Op til Danmarks Genforening var folkemøderne en stærk manifestation af sammenholdet om fælles sprog og værdier. De mobiliserede de dansksindede sønderjyder i nationalitetskampen og forberedte folkeafstemningerne. I dag er folkemødet kommet tilbage som udtryk for et folkeligt behov for at få ejerskab til debatten om de spørgsmål, der har betydning for os selv og vores fremtid.
Folkemødet i Ribe vil fylde byen med aktivitet og musik. Fire dage med slesvigsk folkekøkken, sangarrangementer og Sønderjyllands og mindretallenes stærke fortællinger. Med sproglaboratorier, udstillinger, film- og litteraturarrangementer, sønderjysk kaffebord og muntert samvær. Og det vil også være fire dage med tid til fordybelse og oplysning, foredrag og debat.
Sønderjylland forener sted, sprog og nationshistorie på en måde, der er uden sidestykke i det øvrige land og til stadighed bidrager til fællesskabsfølelse og national bevidsthed. Men Sønderjylland er også en del af Slesvig, som i sin helhed spejler de stadig mere aktuelle spørgsmål om hjemsted, sprog, nationalitet og identitet.
Forholdet mellem Danmark og Tyskland er nu så godt, at grænsen i dag ikke kun er en optrukket linje, der har efterladt et mindretal på begge sider. Den er et bredt geografisk bælte, der favner en værdifuld mangfoldighed. Og grænsen udfordrer til besindelse både på de kulturelle og politiske værdier, der forener os over grænsen, og på de fælles udfordringer, vi står over for i en globaliseret verden.