Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Kongeåpastoratet, Ribe Domprovsti er ledig til besættelse den 1. september 2025 eller snarest derefter.
Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
Har du lyst til at læse mere om pastoratet og hvordan kirkelivet m.v. er i sognene, kan vi anbefale, at du orienterer dig på pastoratets hjemmeside:
Link til sognets hjemmeside: https://www.kongeaapastoratet.dk/
Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Ribe Stifts hjemmeside https://ribestift.dk/ledige-stillinger og via Stiftets Facebook-side.
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)
Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Vilslevvej 67, 6771 Gredstedsbro.
Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 3709,16. Tjenesteboligen er vurderet.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Elof Westergaard, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber / inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Ribe Stift pr. mail til: kmrib@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Kontaktoplysninger MR-formand Arne Nicolaisen Kruse, Vilslev Sogn
Telefon 20 14 21 99 ∙ E-mail: ak @ kruse-form.dk
Kontaktoplysninger MR-formand Lejf Bjerrum Jørgensen, Hunderup Sogn
Telefon 20 40 35 81∙ E-mail: bjerrum-sejstrup @ get2net.dk
Kontaktoplysninger Domprovst Morten Fester Thaysen, Ribe Domprovsti:
Telefon 41 62 62 46 ∙ E-mail: mth@km.dk
Kontaktoplysninger Ribe Stift
Telefon 75 42 18 00∙ E-mail: kmrib@km.dk
Kontaktoplysninger biskop Elof Westergaard
v/bispesekretær Tine Bovbjerg Juhl:
Telefon 29 24 35 76∙ E-mail: kmrib@km.dk
Opslag af stillingen: 29. april 2025
Ansøgningsfrist: 19. maj 2025
______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Embedsbeskrivelse:
Kongeåpastoratet dækker Vilslev, Hunderup samt Jernved, Gredstedbro og Hjortlund sogne, 3 menighedsråd og 5 kirker.
Vi søger en kirkebogsførende sognepræst, der er optaget af at formidle det evangelisk-lutherske budskab levende og forståeligt, og som kan favne alle uanset ståsted i det kirkelige landskab. En præst med lyst til lokalt engagement.
Vi har gode kirkelige traditioner og aktiviteter med fokus på sognenes liv og vækst. Flere oplysninger om kirkerne og sognelivet kan ses på www.kongeaapastoratet.dk.
Boligen
Til embedet der dækker de 2 sogne Hunderup og Vilslev, er der en ca. 100 år gammel præstegård, som har været igennem en omfattende renovering og som er indflytningsklar den 1. september.
Boligen er i 2 planer og på førstesalen som blev renoveret for ca. 7 år siden er der 2 værelser og et opholdsrum/stue, der et stort bad med bruser og toilet. Desuden er det et stort trapperepos, med indbyggede skabe.
I stueetagen er der 2 stuer, et lækkert snedkerbygget køkkenalrum på tværs af huset og et stort soveværelse med eget bad og toilet og et tilstødende stort påklædningsrum med indbyggede skabe. Desuden er der stort bryggers med vaskesøjle og med egen indgang fra gården.
Der er tjenestekontor med egen indgang og toilet + et disponibelt rum som også kan bruges som værelse, eller lager.
Boligen er på 315 kvadratmeter. I den tilstødende længe er der konfirmandstue med toiletter og et lille anretter-køkken. Præstegården ligger på Vilslevvej 67 i Vilslev med udsigt over Kongeåen.
Samarbejde
Kongepastoratet er distriktsopdelt, og der er 2 præsteembeder, hvor den kirkebogsførende præst har bopæl i Vilslev præstegård. Pastoratet er beliggende i et naturskønt område ved Kongeåen og marsken, med gode servicefaciliteter og kort afstand til Ribe og Esbjerg.
I dag samarbejder præsterne om enkelte gudstjenester og aktiviteter som f.eks. en årlig tværpastoral friluftsgudstjeneste, sognevandring, sogneudflugter, foredrag og filmaftener. Præsterne har også flere fælles arrangementer med konfirmanderne.
De 2 præster skal dele arbejdet i de 5 sogne med 5 kirker. I Gredstedbro by har vi et stort sognehus, der benyttes til møder, aktiviteter og der er et præstekontor.
De 3 menighedsråd har fastlagt de overordnede linjer for det fremtidige samarbejde. Der har gennem mange år været praksis for, at præsterne har dækket hinanden ind under ferie, sygdom o. lign.
Vilslev og Hunderup, har hver deres menighedsråd og Jernved-Hjortlund- Gredstedbro, har et menighedsråd. Vi holder fællesmøder 2 gange om året, for formænd og næstformænd.
Om pastoratet
Vi er et større landpastorat, der blev dannet i 2017, med de 5 sogne Jernved, Gredstedbro Hjortlund og Vilslev og Hunderup. Pastoratet har 3.479 indbyggere og 2983 folkekirkemedlemmer (Danmarks Statistik 2024)
Har ovenstående vakt din interesse er du velkommen til at kontakte en af menighedsrådsformændene:
Arne Kruse, ak@kruse-form.dk tlf. 20142199, Vilslev
Lejf Bjerrum Jørgensen, bjerrum-sejstrup@get2net.dk tlf. 20403581 Hunderup
Pia Skov, psskov@hotmail.com tlf. 29611837 Jernved-Hjortlund-Gredstedbro