Direkte til indholdet Link til Min Digitale Arbejdsplads Login DAP

8. søndag efter trinitatis

Prædikener

Gud
Fader, Søn og Helligånd
Du som er i himlen og på jorden
Du vil have, at vi skal vogte os for de falske profeter
Der kun forkynder ud af deres eget hjerte
Og helt glemmer det ord
Som kommer fra dig.
Vi beder dig:
Hjælp os med at kunne skelne
Mellem sandhed og løgn
At kunne smage forskel på verden og dit riges frugt
Så vi som arvinger til dit rige
Gør din vilje og lever i din ånd
Du som er fra evighed til evighed.
Amen

Den gammeltestamentlige læsning i dag, som er fra profeten Mikas bog, er en både meget revsende, klarsynet og stadig aktuel tekst.

Mika kritiserer profeterne på sin egen tid – dvs. vi er langt mere end to tusinde år tilbage i tid - men jeg tænker egentlig, at hans kritik af dem rammer meget bredere og stikker langt dybere.

Mika siger om disse profeter, at når de får noget at tygge på, så udråber de fred; og modsat, når de ikke får noget i munden, udråber de krig.

Med andre ord, det er deres eget velbefindende, spørgsmålet om dem selv, som betinger deres syn og blik på omverdenen og på, hvad der skal ske. De er med andre ord ikke i stand til at abstrahere fra deres egne behov. De kan ikke se verden udefra  - kun fra deres eget perspektiv. Verden og deres syn på verden er udelukkende en projektion af, hvordan det går dem selv.

Det er genkendelig, tænker jeg, for hver og en af os, men kunne man så fristes til at melde tilbage: Hus forbi. Vi mennesker ser jo tingene derfra, hvor vi står.

Jo, men Mika har nu ret: hvis vi mennesker kun er fokuseret på vores eget og vil have at verden skal tone frem i vores billede, så er der ikke plads til, at verden og andre mennesker kommer dig i møde. Vi bliver da let blinde for det, som allerede møder os.

Profeten Mika formulerer på smukkeste vis, at såfremt vi kun lytter til os selv og til de stemmer, som snævert tager udgangspunkt i sig selv, så bliver vores nætter uden syner.

Det forekommer mig rigtigt. Drømme og syner, liv og håb lever af forbindelserne, møderne og nærværet mellem mennesker, Gud og menneske, himmel og jord.

Menneskets egen fantasi kan ganske vist meget, men synerne opstår og skabes af møderne med verden, den verden og det liv, som møder mig.    

¤

I Johannes første brev skriver apostlen Johannes, at vi ikke skal tro alle ånder, kun den, som bekender at Jesus er Kristus.

Det kan lyde som noget af indsnævring af, hvem vi skal lytte til, men forstå ånden i det og som udtryk for det, Jesus er og betyder for os i livet.

I ham møder vi en mand, som ikke bare talte mennesker efter munden. Han revsede gerne, men først og sidst forkyndte han Guds rige og om hvordan Gud har meldt sig ind i det jordiske liv  – ja han møder os her og møder os med kærlighed og nåde, ja med en forsonende kraft.

I evangeliet i dag siges det om Jesus, at folkene, der dengang lyttede til ham, i ham fandt en mand, som forundrede dem og netop gav dem drømme og syner. Ikke verdensfjerne dagdrømme og heller ikke subtile lovudlægninger, men derimod livsnære ord, der fik dem til at se ud over deres eget snævre perspektiv og endda gøre det, så kærligheden, forsoningen og håbet træder tydeligt frem.

Sådan tale har vi stadigvæk brug for.

Gud tal dit ord til os – væk håbet i os og giv os syner,

Som giver os mod og håb til vores daglige liv.

I Jesu navn. Amen