Jesus siger: ”Vær ikke bekymrede for jeres liv… Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, … Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke… vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til”.

Hvor er det velgørende, at Jesus peger på himlens fugle og markens liljer og siger, at vi skal se til dem. Der er noget, vi kan lære af dem, af fuglene og af liljerne, at vi skal se til dem. Der er noget, vi kan lære af dem, af fuglene og af liljerne, at vi skal se til dem. Der er noget, vi kan lære af dem, af fuglene og af liljerne, at vi skal se til dem. Der er noget, vi kan lære af dem, af fuglene og af liljerne, om det at være til og tage tingene, som de kommer.

¤

Ikke at vi dermed skal overlade alt til tilfældigheden, skæbnen, eller hvilke ord, vi nu vil bruge, - det er hverken en opfordring til at resignere eller give op – men vi skal tillade os at sænke skuldrene og ikke lade bekymringerne tynge os til jorden.

Jesu ord om himlens fugle og jordens liljer er således endda meget velgørende.

¤

Og så alligevel: at bekymre sig er jo også at have omsorg for.

Bevares det kan blive for meget ”med al den omsorg”, og man kan være nødt til at bede sig fri for omsorg, men det er helt afgørende, at vi drager omsorg for og bekymrer os om hinanden. Vi er da nødt til at bekymre os om vores liv, vores eget og ikke mindst andres liv?

Desuden livet er ikke kun en gave, men det er også et liv fuld af hårde stunder og for mange også en kamp for overlevelse og dagligt brød. Et liv fuld af bekymringer og søvnløse nætter. Det går vel ikke bare sådan væk ved at se på nogle fugle og blomster?

¤

Der er ingen grund til at imødegå disse indvendinger, Det er jo sandt nok, men det ændrer bare ikke på det grundforhold, at livet er en gave, og at en bærende del af det, at livet er en gave, en Guds gave, betyder, at vi midt i alle vores bekymringer kan se op, ranke ryggen og være ubekymrede.

Vi kan derfor lære noget af både himlens fugle og markens liljer – af deres evne til at bare at være til.

¤

Et spor af ubekymrethed er lagt ind i menneskets liv. Det ligger, vil jeg mene, i det at være skabt i Guds billede og dermed være en Guds elsket skabning. 

Apostlen Paulus formulerer så fint og håbefuldt i sit brev til den nordgræske menighed i Fillippi, hvordan vi da nu skal leve.

Paulus skriver: ”Glæd jer altid i Herren. Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær: Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus” ( Fil 4,4-7)

Og på paradoksal vis, er det netop denne ubekymrethed, som gør, at vi også drage omsorg for hinanden. At være elsket af Gud, fordrer nemlig, at du skal forlige dig med din bror, vende den anden kind til, elske din næste og drage omsorg for andres ve og vel. 

Gud, hjælp os at leve ud af din kærlighed. Amen