I Det gamle Testamente møder vi en række profeter.
En profet er en, der forudsiger eller fremsiger noget. En profet er i gammeltestamentlig forstand således ikke kun en spåmand, men også en der siger noget ind i sin samtid; siger det, han føler sig kaldet til, hvad enten det er hårde eller bløde, mørke eller lyse ord.
I de bibelske i dag 8.s.e.trinitatis er det profeten Mika.
¤
Mikas bog foregår i det 8. århundrede før Kristus. Og her møder vi profeten Mika.
Profeten Mika revser og dømme, skælder ud og lægger sortsyn ud for de rådgivere, som vildleder, og for det folk, som lader sig vildlede.
Mika lader sig let fylde af Guds vrede, ”for there is something rotten” i landet. Mika siger:
Dette siger Herren om profeterne, som vildleder mit folk: Når de får noget at tygge på, udråber de fred; men de udråber hellig krig mod den, der ikke giver dem noget i munden. Derfor bliver jeres nat uden syner, mørket uden spådomme; solen går ned for profeterne, og dagen formørkes for dem. Seerne bliver til skamme, spåmændene til spot; de må alle tilhylle deres ansigt, for der kommer intet svar fra Gud. Mikas Bog 3,5-7
Det er ord, der på en ejendommelig måde er vedkommende uagtet, at de formodentlig er knap 3000 år gamle.
¤
Det kan godt være, vi i dag ikke taler om profeter, seere og spåmænd, men der er jo stadigvæk mange mennesker, som gerne vil give råd og føre folk et andet sted hen. Hjælpe og gøre gavn.
Det er jo vældig godt, og vi er da også sat på jorden for at søge andet end os selv.
Men, hvad Mika, har så skarpt et øje for er, at mennesket er mageligt og let lader sig korrumpere; let lader sig friste af de sympatier og antisympatier, det har.
Vi bliver med andre ord på overfladen, lader os dupere af dem, vi ser op til, eller er tæt på; dem, vi er i samme netværk med. Og så sker det, at vi blot bliver til eftersnakkere, glemmer den nødvendige kant, der skal være, hvis sandheden skal frem.
Profeten Mika fører netop denne kritik af os frem, idet han siger: Når I får noget at tygge på, så udråber I fred. Og omvendt, hvis I ikke får noget ud af det, krig.
Hvad Mika her klogt anmoder os om, er at udøve den nødvendige selvkritik og ikke lade os korrumpere. Vil man være med til at tegne fremtiden, så kræver det både empati og mod, evnen til at lytte og evnen til at sige fra.
Det er ikke let, og godt da at blive mindet om det, at en vredladen profet.
Gud hjælpe os deri.
I Jesu navn. Amen