Direkte til indholdet Link til Folkekirkens intranet FIN

Langfredag

Prædikener

Sidste søndag havde jeg glæden af at være til bispevielse i Odense domkirke, i St. Knuds kirke, og jeg sad forholdsvis tæt på Claus Bergs forgyldte altertavle, udført i udskåret egetræ. Claus Berg udførte denne altertavle i et tiår kort tid inden reformationen.

Den sengotiske altertavler har den korsfæstede Jesus i centrum. Og så på sidetavlerne og omkring den korsfæstede er Jesu lidelseshistorie, hans død, gravlæggelse og opstandelse og himmelfart skildret. Øverst oppe i midtfeltet ses så også Maria himmelfart.

Den korsfæstede Jesus er imidlertid altertavlens centrum.

Det svarer til, ja visualiserer, hvor helt central den korsfæstede Jesus er i kristentroen.

Som apostlen Paulus skriver i begyndelsen af sit første brev til menigheden i Korinth, så prædiker vi Kristus som korsfæstet. Det vækker forargelse hos nogle og synes dumt og uræsonnabelt hos andre. At den evige Guds søn døde på korset er for nogle direkte oprørende og blasfemisk. Og hører man til dem, der søger den rationelle tanke og kun lader sig lede af fornuften og egen tankevirksomhed, virker det helt ulogisk og uigennemtænkt. Men det er jo netop pointen, at Jesu korsdød rummer andet og mere end mennesket kan sige selv. 

Korset er kærlighedens og forsoningens store tegn. Guds tegn i verden på hans kærlighed og nåde, hans vilje til at skabe forsoning hos os her på jord.

¤

 

Hvad slog mig ved Claus Bergs altertavle var imidlertid al den mylder og tummel, som han skildrer i de mange, mange personer, som tager del i Jesu lidelseshistorie, og som står under Jesu kors.

Et er Jesu egne disciple, som netop viser deres manglende standhaftighed og manglende mod i disse dage, hvor Jesus blev taget til fange, blev pint og henrettet. Peters fornægtelse og Judas forræderi, for blot at nævne to af de mest fremtrædende bifigurer i påskens fortælling.

Men også alle de andre, som træder frem i Bergs altertavle: Kaifas, Pilatus. Ja alle dem, som ser på, og som deltager i pinsler, tortur og forhør uden at gribe ind og hjælpe den svage. Alle disse voyeurs, som intet gør for at hindre verden i at være en slagterbænk.

¤

Det smukke i Bergs altertavle er da Kristus som hænger der på korset, så stille og rolig. En død mand, men samtidig en mand med så forsonende træk.

En mand, den korsfæstede, som med sin tilstedeværelse synes at tydeliggøre et af Jesu korsord, nemlig det, hvor Jesus siger: ”Tilgiv dem, Herre, de ved ikke, hvad de gør”.

Der er meget at glæde sig over i dag, langfredag. Det kan forekomme underligt og sært, men det er der. For i dag ser vi det ske, som vi synger om i salmen Hil dig frelser og forsoner:

Kærligheden, hjertegløden

Stærkere var her end døden:

Hellere giver du end tager

Ene derfor dig behager

Korsets død i vores sted.(DDS 192,3)

Amen