Direkte til indholdet Link til Min Digitale Arbejdsplads Login DAP

2. søndag efter trinitatis

Prædikener

Gud
Fader, Søn og Helligånd,
Du som er i himlen og på jorden,
Du er fordringsfuld og kræver alt.
Du vil have, at vi skal vende om
Og følge i dit spor.
Dine ord er både hårde og skarpe.
De lukker alle lunkne munde
Og spidder vores tomme snak.
Vi beder dig:
Giv os mod til at følge dig
Amen

Der er ikke ret meget, jeg holder af i evangeliet i dag:

Jesu ord er hårde. Han taler om nødvendigheden af at hade sin far og mor, hustru og børn, ja om det nødvendige i selvhad.

Jesus taler endvidere om hvad der skal til for at gå i krig, om nødvendigheden af at bære sit kors og om at være discipel af Jesus. Det sidste fordrer, siger han, at vi giver afkald på alt andet.

Jesu tale er fuld af sådanne krasse og hårde ord.

¤

Jeg kunne så inddrage ord fra en af de andre læsninger idag og sige ja men det er vigtigt at undgå lunkne ord. Det gør Jesus bestemt heller ikke.

Der er ingen lunkenhed over ham. Jesus kan være favnende og forsonende, og han kan være dømmende og hård. Kold eller varm sådan kender vi ham, men aldrig lunken.

Det er vel også vi må forvente at møde egen søn. som fuld af guddommelig lidenskab lig den i begyndelsen, da Gud lod det buldre og brage med ord og skaberkraft og verden blev til.

Jo tak, men er det ikke langt ude idag, outdated og irrelevant, kan man i en tid som vores være fristet til at spørge. Vi lever i 2022. Og så kunne man jo fristes sige til sig selv: det går ikke - den side af evangeliet klipper vi ud.

Det kan godt være en velmenende præst eller to forsøger at tolke løs, blødgøre og smidiggøre hårdheden i Jesu ord. Men disse ord er for langt ude. Drop den tekst.

Modsat kan der så også være dem der dyrker Jesu hårde ord og går i kloster med dem og bruger dem til at dømme al verdens dårskab med.

Ingen af vejene vil jeg opfordre nogen til at gå. Gør ikke Jesu ord for bløde eller brug dem omvendt til at spidse dine egne ulvetænder og din egen lyst til at revse en verden som altid kan synes at være af lave.

Lyt i stedet til ordene - bliv gerne utilpas - og husk at det, vi er samlet om i Gud ikke er et liv i harmoni, men det er en verden af dissonans og hvor der er brug for de lyn og den torden Guds egen søn kommer med i ord og liv.

Dybest set hører vi jo her om, at vi mennesker aldrig må gå i for små cirkler og kun have blik for os selv.

Der er mere vi skal, og vejen, vi må gå, går også af tilgroede stier fuld af tidsler og torne.

Gud vær os nådig

I Jesu navn

Amen