Direkte til indholdet Link til Folkekirkens intranet FIN

Biskop Elof Westergaard har læserbrev i Jyllandsposten

Artikler

Her læserbrevet:

Flertalsregeringen med Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Jakob Ellemann har med et pennestrøg sat sig for at fjerne Bededag. Det er en rigtig dårlig ide både set fra et samfunds og familiemæssigt perspektiv (dagen er en stor konfirmationsdag). Desuden er det et direkte angreb på den fine balance, som hidtil har præget forholdet mellem stat og kirke.

Det er imidlertid ikke regeringens ønske om at afskaffe en helligdag, der vækker min vrede. Det er regeringens handlemåde!

Der har ingen dialog været! Processen omkring helligdagens afskaffelse har været uden inddragelse af kirkens parter. Folketingets andre partier har man truet til at makke ret: I kommer ikke med i forsvarsforliget, hvis ikke I går ind for afskaffelsen af bededag. Det er bøllemetoder, som også flere politiske ordfører har udtalt. Desuden er der hastværket med hvilken, man vil føre lovgivningen igennem. Fredag modtog jeg lovforslaget, og der er en uge til at komme med høringssvar. Kun en uge. Det lover ikke godt for den fremtidige politikdannelse og for demokratiet. Tværtimod: vi brug for både handlekraftige og inddragende politikere!

Danmark og verden står i store kriser og dermed overfor store udfordringer. Men bøllemetoderne kan ikke legitimeres af, at vi står midt i en række kriser.

Når regeringen kobler afskaffelsen af en helligdag med øgede udgifter til forsvaret, kobler regeringen den til krigen i Ukraine. På den måde synliggør de, at det ikke er et valg, men en slags ”nødvendighedens politik”. Der er mange, der har argumenteret for det modsatte, nemlig at statens økonomiske råderum er større end regeringen siger, og at det økonomiske råderum man opnår, vil svinde ind til ingenting inden 2030. Hvis man skal blive i en kriseretorik, har jeg argumenteret for, at der er grund til at fastholde helligdagen, som modvirkning til det stressramte samfund, som fællesskabende og en højtid, der styrker sammenhængskraften.

Håndteringen af coronakrisen med akut handling og nedlukninger kaldte på én form for krisehåndtering. Krigen i Ukraine, energikrisen og klimaudfordringerne kalder på andre og måske helt måder at bedrive politik på. Her er der tale om vilde problemer, der ikke har én løsning, men mange løsninger og mange aktører, der kan bidrage til løsningerne. Derfor kan løsningerne ikke være politisk dikterede. Løsninger på den slags problemer finder man gennem dialog og inddragelse. Derfor er det desto vigtigere at holde fast i og udvikle den demokratiske kultur, at holde samtalen levende og vægte inddragelse.

Når viljen og lysten til at bruge kriser til at forandre samfundet bliver så stor, at man undlader at inddrage og lytte til dem, det angår, så er situationen dybt alvorlig.

Der er ingen tvivl om at både Lars Løkke og Mette Frederiksen trives i kriser; men kan det virkelig være rigtig at Venstre med Ellemann og Schack Elholm vil regeringsmagten så meget, at man tilsidesætter helt basale danske værdier for samtale og dialog i et borgerligt liberalt demokrati.