Direkte til indholdet Link til Folkekirkens intranet FIN

2. pinsedag

Prædikener

Billede af pinseliljer i det fri

Lad os bede
Gud Fader i himlen
pinsedag sendte du din Helligånd.
Den hvirvler støvet op
og skubber mørket til side.

Vi beder dig:

Lad din vind blæse

og nå ud i alle verdens hjørner.

Lad dit lys skinne blandt alle folk

og knyt os sammen med din Ånd

så ingen behøver gemme sig i mørket.

Du afslører let alle vores brister og mangler,

men vi beder dig:

Døm os mildt,

og lad dit ansigt lyse over os,

du som er fra evighed til evighed.

Amen

Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Disse ord fra Johannesevangeliet, som vi hører i dag 2. pinsedag, udtrykker evangeliet i kort form: det glædelige budskab om Gud i verden og om, at vi mennesker ikke kun er overladt til os selv.

¤

Tro det: udgangspunktet er Guds kærlighed. Gud elsker verden, ikke kun en sekterisk skare eller det lovlydige og i egen optik halv- eller helperfekte menneske.

Gud føler sig knyttet til den jord, han har skabt og vil ikke overlade os til os selv i verdens mørke og under tidens dom.

Han sendte sin søn til jord, og han har nu pinsedag sendt sin Ånd.

¤

Læg så også mærke til sætningen, der følger det koncentrerede evangelium: Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.

Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden. I forhold til Gud er vi små. Og når han melder sig sættes vores liv i proportioner.

Guds anliggende med at sende sin søn til verden er imidlertid ikke den at tvære mennesket ud og gøre os til stort set ingenting.

Guds glæde er nemlig ikke at ligne en tordensky, udspy profetisk galde og stimulere vreden i os. Tværtimod! Jesus vil med sit budskab om gudsrigets nærhed vende os om, give os øje for andet end os selv, så udgangspunktet nu ikke er min egen lille verden og min egen lille navle. Han vil have os til at række ud.

Forkyndelse af Guds riges nærhed lægger mit eget til side og fortæller mig, at der er noget mere væsentligt i livet end de mål, jeg selv har for min dag og fremtid.  Der er et anliggende, som jeg har med andre end mig selv.

Jeg skal samtidig i kraft af Guds kærlighed og nåde have tillid til at jeg nok rodfæstet her, hvor jeg lever og bor, også er del af det levende land, hvor Gud ånd blæser. Evangeliet vækker således håbet i mig.

¤

Der er meget at glæde sig over udenfor i denne tid, al dette lys, al denne grønhed, al den fuglsang, al den vækst. Og Danmark åbner nu, restriktionerne bliver færre – det er alt sammen såre godt, men størst af alt er dog kærligheden, som udgår fra. Han som har sendt sin søn til verden, ikke for at dømme, men for at give os del i og håbet om vores synders forladelse og det evige liv.

Glædelig pinse!