Direkte til indholdet Link til Min Digitale Arbejdsplads Login DAP

6. søndag efter trinitatis

Prædikener

Billede af hånd der bærer kiste

Gud, Fader, Søn og Helligånd,
du som er i himlen og på jorden,
du er den levende Gud
hvis ord vi hverken behøver at søge i himlen
eller på fjerne kyster
for dit ord lyder midt i blandt os.
Tak for dine bud,
at du vil have os til at leve i din ånd.
Vi beder dig:
Lad dit ord flytte ind i os
og led din kærlighed ind i vores årer.
Giv os kræfter
og mod til at bringe hadet ud af verden,
tæmme vores onde tunger,
forlige os med hinanden
og elske vores næste
du som er fra evighed til evighed.
Amen

”Du må ikke begå drab! Du må ikke slå ihjel.” Sådan lyder det gammeltestamentlige bud.

Jesus skærper buddet i dag i læsningen 6.s.e.efter trinitatis. Han siger, vi er skyldige såfremt vi bliver vrede og forbander hinanden. Og han tilføjer, at alt det gode, vi gør, intet er værd om ikke vi først har forliget os med vores bror.

Jesus griber således hårdt fat og spidder enhver form for selvgodhed.

¤

Det er svært ikke at føle sig afklædt, når Jesus siger sådanne ord.

Ligesom når Jesus byder os at elske vores fjender og vende den anden kind til.

Det virker alt sammen så urealistisk og helt umuligt for noget menneske at leve op til et sådant bud, når det tolkes så bredt.

¤

Dommen over mig i Jesu ord er i alt fald ualmindelig hård.

Der kan måske derfor også snige sig den tanke ind i mig, om Jesus nu virkelig har ret?

Er der ikke noget i Jesu udlægning, som ikke virker helt rigtigt? Bliver buddet om ikke at slå ihjel ikke relativeret ved at blive bredt ud til at gælde også vrede mod ens bror? Der er da forskel på at slå et menneske ihjel og så blive vred på ens nærmeste? Eller…?

For leden så jeg f.eks. et uddrag af en lille optagelse fra en mobiltelefon, en slags trofæ, hvor soldater i et afrikansk land havde optaget og filmet en række tilfangnetagne mennesker, som de så henrettede. Det var ubærligt at se på, og jeg magtede ikke at se filmen til ende. Der var tale om en decideret krigsforbrydelse i det nordvestlige Afrika. Forfærdelige billeder af en krigsforbrydelse, hvor man kun kan håbe på, at det må lykkes at få de ansvarlige stedt for en domstol og dømt.

”Du må ikke slå ihjel” er da et helt centralt bud. Og det er derfor vigtigt at understrege, at Jesu udvidelse af buddet til at også gælde vrede mod ens bror ikke mindsker buddet: ”Du ikke må slå ihjel”.

Du må ikke slå ihjel!

¤

Jesu anliggende er ikke den at vurdere forskellige forseelser og sætte dem i rangorden, hvilken er værst.

Jesus er ikke en lovbog, men han vil med sine ord i dag understrege, at alle vi mennesker er uperfekte og fejlbarlige og som sådanne skyldige. Ingen af os skal kunne sige os fri for skyld. Vi forbryder os til stadighed mod hinanden.  

Men samtidigt er der så virkelig også stor trøst i Jesu ord, for så vidt de understreger, at alle mennesker står lige overfor Gud.

Når lovbryderne ikke kun er mordere, dem, der har taget livet af andre, men alle mennesker, står vi alle afklædte som vajende siv i vinden.

Ingen af os har ret til at kaste den første sten. Vi må derimod håbe på Guds kærlighed og nåde. Den har vi alle brug for.

Og gud ske lov og tak, er det netop den kærlighed og den nåde, Jesus bærer ind i verden med sine bud om, at vi skal elske hinanden.

Gud allerede har mødt og møder os med sin kærlighed. Det sker i Jesu navn. Amen