Lad os bede
Jesus Kristus,
solenes sol,
født i Betlehem,
du stråler og gennemstrømmer verden med dit lys.
Du får sløret for vores øjne til at falde
så intet længere adskiller os fra dig og din himmel.
Al magt i himlen og på jorden er givet til dig.
Vi beder dig:
Hjælp os med at bo tæt på dig.
Vær hos både på bjergets lysende tinde
og i lavlandet ved kirkegårdens låge.
Dit ord og din ånd lever her,
og du vil have at vi skal se dig ansigt til ansigt,
du som er selv er Gud.
bærer af hans forvandlende kraft
til alle tider og til alle folk. Amen
Hvor er det en mærkelig og underfuld fortælling, vi hører i dag. Så svær at forstå. Så svær at tro:
Vi står på et bjerg. Jesus forvandles for disciplenes øjne. Hans ansigt lyser som en sol. Jesus står midt i mellem to centrale personer, Moses og Elias, lovgiveren med de ti bud og profeten, som blev hentet op til Vorherre. Midt i dette lyshav lyder nu Guds stemme fra himlen, og han bekræfter, at Jesus er Guds egen søn.
”Hvor er her godt at være”, siger disciplen Peter da. ”Det er godt sådan at stå midt i lyset”. Og Peter foreslår nu Jesus, at han godt vil bygge et hjem der på det lysfyldte bjerg til både Jesus, Elias og Moses.
Forklarelsen varer dog ikke ved, og Jesus og hans disciple går snart ned fra bjerget igen. Og sådan slutter evangeliet i dag.
¤
Kast ikke denne fortælling for let til side med ord om, at det blot er en fabel eller et eventyr.
Tag i stedet fortællingen på ordet og hav øje for begge sider af denne fortælling, både selve forklarelsen, og det, at Jesus går med disciplene ned ad bjerget igen.
¤
Vi har to salmer i salmebogen, som lægger fokus hvert sit sted.
Det er henholdsvis Grundtvigs salme Med strålekrans om tinde(DDS161) og Karl Laurids Aastrups salme Det var kun en drøm, at han tog os til side (DDS162)
¤
I Aastrups salme bliver det understreget, at den Jesus, vi møder i evangeliets beretning idag, lever her nedenfor bjerget, her hvor hverdagen er grå.
Det er den korsfæstede Jesus, han, som døde for synders skyld. Det er ham, vi skal holde fast i.
Guds søn, som ikke bare lod sig se i lyset på bjerget og valgte at bo, der i det høje. Han valgte derimod at gå med sine disciple ned fra bjerget, ned i det lavland, vi lever i, hvor mørke fylder dagen og hvor vi mennesker sidder i dødens mørke skygge.
Nåden er nu, og det er fortællingens pointe, ifølge salmedigteren Aastrup, at Gud er tilstede i vort livs mørke, og at det altid gælder, at der, hvor Jesus er, er der godt at være.
¤
Grundtvig derimod udfolder i sin salme, hvordan synet af den forklarede Jesus i samtale med Moses og Elias, bør varme og opbygge os, ja synet tydeliggør håbet, vi lever ved.
Synet af den forklarede Jesus er her ikke blot en fabel, en myte, et syn hos den indviede på bjerget. Nej, det er i bogstaveligt forstand en forklarelse, en oplysning af os og det fællesskab, vi deler med hinanden:
Jesus på bjerget i samtale med Moses og Elias, understreger, hvordan Gud er i samtale med os. Han snakker med os som med Elias og Moses. Han forklarer sig, veksler ord med os. Nu er Guds ånd i vores kæde, hans ord er i vores mund, skriver Grundtvig. Dvs. vi mennesker er ikke overladt til os selv og til alle vores mørke tanker. Gud lægger håbefulde ord ind i vores hjerte og mund.
Det kan godt være vi bor i det lave, men Gude søn er vores sol. Han lyser sin nåde over os og giver os del i sin fred.
Hans forklarelse på bjerget fortæller os således om, hvilken sol, der skinner på os. Så vær håbefuld. Det lysner i Jesu navn. Amen