Direkte til indholdet Link til Folkekirkens intranet FIN

7. søndag efter trinitatis

Prædikener

Billede af kirkebænke der er indrettet med afstand efter covid-19-restriktioner

De cirkler, vi har færdes i under det sidste halvandet år med corona, har længe og ofte været små. Nu udvider de sig, og vi kan vi færdes stort set frit overalt, samles og mødes med dem, vi har lyst til. Restriktionernes tid er på retur – forhåbentlig for altid. Det er dejligt. Det er godt.

Opfordringen i evangeliet i dag til 7.søndag efter trinitatis med fortællingen om tolderen Zakæus, som Jesus besøger, er dobbelt:

Den første er måske mindre en opfordring og mere et håb: Når Jesus gik ind til den ildesete tolder Zakæus, og det selv om alle andre rynkede på næse af hans valg, så er der vel også håb for både dig og mig. Der er plads til os i Guds cirkel. 

For det andet ligger der i Jesu ord om, at Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte, den underforstående forventning til os om ikke at gøre vores egne cirkler for små og i det hele taget en opfordring til os om ikke at gå i for små sko. Vi er ganske vist ofte fordomsfulde mod hinanden, men som Guds børn er vi sat til at åbne døre for hinanden og ikke lukke i og sætte hegn om vores eget.

¤

Der findes en malerhåndbog overleveret fra munkerepublikken Athos i den nordlige Grækenland.  Den tilskrives malermunken Dionysios af Fourna. Her kan man slå stort set hver en scene og fortælling op I Bibelen og så få anvisning på, hvordan billedet skal males, eller måske rettere, hvad billedet skal indeholde.

I fortællingen om Zakæus står der således:

En by, mange mennesker, et figentræ i midten og i dette træ sidder en lille mand med gråt hår. Han bærer lette, korte klæder og han har et tørklæde om hovedet og ser på Kristus. Og Kristus og apostlene ser på ham. Kristus velsigner ham med den ene hånd og med den anden holder han et blad eller en gren og siger: Zakæus, kom ned af træet; i dag skal jeg være gæst i dit hus

Der er her tale om en kort fortættet beskrivelse af evangeliets beretning. Og de er alle sammen med, de centrale personer, byen og træet.

Det som slår mig i malermunkens beskrivelse af, hvordan billedet skal se ud, er imidlertid, at der her er tale om mere og andet end litterær gengivelse med pensel og farve.

Dette møde mellem Jesus på vejen og Zakæus i træet er jo egentlig at betragte som mødet mellem Gud og hver af os.

Der er tale om en eksistentiel beretning, som vil minde hver og en af os om, hvor vigtigt det er, at vi hver især kommer ned af hver vores træ og inviterer andre ind.

Gud hjælpe os dertil.

Lad os bede:

Gud

Fader, Søn og Helligånd

du, som er i himlen og på jorden,

tak fordi du træder ind som gæst

også hos den ingen vil besøge,

i huse hvor gangene er mørke

og kagen er tør.

Vi beder dig:

Åbn vores døre

så din Ånd kan trænge ind,

og styrk os i glæden over det fællesskab

vi får i livet med dig.

Du gør store ting med os,

du som er fra evighed til evighed.

Amen