Direkte til indholdet Link til Min Digitale Arbejdsplads Login DAP

2. søndag efter trinitatis

Prædikener

Billede af stearinlys

Gud, Fader, Søn og Helligånd
du som er i himlen og på jorden,
alle som du møder på gader og stræder,
inviterer du til fest i dit hus.
Tak fordi du samler os fra nær og fjern
og ødselt deler ud af brød og vin.
Vi beder dig:
se hen over de afvisninger
vi møder dig med
når vi kun har blik for vores egen lykke og ejendom.
Åbn vores øjne
så vi får øje for den gavmildhed
der vokser ud af fællesskabet med dig,
Du som er fra evighed til evighed
Amen

Jesu lignelse om det store gæstebud udstiller vi menneskers mange undskyldninger. Vi prioriterer oftest vort eget, sådan som vi hører de først indbudte takke nej til fest.

Den ene undskylder sig med, at han lige har købt en mark, den anden har købt sig fem par okser, der kræver hans opmærksomhed. Og den sidste er lige blevet gift.

Ingen af dem har tid. De har nok i deres eget.

¤

Det er et genkendeligt billede, men der, hvor jeg føler mig hårdest ramt af Jesu lignelse, er imidlertid ikke i disse nejtakkere.

Nej, det er i forskellen mellem manden i lignelsen, som inviterer til fest, og jeg selv og vi i vores samfund. Inviterer vi i tilstrækkelig grad ind?

Da tjenerne i lignelsen kommer tilbage og fortæller manden, at de førstinviterede ikke vil komme, så byder han dem gå ud på byens gader og stræder og invitere de fattige, vanføre, blinde og lamme til fest. Og da de har gjort det, er der stadig plads, og så byder han dem igen gå ud på vejene og langs gærderne og invitere alle dem ind, som de møder på deres vej.

Hvilken generøsitet! Kunne vi finde på det? At invitere hvem som helst ind? Sådan invitere ind fra gaden?

Der kunne jo være kriminelle i blandt. Hos os gør det ingen forskel efterhånden om de har udstået deres straf. Nej, dem isolerer vi og vil helst sende ud på en øde ø, indtil de kan smides ud af landet.

Hos os siger vi ikke længere: du har fået din straf og afsonet den. Du er fri.

Nej, vi glemmer ikke og lader sjældent nåde gå for ret. Og vi giver slet ikke nye begyndelser.

Jo, vi skal værne om vores land og hjem, men det bør ikke gøre os til et frygtsomt folk, som ikke kan møde nye mennesker.

¤

Så mit spørgsmål er: Er det virkelig kun i lignelsen og i himlen, at den generøse vært skal findes?

Hvis jeg selv skal svare:

Nej, manden i lignelsen, som inviterer til fest, er ikke kun et billede på Gud, på en himmelsk generøsitet, på Guds kærlighed. Vi er fordret at elske vores næste.

Gud hjælpe os deri

I Jesu navn. Amen