” Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løbe og leder efter nogen at sluge; stå ham imod.”

Det er apostlen Peter, som kommer med denne opfordring i det lille uddrag fra et af hans breve i Det nye Testamente. Et uddrag, som hører til de bibelske læsninger i dag.

Djævelen går omkring, siger Peter. Hvis du går rundt i gaderne og leder efter djævle med horn i panden og fork i hånden eller noget, der ligner en brølende løve, så skal du nok lede længe. Men Peter har alligevel ret, for så vidt, at det er os mennesker, der gør det onde. Djævelskabet ligger latent i den menneskelige handlen.

Menneskets råhed og grumme handlinger finder fortsat sted. Det sker i krigene rundt om i verden. Vi ser det ske i Ukraine i disse år men det er også i det nære liv, det sker. Ondskab, egoisme, vrede finder sted. De dæmoniske handlinger beror på menneskets onde handlinger. 

Vi bliver konfronteret med denne ondskab i medierne. Ikke blot i billeder fra krigens rædsler men også gennem mediernes beretning om det, som sker rundt omkring fjernt som nær.

Hvem af os glemmer dokumentationen af den arabiske mand, som for få år siden kom ind på den saudiske ambassade i Istanbul og straks blev dræbt og parteret.  

Eller disse mærkelige hændelser, som fortsat finder sted i det russiske oligarki, hvor så den ene og så den anden rigmand bliver skubbet ud fra en altan. Her er vidne til rå og uhyggelig statsmagt.

Men det er som sagt ikke kun langt væk, dæmoni og ondskab hærger. Det er vi mennesker, som gør det onde. Så derfor er apostlen Peters formaning også fortsat vigtig at tage til sig:

”Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løbe og leder efter nogen at sluge; stå ham imod.”

¤

Et er så at stå ondskaben imod, sådan som vi også bekender, at vi vil gøre det i trosbekendelsens indledning, hvor vi forsager djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen, men menneskets liv handler så også om andet og mere end det at være på vagt og at stå imod det onde.

Her tjener Jesu lignelser i dag til inspiration.

Lignelsen om den gode hyrde, som går ud og leder efter det tabte får og finder det, og lignelsen om kvinden, som leder efter sin tabte mønt og også finder den, er fælles om en udadvendt søgen og en omsorg for det, som de er givet at tage vare på.

Hyrden, som har hundrede får, ser ikke med ligegyldighed på det ene får, som er væk. Han siger ikke bare: pyt. Men leder efter det.

Pointen er: Som allerede elskede Guds skabninger skal vi mennesker også tage vare på hinanden og alt skabt. Vi skal leve ud af Guds kærlighed og nåde.

Amen