Direkte til indholdet Link til Folkekirkens intranet FIN

12. søndag efter trinitatis

Prædikener

”Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende”

Jesus siger disse mærkelige ord i evangeliet i dag.

¤

I dag slutter Rued Langgaardfestivalen i Ribe. Den har i år haft temaet Uendelighed og sammenholdt Rued Langgaards værker med to andre og senere komponister den nulevende Per Nørgaard samt Else Marie Pade, som døde i 2016.

Forleden aften sad jeg i Sct. Catherinæ kirken og hørte et par af Langgaards tidlige værker sat i dialog med Per Nørgaards. Udover at lytte til musikken vækkes beskuerens opmærksomhed også af koncertens lyssætning.

Et rødt skær stod denne aften over kirkens høje og store udskårne altertavle. En altertavle, som viser påskens scener. Allerøverst står den sejrende Kristus, den opstandne med fane i den ene hånd mens han lyser sin velsignelse ud over os alle med den anden hånd.

Sådan stod han denne aften i det røde lys skær. Og det slog mig, hvor vigtigt det er, at netop han, Jesus, står der og velsigner. For Jesus bærer en velsignelse frem, som altid står i forsoningens tegn og dermed bliver et håb for os alle.   

Jesu ord i evangeliet i dag  - hvor mærkelige de end umiddelbart kan forekomme – melder vel netop: velsignelse, forsoning og håb. 

Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker. Vi har med Jesu ord al god grund til at tro på det håb, han rækker os, om vores synders forladelse. Et liv i troen på ham og forbundet med ham, er et liv i forsoningens lys.

Helt i den ånd kan Jesus derfor også sige: ”Al synd og bespottelse imod Menneskesønnen skal tilgives”. Han, Jesus Menneskesønnen, viser med de ord, at han ikke går i små sko. Han, Guds egen søn, som døde på et kors, ved godt, at han for mange vækker forargelse og forekommer dem at være en tåbelighed. For det menneske, der kun vil følge sin egen logik og ikke har øje for tilværelsens dybe grund, mysteriet, og ikke ser livet som en Guds gave, forfalder let til spot og bliver alene en ironisk betragter af verden. Men til dette menneske, som vi vel alle kan genkende i os selv: egoisten, den selvtilstrækkelige, skeptikeren, kynikeren og ironikeren, til os siger han ”Al synd og bespottelse mod Menneskesønnen skal tilgives.

¤

Men derpå følger så det, som er så sært i teksten. Jesus taler om, at noget er utilgiveligt:

”Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende”

Hvorfor er det utilgiveligt at bespotte ånden? Og hvordan hænger det sammen, at han som bærer kærligheden og forsoningen frem i verden med alt, det han kommer med: sit liv, sine ord, sin død og opstandelse, at han også kan tale om, at noget er utilgiveligt?  

Hør det som dommen over os, når vi tager håbet fra andre og fra hinanden. 

Det utilgivelige er, når vi ikke lever ud af den ånd, vi er givet, når vi slukker lyset for andre, forbitrer glæden og relativerer, hvad er godt og ondt.

Vi skal leve ud fra håbet om, at al synd og bespottelse skal tilgives os – i troen på, at det virkelig er ham, Guds egen søn, som står der mærket af livet, og med sin kærlighed og nåde lyser sin velsignelse over os – sådan som vi kan se det fremstillet på altertavlen i Sct. Catherinæ. Det er ham, der lyser sin kærlighed, fred og nåde over os.

Men dommen er så også, at denne velsignelse kalder på os, og vil, at vi skal bære Guds ånd videre ved at elske og tjene, ja ved at være til for hinanden. Hør kaldet i Jesu hårde i dag, kaldet til at gå ud i hverdagen og aldrig have nok i dig selv.

Gud hjælpe os deri. I Jesu navn. Amen