En ung mand rejser ud i verden. Det er måske rigelig venligt formuleret. Han er nærmest på flugt. Han har snydt sig til en ny status i familien, bedraget sig til fødselsretten. Hans mor, som har hjulpet ham, har nu sendt ham afsted for at undgå brorens hævn. Nogen køn historie er det ikke. Jakob er den unge mands navn. Det er ham, som vi følger denne søndag, og hvis vandring, vi hører om i den gammeltestamentlige læsning:

Jakob er på vej. Han finder sig et sted at sove for natten, lægger sig til at sove og falder snart i søvn. I en drøm ser han en stige stå på jorden, og den rækker helt op og ind i himlen. Engle bevæger sig op og ned ad denne stige. Her er fri passage mellem himmel og jord. Gud viser sig for Jakob, siger til ham: ”Jeg er din Gud og jorden, du ligger på, skal være din og slægt jord. Jeg vil være hos dig altid og passe på dig, hvor du end går”.

Jakob vågner nu, forskrækket og udbryder: ”Dette sted er Guds hus, himlens port”. Og Jakob markerer stedet med en sten, inden han rejser videre på sin flugtrute.

Historien om Jakob hører til blandt de mest stærke og håbefulde fortællinger i Det gamle Testamente. Tænk sig Gud lader end ikke en skurkagtig person som Jakob i stikken! Tværtimod! Gud siger til den anløbne, at han er Gud for ham. Det er håb.

¤

”Nu handler alting jo ikke kun om Jakob og sådan én som dig”, vil nogle måske indvende. Sandt nok! Jakobs drøm er en berigelse af alt liv på jord, for med stigen, der forbinder himmel og jord lægges der en ekstra dimension over vores tilværelse og liv med hinanden.   

Stigen mellem jord og himmel og englene, der bevæger sig op og ned ad stigen, udtrykker dybest set Guds vilje til at knytte bånd mellem himmel og jord.

Gud er Gud, ubeskrivelig for os. Gud er ikke sådan at få hold på, men Gud er samtidig meddelsom, planter sine stiger i verden og taler sit ord. Gud taler, og det han siger forbinder, knytter bånd og føjer sammen. Og denne drømme, billedet af stigen og englene, er ikke kun en drøm for Jakob, men den er, som Gud siger til ham, for alle generationer siden, hele Jakobs slægt. Guds kærlighed er ikke forbeholdt den ene eller de få.

¤

”Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og ned over Menneskesønnen”, sådan slutter evangelielæsningen denne søndag, 19. søndag efter trinitatis. En fortælling om, hvordan folk omkring Johannes Døberen bliver til Jesu disciple. Hvad Jesus siger, forstår jeg sådan, at der, hvor han er, står stigen med englene. I ham er himmel og jord forbundet. Det er i ham, vi hører Guds stemme fuld af den kærlighed og det håb, som Gud bringer til verden.

Lad os bede

Gud

Fader, Søn og Helligånd

Du som er i himlen og på jorden,

Hvad patriarken Jakob drømte om:

En stige mellem himmel og jord,

Har du i dåben tegnet for vores bryst.

Dine himmelsluser er åbnet,

Og din solengel lyser ned til jorden.

Du har øje for den, der sidder i skyggen.

Vi beder dig:

Kald os ved navn,

Og kald os frem i lyset,

Du som er fra evighed til evighed.

Amen