Direkte til indholdet Link til Min Digitale Arbejdsplads Login DAP

3. søndag i fasten

Biskop Prædikener

Evangelisten Johannes er til kontraster. I læsningen i dag modstilles således Gud og Djævel, sandhed og løgn, ære og vanære. Modsætningen lys og mørke træder desuden talrige gange frem igennem hele Johannesevangeliet.

Evangelisten Johannes skal have tak for at trække disse kontraster frem fra Jesu forkyndelse, for de tydeliggør, at alt ikke er relativt, og at der virkelig er noget, som er godt og skidt ved de forskellige handlinger, vi mennesker gør.

Sandhed og løgn findes, og det er nødvendigt, sådan som vi gør det i gudstjenesten fortsat at forsage, dvs. sige nej, til djævelen og takke Gud.

Men det er samtidigt vigtigt at huske at Jesu forkyndelse ikke er dualistisk og livsfjendsk.

Kernen i Jesu forkyndelse er forbindelsen, tilknytningen og forbundetheden mellem Gud og menneske, himmel og jord. 

Det bliver formuleret allerede i Johannesevangeliet begyndelse med ordene: Gud lod sit ord blive kød og blod.

Gud har dermed ikke overladt verden i sit eget mørke. Jesus er stigen mellem himmel og jord. Han er den gyngende bro over dybet og for er trække endnu flere metaforer og begreber frem for at begribe underet: Jesus er vejen, sandheden og livet.

Vi mennesker kan nu virkelig leve i tillid til, igen med Johannes´ egne ord, at mørket ikke kan få bugt med lyset.

¤

Modsætningerne mellem liv og død, Gud og djævel, sandhed og løgn, lys og mørke er virkelige og sande, men evangeliet er, at Gud møder os også, hvor mørke og djævelskab synes at herske.

Mørket kan derfor ikke for altid slukke lyset, løgnen ikke tildække sandheden, og døden ikke vinde over livet.

¤

Når det er vigtigt ikke at blive stående i kontrasten, så er det fordi det er en stadig menneskelig fristelse at skabe sig et verdensbillede, hvor vi dømmer andre ude i mørket, og opbygger fjendebilleder.

Det onde skal bekæmpes og der skal siges fra overfor det, som ødelægger livet, men før vi dømmer andre, skal vi altid huske skyggen i os selv, og prøve at se på dem, vi dømmer, med det blik, som Gud ser på os.

Vi må ikke glemme kærlighedens og nådens blik og den vilje til forsoning, Gud har lagt for dagen ved at lade sit ord blive kød og blod, sin søn komme til verden.

¤

I disse tider, hvor den russiske invasion af Ukraine og krigen, som nu finder sted, fylder vores sind og tanker – også selv om vi bor langt fra Ukraine – er der al god grund til at holde fast i Guds trøst til os om, at mørket ikke skal sejre.

Magtesløse ser vi til, at krigen hærger og ødelægger byer og menneskeliv, ja driver millioner på flugt. Og samtidig vækker krigen en frygt i os for Europas fremtid, ja nu tegner der sig et billede af årtier med en ny kold krig, som vil mærke vores børn og børnebørn.

Billederne fra krigen og en mærk fremtid føles ind imellem helt ubærligt.

Der er samtidig brug for kritik af den, som kun lever i kontrasternes verden, som når f.eks. den russiske patriark har talt om krigens nødvendighed og sætter den i relation til en højere sags tjeneste, og når Putin stempler alle modstandere som fascister. Her er kritik virkelig på sin plads ligesom der er al god grund til at kritisere den manglende ytringsfrihed i Rusland og hos andre despoter i disse tider.

Samtidig må vi aldrig slippe selvkritikken; når vi gør os for stereotypt og forenklet et billede af vores modstandere i denne konflikt.

Først og fremmest skal vi dog hjælpe hinanden i at holde fast i evangeliets håb, lade Guds ord tale til os til trøst og håb.

Hvad skete for to tusinde år siden, da Gud lod sit ord blive kød og blod og sin ånd blæse over landet sker også endnu.

Johannesevangeliet slutter med ordene, her ifølge Bibelen 2020:  

”Jesus gjorde også mange andre ting. Hvis hver eneste ting skulle skrives ned, tror jeg ikke, at der ville være plads nok i verden til alle de bøger, der skulle skrives.”

Evangeliernes beretning har naturligvis ikke kunnet gribe hele Jesu liv, men jeg hører i disse ord det også underforstået, at Jesu liv ikke blot er tilendebragt.

Broen over dybet ligesom forbindelsen til himlen er fortsat os givet. Det sidste ord i Guds fortælling med os er ikke sagt. Kærlighedens, sandhedens og fredens ånd blæser stadigvæk.

Livet kan ved Guds nåde ikke slås ned.

I Jesu navn Amen