Den belgiske maler James Ensor (1860-1949) malede i 1889 Jesus indtog palmesøndag. Den meget farverige og ekspressive fremstilling er imidlertid en noget anden end den, man traditionelt ser, hvor Jesus rider på et æsel og bliver hyldet som en konge. Ensors billede er en slags parodi og rummer samtidig en kritisk replik ind i samtiden, hvad bliver understreget af billedets titel: Kristi indtog i Bruxelles.

Det store billede i format viser ganske vist Jesus på æslet, men det er folkemængden, som fylder. Nogle af menneskene har masker på, en mand en bowlerhat og andre virker nærmest som karikaturer. Den store brogede flok forekommer mest af alt at være del af et karneval.  De er tydeligvis optaget af deres egen fest og ænser ikke Jesus. Den lille mand på æslet er i bedste fald reduceret til en udklædt figur midt i det store optog.

Dette karnevalsoptog af mennesker viser på den ene side en menneskemængde, hvor det enkelte menneske først og fremmest er optaget af sit eget, og på den anden side en hob, en kaotisk masse formet af alle disse enkeltmennesker.

Der er ingen tvivl om, at Ensor med denne fremstilling af Jesu indtog palmesøndag har villet formulere en skarp kritik ind i sin egen samtid, en kritik af det moderne liv. Denne kritik forekommer stadigvæk at være relevant. Egoisme og flokmentalitet præger også vores tid. Hvor tit løber vi ikke efter folkestemningen? Hvor ofte bliver vi ikke afsløret i at have nok i os selv? Og vil vi overhovedet opdage det, hvis noget uventet og godt sker for os, som det skete for Jerusalems borgere den gang for snart to tusinde år siden? Har vi ikke snarere nok i vores egen fest? Spørgsmålet er dybest set, om vi har tid til at lytte og tid til at løfte blikket fra vores i-phone og travle hverdagsliv og nu fejre påske!

Det håbefulde i Ensors billede er imidlertid, at Jesus trods alt er til stede midt i menneskers verden og det til alle tider. Jesus er ganske vist reduceret til en mindre bifigur i karnevalet. Han rider med som en ensom skikkelse og er skildret helt uden det, vi med et engelsk ord kalder for `star quality´, men han er tilstede midt i mængden. Det er i sig selv et glædeligt budskab, som understreger kristentroens kerne: at Gud lod sin søn føde på jord julenat, vokse op, leve og dø som et menneske. Det fejrer vi netop i påsken, at Guds følgeskab med os mennesker rækker langt og varer ved. 

Det er derfor heller ikke tilfældigt, at beretningen om indtoget i Jerusalem hører til ikke blot palmesøndag, som indgang til påsken, men den hører også til læsningerne ved kirkeårets begyndelse, første søndag i advent. I Jesu indtog i Jerusalem skal vi nemlig se Guds indtog og nærvær i Bruxelles (jf. Ensors billede) og overalt på jord og til alle tider. Salmedigteren B.S. Ingemann, som er kendt for blandt andet salmen I østen stiger solen op fremhæver netop dette i salmen Glæd dig, Zion, glæd dig Jord!  

Saligt, hvor han drager ind

Saligt er det folk, det rige,

dér skal sorgen fly af sind

dér skal synd og død bortvige;

dér skal kærligheden bo,

dér skal fredens palmer bo,

dér skal håbet evigt bygge

under kerub-vingers skygge.