Direkte til indholdet Link til Folkekirkens intranet FIN

5. søndag efter trinitatis

Prædikener

Et kors for tanken. Denne formulering ”Et kors for tanken” udtrykker, at noget ikke er til at forstå. Noget er et mysterium, en gåde for en.

Sådan er det lige præcist tilfældet i evangeliet i dag. Peter, disciplen, bekender glad og gerne, at Jesus er Kristus, Guds levende søn, men når Jesus så taler om sine forestående lidelser og død på korset, så må Peter stå af. Det er for ham et kors for tanken, hverken til at gribe eller forstå.

Det er imidlertid netop i Jesu død på korset, at jeg finder trøst og håb.

Medlemskab af folkekirken eller af en hvilken som helst anden kristen kirke er ikke at være del af en sejrsbevægelse, og kristentro er ikke blot det at få det bedre med sig selv og ”to feel good”. Korset signalerer derimod Guds tilstedeværelse og medleven i hele mit liv, også der hvor jeg martres i mit sind, i anfægtelser og tvivl, hvor jeg ikke slår til og ikke kan magte tilværelsen og til sidst må give op og dør.

¤

Det er godt at høre disciplen Peter sige det, som det er, at Jesus er Kristus, Guds levende søn. Han er solen og himlen over os. Men tak fordi Gud så ikke blot står over os, men at han er nær i alt, hvad berører et menneskes liv.

Jesu lidelse og død er og vil nok altid stå for os som et kors for tanken, men det er livet om, at vi lige præcist derfor har en ven i nøden.

¤

Kan man leve uden at skabe smerte for andre, spørger maleren Kokoschka sig selv i den fine roman af den svenske forfatter Agneta Pleijel?

Dobbeltportræt. Romanen, som udkom sidste år,handler om maleren Kokoschka, der højt oppe i alderen malede krimiforfatteren Agatha Christie. Det er virkeligt, og billedet kan man google sig frem til. Det er virkelig et fint og udtryksfuldt portræt.

Kokoschka maler, og Agatha Christie står model. De er begge lidt forbeholdne overfor hinanden, men igennem møderne, vinder de hinandens fortrolighed og venskab. Hændelser fra deres lange liv, skæbnefortællinger, som også rummer smerte og har martret dem hver især, trænger sig på og dukker i mødet med hinanden. Det kan være mennesker, de har svigtet eller noget, de viste sig at være blinde for, eller situationer, hvor de handlede irrationelt og skørt i tilværelsen.

”Vi betyder ingenting”, siger Agathe Christie til sidst i romanen i forbindelse med afsløringen af billedet. ”Vi betyder vældigt meget”, replicerer maleren. ”Vi har fortalt hinanden nogle hændelser fra vores liv, og det var vigtigt”.

Det er sandt, og det bliver da også så tydeligt, for mig at se, hvorfor udtrykket ”et kors for tanken” ikke kun angår en tale om kristentroens kerne. Det angår også vores eget liv, så mærkeligt og ejendommeligt, som det enkle menneskes liv ofte former sig.

Korsets gåde lægger dertil forsoningen og håbet ind lige præcis her, hvor vi lever vores skrøbelige og underfulde liv.

Tak, Gud for din kærlighed og nåde. Tak for korsets gåde.

Amen