmark og at det kan få indflydelse på økonomien.

De opsparende midler på Det bindende stiftsbidrag fra tidligere år forventes anvendt indenfor de kommende år.

 

4.7.4. Eksterne påvirkninger

 

Af hensyn til mødedeltagerne holdes Stiftsrådsmøderne som sene eftermiddags/aftens møder i Ribe Stifts landemodesal. Ribe Stiftsråd har i lighed med 2020 været påvirket af Coronapandemien, som har betydet at forårsmødet måtte holdes virtuelt på Teams.
Repræsentanter fra stiftsrådet deltager løbende hen over året i møder som har tilknytning til stiftsrådsarbejdet, der ses en stigning i disse møder, som i 2021 er formands- og fællesmøder med de andre stifter og visionsarbejdet i Ribe Stift.

Stiftets journalsystem F2, hvor mødemodulet er tilgængeligt, er stadig en udfordring for stiftet og deltagerne i Ribe Stiftsråd.
 

4.7.5. Detaljeret projektoversigt

 

Oversigt – Sammensætning af Ribe Stiftsråd

 

Ribe Stiftsråd er valgt for perioden 1/11-2017-31/10-2021 og består af følgende medlemmer:

  • Biskop – Elof Westergård – født medlem
  • Domprovst – Jens Torkild Bak – født medlem
  • Formand – Peter Lauridsen Hundebøll – menighedsrepræsentant valgt for Skads provsti
  • Provst – Preben Kræn Christensen – provsterepræsentant
  • Sognepræst – Marianne Zeuthen – præsterepræsentant
  • Sognepræst – Gert Nicolajsen – præsterepræsentant
  • Sognepræst – Ingrid Lisby Schmidt – præsterepræsentant
  • Menighedsrepræsentant – Gitte Schulz Petersen Clausen – valgt for Tønder provsti
  • Menighedsrepræsentant – Karen-Lena Randrup – valgt for Ribe Domprovsti
  • Menighedsrepræsentant – Else Marie Riis Madsen – valgt for Grene provsti (næstformand)
  • Menighedsrepræsentant – Erik Nielsen – valgt for Skjern provsti
  • Menighedsrepræsentant – Hans Christian Dalgaard Hansen – valgt for Varde provsti
  • Menighedsrepræsentant – Elna Ludvig Jørgensen – valgt for Malt provsti
  • Menighedsrepræsentant – Lars Hansson – valgt for Ringkøbing provsti
     

Hans Christian Dalgaard Hansen er valgt til Budgetsamråd – gyldighed 1 år
Lars Hansson er valgt til bestyrelsen for Fælleskapitalforvaltning – gyldighed 4 år.
 

Nyt Stiftsråd er valgt for perioden 1/11-2021 til 31/10-2025 og består af følgende medlemmer:

  • Biskop – Elof Westergård – født medlem
  • Domprovst – Jens Torkild Bak – født medlem
  • Formand – Lars Hansson – menighedsrepræsentant valgt for Ringkøbing provsti
  • Provst – Preben Kræn Christensen – provsterepræsentant
  • Sognepræst – Marianne Zeuthen – præsterepræsentant
  • Sognepræst – Gert Nicolajsen – præsterepræsentant
  • Sognepræst – Mette Hvid-Olsen – præsterepræsentant
  • Menighedsrepræsentant – Elsemarie Dam-Jensen – valgt for Tønder provsti
  • Menighedsrepræsentant – Dagmar Warming – valgt for Ribe Domprovsti
  • Menighedsrepræsentant – Else Marie Riis Madsen – valgt for Grene provsti (næstformand)
  • Menighedsrepræsentant – Erik Nielsen – valgt for Skjern provsti
  • Menighedsrepræsentant – Erik Juhl – valgt for Varde provsti
  • Menighedsrepræsentant – Elna Ludvig Jørgensen – valgt for Malt provsti
  • Menighedsrepræsentant – Elsebeth Nebeling – valgt for Skads provsti


Erik Juhl er valgt til budgetsamråd – gyldighed 1 år
Lars Hansson er valgt til bestyrelsen for Fælleskapitalforvaltning – gyldighed 4 år

4.7.6. Anvendt regnskabspraksis i fællesfonden

 

Krav til regnskabsmæssigt materiale er beskrevet i bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden. Kapitel 7 om aflæggelse af regnskab i bekendtgørelsen fastsætter de generelle krav til regnskabsaflæggelsen, konsolidering og revision.

Årsregnskaberne udarbejdes under hensyntagen til tilgodehavender, forudbetalte og skyldige beløb m.v., så regnskabet giver et retvisende billede af indtægter og udgifter i det pågældende år samt af aktiver og passiver ved årets udløb.

Fra 1. januar 2017 er internt køb og salg af varer og tjenesteydelser registreret særskilt. Sådanne interne transaktioner elimineres ved konsolidering af fællesfondens samlede regnskab. Internt køb og salg af IT-varer og –tjenesteydelser registreres særskilt fra 1. januar 2018.

Fællesfondens regnskab er aflagt i henhold til de statslige regler for omkostningsbaserede regnskaber, jf. Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning med de undtagelser, der følger af fællesfondens særlige karakter.

Værdiansættelse

Fællesfondens aktiver omfatter bygninger, inventar, maskiner m.v. Udstyr og inventar optages under aktiver i regnskabet i henhold til de af Moderniseringsstyrelsens udfærdigede værdiansættelsesprincipper.

Bygningerne er registreret i det administrative fællesskabs regnskab. Der anvendes statens princip for værdiansættelse og regnskabsmæssig behandling af ejendomme, hvor aktivet optages til kostpris fordelt på grundværdi og bygninger og opskrives med større renoveringer, udvidelser m.m. Grundværdien afskrives dog ikke, og bygningsværdien afskrives over 50 år.  Kostprisen for fællesfondens bygninger og grunde blev pr. 31. december 2010 sat til den i 2010 udmeldte offentlige ejendomsvurdering for 2009.

Immaterielle og materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der aktiveres kun IT-enkeltaktiver med en kostpris på 50.000 kr. eller derover og med en forventet levetid på mere end ét år. IT-udstyr under 50.000 kr. straksafskrives.

Alle aktiver afskrives lineært over følgende perioder:

Bygninger m.v.

Grunde og arealer:                       Ingen afskrivninger

Bygninger:                                       50 år

Almindelige installationer:       20 år

Særlige installationer:                10 – 20 år

Indretning af lejede lokaler:     10 år eller kontraktens varighed

 

 

 

Øvrige

Inventar:                                           3 år

Programmel :                                 3-8 år

IT-hardware:                                  3 år

 

 

I forbindelse med investeringer af fællesfondens likvider, er den planlagte tidshorisont tre år. Derfor anvendes finansielle anlægsaktiver og ikke omsætningsaktiver. Der investeres i obligationer. Obligationer optages til købsværdi på balancen. Når obligationer sælges eller udtrækkes indgår en gevinst/et tab målt i forhold til købsværdien i årets resultat. Er der ved køb/salg en vedhængende renteudgift/indtægt så indgår denne også i årets resultat ved købs-/salgstidspunktet, svarende til de skattemæssige regler for håndtering af vedhængende rente. Ved årets udgang beregnes/reguleres urealiseret kursgevinst/-tab på obligationsbeholdningen, dvs. forskellen mellem den bogførte købsværdi og den aktuelle kursværdi. Den urealiserede kursgevinst/-tab indgår i driftsresultatet, og på særskilt egenkapitalkonto. Finansielle anlægsaktiver er registreret i det administrative fællesskabs regnskab.

Fællesfondens egenkapital udgøres af egenkapitalen primo tillagt årets resultat, eventuelle reserveringer (Pensionsforpligtigelsen, igangværende projekter samt videreført fri egenkapital i fællesfondens institutioner) samt forskydninger i balancen. Gældsforpligtelser omfatter skyldige feriepengeforpligtelser, skyldigt over-/merarbejde og evt. forpligtelser i forbindelse med åremålsansættelse. Pensionsforpligtelsen er registreret i det administrative fællesskabs regnskab.

Årsrapport 2021 inkl. Det bindende stiftsbidrag