Direkte til indholdet Link til Folkekirkens intranet FIN

Biskoppen prædiker Kristi Himmelfartsdag

Prædikener

Billede af himmel

Lad os bede
Jesus Kristus
du er løftet op til himlen
og verden ligger nu under dine fødder.
Du vil, at vi skal ligne dig,
ikke se mod dine fodsåler,
men søge hinanden her på jorden.

Vi beder dig:

Lad din Ånd komme til os

så vi får mod til at bringe

det glædelige budskab ud i hele verden:

at al magt i himlen og på jorden er givet til dig,

at du forlader al vores synd

og skænker os det evige liv,

du som er fra evighed til evighed

Amen

Hvad er egentlig forskellen mellem menneske og Gud?

Gud er evig, mennesket tidsbundet.

Gud er god, mennesket tvetydigt, uperfekt, en synder.

Endnu en facet bliver så også tydelig i dag Kristi Himmelfartsdag, hvor Jesus, Guds søn, bliver løftet op til himlen. Nemlig den: at afsked og nærvær ikke er modsætninger i Gud. Gud er nærværende selv da hans søn forlader disciplene og farer til himmels.

¤

En sky løfter på underfuld vis Jesus op, så de, som står på jorden og tager afsked med ham, ikke længere kan se ham.

Det betyder imidlertid ikke, at han er væk. 

Gud er stadigvæk nærværende og tilstede midt i blandt os.

Guds ord lyder endnu, og Guds ånd lever.

Kristi himmelfart er ikke ”en væk og borte med blæsten dag”. Signalet fra denne dag er den stik modsatte.

Som de to engle siger det til de himmelvendte disciple: ”Hvorfor står I og ser mod himlen”. Det er der ingen grund til. Mellem menneske og Gud er der nok afstand, men Gud er som solen, der skinner på himlen. Hans lys skinner på dig i mørket, og vort liv bliver næret af Guds fortsatte nærvær. 

¤

Afsked og nærvær er ikke altså modsætninger i Gud, sådan som de ellers er det i vores liv.

Med alderen kender jeg flere og flere, der ligger på kirkegården. Vi bærer hver især erindringer om mange, både dem, der fornyeligt døde og de, der for længst er væk. Mennesker, som har haft betydning for os, både helt tæt på og fordi, vi delte by og sted sammen.

Erindringer og minder kan være nok så levende, og man kan måske ligefrem i et strejf få lov til at føle, at de for længst døde er tæt på en. I alt fald kan det ske, at der er noget vi kan genkende i nuet af det forgangne. Men døden mærker os alligevel så hårdt og brutalt med den afstand, som den sætter. Skellet er tydelig og markant.   

Kristi Himmelfart ligesom påskemorgen bygger imidlertid bro over dette skel og viser os en anden vej. 

¤

Jesus blev menneske i kød og blod, og han udåndede og døde, ja blev begravet på menneskevis. Så langt følger Gud mennesket på sin vej, men Guds solidaritet rækker imidlertid ud over et følgeskab i døden.  

Hans solidaritet med os er forbundet med en kærlighed, der rækker ud over alt. Ja, han er den kærlighed, som overvinder alt og som intet mørke og ingen død kan få greb om. Se hans himmelfart i det lys. Himlen er, med et citat fra en stærk Grundtvig salme til dagen i dag, nok sænket mod jorden, men jorden er også løftet mod himlen ( DDS 257 v3).

Du går under Guds sol både i mørke og lyse dage.

Lev i tillid til Guds nåde, hans nærvær og stadige rækken ud efter os for at løfte os ud af mørket, ud af skyggen op i lyset og ind i livet.

 

I Jesu navn. Amen