”Det jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg”, skriver Paulus i sit brev til Romerne.

Der er noget meget genkendeligt ved disse ord og også noget dybt menneskeligt.

Ikke at det på nogen måde forsvarer den manglende konsistens mellem menneskets tanke og handling, men det lyder genkendeligt, hvad Paulus her siger.

Det sker vel for enhver af os, at vi som Paulus må spørge os selv, som apostlen gør det i indledningen til dette afsnit: ”Jeg forstår ikke mine handlinger”.

¤

Paulus sætter en modsætning op mellem kød og ånd, mellem menneskets egen længsel og lyst og så Guds bud og vilje med os.

Paulus forsvarer i den forbindelse loven, altså de gammeltestamentlige bud. De er gode nok, fordi de minder det kødbundne menneske om det, som det egentlig er skabt til at gøre: Du må ikke slå ihjel! Du må ikke stjæle! Osv.

Med andre ord loven er af ånden, Guds ånd, og frugten af loven er derfor også det, som er frugten af Guds ånd: kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.

Det er apostlen Paulus, som selv formulerer denne række af dyder i sit brev til Galaterne.

¤

Apostlen Paulus har som også evangelisten Johannes en særlig evne til at sætte kontrasterne skarpt op:

lys-mørke

himmel–jord

kød-ånd.

Og ja, der er forskel på det, som er åndens – og kødets frugter. Kærlighed og had er modsætninger ligesom godhed og ondskab. Og det gør en forskel, hvad vi lader fylde vores liv og liv med hinanden.

Alligevel er det så også vigtigt ikke at henfalde i en sådan dualisme, hvor man glemmer fortegnet, for den kristne forkyndelse både i evangeliernes beretninger som i Paulus breve:

Noget er sket. Gud har med Jesu fødsel, liv, død og opstandelse bygget en bro, rejst en stige og skabt en blivende forbindelse mellem himmel og jord.

Vel være, at mennesket er drevet af kødet og at det er os mennesker, der fortsat gør det onde, med alt, hvad det medfører i det enkelte menneskes liv, og for fællesskabet mellem mennesker, men Gude ord er blevet kød og blod, og Guds ånd lever midt iblandt os.

Det vil sige, at vi ikke står kun efterladte her tilbage her i en syndig verden, afsløret som dem, der ikke gør, det vi egentlig burde.

Nej, buddene er vi jo givet, og dertil har gud sendt sin søn til verden, men vi er nu kaldet til at gøre det, som skal vi: elske Gud og elske vores næste.

Tak Gud for din kærlighed og nåde. Hjælp os til at leve ud af dit ord og i din ånd.

Det ske i Jesu navn Amen