Direkte til indholdet Link til Min Digitale Arbejdsplads Login DAP

17. søndag efter trinitatis

Prædikener

Der er en enkel og, finder jeg, meget smuk og håbefuld formulering i den første bibelske læsning i dag. Det er ordene fra Salmernes Bog, hvor salmisten siger: ”Gud lagde mig en ny sang i munden”.

Tænk sig ny sang lagt i menneskets mund! Nu i en tid, hvor mørket truer, hvor krigen i Ukraine bare bliver ved og ved, og endda synes at komme tættere og tættere på. Nu i en tid, hvor vi skal spare på energien, og hvor flere må bekymre sig også her i vores land for, hvordan økonomien skal nå sammen.

¤

Jeg savner en lethed i mørket, en ubekymrethed som den i en af de mere kendte danske sange Ole sad på en knold og sang.

Det er en skøn sang med sin enkle melodi. Og hvor er det dejligt at få lov til at synge både ”lalalala” og ”tralalalala”.

Denne sang begynder som bekendt med følgende ord:

Ole sad på en knold og sang

Lal-la-la-la-la-la-la-la

Får og beder omkring ham sprang

Tra-la-la-la-la

Ole bliver imidlertid ikke ved med at sidde på sin knold. Han, synger vi i de følgende vers, er på vej ud i verden.

Jeppe Aakjær, som skrev sangen, udtrykker i teksten den sorgløshed og ubekymrethed, som Ole går ud i verden med og ind i fremtiden med.

Såvel tekst som melodi er fuld af glæde og optimisme. Fremtiden ligger åben og horisonten er vidstrakt og åben.

¤

En anden sang, som jeg vil mene umiddelbart gør noget ved mig, når jeg læser teksten og synger salmen, er Brorsons salme Op al den ting, som Gud har gjort. Den kalder tak og forundring frem.

Tag blot dette vers midt i salmen:
Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
At alle skove vrimle.
De mange fuglesving, der sker
Op under herrens himle

Når jeg midt i sindets og verdens mørke glemmer at forundres og glemmer at sige tak for livets under, så bliver jeg mindet herom i denne salme. Der er på trods af alt noget at sige tak for og når at forundres over.  

¤

 ”Gud lagde mig en ny sang i munden”, siger den gammeltestamentlige salmedigter.

I både sangen Ole sad på en knold og sang som i salmen Op al den ting er der elementer og spor af den ny sang, som Gud har lagt os på hjertet.

Det, at vi som mennesker trods alle vores bekymringer i tiden nu, er givet et håb. Midt i denne verdens mørke, lige her hvor vi lever med alle vore bekymringer og sorger her møder Gud os.

Vi er ikke kun overladt til os selv, som den gammeltestamentlige salmedigter formulerer dette håb:

Jeg satte alt mit håb til Herren

Og han bøjede sig ned til mig

Og hørte mit råb om hjælp;

Han trak mig op af undergangens grav

Op af slam og dynd;

Han satte min fod på klippen,

Så jeg stod fast.

Det ske i Jesu navn Amen